Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 25

Lak Mtemellii a Rengul a Ta er “Tirkal Mekekerei”

Lak Mtemellii a Rengul a Ta er “Tirkal Mekekerei”

“Kele moltengel osengiu er tirkal mekekerei.”​—MT. 18:10.

CHELITAKL 113 A Budech el Dobang

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera ngmla rullii a Jehovah el kirel a derta er kid?

A JEHOVAH a mla omekrael er a rederta er kid el mo er ngii. (Jn. 6:44) Ka molatk er a belkul tiang. A Jehovah a tiriter a rengrir a rebetok el biliol el chad er a beluulechad e milsa el kmo kau a sebechem el mukeroul el mo betik a rengum er ngii. Tia kmal mekreos er osengel a Jehovah. (1 Kr. 28:9) Ngmedengelkau, medengei aike el ngar er a rengum me a uldesuem e betik a rengul er kau. Tia el tekoi a kmal melisiich er kid!

2. Ngmilekera Jesus e ngosukid el mo mtebengii a bltkil a rengul a Jehovah el kirel a derta er kid?

2 A Jehovah a kmal betik a rengul er kau, e dirrek el kmal betik a rengul er a rokui el odam me a odos er kau. A Jesus a milskid a okesiu el ngosukid el mo mtebengii tiang. Ngulemekesiu er a Jehovah el mora mengkerengel a sib. Ngmo mekera mengkerengel a sib a lsekum ngremiid a ta er tirke el 100 el sib er ngii? “Ng mo meche ikel 99 el sib me ng menga er a tkul a ked e ngii a mo osiik er ngikel ririid el sib.” Sel lebetik er ngika el sib e ngdiak bo el kesib a rengul er ngii. Ngbai kmal mo dmeu a rengul. Tia ngngera ngomeketakl er ngii? A derta el sib a klou a ultutelel er a Jehovah. A Jesus a dilu el kmo: “Demmiu el ngar a eanged a diak el soal a tar tirkal mekekerel ngalek a bo leriid.”​—Mt. 18:12-14.

3. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

3 Me ngkmal diak el soad el mo uchul me a odam me a lechub a odos er kid a mo mechitechut a rengul. Ngmekera e diak bo doruul er tia el tekoi? E ngera sebeched el meruul a lsekum e ngngar ngii a tomellii a rengud? Kede mo onger aika el ker er tia el suobel. Engdi kot e me bo dosaod el kmo te rua techang “tirkal mekekerei” el losaod er tir a 18 el bliongel er a Mateus.

TE RUA TECHANG “TIRKAL MEKEKEREI”?

4. Te rua techang “tirkal mekekerei”?

4 “Tirkal mekekerei” a rokui el disaiplo er a Jesus. A alta te meklou me a remekekerei me nguaisei engdi te ‘ua re ngalek’ e le te kongei el mosisechakl er a Jesus. (Mt. 18:3) E alta te chad er a kakerous el beluu el kakerous a ulekurulir me a siukang er tir, e kakerous a rolel a lomes a tekoi e kakerous a blekerdelir, engdi te rokui el oumerang er a Kristus. E a Kristus a kmal betik a rengul er tir.​—Mt. 18:6; Jn. 1:12.

5. Ngua ngera uldesuel a Jehovah sel sekum a chad a soibesengii me a lechub e ngtomellii a rengul a ta er a rechedal?

5 “Tirkal mekekerei” el rokui a kmal mekreos er a Jehovah. Ngsebeched el mtebengii a uldesuel a Jehovah el kirir loeak sel dolatk er a osenged el kirir a rengalek. A rengalek a kmal mekreos er osenged. Ngkmal soad el omekerreu er tir e le te diak lolab a klisichel a bedengir, klemedengei, me a llomeserreng er a remeklou el chad. E alta ngkmal diak el soad el mesa chad el metemall engdi sel desa ngalek el metemall e nglmuut el mekngit a rengud er ngii, e sebechel ngmasech a rengud er ngike el millemall er ngii. Me ngdi osisiu, a Jehovah a soal omekerreu er kid. Ngkmal mo mekngit a rengul e kesib a rengul sel sekum a chad a soibesengii me a lechub e ngtomellii a rengul a ta er a rechedal!​—Isa. 63:9, NW; Mk. 9:42.

6. A doltirakl er a 1 Korinth 1:26-29, e ngua ngera osengir a rechad er a beluulechad el kirir a redisaiplo er a Jesus?

6 Ngera dirrek el ta er a rolel e a redisaiplo er a Jesus a ua re “mekekerei”? Ka molatk er tiang. A rechad er a beluulechad te omes er a rua techang el meklou a ultutelir? Tirke el merau, merael chisir, e olab a klisiich. E a redisaiplo er a Jesus a lomes er tir el “mekekerei” el diak a ultutelir. (Monguiu er a 1 Korinth 1:26-29.) Me nguaisei engdi Jehovah a kmal diak lomes er tir el uaisei.

7. A Jehovah ngsoal a bo le uangerang a uldesued el kirir a rudam me a rudos er kid?

7 A Jehovah a betik a rengul er a rokui el mesiungel, el tirke el mla ngar er a klemerang el kemanget el taem me tirke el beches el dirk mlei. Tirka el rokui el odam me a odos a meklou a ultutelir er a Jehovah me ngkirir el dirrek el mo meklou a ultutelir er kid. Ngkmal kired el mo ‘betik a rengud er a re chedal a Dios el dedak el oumerang.’ Me ngtir el rokui el diak el di el bebil er tir. (1 Pe. 2:17) Ngkired el mo meruul aike el rokui el sebeched el mo olengeseu e omekerreu er tir. A lsekum e kede mo medengei el kmo kede mla tomellii a rengul a chad, e ngdiak el soad el mo omdasu el kmo ngika kmal sensitive. Ngika bai kirel lousubes e obes. Ngera uchul me a rebebil a locha mo metemall a rengrir? A ulekurulir a locha uchul me ngdiak lungil a uldesuir el kirir. A rekuk bebil a dirk beches el mei er a klemerang, e dirkak el suubii el kmo ngkired el ousubes a telemellir a rebebil. A ngii di luchul me a chad a metemall a rengul me ngii a ngerecheled el mo sumechii a delongeled. Me a lmuut kung, a chad el blechoel metemall a rengul er a rebebil a kirel mtebengii el kmo tia el blekerdelel a kmal diak lungil me ngkirel melodech er ngii. Ngkirel meruul uaisei me bo le budech a uldesuel e bo lebudech a delongelel ngii me a rebebil.

MOMES ER A REBEBIL EL KMO TE KUK UNGIL ER KAU

8. Ngera el uldasu er a taem er a Jesus a ngar ngii lerirellii er a redisaiplo er ngii?

8 Ngera rirellii a Jesus el mo mesaod er “tirkal mekekerei”? A redisaiplo er ngii a uleker el kmo: “Ng techa kot el ngarbab er a Rengedel a eanged?” (Mt. 18:1) A rebetok el Chijudea er a taem er ngii a ulemes a deruchall el kmal klou a ultutelel. A ta el chellimosk a melekoi el kmo: “A kot el mle klou a ultutelel tekoi er a klengar er tir a melai chetengakl e mo merael a chisir.”

9. Ngera mle kirir el meruul er ngii a redisaiplo er a Jesus?

9 A Jesus a mle medengei el kmo a redisaiplo er ngii a mle kirir el meringel loureor el melodech er a blekerdelir el sorir el mengaiuechit er a rebebil, el ngii el blekeradel a kmal mesisiich er a delongelir a Rechijudea. Ngdilu er tir el kmo: “Ngikel kot el ngarbab er a delongeliu a bai kirel el mo kot el ngariou, me ngikel mengitikaik a kirel mo ua mesiou.” (Lk. 22:26) Kede meruul er kid el mo “kot el ngariou” sel bo domes er a “re bebil er a re chad el kmo te kuk ungil er [kid].” (Fil. 2:3) Sel bo domekeroul er tiakid el blekeradel e ngngosukid me ngdiak bo duchul me a rebebil a mesibas.

10. Ngera el ulekrael er a Paulus a kired el sichedekl er a rengud?

10 A rokui el odam me a odos a ngar ngii a rolel e te kuk ungil er kid. Ngmo beot er kid a omes er tir el uaisei sel sekum kede mo blechoel lomes aike el ungil blekerdelir. Ngkired el sichedekl er a rengud a ulekrael er a apostol Paulus el mora rechad er a Korinth el kmo: “Ng techa rirellemiu el mor bab er a re bebil er a re chad? A ikel ngar ngii er kemiu ng diak le bilskemiu a Dios? Ma le ua isei, e kom mekera e olengesechekl er kemiu, el ua di ble le kemiu a uchul e ng ngar ngii er kemiu?” (1 Ko. 4:7) Me ngkmal diak el soad el meruul er a rebebil el mo sorir kid me a lechub e bo domes er kid el kuk ungil er a rebebil. A lsekum a odam a meduch loltobed a cheldecheduch me a lechub a odos a kmal meduch el omuchel a omesubel a Biblia, e ngkirel ngmai a rokui el chetengakl el msa Jehovah.

MOUSUBES A “KNGTIL A TAR KEMIU ER A RENGMIU”

11. Ngera mle belkul a okesiu er a Jesus el kirel a king me a mesiungel?

11 Kedeb el taem er uriul er a Jesus a lomeklatk er a redisaiplo er ngii me lak bo lolibas er a rebebil e ngmilsterir a okesiu el kirel a king me a mesiungel. A king a chiloit a belsel ngika el mesiou el kmal dimlak el sebechel el mo kokad. Uriul e ngika el osisiu el mesiou a dimlak el kengei el mo chemoit a belsel a ta er a mesiou el mle belsel er a di kesai el udoud. A king a kilebsengii ngika el mesiou. Ngera klubeled er tiang? A Jesus a dilu el kmo: “Ng mo ua isei omerellel a Demak el ngar a eanged el mor a derta er kemiu a lsekum ng diak mousubes a kngtil a tar kemiu er a rengmiu.”​—Mt. 18:21-35, BT.

12. Kede mekera tomelleterir a rebebil sel lak dekengei el ousubes?

12 A omerellel ngika el mesiou a mlo uchul a tellemall el mora rebebil. A kot e ngika dimlak lochotii a klechubechub el mo er ngike el ta er a mesiou e bai “dilu me ng mlor a kelebus el dimerkmo bo le kekad a belsel.” Ongerung, ngtilemall a rengrir tirke el bebil er a mesiou el ulemes a omerellel. “Tirikal le dak el mesiou ra lesa tial blekeradel, e te kmal mlo mekngit a rengrir.” Ngdi osisiu, a omerelled a ngar ngii a lerellii el mora rebebil. Ngera sebechel duubech a lsekum e ngdiak dekengei lousubes er a chad el mlo mekngit a omerellel el mei er kid? A kot e kede tomellii a rengul ngika el chad e le ngdiak dekengei lousubes er ngii, e mengeroid er kid er ngii, e diak doubltikerreng el mo er ngii. Ongerung e kede rulleterir a rechad er ongdibel el mo metitur le te mesa el kmo ngdiak el lungil a delongeled kid me ngika el chad.

Kau, ke mo mengemekl a ngesechel a rengum me a lechub e ke mo ousubes el ngar er a rengum? (Momes er a parakurab 13-14) *

13. Ngera ke suubii er a experience er a ta el pioneer?

13 Ngmo uchul a klungioled kid me a rebebil sel dousubes er a rudam me a rudos er kid. Tiakid a mle experience er a ta el pioneer el odos el bo domekedong er ngii el Crystal. A ta er a odos er ongdibel a tilemellii a rengul. Ngmelekoi el kmo: “A lebebil e ngkmal mo meringel a tekingel el di ua lorus er ngak er a oles. Ngkmal dimlak el soak el mo ngar er a osisiu el car group lobengkel sel ki bo moldingel. Ngmlo diak a deurreng er ngak el omerk er a klumech.” A Crystal a ulemdasu el kmo ngmla er ngii a ungil luchul me ngkesib a rengul. Me nguaisei engdi ngdimlak longemekl er a ngesechel a rengul me a lechub e di blo lolatk er a uldesuel. Ngbai uleba klengariourreng e uleltaut a ulekrael er a suobel el “Mousubes el Ngar er a Rengum” el mlara Ongkerongel er a March 1, 2000. Nguluusubes er a odos er ngii. A Crystal a kmo: “Ak mla mo mtebengii el kmo kede rokui el melasem el omekbail er kid er ngike el beches el chad e a Jehovah a kltmokl el ousubes er kid e bek el sils el loruul el uaisei. Ak kmal omelechesiu er ngak el mla mo kebekakl a renguk e mla lmuut el mo er ngii a deurreng er ngak.”

14. A doltirakl er a Mateus 18:21, 22 e ngera locha mle mondai er a apostol Petrus, e ngera kede suub er a tekingel a Jesus el mo er ngii?

14 Kede medengei el kmo ngkired el ousubes. Tia melemalt el tekoi el kired el meruul er ngii. Me nguaisei engdi nglocha dirk meringel er kid a meruul er tiang. A apostol Petrus a locha mlo uaisei a uldesuel a lebebil er a taem. (Monguiu er a Mateus 18:21, 22.) Ngera sebechel ngosukid? A kot e molebedebek er a rolel a Jehovah a mla ousubes er kau. (Mt. 18:32, 33) Ngkmal diak derredemelel a klausubes er ngii engdi ngkmal lousubes er kid. (Psa. 103:8-10) Osisiu el taem ng “kired el mo kaubltikerreng.” Me a klausubes a diak el choice. Ngngerecheled el lousubes er a rudam me a rudos. (1 Jn. 4:11) Ongerung, molebedebek aike el mo duubech sel mousubes. Kede locha mo ngosuir ngike el chad el tilemellii a rengud, ongdibel a mo ngar er a kltarreng, mekerreuii a deleuill er kid me a Jehovah, e kobekeklii a berraod el de chellungel. (2 Ko. 2:7; Kol. 3:14) A ulebongel e moluluuch el mo er ngike el soal a dousubes. Lak becherei Satan me letemellii a budech er a delongelem kau me a rekldemem er a klaumerang. (Efe. 4:26, 27) Kede ousbech er a ngelsuil a Jehovah a lsekum ngsoad el mo oibngid er a bedeklel a Satan.

LAK MESIBAS

15. Ngera sebeched el meruul sel bo longesang er a uldesued a omerellel a odam me a lechub e ngodos er kid, el ua lolekoi a Kolose 3:13, BT?

15 E kuk mekerang a lsekum a ta er a kldemem er a klaumerang a rullii a tekoi el kora kmal mengesang er a uldesuem? Ngera ungil moruul er ngii? Bora tkurrebab el klisichem el meruul a budech. E mouchais er a Jehovah el kirel. Molengit er ngii me lomekngeltengat er ngike el chad el silebesengau e molengit er ngii me lengesukau el mes aike el ungil blekerdelel, el ike el blekerdelel el uchul me a Jehovah a kmal betik a rengul er ngii. (Lk. 6:28) A lsekum e ngdiak el sebechem el obes er a lerirellii e molatk er a ungil rolel e ngsebechem el mengedecheduch er ngii. Ngkmal ungil a obo molatk el kmo ngika dimlak er a rengul a tomellii a rengum. (Mt. 5:23, 24; 1 Ko. 13:7) E sel mongedecheduch er ngii e bo molatk el kmo ngika mle ungil a moktek er ngii. E a lsekum e ngdiak el soal el meruul er a budech? “Mkaberekakl a chetimiu rar chad.” Molemolem loba kllourreng el bedul ngii. (Monguiu er a Kolose 3:13, BT. *) E sel kot el klou a ultutelel a lak mongemekl er a ngesechel a rengum e le tia sebechel tomellii a deleuill er kau me a Jehovah. Lak becherei a ngii di el ngerang me lesoibesengau. Sel moruul el uaisei e ke ochotii el kmo ngbetik a rengum er a Jehovah el ngaruchei er a ngii di el tekoi.​—Psa. 119:165.

16. Ngera ngerechelel a derta me a derta er kid?

16 Kede kmal mengreos er a ileakl el techelled el sebeched el mesiou er a Jehovah el “tal delebechel” el ngar cheungel a “tal mengkerengel a sib”! (Jn. 10:16) A book el Organized to Do Jehovah’s Will er a 165 el llel a melekoi el kmo: “Kid el melai a klungioled er tia el kltarreng a ngerecheled el meleketek er ngii.” Me a leuaisei e ngkired el mesuub el “mo omes er a rudam me a rudos er kid el ua lomes er tir a Jehovah.” Kid el “mekekerei” el rokui a mekreos er osengel a Jehovah. Kau, nguaisei a osengem el kirir a rudam me a rudos er kau? A Jehovah a mes e dirrek el oba omereng el saul el kirel aike el bek el moruul el olengeseu e omekerreu er tir.​—Mt. 10:42.

17. Ngera kede mla tibir a rengud el mo meruul er ngii?

17 Ngbetik a rengud er a rekldemed er a klaumerang. Me kede mla ‘tuib a rengud el diak deluut el mo meruul olibesongel ma lechub e ng mo uchul e ng ruebet er a klengit a tar kid.’ (Rom 14:13) Kede omes er a rudam me a rudos er kid el lmuut el ungil er kid, e soad el mo ousubes er tir el ngar er a rengud. Me lak debechititerir a rebebil me bo luchul e kede mesibas. Bai dengiltii el mo “blechoel el telbiil er a rengud a meruul a ikel mo uchul a budech ma olisichel a delongeled.”​—Rom 14:19.

CHELITAKL 130 Bo Mousubes

^ par. 5 Ngdiak demecherrungel me a lebebil e kede mo dmung me a lechub e kede remuul a tekoi el tomall a rengrir a rudam me a rudos er kid. Kede mo mekerang sel leduubech tia el tekoi? Kede mereched el mo sumechii? Kede mereched el ousubes? Me a lechub e kede mo omdasu el kmo, a lsekum e ngmiltemall a rengrir e ngkmal diak le problem er ngak ngbai problem er tir? Me a lechub kid kede blechoel mereched el ngmasech a rengud er a rebebil? Nguldesued el kmo, tia kmal di blekerdelek e diak el sebechek el ngodechii? Me a lechub e kede mesa el kmo tia el blekerdeled a chelitechetud el kired el melodech er ngii?

^ par. 15 Kolose 3:13, BT: Bo mkaberekakl a chetimiu rar chad, ma le ngarngii a klaotutakl ra delongeliu e mkausubes; e ngmla ousubes a telemelliu a Rubak, misei e bo muaisei e mkausubes a telemelliu.

^ par. 54 OMESODEL A SIASING: Odos el kesib a rengul er a ta er a odos er a ongdibel. Uriul er a lechadecheduch el terung e te ousubes e obes er tia el tekoi e mesiou el dmeu a rengrir.