1. A doltirakl er a Mateus 24:9, e ngera uchul me ngdiak lemechas a rengud a louketui er kid a beluulechad?

A JEHOVAH a milebid el soad el loubltikerreng el mora rebebil e dirrek el soad a rebebil a loubltikerreng el mei er kid. Me a chad sel louketui er kid e ngmo mekngit a rengud e dirrek el locha mo medakt. El ua tiang, a odos el Georgina el kiei er a Europe a melekoi el kmo: “Sera le 14 a rekik e a delak a kmal uluuketui er ngak e le ak milsiou er a Jehovah. Tia rirellak el mo omdasu el kmo ak cheitel e mlo diak kuumerang el kmo a kungil el chad.” * A odam el Danylo a meluches el kmo: “A resoldau er a longelebed er ngak, e loltuub er ngak e ledu el kmo te mo tomellak le ngak el ta er a Sioning er a Jehovah, e ak kmal mlo merur e medakt.” Chouaika el kltui a meringel engdi ngdiak lemechas a rengud er ngii. E le Jesus a dilu el kmo, a rechad a mo ouketui er kid.​—Monguiu er a Mateus 24:9.

2-3. Ngera uchul me te ouketui er a rultirakl er a Jesus?

² A beluulechad a ouketui er a rultirakl er a Jesus. E ngera uchul? Le kid el ua Jesus, el ‘diak dechedal . . . a beluulchad.’ (Jn. 15:17-19) Sei a uchul me alta kede olecholt a omengull el mora ika el kabelment engdi ngkmal diak bo dongull me a diak dekengei el mo mengull aike el klekedall el omtechei er ngii. Ngdi ta el Jehovah a dongull er ngii. Kede oumerang el kmo ngdi ta el Dios a ngar ngii a llemeltel el mengedereder er kid a rechad, e tia tekoi el Satan me a ‘ruldidellel a rsechel’ a kmal lomtok er ngii. (Gen. 3:1-5, 15) Kede omerk el kmo ngdi ta el Rengedel a Dios a sebechel sumechokl a mondai er tia el chutem e tia el Renged a di kmedung e ngmo okngemedeterir tirke el rokui el lomtok er ngii. (Dan. 2:44; Och. 19:19-21) Tia ungil chais el mora remedemedemek  a rengrir engdi ngkmal mekngit el chais el mora redengerenger.​—Psa. 37:10, 11.

³ Kede dirrek el muketui le kid el kiei loltirakl a llechul a Dios. Aika el llechul a Dios a kmal ngodech er aike el ledu beluulechad el kmo ngungil me a mekngit. El ua tiang, a rebetok a chemolt el kongei a mekikiongel el blekeradel el Dios a ulekngemedeterir a rechad er a Sodom me a Gomora el kirel! (Jud. 7) Me kid el kiei el lolengesenges a llechul a Dios el kirel aika el mekikiongel el blekeradel a uchul me a rechad a melekoi a mekngit el kired e melekoi el kmo ngblutek a uldesued.​—1 Pe. 4:3, 4.

4. Ngera el blekeradel a melisiich er kid sel louketui er kid a rechad?

⁴ Ngera sebechel ngosukid el outekangel sel louketui e loltuub er kid a rechad? Ngkirel el mo mesisiich a klaumerang er kid el kmo a Jehovah a mo ngosukid. A klaumerang er kid a di ua tekerengel a soldau el sebechel “mekoad a rokui el kmard el belechel ngikel Mekngit.” (Efe. 6:16) Me nguaisei engdi ngdiak di dousbech er a klaumerang. Kede dirrek el lousbech er a bltikerreng. E ngera uchul? E le bltikerreng a “diak le bekongesengasech a rengul.” Ngoutekangel el diak letoched er a rokui el tekoi e klou a rengul el diak lemesim er a rokui el tekoi. (1 Ko. 13:4-7, 13) Ka me bo desa el kmo ngmekera bltkil a rengud el mora Jehovah, rekldemed er a klaumerang, me a recherroued e ngosukid el mo outekangel a kltui.

5. Ngmilekera bltkil a rengul a Jesus el mora Demal e smisichii?

⁵ Sel kesus er a uchei er a recherrouel a Jesus a lokodir e ngdilu er tirke el blak a rengrir el ultirakl er ngii el kmo: “Ng betik a renguk er a Chedam, ma uchul mak meruul a ikel ledu er ngak a Chedam.” (Jn. 14:31) A bltkil a rengul a Jesus el mora Jehovah a silsichii el mo outekangel a ringel el blo lechebangel. A bltkil a rengud el mora Jehovah a dirrek el sebechel ngosukid el mo meruul el uaisei.

6. A doltirakl er a Rom 5:3-5, e ngua ngera uldesuir a remesiungel a Jehovah sel loutekangel a kltui er a beluulechad?

⁶ A bltkil a rengrir a remesiungel a Jehovah el mo er Ngii a blechoel lolengeseu er tir el loutekangel a odechelakl. El ua tiang, a ngarbab el olbiil er a Rechijudea er a ledu er a rechapostol me le stob el omerk er a klumech e a bltkil a rengrir el mora Jehovah a uchul me te millemolem el “olengesenges er a Dios el kuk ngar uchei er a . . . re chad.” (Rel. 5:29; 1 Jn. 5:3) Tiakid el osisiu el bltikerreng a melisiich er a rudam er chelecha el taem, el betok er tir a chelebangel a meringel el odechelakl er a mesisiich el kabelment. Ngkmal diak bo lemechitechut a rengud sel louketui er kid a beluulechad, kede bai omes er ngii el ileakl el techall.​—Rel. 5:41; monguiu er a Rom 5:3-5.

7. Ngkired el mekerang sel bo lomtok er kid a rechedal a telungalek er kid?

⁷ A ta er a locha kot el meringel el omelsemai el bo dechebengelii a sel bo lomtok er kid a rechedal a telungalek er kid. Sel domuchel el mesuub er a Biblia e te locha mo omdasu el kmo kede mla mechitikaik er a blulak. A rebebil a locha mo omdasu el kmo kede mla mo kebelung. (Momekesiu er a Markus 3:21.) Te locha mo meringel el omtok er kid. Ngdiak el kirel mo mechas a rengud a loruul el uaisei. A Jesus a dilu el kmo: “A re mo kot el mekngit el cherrouel a tal chad a re chad er a blil.” (Mt. 10:36) Me nguaisei alta rechedad a mo mekngit a omerellir el mei er kid engdi ngkmal diak bo douketui er tir. Ngbai sel lemukeroul a bltkil a rengud el mora Jehovah e a bltkil a rengud el mora rechad me ngdirrek el mukeroul. (Mt. 22:37-39) Me nguaisei engdi ngkmal diak dekengei el mo melemall a llach me a omellach er a Biblia el mereng a rengrir a rechad.

8-9. Ngera ngilsuir a ta el odos me ngmelemolem el mesisiich alta ngmle chelebangel a mesisiich el ultok?

 ⁸ A Georgina el dulsaod er ngii er a uchei a mle sebechel melemolem el mesisiich alta delal a mle meringel lomtok er ngii. Ngmelekoi el kmo: “Ngak me a delak a ulemuchel el mesuub lobengterir a Resioning. Engdi a elolem el buil er uriul er a bo el soak lomuchel el ngar er a miting e a blekerdelel a delak a kmal milengodech. Ak mlo medengei el kmo ngika mengedecheduch er a rumtok a mera el osisechakl, e uluusbech a ultekengir sel longedecheduch er ngak. Ngika mlo oltuub er ngak, mengurs a cheiuk, olecheech er ngak, e mengoit a babilengek. Sera bo el 15 a rekik e ak miltecholb. Ngultungak er a blai el mla er ngii a rengeasek el redil er ngii el tir a uluusbech a mekngit el kar e meruul a delengerenger, el melasem el stob er ngak me ngmo diak kusiou er a Jehovah. A ultok a tokubets el meringel sel lsekum ngmla er a rechad el tir a kirir el betik a rengrir er kau e omekerreu er kau.”

⁹ Ngmilekera Georgina e outekangel? Ngkmo: “Sel sils el delak a ulemuchel el omtok er ngak e ak kmal dirk mlo merek el chiuii a Biblia el rokir. Ngkmal mlo ulterekokl a renguk el kmo ak mla metik er a klemerang, e ak dirrek el kmal ulemelechesiu er ngak el kmeed er a Jehovah. Ak mle blechoel el meluluuch el mo er Ngii e ngonger a nglunguchek. E sera kkiei er seikid el blai e ngmla er ngii a odos el ngilikak el mora blil e aki dmak el menguiu e mesuub a Biblia el terung. Ak dirrek el kmal ngilai a omelisiich er a rudam me a rudos. Te ngilikak el mo chedal a telungalek er tir. Ngmle sebechek el mesa er a klengar er ngak el kmo, a Jehovah a lmuut el mesisiich er a ngii di el chad el omtok er kid.”

10. Ngsebeched el loumerang el kmo ngera ngblechoel el mo meruul er ngii a Jehovah?

¹⁰ A apostol Paulus a milluches el kmo, ngkmal diak a sebechel “choridid er a bltikerreng er a Dios el ngar a Kristus Jesus el Rubak er kid.” (Rom 8:38, 39) Me alta kede mo chuarm el telkib el taem engdi a Jehovah a blechoel lobengked el mengelaod e melisiich er kid. E ua desa er a experience er a Georgina, a Jehovah a dirrek lolengeseu er kid loeak a telungalek er kid er a klereng.

11. Ngmekera bltikerreng el losaod er ngii a Jesus el ngar er a Johanes 15:12, 13 e ngosuterir a redisaiplo er ngii? Mosaod.

¹¹ Sel kesus er a uchei er a lemad a Jesus e ngulemeklatk er a redisaiplo er ngii el mo kaubltikerreng. (Monguiu er a Johanes 15:12, 13.) Ngmle medengei el kmo a bo lebetik a rengrir er a rebebil el kuk ngaruchei er a bedengir e ngmo  ngosuterir el melemolem el ngar er a kltarreng e outekangel a kltui er tia beluulechad. Molatk er a kerebai er a rechad er a ongdibel er a Thesalonika. A rechedal tia el ongdibel a mlodechelakl er a lebo er ngii tia el ongdibel. Me nguaisei engdi tirka el rudam me a rudos a mle ungil kerebai er a blakerreng me a bltikerreng. (1 Th. 1:3, 6, 7) A Paulus a millisiich er tir me ‘lluut el mengal’ lolecholt er tia el bltikerreng. (1 Th. 4:9, 10) Tia mo odbecheterir el mo melisiich er a remechitechut a rengrir e olengeseu er a remechitechut. (1 Th. 5:14, BT) Ngsebeched el mesa el kmo te uleltirakl a tekingel a Paulus e le ngngar er a ongeru el babilengel el mo er tir er a bekord el ta el rak er uriul, e ngdilu el kmo: “Bltikerreng er a delongeliu a di merael el mo klou.” (2 Th. 1:3-5) Tia el bltikerreng a ngilsuterir el mo outekangel a ringel me a odechelakl.

12. Ngmilekera rudam me a rudos er a ta el beluu e kaiuecholt a bltikerreng er a taem er a mekemad?

¹² Ka molatk er a experience er a Danylo el dulsaod er ngii er a uchei me a bechil. Sera loberk a mekemad er a belurir, e te millemolem el ngar er a miting, omerk er a klumech el mora tkurrebab el sebechir, e merous a kelir lobengterir a rudam me a rudos er tir. Me nguaisei, a ta er a klebesei e a resoldau lullab a boes a mlora blil a Danylo. Ngmelekoi el kmo, “Te dilu er ngak me kutngeklii a klaumerang er ngak. Sera kkotouar e te chillebedak, e ulemoes loleong er a bdeluk loungelakel el kmo te omoes er ngak. E a uchei er a lorael e te ulemekdakt er ngak el kmo te lmuut el mei el mo olterebek er a bechik. Me nguaisei, engdi rudam er kid a di mle mereched el ngoikemam longesechemam er a train el mora kuk ta er a beluu. Ngkmal diak bo kubes er a bltkil a rengrir tirka el odam. Sera ki bo er tia el ta er a beluu e a rudam er isei a milsekemam a kelam e ngilsukak el metik er a urerek me a blimam! Tia mlo uchul me a uriul e ngmlo sebechir a rebebil er a Resioning el chemiis er a mekemad el me kiei er a blimam.” Chouaika el experience ochotii el kmo a bltikerreng er a delongelir a Rekristiano a sebechel ngosukid el outekangel a kltui.

13. Ngmekera chedaol reng e ngosukid el loutekangel el ngar er a omesiunged el mora Jehovah alta rechad a mo ouketui er kid?

¹³ A Jesus a dilu er a rultirakl er ngii me bo lebetik a rengrir er a recherrouir. (Mt. 5:44, 45) Tiang ngbeot er kid a meruul er ngii? Ngkmal meringel! Engdi ngsebechel el tekoi lokiu a ngesuil a chedaol reng er a Dios. A rodech er a chedaol reng a uldimukl er a bltikerreng,  kllourreng, blekokuii el reng, delemedemekerreng, me a ulserechakl el reng. (Gal. 5:22, 23) Aika el blekeradel a ngosukid el mo outekangel a kltui. Te betok er a rulemtok a mla mengodech a uldesuir e le bechiil el sechal, bechiil el redil, ngalek, me a lechub e ngtonari el ngar er a klemerang a ullecholt el mo er tir aika el blekerdelel a Dios. A rebetok er a rulemtok a mla mo odam me a odos er kid. Me a lsekum e ke metik el kmo ngmeringel er kau lolecholt a bltikerreng el mo er tirke el ouketui er kau el mesiou er a Jehovah, e moluluuch lolengit er a chedaol reng. (Lk. 11:13) E moterekeklii a rengum el kmo a rolel a Jehovah a kot el ungil.​—Osi. 3:5-7.

14-15. Ngmilekera Rom 12:17-21 e ngosuir a Yasmeen el mo olecholt a bltikerreng el mora bechil alta ngkmal mle meringel el omtok er ngii?

¹⁴ Ka molatk er a kerebil a Yasmeen el kiei er a Middle East. Sera lebo el ta er a Sioning er a Jehovah, e a bechil a mlo omdasu el kmo te mla chobeldir me ngmillasem el merrob er ngii me ngmo diak losiou er a Dios. Nguleltuub er ngii e dirrek el millisiich er a rechederir, mengeteklel a klechelid, me a chad er olai el mo omekdakt er ngii e melekoi er ngii el kmo ngmelemall er a telungalek er ngii. A bechil a dirrek el millekoi a mekngit er a Resioning er a temel a miting er a ongdibel! A Yasmeen a mle blechoel el di lmangel er aika el mekngit lomeruul el mlo er ngii.

¹⁵ Sel lengar er a Blil a Ongdibel e a telungalek er ngii er a klereng a mengelaod e melisiich er ngii. A remechuodel a millisiich er ngii el mo oltaut er a bades er a Rom 12:17-21. (Monguiu.) A Yasmeen a melekoi el kmo: “Tia kmal mle meringel engdi a kullengit er a Jehovah me lengesukak. Ak dirrek el mlora tkurrebab el klisichek el mo oltaut aike lolekoi a Biblia. Me a bechik sel loumekngit e lechoit a dechudech er a uum, e ak mo kutmeklii. Sel lolekoi a mekngit er ngak, e a kuba delemedemek el onger. E sera bo el secher, e ak ulemekerreu er ngii.”

16-17. Ngera ke silubii er a kerebil a Yasmeen?

¹⁶ A Yasmeen a mlukngeltengat le ngii lullecholt a bltikerreng el mora bechil. Ngmelekoi el kmo: “A bechik a mlo oumerang er ngak e le ngmedengei el kmo ak blechoel louchais a klemerang. Ngmlo sebechel loba omengull lorrenges er ngak sel ki mosaod a klechelid e dirrek el kilengei el meruul a budech er a telungalek er kemam. Chelecha ngblechoel melisiich er ngak el mora miting. Ngkmal mla mo ungil a delongelam e mla mo budech a telungalek er kemam. A omeltkek a kmo a ta er a klebesei a bechik a mo kongei er a klemerang e me teloi er ngak el mesiou er a Jehovah.”

¹⁷ A kerebil a Yasmeen ochotii el kmo a bltikerreng a “outekangel el diak le toched er a  rokui el tekoi, . . . e melatk e mengiil el diak louedikel a rengul, e klou a rengul el diak le mesim er a rokui el tekoi.” (1 Ko. 13:4, 7) A kltui a ngar ngii a klisichel e dirrek el sebechel melemall a reng engdi a bltikerreng a lmuut el mesisiich. A bltikerreng a olechau a reng. Ngdirrek el rullii a Jehovah el mo dmeu a rengul. Me alta rumtok er kid a mo ouketui er kid engdi ngdirk sebeched el melemolem el dmeu a rengud. Ngmekera uaisei?

18. Ngera uchul me ngdmeu a rengud sel louketui er kid a rechad?

¹⁸ A Jesus a dilu el kmo: “Ngdmeu a rengmiu sel louketui er kemiu.” (Lk. 6:22, NW) Kid a diak dolilt el mo muketui. Ngdiak el soad el modechelakl el kirel a klaumerang er kid. Me ngera uchul me ngdmeu a rengud sel louketui er kid a rechad? Molatk a edei el uchul. A kot, e sel doutekangel e kede nguu a kengei er a Jehovah. (1 Pe. 4:13, 14) Ongerung, ngmerorem er a klaumerang er kid me a klaumerang er kid a lmuut el mo mesisiich. (1 Pe. 1:7) E a ongedei, kede mo nguu a nguked er a diak a ulebengelel klengar.​—Rom 2:6, 7.

19. Ngera uchul me a rechapostol a mle dmeu a rengrir er a uriul er a lemechelebed?

¹⁹ Kedeb el taem er uriul er a lemokiis a Jesus e a rechapostol er ngii a mlo melechesuar er a deurreng el lulsaod er ngii. Uriul er a lemechelebed e ledu er tir el kmo le stob lomerk er a klumech, e te tilobed el dmeu a rengrir. E ngera uchul? “Ele te miltik er tir el redemelel a mo chuarm er otuub el kirel a Jesus.” (Rel. 5:40-42, BT) Ngmle lmuut el mesisiich a bltkil a rengrir el mora Mastang er tir er a dektir er a recherrouir. Te ulechotii tia el bltkil a rengrir er a ‘lak le meterob’ el omerk er a klumech. A rebetok er a rudam er kid a melemolem el mesiou er a Jehovah alta te chelebangel a ringel. Te medengei el kmo a Jehovah kmal diak bo lobes a urerir me a bltkil a rengrir el kirel a ngklel.​—Heb. 6:10.

20. Ngera kede mo mesaod er a ongingil suobel?

²⁰ A beluulechad a di mo ouketui er kid a lolemolem tia el mekngit el blekeradel. (Jn. 15:19) Engdi ngdiak el kired el mo medakt. El ua bo desa er a ongingil suobel, a Jehovah a “mo melisiich e mengkar” er a reblak a rengrir el chedal. (2 Th. 3:3) Me dolemolem er a bltkil a rengud el mora Jehovah, rudam me a rudos er kid, me a recherroued. Sel doltirakl er tia el omellach, e kede mo melemolem el ngar er a kltarreng e mesisiich er a klereng, ngmo uchul a odanges el mora Jehovah, e dirrek el ochotii el kmo a bltikerreng a lmuut el mesisiich er a kltui.