Skip to content

Skip to table of contents

A Klungel a Ultutelel a Domtechakl er a Rechad!

A Klungel a Ultutelel a Domtechakl er a Rechad!

“Mkauetechakl el diak mongeremrum.”​—1 PETRUS 4:9.

CHELITAKL: 50, 20

1. A Rekristiano er a irechar te chilebangel a ngera el ringel?

 NGAR er a delongelel a rak er a 62 me a 64, e a apostol el Paulus a milluches el “mor tirikel ulebriid me tultechakl ra Pontus, ma Galatia, ma Kappadosia, ma Asia, ma Bithinia.” (1 Petrus 1:1, BT) Tirka el rudam me a rudos a mle chad er a kakerous el beluu. Te chilebangel a “ringel” me a lechub e ngodechelakl a uchul me te uluusbech a omelisiich me a ulekrael, e dirrek el kiliei er a kdekudel el taem. A Paulus a milluches el kmo: “A ulebongel er a rokui el tekoi a di kmedang.” Me ngdi mle kesai er a teruich el rak, e a Jerusalem a mo metemall. Me ngera sebechel ngosuterir a rokui el Kristiano el mo mesisiich?​—1 Petrus 4:4, 7, 12.

2, 3. Ngera me a Petrus a milengelechel er a rudam er ngii el mo omtechakl er a rechad? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

2 A Petrus a milengelechel er a rudam er ngii el mo ‘omtechakl’ er a rechad. (1 Petrus 4:9) A tekoi er a Grik el ‘kautechakl’ a belkul a kmo kede “olecholt er a bltikerreng el mora rengodech el chad.” Engdi Petrus a milengelechel er a rudam me a rudos er ngii el mo kautechakl er a delongelir alta te mle kaodengei e dmak el meruul a tekoi. Me te mekera mongeseu a lsekum te omtechakl er a rechad?

3 Te mirruul el uaisei me bo lekes a deleuill er tir el rokui. E kau a kuk mekerang? Ke dirk melatk er sel taem el chad a milengemedaol er kau el mora blil? Sel momtechakl er a rechad el mei er a blim, e nglmuut el okesengii a deleuill er kemiu. E a ungil rolel e ngsebechem el mo medengelterir a rudam me a rudos a okiu sel momtechakl er tir. A Rekristiano er a taem er a Petrus a mle kirir el olekes er a deleuill er tir er a lorael el kmal mo meringel a mondai el chelebangel. Me chelecha el dekiei er a “ulebongel er a beluulchad,” e ngkired el meruul el uaisei.​—2 Timothy 3:1.

4. Ngera el ker a bo dosaod er tia el suobel?

4 Ngokiu a ngera el rolel e ngsebeched el omtechakl er a rechad? Ngera sebechel el mo uchul e ngmo diak domtechakl er a rechad? E mekera sebeched el mo ungil omtechakl er a rechad? Ngera sebechel ngosukid el mo olecholt a ungil el blekeradel a lsekum a rechad a omtechakl er kid?

TECHALL EL SEBECHED EL OMTECHAKL ER A RECHAD

5. Kede mekera omtechakl er a rechad el mei er a miting?

5 Ngar er a miting: A Jehovah me a cheldebechelel a mengemedaol er kid el mora miting me ngsoad a rokui el chad el mei er a miting a bo lolechesuar el kmo, ngdmeu a rengud e le te mlei el ileakl tirke el ketengir el mei. (Rom 15:7) A Jehovah a dirrek el omtechakl er tir el mei, me ngsoad a bo lungil a rengrir, el diak ultuil er a teletelir me a lechub a rolel a loubail. (Jakobus 2:1-4) Me a lsekum ke mtebengii el kmo a chad el mlei a di ngii el tang, e ke mo melekoi er ngii el mo dengchokl el obengkem? Nglocha mo dmeu a rengul a lsekum kouchais er ngii er a prokuram er a miting er kid, me a lechub ke olecholt aike el mo mechuiu el bades. E tiakid a kot el ungil rolel a ‘domtechakl’ er a rechad.​—Rom 12:13.

6. Te rua techa kired el omtechakl er tir?

6 Diak el mera el kall me a mera el kall: Ngar er a taem er a Biblia, e a rechad a mle blechoel el omtechakl er a rebebil lokiu sel longemedaol er tir el mo omengur er a blirir el olechotel a kmo ngsorir lomak er a klausechelei el obengterir, e meruul a budech er a delongelir. (Genesis 18:1-8; Mengeteklel 13:15; Lukas 24:28-30) Me te rua techa kired el omtechakl er tir? Te rudam me a rudos er kid. Me chelecha lorael el mo mekngit tia el beluulechad, e ngkired el mo ultuil er a rudam me a rudos er kid, e mera el mo sechelirir. Ngar er a rak er a 2011, e a Chelechad er a Ruungerachel a ngildechii a temel a omesubel a Ongkerongel er a telungalek er a Bethel er a Merikel el mle 6:45 p.m. el mo 6:15 p.m. E ngera uchul? Tia el subed a melekoi el kmo, nglocha mo beot er a re Bethelite el kongei el kautechakl er a delongelir a lsekum e te mereched el mo merek. Me a bebil er a obis er a Resioning er a Jehovah a mla meruul er a osisiu el tekoi. Me tia kmal ileakl el techall el mo er tirke el chedal a telungalek er a Bethel el mo kaodengei er a delongelir.

Me kau, ngsebechem el mengemedaol er tirke el beches el chad el mo omengur me a lechub e ngmelim a mekelekolt el obengkem me a lechub e kom dmak el mora kmung ker?

7, 8. Ngmekera domtechakl er a rudam el me oldingel er kid el me oltobed a cheldecheduch el mora buai?

7 A lebebil er a taem e a rudam er a bebil er a ongdibel, me a rudam el oldingel a ongdibel, me a lechub tirke el omtechei er a Bethel a me oltobed a cheldecheduch el mora buai er a ongdibel el dengar er ngii. Me ngsebeched el ousbech aika el techall el mo omtechakl er tir? (Monguiu er a 3 Johanes 5-8.) A ta er a rolel a doruul er tiang a okiu sel dongemedaol er tir el mei er a blid el mo omengur me a lechub e kede melim a mekelekolt.

8 A odos el ngar er a beluu er a Merikel a dmu el kmo: “Ngar er aika el mereko el rak, e ngak me a bechik a mla er ngii a techellam el omtechakl er a rudam el oltobed a cheldecheduch el mora buai me a rebecherir el mei er a blimam.” Ngmelechesuar el kmo aika el rokui el experience a millisiich er a klaumerang er tir, e a osisiu el taem e ngmlo uchul a deuil a rengrir. Me ngdmu el kmo: “Ngkmal dirkak a ta el ki bo mouuchel er a rengmam.”

9, 10. (a) Te rua techang a locha mo kirir el kiei el obengked el kemanget el taem? (b) Ngsebechir tirke el mekekerei a blirir el olengeseu? Mosaod.

9 Tirke el domtechakl er tir el kiei el kemanget el taem: Ngar er a taem er a Biblia, e a rechad a mle blechoel el omesterir tirke el me oldingel er tir a basio el bo lekiei er ngii. (Job 31:32; Filemon 22) Me chelecha el taem e ngsebeched el meruul er a osisiu el tekoi. A rudam el oldingel a ongdibel a blechoel el ousbech a basio el bo lekiei er ngii, e tia locha dirrek el uaisei el kirir tirke el ngar er a skuul el kirel a urerel a Dios me tirke el olengeseu el kirel a okedecherul a blai. E kuk mekerang el kirir tirke el miltemall a blirir er a uriul er a klou el telemellel a beluu? Te locha mo kirir el kiei er a kmung ker el mo lmuut er a lemeteketek a blirir. Ngdiak el kired el blechoel lomdasu el kmo ngdi tirke el meklou a blirir a sebechir el olengeseu alta te mla meruul el uaisei er a uchei. Me kau, ngsebechem el mo omtechakl er a chad el mo kiei el obengkem alta ngkekerei a blim?

10 A odam el ngar er a beluu er a South Korea a dirkak lobes er sel taem el tirke el ngar er a skuul el kirel a urerel a Dios a kiliei el obengkel. Ngmelluches el kmo: “A kot e ak ulemai er a renguk e le aki dirk mlo bechiil, e kiliei er a kekerei el blai. Engdi kemam el milechititerir me te kiei el obengkemam a mlo uchul a deuil a rengmam. Ngmlo sebechem el mesa rolel e ngsebechir a rubekel el dmeu a rengrir el mesiou er a Jehovah, e dmak el meruul a turrekong er tir er a klereng.”

11. Ngera me ngkired el omtechakl er tirke el beches el mei er a ongdibel el dengar er ngii?

11 A rebeches el rudam me a rudos er a ongdibel: A rebebil el rudam me a rudos me a lechub te telungalek el mlara bebil el ongdibel a locha mo melukl el mora basio el mkiei er ngii. Te locha millukl e le ongdibel el mngar er ngii a ousbech a ngeso, me a lechub te pioneer el mlodurech el mora ongdibel el mngar er ngii. Tia kmal klou el omelodech er a klengar er tir e le ngkirir el mo smau er a beches el beluu, me a ongdibel, me a omelekoi me a lechub e ngsiukang. Me kau, ngsebechem el mengemedaol er tir el mo omengur me a lechub te melim a mekelekolt el obengkem me a lechub e kom dmak el mora kmung ker? Tia mo ngosuterir el mo omak a klausechelei er tir me a rebebil e omeksau er tir el mora basio el lekiei er ngii.

12. Ngera el tekoi a dilubech el ochotii el kmo ngdiak a ultutelel a doruul a betok el tekoi sel domtechakl er a rechad?

12 Ngdiak el belkul a kmo a domtechakl er a rechad e ngkired el meruul a betok el tekoi. (Monguiu er a Lukas 10:41, 42.) A ta el odam a dirk melatk er sel taem el ngii me a bechil a mlo missionari. Ngmelekoi el kmo: “Aki mle mekekerei, e diak ki meduch er a betok el tekoi, e mlo oureng er a rechad er a blimam. Ngmla er ngii a taem el bechik a kmal mlo oureng er a rechad er a blil, me ak millasem el olengeseu er ngii engdi ngdimlak lechelodii. E ngar er a mo bedul a 7:30 er a klebesei, e ngmla er ngii a melngod er a chesimer me ak nguu e ngta er a mesuub er a Biblia el beldoel a kldei el meradel. Ngmlei el me outkeu er kemam me a ki ultungii er a blimam, e mocha remuul a imelam el tea me a mekeald el chocolate. Seikid el taem e ngdirkak ki bo modengei a tekoi er a Swahili e ngii a dimlak lodengei a tekoi er a Merikel.” Me ngika el odam a millekoi el kmo, tia el tekoi el dilubech er a klengar er tir a ngilsuterir el mo omak a klausechelei er tir lobengterir a rudam me a rudos er tia el beluu, e dirrek el mlo uchul a deuil a rengrir.

LAK BECHEREI A NGII DI EL NGERANG ME BO LUCHUL E NGDIAK MOMETECHAKL ER A RECHAD

13. Ngmo uchul a ngera klungiaol a lsekum ke omtechakl er a rechad?

13 Ngmla ta el momai er a rengum el omtechakl er a rechad? A leuaisei, e ke mla oridii a techall el mo oldeu er a rengum e omak a klausechelei er kau me a rebebil el tir a mo sechelim el mo cherechar. E a domtechakl er a rechad a ta er a ungil el rolel e ngdiak bo domdasu el kmo ngdi kid el tang. Me ngera me a rechad a omai er a rengrir el omtechakl er a rechad? Ngar er ngii a bebil el uchul.

14. Ngera sebeched el meruul a lsekum e ngdiak a temed me a klisiched el mo kautechakl er a delongeled?

14 Temed me a klisiched: A rechedal a Jehovah a kmal mechesang e betok a ngerechelir me a rebebil a mo omdasu el kmo, ngdiak a temir me a lechub e ngklisichir el mo omtechakl er a rechad. Engdi a lsekum komdasu el uaisei e ngkirem el mo ngodechii a schedule er kau me bo el sebechem kau me a rebebil el mo kautechakl er a delongeliu. E tia kmal klou a ultutelel e le Biblia a mengelechel er kid el mo omtechakl er a rechad. (Hebru 13:2) Me ngkmal melemalt el tekoi a domtechakl er a rechad engdi a bo doruul er tiang, e ngkired el mo diak dongoit er a klou el taem el meruul aike el diak lemeklou a ultutelel el tekoi.

15. Ngera me a rebebil a mo omdasu el kmo ngdiak el sebechir el omtechakl er a rechad?

15 Sel osengem el kirem: Ngmla ta el molatk el mo omtechakl er a rechad engdi ke mlo omdasu el kmo ngdiak el sebechem? Ke locha sekemerur me ke bekikl el kmo te mo diak loldeu er a rengrir. Me a lechub e ngdiak lebetok a ududem me ke bekikl el kmo, ngdiak el sebechem el mesterir tirke el momtechakl er tir aike el sebechir a rebebil el rudam me a rudos er kid el mesterir. Engdi lak mobes el kmo, ngdiak a belkul a lesal kmal klebokel a blim e le rechad el momtechakl er tir a mo dmeu a rengrir a lsekum a blim a ungil kltmokl e kau a olecholt ungil el blekeradel.

16, 17. Ngera sebechem el meruul er ngii a lsekum e ngsuebek a rengum el mo omtechakl er a rechad?

16 A lsekum e ngsuebek a rengum el mo omtechakl er a rechad, e ngdiak di lekau el tang a omdasu el uaisei. A odam el ngar er a Britain a melekoi el kmo: “Ngkakerous el tekoi a mo uchul a sebekreng sel domtechakl er a rechad, engdi a ngii di el tekoi el doruul el kirel a omesiunged el mora Jehovah a blechoel el mo uchul a klou el klungiaol me a deurreng. Me ngokiu tiang e ngblechoel el dmeu a renguk el obengterir a rechad el kumtechakl er tir alta e aki di dengchokl e melim a kohi.” Me ngblechoel lungil sel dolecholt a klemeriarreng er kid el mora rechad el domtechakl er tir. (Filipi 2:4) Te betok el chad a mo dmeu a rengrir sel losaod er a tekoi el dilubech er a klengar er tir. Me kede locha mo orrenges er tir er aike el taem el dobengterir. A ta er a remechuodel a milluches el kmo: “Sel kumtechakl er a rudam me a rudos el mei er a blik, e ngosukak el mo ungil medengelterir me sel rolel e te mlo medengelii a klemerang.” Me a lsekum ke olecholt a klemeriarreng er a rechad el momtechakl er tir, e ngsebechel mo ulterekokl a rengum el kmo, te rokui el mo dmeu a rengrir.

17 A ta er a pioneer el odos el blechoel lekiei er a blil tirke el ngar er a skuul el kirel a urerel a Dios a melekoi el kmo: “A kot e ak mle bekikl e le blik a dimlak lungil me a klalo er a chelsel a mle kloklir a rechad e te ngmai el meskak. Engdi a ta er a becherir tirke el olisechakl a mera el milengelaod er a renguk. Ngdilu el kmo sel taem el ngii me a bechil a oldingel a ongdibel, e ngmera el dmeu a rengrir el kiei el obengterir tirke el chad el mla mukeroul er a tekoi er a klereng el tir a diak lebetok a kloklir, e bai uai tir el sorir el mesiou er a Jehovah e omekbeot er a klengar er tir. E tia rirellak el mo lotkii a tekingel a delak el kmo: ‘Ng bai ungil cho mongang a iasai el obengterir a re chad el mkaubltikerreng.’” (Osisechakl 15:17) Me ngdiak el kirel el suebek a rengud, e le klou a ultutelel a bai sel dolecholt a bltikerreng el mora rechad el domtechakl er tir.

18, 19. Ngokiu a ngera el rolel e kede mongeseu a lsekum kede omtechakl er a rechad?

18 Sel uldesuem el kirel a rebebil: Ngar er ngii a chad el ngar er a ongdibel lolengasech er a rengum? A lsekum ngdiak molasem el mesmechokl aika el mekngit el uldasu, e ngdiak el sebechel mengodech. Ke locha mo diak el soam el mengemedaol er ngii el mora blim a lsekum ngdiak el soam a blekerdelel. Me a lechub e ngmeringel er kau lousubes er ngii e le ngtilemellii a rengum er a ngar er a mong.

19 A Biblia a melekoi el kmo ngsebechel lmuut el mo ungil a delongelem kau me a rebebil el uldimukl er tirke el tilemellii a rengum a lsekum ke omtechakl er tir. (Monguiu er a Osisechakl 25:21, 22.) Me a lsekum ke mengemedaol er a chad el mei er a blim, e nglocha sebechem el ngmodech a mekngit el uldesuem el kirel, e mekurulii a budech er a delongeliu. E seikid e ke locha mo omes a ungil el blekerdelel el Jehovah miles er sera lenguu el mei er a klemerang. (Johanes 6:44) E a lsekum a bltkil a rengum a rullau el mo mengemedaol er a chad el dimlak lomdasu el kmo ke mo meruul el uaisei, e ngsebechel uchelel a ungil deleuill er kemiu el terung. Me ke mekera mo medengei el kmo a bltikerreng a rullau el mo meruul el uaisei? A ta er a rolel a bo doltaut er a omellach el ngar er a Filipi 2:3 el kmo: “Moba klengariourreng el di blechoel el omdasu er a re bebil er a re chad el kmo te kuk ungil er kemiu.” Me ngkired el melatk aike el rolel e a rudam me a rudos a kuk ungil er kid. E locha sebeched el ngmai a klubeled er a klaumerang me a blakerreng er tir me a bebil el ungil el blekerdelir. E sel dolebedebek a ungil el blekerdelir e ngmera el mo betik a rengud er tir, e mo beot er kid el omtechakl er a rechad.

MOLECHOLT A UNGIL BLEKERADEL A LSEKUM A RECHAD A OMTECHAKL ER KAU

Tirke el omtechakl er a rechad a blechoel el ungil kltmokl el kirir a rechad el lomtechakl er tir (Momes er a parakurab 20)

20. Ngmekera doltaut a telbiled a lsekum kede kongei er a chad el omtechakl er kid? E ngera uchul me ngkired el meruul el uaisei?

20 A David el milluches er a psalm a uleker el kmo: “RUBAK, ng techa subed er ngii el mor a Templo er kau?” (Psalm 15:1) E a uriul, e ngmilsaod aike el blekeradel el Jehovah soal tirke el omtechakl er tir a bo lomekeroul, e a ta er ngii a kmo: “Ng blechoel el oltaut a telbilel, e dirrek a lesal kmal mo meringel er ngii me ng di oltaut.” (Psalm 15:4) Me a lsekum kede kongei er a chad el omtechakl er kid, e ngdiak el kired el mo kotouar a lsekum ngdiak a ungil uchul. E le ngike el omtechakl er kid a locha mla kutmokl a rokui el tekoi el kired me a lsekum kede kotouar, e a rokui el lurruul a di mo diak a ultutelel. (Mateus 5:37) A rebebil a mo kotouar er ngike el mle kot el omtechakl er tir me bo el sebechir el kongei er a kuk tang e le te omdasu el kmo nglmuut el ungil. Engdi tia ngolechotel a bltikerreng me a omengull? Ngkired el blechoel lolecholt a omereng el saul el kirel a ngii di lengerang el bo el beskid ngike el omtechakl er kid. (Lukas 10:7) Engdi a lsekum ngmo kired el kotouar, e ngolechotel a bltikerreng a lsekum kede mereched el ouchais.

21. Ngmekera omengull er kid er a siukang er a beluu el dengar er ngii e ngosukid el mo olecholt a ungil blekeradel a lsekum a chad a omtechakl er kid?

21 Ngdirrek el klou a ultutelel el dolecholt a omengull el kirel a siukang er a beluu el dengar er ngii. E le ngar er a bebil el siukang, e ngsebechem el mora blil a chad er a ngii di el taem, engdi ngar er a kuk bebil e ngungil el mchadecheduch er a uchei er a obo momes er tir. E ngar er a kuk bebil el siukang, e a rechad a blechoel mesterir tirke el lomtechakl er tir a ungil kall el kot e a uriul e ngmo rechad er a blirir. Engdi ngar er a kuk bebil, e a rokui el chad a menga osisiu el kall. E ngar er a bebil el siukang, e a rechad el lomtechakl er tir a blechoel lolab a kmung ngerang el mo dechelel a kall engdi kuk bebil a sorir tirke el omtechakl er tir a di el chim el mong. E a kuk bebil el siukang, e ngungil a omkotouar er a kot me a ongeru el taem el omtechakl er kau a rechad, engdi ngar er a bebil, e ngkmal mekngit a lsekum ngdiak mkengei er a kot el taem el omtechakl er kau a rechad. Engdi ngkired el blechoel el mora tkurrebab el sebeched el rullii ngike el omtechakl er kid el mo dmeu a rengul.

22. Ngera me ngklou a ultutelel a ‘dekautechakl’ er a delongeled?

22 A Petrus a melekoi el kmo: “A ulebongel er a rokui el tekoi a di kmedang.” (1 Petrus 4:7) Me chelecha el taem e kede chelebangel er a kloul ringel el dirkak a ta el lebo er ngii er a beluulechad. Me chelecha lorael mo meringel a klengar, e ngkired lomekeroul a bltkil a rengud el mora rudam me a rudos er kid. E a omellach er a Petrus a kmal kired el otutii er chelechang el kmo: “Mkauetechakl” er a delongeliu. (1 Petrus 4:9) Me nguaisei, sel domtechakl er a rechad e ngmo uchul a deurreng engdi ngdirrek el kired el meruul er ngii er chelechang el mo er a ngar medad.