Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 11

Kau, Ke Mla Mo Kltmokl el Mo Metecholb?

Kau, Ke Mla Mo Kltmokl el Mo Metecholb?

“Ma techolb . . . a osebelemiu er chelechang.”​—1 PE. 3:21, NW.

CHELITAKL 28 Mo Sechelil a Jehovah

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera kirel a chad el meruul er ngii er a uchei er a lomekedechor er a blil?

KA MOLATK alsekum a chad a melatk lomekedechor er a blil. Ngmedengelii a soal blai. Omomdasu, e ngdi mereched el mora stoang el omechar a bebil klekedall e mei e omuchel el omekedechor er ngii? Ngdiak. A uchei er a lomuchel, e ngar ngii a klou a ultutelel tekoi el kirel meruul er ngii. Ngkirel mo medengei el kmo ngmo tela cheral ngii el blai. E ngera uchul? E le ngkirel mo medengei el kmo ngar ngii a ungil el ildisel a ududel el mo rokir a blil. Me a lsekum ngkerekikl er tiang, e ngulterekokl el mo sebechel rokir tia el beches el blil.

2. A doltirakl er a Lukas 14:27-30, e ngera kirem el melatk er ngii er a uchei er a cho bo metecholb?

2 A bltkil a rengum me a omereng el saul er kau el mora Jehovah, ngmla rullau me ke melatk el mo metecholb? A leuaisei, e ngkirem el melilt a tekoi el ua ngike el chad el soal lomekedechor er a blil. Ngera uchul me kede melekoi el uaisei? Molatk a tekingel a Jesus el ngar a Lukas 14:27-30. (Monguiu.) A Jesus a milsaod el kirel a belkul a bo de disaiplo er ngii. Me a lsekum ngsoad el mo oltirakl er ngii, e ngkmal kired el kongei el mo outekangel a omelsemai el bo dechelebangel e dirrek el chemoit a bebil tekoi el soad. (Lk. 9:23-26; 12:51-53) Me a uchei er a cho bo metecholb, e ngkirem el mo ungil melebedebek el kirel a tekoi el bo mchelebangel. Seikid e ke mo ungil kltmokl e melemolem el blak a rengum el mesiou er a Dios el telecholb el Kristiano.

3. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

3 A techolb el bo mnguu el mo ta er a redisaiplo er a Kristus, ngklou a ultutelel er aike el tekoi el bo mchoit? Ngkmal uaisei! A techolb el bo mnguu a mo uchul a diak lemochur el klengeltengat er chelechang me a ngar medam el taem. Me bo dosaod a bebil meklou a ultutelel ker el kirel a techolb. Tiang a mo ngosukau me ngmo sebechem longer er a ker el kmo, “Ngak ak mla mo kltmokl el mo metecholb?”

AIKE EL KIREM EL MO MEDENGEI EL KIREL A TELBILEL A RENG ME A TECHOLB

4. (a) Ngerang a telbilel a reng? (b) Ngera belkul a tekoi el “obes er a klechad” er kid el ua losaod a Mateus 16:24?

4 Ngerang a telbilel a reng? A uchei er a bo lsebechem el mo metecholb, e ngkmal kirem el tibir er a rengum. Me sel moruul er a telbilel a rengum el mora Jehovah, e ke meluluuch el mo er ngii e subedii el kmo ke mo ousbech er a klengar er kau el mesiou er ngii el mo cherechar. Me sel mrellii a telbilem el mora Dios, e ngkirem “el obes er a klechad” er kau. (Monguiu er a Mateus 16:24.) Me chelechang e ke mla mo kloklel a Jehovah, e tiang a kmal ileakl el techall. (Rom 14:8) Ke ochotii er ngii el kmo ngomuchel er tiaikid el sils, e ke mo melemolem el mesiou er ngii, e diak di moruul aike el soam. Me a telbilel a rengum a telbiil el kau a kutmeklii lobengkel a Dios. A Jehovah a diak lorrimel er kid el mo meruul er tia el telbiil. Engdi sel derellii e ngmengerechir er kid el mo oltaut er ngii el telbiled.​—Psa. 116:12, 14.

5. Ngmekerang a telbilel a reng e dmak ngii me a techolb?

5 Ngmekerang a telbilel a reng e dmak ngii me a techolb? A telbilel a rengum a di kau el tang a meruul er ngii, tiang a di meketmokl er a delongelem kau me a Jehovah. E a techolb a mocholt el mora buai, ke mo metecholb er mederir a rechad, el blechoel el ngar a temel a ta el sils el ongdibel me a klou el ongdibel. Me sel bo metecholb, e ke ochotii el mora rechad el kmo ke mla tibir a rengum el mora Jehovah. * Me a techolb el mnguu a ouchais er a rebebil el kmo ngbetik a rengum er a Jehovah el Dios er kau er a rengum el rokir me a klengar er kau, me a uldesuem me a dirrek el klisichem el rokir, e mla tibir er a rengum el mo mesiou er ngii el mo cherechar.​—Mk. 12:30.

 

6-7. A doltirakl er a 1 Petrus 3:18-22, e ngera eru el uchul me ngklou a ultutelel a techolb?

6 Ngklou a ultutelel el kired el mo metecholb? Molatk a tekoi el medung er a 1 Petrus 3:18-22, NW. * (Monguiu.) A arhe er a Noah a mle olechotel a klaumerang er ngii, me ngdi osisiu, a techolb el bo mnguu a ochotii el mora rechad el kmo ke mla rullii a telbilem el mora Jehovah. Engdi, ngklou a ultutelel el kired el mo metecholb? Chochoi. A Petrus a silodii a uchul. A kot, e ngrolel a ‘osebelem.’ A techolb a sebechel mo uchul a osebeled a lsekum ngokiu a omerelled e kede ochotii el kmo kede oumerang er a Jesus, e dirrek loumerang el kmo ngmlad el kired, e milekiis el mora eanged, e chelechang e “ngar a kadekmel a Dios.”

7 Ongerung, a techolb a mo uchul a “klikiid el uklatk.” Me sel derellii a telbiled el mora Dios e bo demetecholb, e kede mekur a ileakl el deleuill er kid lobengkel. Me kid el mera el mla obult, e dirrek loumerang er a olubet el tenget a mo uchul e a Dios a ousubes a kngtid. Seikid e ngmo ungil a ukltked er medal a Jehovah.

8. Ngera kirel mo uchetemel a omelilt er kau el mo metecholb?

8 Ngera kirel mo uchetemel a omelilt er kau el mo metecholb? Ngokiu a blakerreng er kau el mesuub er a Biblia, e ke mla suub a betok el kirel a Jehovah me a blekerdelel me a dirrek el rolel a loruul a tekoi. Me a tekoi el bla msuub el kirel a mla ocheuir a rengum e rullau el kmal mo betik a rengum er ngii. Me a bltkil a rengum el mora Jehovah a kirel mo kot el klou a ultutelel el uchul me ke ngiltii el mo metecholb.

9. Ngera belkul a bo demetecholb loba ngklel a Chedam me a Ngalek me a chedaol reng, el ua losaod er ngii a Mateus 28:19, 20?

9 Me a omelilt er kau el mo metecholb a dirrek lokiu a klemerang er a Biblia el bla bo moumerang. Me bo dosaod a tekingel a Jesus el ledilung er sera loldurech er a rultirakl er ngii el mo meruul er a remo disaiplo. (Monguiu er a Mateus 28:19, 20.) A tekingel a Jesus a kmo tirke el mo metecholb a kmal kirir el meruul er tiang “loba ngklel a Chedam, ma Ngalek, ma Chedaol Reng.” Ngera mle belkul tiang? Ngkmal kirem el mo oumerang a klemerang er a Biblia el kirel a Jehovah me a Ngelekel el Jesus, me a chedaol reng er a rengum el rokir. Aika el klemerang a kmal mesisiich e dirrek el sebechel locheuir a rengum. (Heb. 4:12) Me bo dosaod a bebil er ngii.

10-11. Ngera el klemerang el kirel a Demad cho bla msuub e kongei el mo oumerang?

10 Ka di molatk er sel taem er a cho msuub aika el klemerang el kirel a Demad: A ‘ngklel a Jehovah,’ e ngii a “Kot el Ngarbab er a beluulechad el rokir,” e dirrek el di ngii el tang a “meral Dios.” (Psa. 83:18, NW; Jer. 10:10) Ngii ngike el Ulemeob er kid, e dirrek a “osobel a kloklel a RUBAK.” (Psa. 3:8; 36:9) Ngmla kutmokl a tekoi el mo uchul e ngsebeched el mengubet er a belsel a klengit me a kodall, e dirrek el mla meskid a omelatk el mo kiei el mo cherechar. (Jn. 17:3) Me a telbilel a rengum me a techolb el bo mnguu a meketeklii el kmo ke ta er a Sioning er a Jehovah. (Isa. 43:10-12) Ke mo chedal a telungalek el tir a mengull er a Jehovah, e dmeu a rengrir el mokedong el Sioning er ngii e dirrek lomerk a chisel el mora rechad.​—Psa. 86:12.

11 Ngkmal ileakl el techall a dobang el mo medengei a tekoi el lolisechakl a Biblia el kirel ngika el Demad! Me sel mkengei e bo moumerang aika el klemerang, e ngrullau el mo soam el tibir a rengum el mora Jehovah e mo metecholb.

12-13. Ngera el klemerang el kirel a Ngelekel a Dios cho bla msuub e kongei el mo oumerang?

12 Ngmlo uangera uldesuem er sera cho msuub aika el klemerang el tekoi el kirel a Ngelekel a Dios? A Jesus a ongeru el klou a ultutelel el chad el ngar a eanged me a chutem. Ngkilengei el tongetengii a klengar er ngii el olubet el kirel a kngtid. Me sel dochotii lokiu a omerelled el kmo kede oumerang er a olubet, e ngsebechel musubes a kngtid, e toketekii a deleuill er kid me a Dios, e dirrek el mo nguu a diak a ulebengelel klengar. (Jn. 3:16) A Jesus a Ngarbab el Prist er kid. Ngsoal lolengeseu er kid el mo ngmai a klungioled er a olubet el tenget e lebo er ngii a kmes el deleuill er kid me a Dios. (Heb. 4:15; 7:24, 25) Ngii el King er a Rengedel a Dios, a uchul me ngokiu ngii e a Jehovah a mo chemedolii a Ngklel, e mo okngemed a rokui el mekngit, e dirrek el mo uchul a diak a ulebengelel klengeltengat er a chelsel a Baradis. (Mt. 6:9, 10; Och. 11:15) A Jesus a kerebai el kired loltirakl er ngii. (1 Pe. 2:21) Ngkiltmeklii a kerebai el kired er a lousbech er a klengar er ngii el meruul a soal a Dios.​—Jn. 4:34.

13 Sel taem er cho mkengei a tekoi el lolisechakl a Biblia el kirel a Jesus, e ngmlo betik a rengum er ngika el Ngelekel a Dios. Tia el bltkil a rengum a rirellau el mo kongei lousbech er a klengar er kau el meruul a soal a Dios, el ua omerellel a Jesus. Tiaikid a rirellau el mo soam el tibir er a rengum el mora Jehovah e mo metecholb.

14-15. Ngera el klemerang el kirel a chedaol reng a cho bla msuub e kongei el mo oumerang?

14 Ngmlo uangera uldesuem er sera cho msuub a klemerang el kirel a chedaol reng? Tiang a diak el chad, e ngbai klisichel a Dios. A Jehovah a uluusbech er a chedaol reng er ngii lulemekrael er a remilluches er a Biblia, e ngii el chedaol reng a ngosukid el mo medengei a tekoi el dechuiu er a Biblia e doltaut er a klengar er kid. (Jn. 14:26; 2 Pe. 1:21) Ngokiu tia el chedaol reng er ngii, e a Jehovah a meskid a “diak le metuk el klisiich.” (2 Ko. 4:7, BT) Tia el chedaol reng a smisichid el mo omerk er a ungil chais, e oltngakl a omengesuseu, e outekangel a chelitechetul a rengud, e dirrek el mo mesisiich a omelsemai el bo dechelebangel. Ngdirrek el ngosukid el mo olecholt a ungil blekeradel el “rodech er a Reng.” (Gal. 5:22, BT) A Dios a mimokl el merous er a chedaol reng er ngii el mo er tirke el oumerang er ngii e blak a rengrir lolengit er ngii.​—Lk. 11:13.

15 Ngkmal mengelaod a rengud sel dodengei el kmo a remengull er a Jehovah a sebechir lultuil er a chedaol reng el ngosuterir el mo mesiou er Ngii! Me sel mkengei a klemerang el kirel a chedaol reng, e ngrullau el mo soam el mo mesiou ra Dios e mo metecholb.

16. Ngera kede mla suub er aika el tekoi el bla desaod?

16 Me a bakes el kau a mla rullii el tibir er a rengum el mora Dios e mo metecholb a kmal klou a ultutelel tekoi. Me ngua ike el bla msuub, ngkirem el kongei el chemoit a bebil tekoi el soam e dirrek el outekangel a ngii di el ringel el bo mchelebangel. Engdi a klengeltengat el bo mngai a lmuut el betok er a ngii di el tekoi el mchiloit. A techolb a sebechel mo uchul a osebelem, e dirrek el rullau el mo klikiid a ukltkem er medal a Dios. Me ngkirel a bltkil a rengum el mora Jehovah el Dios el mo uchul e ke ngiltii el mo metecholb. Ngdirrek el kmal kirem el mo oumerang aika el klemerang el bla msuub el kirel a Chedam me a Ngalek me a dirrek el chedaol reng. Me chelecha el bla desaod aika el tekoi, e ngmo uangera nger er kau er tia el ker el kmo, “Ngak ak mla mo kltmokl el mo metecholb?”

A TEKOI EL KIREM EL MERUUL ER UCHEI ER A CHO BO METECHOLB

17. Ngera bebil tekoi el kirel a chad el meruul er a uchei er a bo lemetecholb?

17 A lsekum ke melechesukau el mla mo kltmokl el mo metecholb, e kulterekokl el mla remuul a betok el tekoi el toketekii a deleuill er kau me a Jehovah. * Ngokiu a omesubem er a Biblia, e ke mla mo medengei a betok el tekoi el kirel a Jehovah me a Jesus. E mla mekurulii a klaumerang er kau. (Heb. 11:6) Ke mla mo cherrungel loumerang a telbilel a Jehovah el ngar a Biblia, e dirrek el mla oterekeklii el kmo a olubet el tengetengel a Jesus a sebechel el osebelau er a blsel a klengit me a kodall. Ke mla obult er a kngtim, e ouuchel a rengum er a cheleuid el murruul, e dirrek el mla olengit a klausubes er a Jehovah. Ke mla ngodechii a blekerdelel a klengar er kau, e oltngakl a mekngit el blekeradel, e mla omuchel el kiei loldeu er a rengul a Dios. (Rel. 3:19) Ke semeriar louchais er a rechad el kirel a klaumerang er kau. E mla mo rredemelel a ta er a dirkak el metecholb el publisher, e dirrek el mla mo oldingel obliil el teloi er a ongdibel. (Mt. 24:14) A Jehovah a kmal ungil a rengul e le ke mla remuul aika el meklou a ultutelel tekoi. Ke mla rullii el kmal mo dmeu a rengul.​—Osi. 27:11.

18. Ngera lmuut el bebil er a tekoi el kirem el meruul er a uchei er a bo lsebechem el mo metecholb?

18 A uchei er a bo lsebechem el mo metecholb, e ngar ngii a bebil tekoi el kirem el meruul. Ngkirem el tibir er a rengum el mora Dios, el ua dulsaod er a uchei. Moluluuch el mo er ngii e mtibir el kmo ke mo ousbech er a klengar er kau el meruul a soal. (1 Pe. 4:2) E bo msbedii a tebechelel a chelechad er a remechuodel el kmo ngsoam el mo metecholb. Ngmo olengit er a rebebil el remechuodel me te mo mengedecheduch er kau. E lako medakt el mo mengedecheduch er tir. Tirka el rudam a ulterekokl el mla mo medengelkau, e dirrek el betik a rengrir er kau. Te mo omelekl a bebil osisecheklel a Biblia el bla msuub. Ngsorir el mesang el kmo ke mla mo medengei aika el osisechakl e dirrek el medengelii a klungel a ultutelel a telbilel a reng me a techolb. Me a lsekum te mesang el kmo ke mla mo kltmokl, e te subedau el kmo ngsebechem el mo metecholb er a ongingil el ta el sils el ongdibel me a lechub e ngklou el ongdibel.

A TEKOI EL KIREM EL MERUUL ER A URIUL ER A CHO METECHOLB

19-20. Ngera kirem el meruul er a uriul er a cho metecholb? E mekerang e mo sebechem el meruul er ngii?

19 A uriul er a cho metecholb, e ngera kirem el meruul? * Lak mobes el kmo a telbilel a rengum a telbiil el mrirellii, e a Jehovah a mengerechir er kau el loltaut er ngii. Me a uriul er a cho metecholb, e ngkirem el kiei loltirakl er a telbiil el mrirellii. Me ngmekerang a cho moruul er tiang?

20 Molemolem el teloi er a ongdibel er kau. Sel cho metecholb el mo Kristiano, e ke mo chedal a ‘klodam’ er a Rekristiano. (1 Pe. 2:17, BT) Me a rudam me a rudos el ngar a ongdibel a mo telungalek er kau. Me sel bo blechoel el ngar a miting, e ngmelisiich er a deleuill er kau me tir. Monguiu er a Tekingel a Dios, e molebedebek er ngii er a bek el sils. (Psa. 1:1, 2) Me sel mchiuii a telkib er a Biblia, e mongoit a temem el melebedebek er ngii. Seikid e ngii el tekoi a mo rutechii a rengum. Molemolem el ‘meluluuch.’ (Mt. 26:41) A nglunguchem el mera el ngar a rengum a lmuut lokesengii a delongelem kau me a Jehovah. “Momuchel losiik ra rengedel a Dios.” (Mt. 6:33, BT) Ngsebechem el rullii tiang sel mrellii a omesiungem el mora Dios el mo kot er a klengar er kau. Me sel bo blechoel loldingel a obliil, e ngmelisiich er a klaumerang er kau, e dirrek el ngosuterir a rebebil el mo sorir el merael er a rael el mora diak a ulebengelel el klengar.​—1 Ti. 4:16.

21. A techolb el bo mnguu, ngmekengii a techall el kirel a ngerang?

21 A omelilt el bo mrellii el mo mesiou er a Jehovah e mo metecholb a kot el klou a ultutelel. Ngmera el tekoi ngar ngii a kirem el mengoit. Engdi a ker a kmo aika ngdi ungil a lemechoit? Ngkmal di ungil! A ngii di el ringel el bo mchelebangel er a chelsel tia el beluulechad a “di kekerei e di tedeb.” (2 Ko. 4:17) A techolb el bo mnguu a mekengii a techall el kirel a lmuut el ungil klengar er kau er chelechang me a “meral klengar” el dirk merael mei. (1 Ti. 6:19) Me bo mungil melebedebek e moluluuch el kirel a nger er kau er a ker el kmo, “Ngak ak mla mo kltmokl el mo metecholb?”

CHELITAKL 50 A Nglunguchek el Kirel a Telbilel a Renguk

^ par. 5 Kau, ke melatk el mo metecholb? A leuaisei, e tia el suobel a mileketmokl el ileakl el kirem. Kede mo mesaod a bebil el ker el kirel tia el klou a ultutelel el tekoi. Me a nger er kau a mo ngosukau el oterekeklii a rengum me ke mo kltmokl el kirel a techolb.

^ par. 6 1 Petrus 3:18-22, NW: “E le Kristus a di mle ta el lemad el kirel a klengit; ngmelemalt el chad el mlad el kirir a rediak lemelemalt, el mekrolid el mora Dios. A rechad a milekodir, engdi Dios a ulekisii er a kodall el mlukngar el reng, misei e ngmlo mesubed er tirke el reng el ngar a kelebus, tirke el dimlak lolengesenges er a Dios er a loba kllourreng el mengiil er tir er a taem er a Noah er a lolasech er a arhe el di mle teai el chad a silobel. Me a techolb el okesiul tiang, a osebelemiu er chelechang (el diak longeroid a ngellengalek er a tech, e ngolengit er a klikiid el uklatk el bedul a Dios), el oeak okisel a Jesus Kristus. El ngii a mla mora eanged e ngar a kadekmel a Dios, me a rechanghel, me aike el klisichel omerreder, me a klisiich a chederedall er ngii.”

^ par. 19 A lsekum ngdirkak bo merek el mesuub a babier el Ngerang Mera el Lolisechakl a Biblia? me a Molemolem el Ngar er a Bltikerreng er a Dios, e ngkirem el melemolem el mesuub lobengkel ngike el olisechakl er kau el dimerekmo cho bo merek aika el babier.