Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 26

Molemolem el Kltmokl el Kirel a Sils er a Jehovah

Molemolem el Kltmokl el Kirel a Sils er a Jehovah

“A Sils er a Rubak sel le mei, e ng ua tal merechorech a le mei er a klebesei.”​—1 TH. 5:2.

CHELITAKL 143 Molemolem Loureor e Momes e Mongiil

NGAR TIA EL SUOBEL a

1. Ngera kired el meruul er ngii a lsoad el suobel er a sils er a Jehovah?

 A BIBLIA sel losaod er a “sils er a RUBAK,” e ngmesaod er sel taem el Jehovah oukerekeriil er a recherrouel e olsobel er a rechedal. A irechar e ngmla er ngii aike el taem el Jehovah ulemals a renged. (Isa. 13:1, 6; Ese. 13:5; Sef. 1:8) Chelecha el taem er kid, e a “Sils er a Rubak” omuchel sel lebo lodelecheklii a Kloul Babilon, e mo merek er a mekemad er a Armakedon. A lsoad el suobel er tia el “Sils” e ngkired el kutmeklid er chelechang. A Jesus ullisechakl el kmo ngdiak di lekired el mo kltmokl el kirel a “kloul ringel,” ngdirrek el kired el “melemolem el kltmokl” el kirel.​—Mt. 24:21, NW; Lk. 12:40, NW.

2. Ngera uchul me ngsebeched el ngmai a klungioled er a 1 Thesalonika?

2 Ngar sel kot el mlukreng el babilengel a apostol Paulus el mora rechad er a Thesalonika, e nguluusbech a betok el okesiu el lolengeseu er a Rekristiano el mo melemolem el kltmokl el kirel sel klou el sils er a kerrekeriil er a Jehovah. A Paulus a mle medengei el kmo a sils er a Jehovah diak lemei er seikid el taem. (2 Th. 2:1-3) Engdi ngmillisiich er a rudam er ngii me longetmokl er tir el kirel ngii el sils el ua lemei er a klukuk. Me kid me ngdirrek el sebeched loltaut er tia el tekingel. Me dorriter omesodel el kirel aika el tekoi: (1) rolel e ngmei a sils er a Jehovah, (2) tirke el mo suobel er ngii, me a (3) rolel e ngsebeched el mengetmokl er kid el mo suobel er ngii.

NGMO UANGERA ROLEL E NGMEI A SILS ER A JEHOVAH?

A apostol Paulus er a loluches er a 1 Thesalonika e nguluusbech a okesiu el sebeched el ngmai a klungioled er ngii (Momes er a parakurab 3)

3. Ngmekera sils er a Jehovah e mo ua merechorech el mei er a klebesei? (Dirrek el momes er a siasing.)

3 “Ng ua tal merechorech a le mei er a klebesei.” (1 Th. 5:2) Tia kot er aike el okesiu el mesaod er a rolel e ngmei a sils er a Jehovah. A remerechorech a kmal merechereched omerellir e merechorech sel lemilkolk el diak de expect er tir. A sils er a Jehovah me ngdirrek el kmal di mo mereched, me a rechad a diak bo le expect er ngii. A remera el Kristiano me te locha dirrek el mo mechas a rengrir er a rechedel a blekeradel. Engdi ngdiak debo de nguemed el ua remekngit.

4. Ngoeak a ngera el rolel e a sils er a Jehovah di ua ringelel a ngeuil a cheroll?

4 “Ng di . . . ua rengelel a ngeuil a cheroll el mor a redil el omechell.” (1 Th. 5:3) A redil dioll a diak lodengei el kmo ngoingerang e ngmora labor. Engdi ngmedengei el kmo ngmei. Sel leduubech e ngulterekokl el di mereched, e meringel, el diak el sebechel stob er ngii. Ngdi osisiu, ngdiak dodengelii a sils me a sikang el lomuchel a sils er a Jehovah. Engdi ngulterekokl a rengud el kmo ngmei, me a kerrekerilel a Dios el mora remekngit a di mereched e diak el sebechir el chemiis er ngii.

5. Ngoeak a ngera el rolel e a kloul ringel a ua sel lobunga llomes?

5 Ngdi ua sel lobunga llomes. A ongedei lokesiu er a Paulus a dirrek el mesaod er a remerechorech el merechorech a leklebesei. Engdi ngika omekesiu er a sils er a Jehovah el mo ua sel lobunga llomes. (1 Th. 5:4) A remerechorech a sebechir el kmal mo mechesang e mo diak lolechesuar er a taem. A llomes er a tutau a sebechel mo uchul e te obdechem. A kloul ringel a mo mdechemeterir tirke el ua merechorech, el sorir el di ngar er a ilkolk loeak a loruul a tekoi el diak lodeuir a rengul a Dios. Engdi ngsebeched el mo kltmokl loeak sel dotngakl a ngii di el omeruul el diak lodeuir a rengul a Jehovah e doruul a “bek lungil, ma llemalt, ma klemerang.” (Efe. 5:8-12, BT) Ongingil e a Paulus ousbech a teblo el okesiu el mesaod er tirke el diak lebo el suobel.

NGTECHA DIAK LEBO EL SUOBEL ER A SILS ER A JEHOVAH?

6. Ngoeak a ngera el rolel e a ruumesingd el chad a mechiuaiu? (1 Thesalonika 5:6, 7)

6 “Re chad [el] mechiuaiu.” (Monguiu er a 1 Thesalonika 5:6, 7.) A Paulus ulemekesiu er tirke el diak bo el suobel er a sils er a Jehovah el mora rechad el mechiuaiu. Te diak lolechesuar a rolel a taem me a tekoi el duubech el meliuekl er tir. Me ngdiak el sebechir el mtab a meklou a ultutelel el tekoi el duubech e diak lodengei el kmo ngkirir el mekerang. A ruumesingd el chad a mechiuaiu er a tekoi er a klereng. (Rom 11:8) Te diak loumerang aike el lochotel a kmo kede kiei er a “uriul sils,” me a kloul ringel a di kmedung e ngmei. A meklou el tekoi el duubech er a beluulechad a locha mo okiseterir a rebebil e rulleterir el mo er ngii a klemeriarreng er tir er a klumech er a Renged. Engdi oumesingd er tir a lmuut el mo mechiuaiu e diak lolemolem el mekar. Mo lmuut er a rebebil loumerang el kmo ngngar ngii a sils er a kerrekeriil, a omdasu el kmo ngkmal dirk cheroid. (2 Pe. 3:3, 4) Engdi kid a mtebengii el kmo a bek el sils omeketakl er ngii el kmo, ngkmal klou a ultutelel el dolemolem el mekar.

7. Ngmekera tirke el mo nguemed e ua recheltelaol el chad?

7 “Re chetelaol.” A apostol a dirrek el ulemekesiu er tirke el mo nguemed el mora recheltelaol. A rechad el cheltelaol a meoud el mtab a tekoi el duubech el meliuekl er tir, e mekngit el melilt. Ngdi osisiu, a remekngit a diak loltirakl uleklatk er a Dios. Te ngiltii a rael el mora tellemall. Engdi a Rekristiano ledu er tir el kmo bo el klekar e bo lungil lomdasu. (1 Th. 5:6) Ta el chellimosk a mesaod el kmo a chad el klekar a “melemolem loba chelellakl el reng e diak bo louedikel a rengul. Ngika sebechel lungil lomdasu me ngungil melilt.” Ngera uchul me ngkired el melemolem el chelellakl a rengud e diak louedikel a rengud? Me lak bo dulsiseb er a tekoi er a balatiks me a chetengakl er tia el beluulechad. A orrimel el mo omekbitang er a rolel aika el tekoi a lmuut el mo meringel sel lekeda sils er a Jehovah. Me nguaisei engdi ngdiak a belkul lebo el sebek a rengud el kmo kede mo mekerang er tiakid el taem. A chedaol reng er a Dios a mo ngosukid el mo oba chelellakl el reng e ungil omdasu e mo ungil melilt.​—Lk. 12:11, 12.

NGERA SEBECHED EL MERUUL EL MENGETMOKL ER KID EL KIREL A SILS ER A JEHOVAH?

Alta rebetok el chad a melemolem el cheldeng a rengrir, kid a melemolem el kltmokl el kirel a sils er a Jehovah loeak sel domail er kid er a klaumerang me a bltikerreng el tekerengel a ulud me a omelatk el lkunged (Momes er a parakurab 8, 12)

8. Ngmekera 1 Thesalonika 5:8 (BT) a lomekesiu aike el blekeradel el dousbech el mo melemolem el klekar? (Dirrek el momes er a siasing.)

8 “Doubail ra . . . tekerengel a ulud, e doulkou.” A Paulus omekesiu er kid er a resoldau el klekar e bliull el kirel a mekemad. (Monguiu er a 1 Thesalonika 5:8, BT. b) A soldau er a temel a mekemad a kirel el kltmokl el mo oumekemad er a bek el taem. Ngkmal di osisiu el kired. Kede melemolem el kltmokl el kirel a sils er a Jehovah loeak a dolemolem el bliull er a klaumerang me a bltikerreng el tekerengel a ulud e oulkou er omelatk. Aika el blekeradel a kmal klou a lengesuir er kid.

9. Ngmekera klaumerang er kid e omekerreu er kid?

9 A tekerengel a ulud ulemekerreu er a chaidirengul a soldau. Me a klaumerang me a bltikerreng omekerreu er a rengud. Aika mo ngosukid el melemolem el mesiou er a Jehovah e oltirakl er a Jesus. A klaumerang olterekokl er a rengud el kmo a Jehovah mo omekngeltengat er kid el osiik er ngii loba rengud el rokir. (Heb. 11:6) Ngmo odbechid el mo melemolem loba blakerreng el mo er ngike el omekrael er kid el Jesus, mo lmuut me a lebo el kired loutekangel a ringel. Ngdirrek el sebeched el toketekii a klaumerang el mo outekangel a ringel loeak a dolai a klubeled er a kerebai er chelecha el taem, el tir a millemolem loba blakerreng alta te mlo chobangel a odechelakl me a lechub e ngringelel a keizai er a beluu. E sebeched el diak dobedikl er a kerruul er tia el beluulechad loeak a doukerebai er tirke el mla omekbeot a klengar er tir me lenguu a Renged el mo kot er a klengar er tir. c

10. Ngmekera bltkil a rengud el mora Dios me a rechad e ngosukid el outekangel?

10 A bltikerreng a dirrek el kmal klou a ultutelel a lsekum e ngsoad el melemolem el klekar. (Mt. 22:37-39) Bltkil a rengud el mora Dios a mo ngosukid el melemolem loutekangel el omerk alta kede mo chobangel a ringel. (2 Ti. 1:7, 8) Ngdirrek el betik a rengud er tirke el diak loba klaumerang er kid, me a uchul me kede melemolem el omerk e oureor a territory er kid, mo lmuut er a omerk er a klumech lokiu a dengua me a letter writing. Kede melemolem loba omelatk el kmo a ta er a klebesei e tirke el ngar bita er kid a mo ngmodech a klengar er tir e mo meruul a llemalt.​—Ese. 18:27, 28.

11. Ngmekera bltkil a rengud el mora rudam me a rudos e ngosukid? (1 Thesalonika 5:11)

11 A bltikerreng el mora rengar bita er kid a dirrek el melutk el kirir a rudam me a rudos er kid. Kede ochotii tia el bltikerreng loeak a ‘dekasisiich a rengud e dekaingeseu.’ (Monguiu er a 1 Thesalonika 5:11.) Ngdi ua resoldau el kaukledem el loumekemad, kede kasisiich er a delongeled. Nguaisei el soldau a locha mo tomellii a ta er a soldau er ngii er a temel a mekemad, engdi ngkmal diak lengar er a rengul el mo rullii. Ngdi osisiu, kid a diak bo de durengud el melemall er a rudam me a rudos er kid me a ka domtechei a mekngit er a mekngit. (1 Th. 5:13, 15) Kede dirrek lochotii a bltikerreng loeak sel dongull er a rudam el omecheliu er a ongdibel. (1 Th. 5:12) A Paulus er a llechesii a babilengel el mora Thesalonika, e ngdirkak lebo el ta el rak er a lemeteketek tia el ongdibel. Tirke el telutk el odam a locha dimlak a kmal experience er tir e locha mlo remuul a cheleuid. Engdi te dirk rredemelel a omengull. Chelecha lolekeda kloul ringel, e kede locha kmal mo ousbech er a ulekrael er a remechuodel er a ongdibel. Nglocha mo diak el sebeched el ngmai a ulekrael er a rudam el ngar er a headquarters me a branch office. Sei a uchul me ngkmal klou a ultutelel el dosuub el mo betik a rengud er a remechuodel e mengull er tir. Me a ngii di el tekoi el duubech, e dolemolem el klekar e lak lulturk osenged er a chelitecheterir e bai doturk osenged er a kmo, a Jehovah oeak a Jesus e ngomekrael er tirka el blak a rengrir el odam.

12. Ngmekera omelatk e omekerreu er a uldesued?

12 Ngdi ua lkou el omekerreu er a bdelul a soldau, a omeltked er osobel omekerreu er a uldesued. Ngmesisiich a omeltked me kede mtebengii el kmo aike el lomeskid a beluulechad a diak a klungiolel. (Fil. 3:8) Omeltked a rullid el mo chelellakl e diak louedikel a rengud. Tia mle klemerang el kirel a Wallace me a Laurinda, el tir a mesiou el ngar er a Africa. Chelsel a edei el sandei e ngdi diul mlad a ta er a rechad er a blirir. COVID-19 pandemic a uchul me ngdimlak el sebechir el mo remei el mora telungalek er tir. A Wallace a milluches el kmo: “A omelatk a ngosukak me sel kullatk er tir e ngdiak kullatk er aike el ulebongel el sils er a klengar er tir er tia el beluulechad, ak bai melatk aike el kot el sils er tir er a beches el blekeradel. Tia el omeltkek a mengellakl er ngak sel lsal mo mekngit a renguk.”

13. Ngera sebeched el meruul er ngii me denguu a chedaol reng?

13 “Lako momekoad ra ngeuil a Reng.” (1 Th. 5:19, BT) Paulus ulemekesiu er a chedaol reng el mora ngau el ngar er a chelsed. Sel doba chedaol reng er a Dios, e kede oba blakerreng me a klemeriarreng el mo meruul er a llemalt, e nguu a klisiich el mo oureor el kirel a Jehovah. (Rom 12:11) Ngera sebeched el meruul er ngii me denguu a chedaol reng? Ngsebeched el meluluuch lolengit er ngii, mesuub er a mlukreng el Tekingel a Dios, e teloi er a cheldebechelel el lomekrael er ngii a chedaol reng er ngii. Sel doruul el uaisei e ngngosukid el mo mekeroul a “rodech ra Reng.”​—Gal. 5:22, 23, BT.

Di lekau el oker, ‘A omerellek ngochotii el kmo ngsoak el melemolem el melai er a chedaol reng er a Dios?’ (Momes er a parakurab 14)

14. Ngera kired el melemolem el mengeroid er kid er ngii me dolemolem el melai er a chedaol reng er a Dios? (Dirrek el momes er a siasing.)

14 A Dios sel lebeskid a chedaol reng er ngii e ngkired el mo kerekikl me ‘ngdiak debekodir a ngeuil a Reng.’ A Jehovah di omsa chedaol reng er ngii el mo er tirke el klikiid a uldesuir me a omerellir. Ngdiak bo lolemolem lomeskid a chedaol reng er ngii a lsekum e kede melemolem el melatk a mekikiongel uldasu e meruul. (1 Th. 4:7, 8) A dolemolem el melai er a chedaol reng e ngkired el ‘diak le ings a medad ra ulaoch.’ (1 Th. 5:20, BT) “Ulaoch” a melutk el kirel aike el klumech el lomeskid a Jehovah loeak a chedaol reng er ngii, luldimukl er ngii aike el kirel a sils er a Jehovah me a taem er kid el kmal orechudel. Ngkmal diak domdasu el kmo a Armakedon a diak lemei er a temel a klengar er kid. E ngbai kede orreched er ngii er a uldesued me kede blechoel el melatk er ngii, loeak a demechesang el meruul a ‘blekerdeled me a omerelled el olecholt a omeluu er a Dios.’​—2 Pe. 3:11, 12, NW.

“MORRITER A ROKUI EL TEKOI”

15. Kede mekera e diak bo demecheblad er a cheleuid el chais me a tekoi lousbech a remekngit el anghel el mengeblad er a rechad? (1 Thesalonika 5:21)

15 Ngdi kmedung e a rumtok er a Dios a mo ua lolekoi el kmo: “Ng budech ma rokui el tekoi a di ungilbesul.” (1 Th. 5:3) Chais el mlukreng er a remekngit el anghel a mo mekekii a beluulechad, el mengeblad er a ruumesingd el chad. (Och. 16:13, 14) E kid a mekerang? Ngdiak bo demecheblad a lsekum e kede “[merriter] a rokui el tekoi.” (Monguiu er a 1 Thesalonika 5:21.) Tekoi er a Grik el moiuid el “morriter” a luluusbech er ngii el mesaod a bichel a mekreos el deel. Me ngkired el omiich aike el dorrenges me a lechub e kede menguiu el mo mesa el kmo ngmera el klemerang me a lechub e ngdiak. Tia kmal mle klou a ultutelel el kirir a rechad er a Thesalonika e lmuut el klou a ultutelel el kired er chelecha el lolekedang a kloul ringel. Ngdiak el soad el mo oumerang aike el rokui el lolekoi a rechad, e ngbai soad lousbech er a duch er kid el omdasu el mo omekesiu aike el donguiu me aike el derenges er aike el lolekoi a Biblia me a cheldebechelel a Jehovah. Sel doruul el uaisei, e ngdiak demecheblad er aike el lousbech a remekngit el anghel el mengeuid er a rechad.​—Osi. 14:15; 1 Ti. 4:1.

16. Ngera el ulterekokl el omelatk a dobang, e ngodbechid el mo mekerang?

16 Kede medengei el kmo a rechedal a Jehovah mo suobel er a kloul ringel. Engdi ngdiak dodengei el kmo ngmo uangerang a klukuk er a derta er kid. (Jak. 4:14) Me nguaisei, a desobel er a kloul ringel me a lechub e de mad er a uchei er ngii, me kid a mo nguu a omeksuled er a diak a ulebengelel el klengar a lsekum kede melemolem loba blakerreng. A rengellitel a mo obengkel a Kristus er a eanged. A rekuk bebil el sib a mo kiei er a baradis er tia el chutem. Me de rokui el mo ulturk osenged er a omeltked e dolemolem el kltmokl el kirel a sils er a Jehovah!

CHELITAKL 150 Mosiik er a Dios el Kirel a Osobel

a Ngar er a 5 el bliongel er a 1 Thesalonika, e kede metik a okesiu el louchais el kirel a sils er a Jehovah el mo er ngii er a ngar medad. Tiang ngngera el “Sils,” e ngera mo rolel e ngmei? Ngtecha mo suobel er ngii? Ngtecha diak el bo el suobel? E mekera dongetmokl er kid el kirel? Kede mo merriter aike el lulluches a apostol Paulus e onger aika el ker.

b 1 Thesalonika 5:8, BT: Ngdi kid a chad ra cheldecheos, misei e doubail ra kloumerang ma bltikerreng el tekerengel a ulud, e doulkou er chomelatk er cholsobel, e dulserechakl.

c Momes er a series el “They Offered Themselves Willingly.”