Skip to content

Skip to table of contents

A Omellach a Olechotel a Bltkil a Rengul a Dios

A Omellach a Olechotel a Bltkil a Rengul a Dios

“Ele Rubak a mellach rar betik ra rengul.”​—HEBRU 12:6, BT.

CHELITAKL: 43, 20

1. Ngera blechoel lomesodel a Biblia el kirel a omellach?

 NGERA mora uldesuem sel mrengesii a tekoi el “omellach”? A ruumesingd el chad a omdasu el kmo ngomengelebus engdi omellach a diak di letiaikid e lemerekong. A Biblia a melekoi el kmo a omellach a mo uchul a klungioled, e a lebebil e ngmesaod er ngii lobengkel a klemedengei, me a llomeserreng, me a bltikerreng, me a klengar. (Osisechakl 1:2-7; 4:11-13) E tiang a uaisei e le omellach er a Dios a olecholt a bltkil a rengul el bedul kid e soal a dekiei el mo cherechar. (Hebru 12:6) Me a lebebil er a taem e a omellach er a Dios a uldimukl er a kelebsengel, engdi ngdiak el kmal mo meringel me a lechub e ngkmal mekngit. E a kot el klou a ultutelel el belkul a “omellach” a uldimukl er a osisechakl, el ua osisechakl el ruungalek a mesterir a rengelekir.

2, 3. Ngmekera omellach e uldimukl er a osisechakl me a kelebsengel? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

2 Ka molatk er tiang. A kekerei el buik el ngklel a Johnny a ousekool a bduu er a chelsel a blai me a delal a dmu er ngii el kmo: “Kau a medengei el kmo ngdiak el kirem lousekool a bdungem er a chelsel a blai le ke mo el tomall a klalo.” Engdi Johnny a dimlak lorrenges e di millemolem lousekool, me a bdungel a silbechii er a bekai me ngmetemall! Me ngmilekera delal er a lollach er ngii? Ngsilodii a uchul me a tekoi el lerirellii a mle mekngit, e mle soal a bo lodengei el kmo ngungil a lolengesenges er ngii me a demal, me a klungel a ultutelel a loltirakl a llecherir. Me a lengesuir a Johnny el mo nguu a klubelel er tiang, e a delal a kilebsengii el nguu a bdungel e obang el telkib el taem. Me alta ngdiak lungil a rengul a Johnny engdi tia ngilsuir el mo medengei el kmo ngmo er ngii a telemellel a lak lolengesenges er a demal me a delal.

3 Kid el Kristiano a chedal a telungalek er a Dios. (1 Timothy 3:15) E a Demad el Jehovah a ngar er ngii a llemeltel el melilt el kmo ngera melemalt me a ngera cheleuid, e mellach er kid sel bo lak dolengesenges er Ngii. E a lsekum a omerelled a ngar er ngii a bo letemellii, e a ungil omellach er Ngii a mo ngosukid el mo melatk er a klungel a ultutelel me kede olengesenges er ngii. (Galatia 6:7) A Dios a kmal betik a rengul er kid e diak el soal a bo dechuarm.​—1 Petrus 5:6, 7.

4. (a) Ngokiu a ngera el rolel e a Jehovah soal a dolisechakl er a rebebil? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

4 A lsekum kede mellach el ultuil er a Biblia e ngsebeched el ngosuir a ngalek me a lechub e ngchad el dosuub er a Biblia el obengkel el mo oltirakl er a Kristus. Kede ousbech er a Biblia el olisechakl er a rechad el dosuub lobengterir el mo medengei el kmo ngera melemalt e ngosuterir el mo ‘oltirakl a ikel rokui el bla ledu Jesus er tir.’ (Mateus 28:19, 20; 2 Timothy 3:16) Tiakid a rolel a Jehovah soal a bo lemosisechakl me bo el sebechir el dirrek lolengeseu er a rebebil el mo oltirakl er a Kristus. (Monguiu er a Titus 2:11-14.) Me chelechang e bo dosaod a edei el meklou a ultutelel el ker el kmo: (1) Ngokiu a ngera el rolel e a omellach er a Dios a ochotii el kmo ngbetik a rengul er kid? (2) Ngera sebeched el suubii er a rechad el Dios a milellach er tir? (3) Ngmekera doukerebai er a rolel a lollach er a rechad a Jehovah me a Ngelekel?

A DIOS A MELLACH LOKIU A BLTIKERRENG

5. Ngmekera omellach el mlara Jehovah e ochotii el kmo ngbetik a rengul er kid?

5 A Jehovah omeklemalt e olisechakl er kid le ngbetik a rengul er kid. E soal a dolemolem el kmeed er ngii e kiei el mo cherechar. (1 Johanes 4:16) Ngdiak lerellid el mo omdasu el kmo ngdiak a belkud. (Osisechakl 12:18) E ngbai di omes a ungil blekerdeled e meskid a ilmokl el melilt a tekoi. Ngsebechem el mes a rolel e a omellach el dengai lokiu a Biblia me aike el babilenged, me a demad me a delad, me a lechub a ongdibel e ochotii a bltkil a rengul a Jehovah el kired? A remechuodel sel lolasem lomeklemalt er kid el ngar er a ungil el rolel er a uchei er a dutebengii el kmo kede mla rullii a mekngit, e te oukerebai er a bltkil a rengul a Jehovah el bedul kid.​—Galatia 6:1.

6. Ngmekera omellach e ochotii a bltkil a rengul a Jehovah el mo lmuut me a lsekum a chad a mo diak el rredemelel a mo ngmai a ngerachel?

6 A lebebil er a taem e a omellach a diak di luldimukl er a omesmechokl e lemerekong. El ua tiang, a lsekum a chad a rullii a oberaod el klengit, e ngdiak bo leredemelel a ngmai a ngerachel er a ongdibel engdi ngmo lmuut er tiang me ngochotii a bltkil a rengul a Jehovah el mo er ngii. E tiang a sebechel ngosuir el mo mesa klungel a ultutelel a bo longoit a taem el mesuub e melebedebek er a Biblia, e meluluuch. E sel loruul aikang, e ngsmisichii a deleuill er ngii me a Jehovah. (Psalm 19:7) E a cherengel a taem, e ngsebechel lmuut el ngmai aike el mle ngerechelel. Engdi ngmo lmuut me a lemesuld a ngklel a chad me ngolechotel a bltkil a rengul a Jehovah e le ngomekerreu er a ongdibel er a mekngit el omengesuseu. (1 Korinth 5:6, 7, 11) E a Dios a mellach el ngar er a melemalt el rolel a uchul me ngsebechel ngosuir ngike el milsuld a ngklel el mo medengelii a klungel a klengit el lerirellii, e tiang a sebechel rullii el mera el mora bulterreng.​—Rellir 3:19.

A OMELLACH ER A JEHOVAH A MO UCHUL A KLUNGIOLED

7. Ngtecha Sebna, e ngera el mekngit el blekeradel a lebilekurulii?

7 A bo dungil medengelii a klungel a ultutelel a tekoi el omellach, e kede mo mesaod er a reteru el chad el Jehovah a milellach er tir. A chimong a mle Sebna el chad er a Israel el kiliei er a taem er a leking a Hesekia. E ngikel kuk tang a Graham el odam er kid er chelecha el taem. A Sebna a ‘milengedereder a tekoi er a blil a king,’ el Hesekia, e mle betok a ngerechelel. (Isaia 22:15) Engdi ngmlo kedidai a rengul e mle soal rulleterir a rebebil el mo omdasu el kmo ngklou a ultutelel el chad. Ngdirrek el millasech er a meringel a cheral el debellel e mlara meringel el chad el “kareta.”​—Isaia 22:16-18.

A Jehovah mo omekngeltengat er kid a lsekum ngmo ngariou a rengud e kongei el melodech a blekerdeled (Momes er a parakurab 8-10)

8. Ngmilekera Jehovah lollach er a Sebna, e ngera mlo rsel?

8 A Sebna a millasem losiik a klebkall el di kirel a uchul me a Dios a ngilai aike el ngerachel lullab el msa Eliakim. (Isaia 22:19-21) E tiang a dilubech er sel taem el King el Senakerib er a Asiria a millasem loldechelakl er a Jerusalem. A uriul, e a Senakerib a ulderecheterir a recheldelir a remerreder me a klou el urrurt er a resoldau el mo omekdakt er a Rechijudea, e rullii a King el Hesekia me ngdiak bo loumekemad. (2 King 18:17-25) Me a Hesekia ulderchii a Eliakim me a reteru el chad el mo omes er tirka el merreder, e a ta er tirka el chad a mle Sebna el mla mo melechesel a king. Me ngsebeched el mesa el kmo a Sebna locha milsuub el mo ngariou a rengul a uchul me ngdimlak bo lekesib a rengul e ngbai kilengei er a ngerachel el mloterekokl er ngii. Me aikakid a edei el suobel el sebeched el suub er a tekoi el dilubech el mora Sebna.

9-11. (a) Ngera meklou a ultutelel el suobel el sebeched el suub er a Sebna? (b) Nguangera uldesuem el kirel a omerellel a Jehovah el mora Sebna?

9 A kot, a Sebna el mlengai er ngii a ngerachel lullebang a mekltkid el kmo ‘a kldidairreng a ngoikid el mor a tellemall.’ (Osisechakl 16:18) Me kid a locha mo olab a ileakl el ngerachel er a ongdibel, me a rebebil a locha mo omdasu el kmo ngkmal meklou a ultuteled. Me nguaisei engdi, kede mo melemolem loba klengariourreng? Kede mo obes el kmo aike el duch el dolab me a ngii di el ungil tekoi el dengai a mlara Jehovah el mei? (1 Korinth 4:7) A apostol el Paulus a omeklatk er kid el kmo: Ak “melekoi er a ta ma tar kemiu el kmo, lak bo momdasu el kmo kom kmal ngarbab el mo engelakl a uldesuiu er a meral deruchelliu. Bai bo le delodau a rengmiu.”​—Rom 12:3.

10 A ongerung, sel mesisiich el omellach el Jehovah milsa Sebna a locha ochotii el kmo nguluumerang el kmo ngsebechel lobult. (Osisechakl 3:11, 12) E tirke el mlengai er tir aike el ileakl el ngerachel lullab a sebechir el ngmai a klubelir er tiang. Ngsebechir el melemolem el omsa Jehovah aike el kot el ungil er tir er a bai bo lekesib a rengrir, e sebechir el omes er a omellach el ua lolechotel a bltkil a rengul a Jehovah el mo er tir. E lak mobes el kmo a Demad a mo omekngeltengat er tirke el melemolem el oba klengariourreng. (Monguiu er a 1 Petrus 5:6, 7.) Me a omellach er a Jehovah a sebechel mesmechokl er kid a lsekum e ngmo ngariou a rengud e mo ua medemedemek el chutem.

11 A ongedei, kede nguu a klubeled er a omerellel a Jehovah el mora Sebna. Alta sel rolel a Jehovah lollach a olechotel a kmo ngchetil a klengit engdi ngdirrek el ochotii el kmo ngbetik a rengul er a chad el mlora klengit, e omes aike el ungil er ngii. Me a lsekum koungalek me a lechub ke ta er a remechuodel, e ke mo oukerebai er a Jehovah sel lollach er a rechad?​—Jude 22, 23.

12-14. (a) Nguangera omerellir a rebebil sel lollach er tir a Jehovah? (b) Ngmilekera Tekingel a Dios e ngosuir a ta er a odam el mlo ngodechii a blekerdelel, e ngera mlo er sel?

12 Ngklengiterreng, e le rebebil er a rechad a kmal mo mekngit a rengrir sel lengai a omellach a uchul me te mo cheroid er a Dios me a ongdibel. (Hebru 3:12, 13) Engdi tia ngbelkul a kmo ngdiak el sebeched el ngosuterir? Ngdiak! Mngai a klubelem er a tekoi el dilubech el mora Graham el milsuld a ngklel, engdi ngliluut el mei er a klemerang. A uriul er tiang, e ngmlo diak lengar er a miting e lomerk a klumech me a ta er a remechuodel a mlo omak a klausechelei lobengkel, me a Graham a ulengit er ngii el mo mesuub a Biblia el obengkel.

13 Me ngika el odam a melekoi el kmo: “A Graham a mle kedidai a rengul, e mle kesib a rengul er tirke el remechuodel el mle uchul me ngmilsuld a ngklel. Me ngokiu a omesubam, e aki milsaod a bades el kirel a kldidairreng me aike el telemellel. Me a Graham a mlo sebechel el ungil mesa omesodel a Tekingel a Dios el kirel a blekerdelel, e dimlak el soal aike el lules! E tia kmal mle klou a klisichel! E le uriul er a lekengei el kmo a “chieb” el millenget er a medal a mle kldidairreng, me a mondai er ngii a mle mekngit el blekerdelel, e ngdi mle mereched el melodech a blekerdelel. Me ngulemuchel el mora miting er a bek el blsechel, e mesuub er a Tekingel a Dios, e mlo blechoel el meluluuch. Ngdirrek el kilengei er aike el ngerechelel el bdelul a telungalek el mlo uchul a deuil a rengul a bechil me a rengelekel.”​—Lukas 6:41, 42; Jakobus 1:23-25.

14 Ngika el odam a dirrek el dilu el kmo: “A Graham a dilu tekoi er ngak el kmal rirtechii a renguk. Ngdilu el kmo, ‘Ngmla mo melai a rak el kudengelii a klemerang, e mla mesiou el pioneer engdi chelecha el taem e ngsebechek el mera el dmu el kmo ngmera el betik a renguk er a Jehovah.’” Me ngdi mle mereched a Graham el mo olengeseu el chad er a microphone er a miting, e kmal mle dmeu a rengul er tia el ngerechelel. Me ngii el odam a kmo: “A kerebil a ulsisecheklak el kmo a lsekum a chad a mo ngariou a rengul er a medal a Dios lokiu sel kengei er a omellach el mlo er ngii, e a klengeltengat el mo er ngii a olsesiseb!”

MOUKEREBAI ER A DIOS ME A KRISTUS SEL MOLLACH ER A CHAD

15. Ngera kired el meruul me bo el sebeched sel dollach er a chad e ngar er ngii a lerellii?

A rechad sel lesekau loba klengariourreng, e ngmo beot er tir el kongei a omellach el momesterir

15 A lsekum e ngsoad el mo ungil olisechakl e ngkired el me a kot e mo ungil el ngalek er a skuul. (1 Timothy 4:15, 16) El ua tiang, a lsekum a Jehovah ousbech er kau el mo mellach er a rebebil, e ngkirem el melemolem el loba klengariourreng, e mecherei a Jehovah me ngomekrael er kau. Me a rechad sel lesekau loba klengariourreng, e te mo olecholt a omengull el bedul kau, e mo beot er tir el kongei a omellach el momesterir. E tia sebeched el suubii er a kerebil a Jesus.

16. Ngera sebeched el suubii er a Jesus el kirel a ungil omellach me a osisechakl?

16 A Jesus a mle blechoel lolengesenges er a Demal alta e ngkmal mle meringel er ngii. (Mateus 26:39) Ngulemeklatk er tirke el ulerrenges er ngii el kmo, a osisecheklel me a llemesel a rengul a mla er a Demal el mei. (Johanes 5:19, 30) A Jesus a mle ngariou a rengul e ullengesenges a uchul me ngmle chubechubechad. Me a remelemalt a rengrir el chad a mle dmeu a rengrir el lobengkel. (Monguiu er a Mateus 11:29.) A ungil tekingel a Jesus a millisiich er tirke el milsibas e mlo mechitechut. (Mateus 12:20) Ngulemeklemalt er a rechapostol er ngii el ngar er a ungil el rolel el mo lmuut er sel taem el locha mlo checherd a rengul er a lorrenges er tir el kaumondai el kmo ngtecha er tir a kuk ngarbab.​—Markus 9:33-37; Lukas 22:24-27.

17. Ngera el blekeradel a mo ngosuterir a remechuodel el mo ungil omekerreu er a ongdibel?

17 A remechuodel a kirir el mo oukerebai er a Kristus sel lollach er a rechad el ousbech er a Biblia. Ngokiu tiakid el rolel e te ochotii el kmo, ngsorir a Dios me a Ngelekel a lomekrael er tir. A apostol el Petrus a milluches el kmo: “Momekerreu er a delebechel el sib er a Dios el mla moterekokl er kemiu, el diak louuesarech a rengmiu e bai lungil a rengmiu. Lak moureor el di kirel a udoud el mongerker, e bai bo le meral ngar ngii er a rengmiu a mesiou. Lak molasem el oumerreder er kemiu er tirkel mla moterekokl er kemiu el kiriu el omekerreu er tir, e bai bo mungil el ocholt el mor a delebechel el sib.” (1 Petrus 5:2-4) Me ngmo uchul a klungiolir a remechuodel me tirke el lomekerreu er tir a lsekum ngdmeu a rengrir el chederedall er a Dios me a Kristus.​—Isaia 32:1, 2, 17, 18.

18. (a) A Jehovah ngmengerechir er a ruungalek el mo mekerang? (b) Ngmekera Dios a lolengeseu er a ruungalek?

18 E kuk mekera omellach me a osisechakl er a chelsel a telungalek? A Jehovah a mengelechel er a rebdelul a telungalek el kmo: “Lak molengasech a rengrir a re ngelekiu. E bai momekeroul er tir el oba omellach ma osisechakl er a Rubak.” (Efesus 6:4) Engdi ngklou a ultutelel a omellach me a osisechakl? Kede menguiu el ngar er a Osisechakl 19:18 el kmo: “Mosmechokl er a ngelekem sel dirk le sebechel el mesmechokl, le cho becherei e ng mo metemall.” Me a Jehovah mesterir a ruungalek a ngerachel el mo mellach er a rengelekir e le lak loruul el uaisei, e ngkirir el mo mesaod er tir er Ngii! (1 Samuel 3:12-14) Me a ruungalek sel lolengit a ngeso er a Jehovah lokiu a nglunguuch, e lultuil er a Tekingel me a chedaol reng el mo omekrael er tir, e a Jehovah a mo omesterir a llomeserreng me a klisiich el lousbech er ngii.​—Monguiu er a Jakobus 1:5.

MOSUUB ER A ROLEL A DEKIEI EL NGAR ER A BUDECH EL MO CHERECHAR

19, 20. (a) Ngmo uchul a ngera el klungiaol sel dekengei a omellach er a Dios? (b) Ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?

19 A lsekum kede kongei a omellach er a Dios e mo oukerebai er a rolel a lollach a Jehovah me a Jesus, e kede mo ngmai a betok el klengeltengat! A telungalek er kid me a ongdibel a mo er ngii a budech er a chelsel, e a rokui el chad a mo melechesuar er a bltikerreng me a ulekerreu. E tiang a di kekerei el olechotel a budech me a deurreng el bo denguu er a ngar medad el klebesei. (Psalm 72:7) A omellach er a Jehovah a mengetmokl er kid el mo dmak el kiei el diak a ulebengelel el ua ta el telungalek er cheungel a ulekerreuil a Demad el Jehovah. (Monguiu er a Isaia 11:9.) Me sel deblechoel el melatk er tiang, e kede mo mesa el kmo a omellach er a Dios a ochotii el kmo ngbetik a rengul er kid.

20 Ngar er a ongingil el suobel, e kede mo mesuub a lmuut el betok el kirel a omellach er a chelsel a telungalek me a dirrek el ongdibel. Kede dirrek el mo mesaod er a rolel e ngsebeched el omeklemalt er kid me a rolel a dongeroid er kid er a tekoi el lmuut el meringel er a omellach.