Skip to content

Skip to table of contents

A Rekristiano a Kirir el Mo Metecholb

A Rekristiano a Kirir el Mo Metecholb

“A techolb . . . a osebelemiu er chelechang.”​—1 PETRUS 3:21, NW.

CHELITAKL: 7, 6

1, 2. (a) Ngua ngera uldesuir a rebebil loungalek er sel taem el ngelekir a sorir el mo metecholb? (b) Ngera me tirke el sorir el mo metecholb a loker tir el kmo te mla tuib a rengrir el mora Jehovah? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

 A DEMAL me a delal a Maria a ulemes er ngii el mo dechor el obengterir tirke el sorir el mo metecholb. E ngike el milengedecheduch a uleker a teblo el ker e a Maria ulenger el klou a ngerel. E a uriul e ngmlo metecholb.

2 A demal me a delal a Maria a mera el mle chemat er a ngelekir el tilbir er a klengar er ngii el mora Jehovah e mo metecholb. Engdi uchei, e a delal a mle telkib el bekikl. Ngmillatk el kmo: ‘A Maria, ngmla mo sebechel mo metecholb? Ngmedengelii a berredel a detib a rengud el mora Jehovah? Ngkirel el lmuut el mengiil e ngmochu sebechel metecholb?’ Te betok el ruungalek a oker aika el osisiu el ker er sel taem el ngelekir a sorir el mo metecholb. (Olisechakl 5:5) A kot el klou a ultutelel el omelilt el sebechel a chad el rullii a sel letibir er a klengar er ngii el mora Jehovah e mo metecholb.​—Momes er a baks el dai er ngii a kmo, “ Ke Mla Tibir a Rengum el Mora Jehovah?

3, 4. (a) Ngmilekera apostol el Petrus e osisecheklid el kmo a techolb a kmal klou a ultutelel? (b) Ngera me a Petrus a ulemekesiu er a techolb el mora Noah el meleketek er a arhe?

3 A apostol el Petrus a ulemekesiu er a techolb el mora Noah el omekedechor er a arhe er a ledu el kmo: A “techolb el okesiul tiang” a “osebelemiu er chelechang.” (Monguiu er a 1 Petrus 3:20, 21, NW.) * (Momes er a footnote.) Me a arhe a mle bleketakl el olechotel el mora rebebil el kmo, a Noah a mle soal meruul a soal a Dios er a rengul el rokir. Ngmle blak a rengul el meruul er a ureor el Jehovah ulterekeklii er ngii. Me a klaumerang er a Noah uchul me a Jehovah ulsebelii ngii me a telungalek er ngii er a Ieleb. Me a Petrus, ngmillasem el olisechakl er kid er a ngerang?

4 A rechad er a lesa arhe, e te mle medengei el kmo a Noah a uluumerang er a Dios. Me ngdi osisiu, a rechad sel lesa chad el metecholb, e te medengei el kmo ngmla tibir er a klengar er ngii el mora Dios e le ngoumerang er a okisel a Kristus. Me ngua Noah, tirke el mo metecholb a olengesenges er a Dios e meruul er a ureor el Ngii a mla oterekokl er tir el mo meruul. A Jehovah a ulsebelii a Noah er a Ieleb, me ngdirrek el mo olsobel er tirke el blak a rengrir el mesiungel el tir a mla metecholb sel bo lokngemedii tia el mekngit el beluulechad. (Markus 13:10; Ocholt 7:9, 10) Me ngkmal bleketakl el kmo, ngklou a ultutelel a detib a klengar er kid el mora Jehovah e demetecholb. Engdi a lsekum a chad a dirk omai er a rengul a mo metecholb, e ngsebechel loridii sel techellel el mo kiei el mo cherechar.

5. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

5 Me chelecha el dodengei el kmo a techolb a kmal oberaod el tekoi, e ngkired el mo medengei a nger er aika el edei el ker el kmo: Ngerang mesaod a Biblia el kirel a techolb? Ngera kirel a chad el meruul er ngii er a uchei er a bo el sebechel metecholb? Ngera me ngkired el melemolem el melebedebek er a klungel a ultutelel a techolb sel dolisechakl er a rengeleked me a lechub tirke el dosuub lobengterir?

AIKE EL LOLISECHAKL A BIBLIA EL KIREL A TECHOLB

6, 7. (a) Ngmle ngera belkul a techelbel a Johanes? (b) Ngtechelbel techang a mle ngodech er a rebebil, e ngera uchul?

6 Ngar er a Biblia, e a kot el chad el donguiu el kirel el millecholb er a rebebil a Johanes el Chad er a Techolb. (Mateus 3:1-6) E ngera uchul me a rechad a mlo er ngii el mo metecholb? Te mirruul el uaisei el olechotel a kmo, te mla obult er a kngterir e le te kilengei el kmo te dimlak lolengesenges a Llach er a Moses e mera el ouuchel er a rengrir. Engdi sel kot el klou a ultutelel el techolb el Johanes a rirellii a kmal mle ileakl e le nguleba techall el melecholb er a Jesus el cherrungel el Ngelekel a Dios. (Mateus 3:13-17) A Jesus a dimlak a ta lebo er a klengit, e dimlak a belkul a lebo er a bulterreng. (1 Petrus 2:22) Me ngera uchul me a Jesus a miltecholb? Ngmirruul er tiang el ochotii el kmo, ngmla mo kltmokl el ousbech er a klengar er ngii el mo meruul a soal a Dios.​—Hebru 10:7.

7 A uriul er a lomuchel el lomerk a klumech a Jesus, e a redisaiplo er ngii a mlo melecholb er a rebebil. (Johanes 3:22; 4:1, 2) E tirke el chad a dirrek el miltecholb e le tulebult er a kngterir el lomtok a Llach er a Moses. Engdi uriul er a lemad a Jesus e lebekiis er a kodall, e tirke el mle sorir el mo disaiplo er ngii a mle kirir el metecholb el kirel a kuk ngodech el tekoi.

8. (a) Ngera el omengelechel a ledillii a Jesus er a uriul er a lebekiis er a kodall? (b) Ngera me a Rekristiano a kirir el mo metecholb?

8 Ngar er a rak er a 33 er a uriul er a lebekiis a Jesus er a kodall, e ngmilengedecheduch er a kuk betok er a 500 el sechal, me a redil, me a locha dirrek el rengalek. E tia locha sel taem er a ledu el kmo: “Me chelechang e morael el mor a bek el bedengir a re chad er ker me ker e moruul er tir el mo obengkek, e molecholb er tir loba ngklel a Chedam, ma Ngalek, ma Chedaol Reng, e molisechakl er tir me bo loltirakl a ikel rokui el bla kdu er kemiu.” (Mateus 28:19, 20; 1 Korinth 15:6) A Jesus a milengelechel er a rultirakl er ngii el mo meruul er a remo disaiplo, me a ngii di el chad el soal el mo disaiplo er ngii me a lechub e nguu a “ongelungel” er ngii a kirel el mo metecholb. (Mateus 11:29, 30) Me a bo dosiou er a Dios el ngar sel rolel e ngodeuir a Rengul, e ngkirel a chad el kongei el kmo a Dios a uluusbech er a Jesus el mo otutii a Soal. E seikid e ngsebechel el nguu a kengei er a Dios el mo metecholb. Ngbetok el tekoi el ngar er a Biblia a ochotii el kmo a redisaiplo er a Jesus a mle medengelii a klungel a ultutelel a bo demetecholb. Te dimlak lomdasu el kmo ngkirir el mengiil e mochu metecholb.​—Rellir 2:41; 9:18; 16:14, 15, 32, 33.

LAK MOMAI ER A RENGUM EL MO METECHOLB

9, 10. Ngera sebeched el suubii er a techelbel ngike el chad er a Ethiopia me a Saulus?

9 Monguiu er a Rellir 8:35, 36. A ta el chad er a Ethiopia el kilengei er a klaumerang er a Rechijudea a mlara omerollel el mo remei er a uriul er a loruul a omengull er ngii er a templo el ngar er a Jerusalem. A anghel er a Jehovah ulderchii a Filip el mo omerk el mo er ngii a “Ebangkelio el kirel a Jesus.” Me ngmlo uangera uldesuel ngika el chad? Ngmle medengelii a klungel a ultutelel a lekengei er a Jesus, me ngmle soal el meruul aike el tekoi el Jehovah mengerechir a Rekristiano el mo meruul me ngdimlak lomai er a rengul e mlo metecholb.

10 A ongeru el kerebai a Saulus el chad er a Judea. A Rechijudea a tilib a rengrir el mora Dios, engdi Jehovah ultngeklterir e le te dimlak lolengesenges er ngii. E a Saulus a uluumerang el kmo a Rechijudea a dirk millemolem el mesiou er a Dios el ngar er a melemalt el rolel, me nguldechelakl er a Rekristiano. Engdi ta el taem e a milekiis er a kodall el Jesus, el Saulus a ulemdasu el kmo ngmlad a mlara eanged e mengedecheduch er ngii. Me ngmlo uangera uldesuel a Saulus? Ngkilengei a ngeso el mlara Kristiano el Ananias el ta er a redisaiplo. A Biblia a kmo: “Me ngmilekiis el nguu a techolb.” (Rellir 9:17, 18, BT; Galatia 1:14) A uriul e a rechad a mlo medengelii el apostol el Paulus. Mutebengii el kmo sera bo lodengei el kmo a Dios a uluusbech er a Jesus el otutii a Soal, e a Saulus a dimlak lomai er a rengul el mo metecholb.​—Monguiu er a Rellir 22:12-16.

A remesuub er a Biblia a mera el oba klou el omereng el saul el kirel a klemerang er a Biblia a uchul me ngsorir el tuib a klengar er tir el mora Jehovah e mo metecholb

11. (a) Ngera rulleterir a remesuub er a Biblia me te melilt el mo metecholb? (b) Ngmo uangera uldesued sel lemetecholb a chad?

11 Ngdi osisiu el mora remesuub er a Biblia el remekekerei me a remeklou el chad. Tir el betik a rengrir e oumerang aike el losaod a Biblia a uchul me ngsorir el tuib a klengar er tir el mora Jehovah e mo metecholb. A cheldecheduch el kirel a techolb a blechoel el kmal ileakl el taem er aike el ta el sils me a meklou el ongdibel. A Resioning er a Jehovah a kmal dmeu a rengrir a lsekum tirke el mesuub er a Biblia a kongei er a klemerang e melilt el mo metecholb. E a ruungalek a mera el mo dmeu a rengrir a lsekum a rengelekir a meruul er a osisiu el tekoi. Ngar er a rak er a ureor er a omesiou er a 2017, e te kuk betok er a 284,000 el chad a mlo metecholb el ochotii el kmo te mla tuib a klengar er tir el mora Jehovah. (Rellir 13:48) Te mle medengei el kmo ngkmal kirir a Rekristiano el mo metecholb. Engdi ngera mle kirir el meruul er a uchei er a bo el sebechir el mo metecholb?

12. Ngera kirir el meruul tirke el mesuub a Biblia er a uchei er a bo el sebechir el metecholb?

12 A uchei er a bo el sebechir tirke el mesuub a Biblia el mo metecholb, e ngkirir el suubii a klemerang el kirel a Dios, me a moktek er ngii el kirir a rechad me tia el chutem, me a tekoi el lerirellii el mo uchul a osebelir a rechad. (1 Timothy 2:3-6) E seikid e ngkirir el omekeroul er a klaumerang el ngii a ngosuterir el mo olengesenges a llechul a Dios, e mo diak loruul aike el louketui. (Rellir 3:19) E tia kmal klou a ultutelel e le Jehovah a diak bo lekengei er a telbilel a chad el meruul aike el louketui. (1 Korinth 6:9, 10) Engdi ngdirrek el kirir tirke el sorir el tuib a klengar er tir el mora Jehovah el mora miting e blechoel lomerk er a ungil chais e olisechakl er a rebebil. A ngii di el chad el soal el mo oltirakl er a Kristus a kirel el meruul aikang. (Rellir 1:8) Ngkirel me a kot e remuul aika el rokui el tekoi, e seikid e ngsebechel el tibir er a klengar er ngii el mora Jehovah lokiu sel loluluuch el di ngii el tang e mochu metecholb.

MRELLII A TECHOLB EL MO TURREKONG ER TIRKE EL MESUUB ER A BIBLIA

Sel molisechakl er a rebebil, e kosiik a bek el techall el mo olengeseu er tir el mo medengelii a klungel a ultutelel a techolb? (Momes er a parakurab 13)

13. Sel dolisechakl er a rebebil, e ngera me ngdiak el kired el obes el kmo ngkirir el mo metecholb me bo lemera el Kristiano?

13 Sel dengesuterir a rengeleked me a rebebil el mesuub er a Biblia el mo meruul aika el tekoi, e ngkired el diak dobes el kmo tirke el sorir el mo oltirakl er a Jesus a kirir el mo metecholb. E seikid e ngdiak bo demedakt el louchais er tir er sel ungil taem er a klungel a ultutelel a lerellii a telbilel a rengrir e bo lemetecholb. Ngkmal soad a rengeleked me tirke el dosuub a Biblia el obengterir el melemolem el mo olengeriakl e mo metecholb!

14. Ngera me ngdiak dorrimel er a ngii di el chad el mo metecholb?

14 Ngdiak el kirel a ngii di el chad el orrimel er a ngalek me a lechub tirke el mesuub a Biblia el mo metecholb, e le Jehovah diak lorrimel er kid el mo mesiou er ngii. (1 Johanes 4:8) Me sel dolisechakl er a rebebil, e ngkired el ngosuterir el mo medengelii a klungel a ultutelel a di el tir el omekeroul er a deleuill er tir me a Jehovah. E seikid, e a lsekum ngike el mesuub er a Biblia a mera el mo oba omereng el saul el kirel a klemerang el kirel a Dios, e mo soal el meruul aike el kirel a mera el Kristiano el meruul, e ngmo soal el metecholb.​—2 Korinth 5:14, 15.

15, 16. (a) Ngkirel ulterekokl a rekil a chad e mo metecholb? Mosaod. (b) Ngera me a chad el mesuub a Biblia a kirel metecholb el ta er a Resioning er a Jehovah alta ngmiltecholb er a kuk ta er a klechelid?

15 Ngdiak lulterekokl a rekil a chad el mo metecholb. A rokui el chad a kakerous, me a rebebil a mereched el olengeriakl er a rekuk bebil. Te betok a metecholb sel dirk el ngalek, e melemolem er a blakerreng er tir el mora Jehovah sel lorael el mo meklou. E a rebebil a mlo meklou e mlo medengelii a klemerang er a Biblia e mlo metecholb. Engdi rebebil a mlo metecholb er a bocha el 100 me a derengel a rekrir!

16 A ta er a redil el milsuub a Biblia a miltecholb er a bebil el klechelid. Tiakid a uchul me nguleker er a chad losuub a Biblia el obengkel el kmo ngkirel el lmuut el metecholb. Me ngikel milsuub lobengkel a ulecholt er ngii a bebil el bades er a Biblia el onger er a keril. Me ngika el redil er a bo lodengei a longelechel er ngii a Biblia, e ngmlo metecholb er a bochu el 80 a rekil. Me ngera klubeled er tiang? A Jehovah mo kongei er kid el mo metecholb a lsekum kede medengelii a klemerang el kirel a soal. Me alta kede miltecholb er a kuk ta er a klechelid, engdi ngdirk kired el mo metecholb el ta er a Resioning er a Jehovah.​—Monguiu er a Rellir 19:3-5.

17. Ngera kirel a chad el melebedebek el kirel er sel sils el bo lemetecholb?

17 Ngkmal klou a deurreng er sel sils el bo lemetecholb er ngii a chad, e dirrek el taem el bo dungil melebedebek el kirel aike el tekoi el uldimukl er a telbilel a reng me a techolb. E a doruul a rokui el tekoi el kirir a remera el Kristiano el meruul a meringel lureor. A redisaiplo er a Jesus a mle kirir el “diak di le ngar el kirel a ungil er tir, e bai kirel a Kristus el mlad el kirir e mokiis el lmuut el me ngar.”​—2 Korinth 5:15; Mateus 16:24.

18. Ngera el ker a bo dosaod er a ongingil el suobel?

18 Ngokiu aike el bla desuub er tia el suobel, e a omelilt el mo mera el Kristiano a kmal oberaod el tekoi. Seikid a uchul me a delal a Maria a milerritel er ngii er aike el ker el mlara uchelel a suobel. Me a lsekum koungalek, e ke locha di kau loker er kau er aika el ker el kmo: ‘A ngelekek ngmeral mla mo kltmokl el mo metecholb? Ngungil a klemedengei er ngii el kirel a Jehovah me ngmla mo sebechel tibir a rengul el mora Dios? Ngkirel nguu a skulel e sikii a ungil urerel er a uchei er a bo lemetecholb? Ngmekerang a lsekum e ngrullii a oberaod el klengit er a uriul er a lemetecholb?’ Ngar er a ongingil el suobel, e kede mo mesaod aika el ker, e mo suubii a rolel e a ruungalek el Kristiano a sebechir el ngar er ngii a melemalt el osengir el kirel a techolb.

^ 1 Petrus 3:20, 21, NW: “Tirke el dimlak lolengesenges er a Dios er a loba kllourreng el mengiil er tir er a taem er a Noah er a lolasech er a arhe a di mle teai el chad a silobel. Me a techolb el okesiul tiang, a osebelemiu er chelechang (el diak longeroid a ngellengalek er a tech, e ngolengit er a klikiid el uklatk el bedul a Dios), el oeak okisel a Jesus Kristus.”