Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 14

“Cho Bo Mkaubltikerreng, e a Rokui el Chad a Mo Medengei el Kmo Kom Obengkek”

“Cho Bo Mkaubltikerreng, e a Rokui el Chad a Mo Medengei el Kmo Kom Obengkek”

“Cho bo mkaubltikerreng, e a rokui el chad a mo medengei el kmo kom obengkek.”​—JN. 13:35.

CHELITAKL 106 Momekeroul er a Bltikerreng

NGAR TIA EL SUOBEL a

Ngera ngmla rullii el mora rediak el Sioning sel lomes er a bltikerreng er a delongelir a rechedal a Jehovah? (Momes er a parakurab 1)

1. Ngera te mtebengii sel lemei er a miting er kid a rechad el semeriar? (Dirrek el momes er a siasing.)

 KA MOLATK er a obekel el ketengir el mora Blil a Ongdibel er a Resioning er a Jehovah. Ngkmal mechas a rengrir e le rechad a kmal outkeu er tir me a dirrek el bltikerreng lesa er a delongelir a rechad er a ongdibel. Ngar omerollir el mo remei er a uriul er a miting, e ngike el bechiil el redil a dmu er a bechil el kmo, ‘Resioning er a Jehovah kmal ngodech, engdi ngoeak a ungil el rolel.’

2. Ngera uchul me a rebebil a mla mesibas?

2 Ngmera el ileakl a bltikerreng er a delongelir a rechedal a Dios. Me nguaisei a Resioning er a Jehovah diak lemecherrungel. (1 Jn. 1:8) Me sel bo dungil medengelterir a rechad er a ongdibel e kede locha mo ungil medengei a chelitecheterir. (Rom 3:23) Ngklengiterreng e le rebebil a mla mechei ikang me nguchul e te mesibas.

3. Ngera olengchelir a remera loltirakl er a Kristus? (Johanes 13:34, 35)

3 Ka mluut el lomes er a bades el lemlengai er ngii tia el suobel. (Monguiu er a Johanes 13:34, 35.) Ngera olengchelir a remera el oltirakl er a Kristus? Ngbltikerreng. A Biblia diak ledu el kmo te mo mecherrungel. Mutebengii el kmo a Jesus a dimlak ledu el kmo: ‘Cho bo mkaubltikerreng, e ko mo medengei el kmo kom obengkek.’ Ngika dilu el kmo: “Cho bo mkaubltikerreng, e a rokui el chad a mo medengei el kmo kom obengkek.” Me a Jesus ulechotii el kmo ngdiak di el rultirakl er ngii, te dirrek a rechad er a ikrel ongdibel er a Rekristiano mo mesa el kmo te mera el otirakl er ngii loeak a bliochel el bltikerreng er a delongelir.

4. Ngera locha sorir a rebebil mo medengei el kirir a remera el Kristiano?

4 A rebebil el diak el Sioning er a Jehovah a locha melatk: ‘Ngmekera bltikerreng e ngosukid el dongcheterir a remera el oltirakl er a Jesus? Ngmilekera Jesus e olecholt er a bltikerreng el mora rechapostol er ngii? E mekera sebeched el oukerebai er a Jesus er chelecha el taem?’ A Resioning me ngungil lolatk a nger er aika el ker. Sel doruul el uaisei e ngmo ngosukid el mo mui lolecholt er a bltikerreng, tokubets sel leruul a cheleuid a rechad.​—Efe. 5:2.

NGERA UCHUL ME A BLTIKERRENG A DI TA EL ROLEL E KEDE DONGCHETERIR A REMERA EL OLTIRAKL ER A JESUS?

5. Msodii a belkul a tekingel a Jesus el debetik er ngii er a Johanes 15:12, 13.

5 Jesus a silodii el kmo a rultirakl er ngii a mo ileakl a bltikerreng er a delongelir. (Monguiu er a Johanes 15:12, 13.) Momtab a ledilu Jesus er tir: “Bo mkaubltikerreng, el di ua ingak el betik a renguk er kemiu.” Tia ngngera belkul? Ngua lesilodii a Jesus, ngmo betik a rengud er a rebebil el ngaruchei er kid. Tia rullii a Kristiano el mo kongei el mad el kirel a ta er ngii er a klemerang. b

6. Ngmekera Tekingel a Dios e ochotii el kmo a bltikerreng a kmal klou a ultutelel?

6 A Tekingel a Dios osisecheklid el kmo ngkmal klou a ultutelel a bltikerreng. El ua tiang, a rebetok el chad a kmal sorir aika el bades: “Dios a bltikerreng.” (1 Jn. 4:8) “Bo le betik a rengum er a ngar bitar kau el ua le betik a rengum er kau.” (Mt. 22:39) “Bltikerreng a dokedek a betok el klengit.” (1 Pe. 4:8) “A bltikerreng a diak bo le ngemed.” (1 Ko. 13:8) Aika el bades me a lmuut el bebil a kirel bleketakl el lochotii el mora ngii di el chad el kmo ngkmal klou a ultutelel a debekurulii a bltikerreng e bo dolecholt er tia el kmal klebokel el blekeradel.

7. Ngera uchul me a Satan a kmal diak el sebechel rulleterir a rechad el mo tang e mera el kaubltikerreng?

7 A rebetok oker: ‘Ngmekera sebechek el dongchii a mera el klechelid? A rokui el klechelid a melekoi el kmo te oba klemerang, engdi ngkakerous osisecheklir el kirel a Dios.’ A Satan a mla chodeng a rengrir a rechad loeak a kakerous el klsuul el klechelid el bla leruul. Engdi ngkmal diak el sebechel el kutmeklii a klodam er a beluulechad el rokir el kmal kaubltikerreng er a delongelir. Ngdi ta el Jehovah sebechel kutmeklii tiang. Kede medengelii tiang e le mera el bliochel el bltikerreng a di ngar er a Jehovah el mei. Ngdi tirke el oba reng me a klengeltengat er a Jehovah a sebechir el mo er ngii a mera el bltikerreng er a delongelir. (1 Jn. 4:7) Sei a uchul me a Jesus a dilu el kmo ngdi rultirakl er ngii a mo mera el kaubltikerreng.

8-9. Ngngera ngmla rullii el mora rechad a bltikerreng er a delongelir a Resioning er a Jehovah?

8 Ngdi ua lulemlaoch a Jesus, a rebetok a mla dongcheterir a remera el oltirakl er ngii loeak a mera el bltikerreng el lolecholt er ngii er a delongelir. El ua tiang, a odam el Ian a melatk er sel kot el convention el blo er ngii er a stadium el kmeed er a blil. Ngika mlo er tia el stadium er a sesei el buil er uchei el mo omes a klekool er a sports. Ngkmo: “Ngkmal mle klou a klekakerous el kisang er a convention er sel klekool el kblo er ngii. A Resioning a kmal mle ungil a blekerdelir e ungil loubail me a rengelekir a delodau.” Ngmelemolem el melekoi el kmo: “A ngaruchei er ngii tirka el chad a kmal ungil a rengrir er a klengar er tir e budech. E tia kmal mle soak el kirel a klengar er ngak. Ngdiak el sebechek el dobedebek a mildung er aike el cheldecheduch el lultobed er seikid el sils, engdi ngkmal diak kubes a omerellir a Resioning.” c Nguaisei a omerelled e le ngbliochel a bltikerreng er a delongeled. Ngbetik a rengud er a rudam me a rudos er kid me ngungil omerelled el mo er tir e olecholt omengull.

9 A odam el John me ngmle osisiu a uldesuel er a lomuchel el ngar er a miting. Ngkmo: “Ngkmal mle mechas a renguk er a ungil omerellir . . . a rokui el chad el mla er ngii me ak mlo omdasu el kmo tirka locha kmal perfect. A mera el bltikerreng er a delongelir ulterekeklii a renguk el kmo ak mla metik er a mera el klechelid.” d Aika el experience me a lmuut el betok el uai ngii ochotii el kmo a rechedal a Jehovah mera el Kristiano.

10. Oingerang e ngngar ngii a ileakl el techelled el mo olecholt er a bltikerreng er a Rekristiano? (Momes er a footnote.)

10 Ngua dulsaod er ngii er a uchelel, a rekldemed er a klemerang a diak lemecherrungel. Ngngar ngii aike el taem el bo ledung me a lechub e te remuul a tekoi el tomall a rengud. e (Jak. 3:2) Ngar aikakid el taem e ngngar ngii a ileakl el techelled el mo olecholt er a bltikerreng er a Rekristiano el ngar er a tekinged me a omerelled. Ngera sebeched el suub er a Jesus el kirel tiang?​—Jn. 13:15.

NGMILEKERA JESUS OLECHOLT ER A BLTIKERRENG EL MORA RECHAPOSTOL ER NGII?

Jesus ullecholt er a bltikerreng el mora rechapostol er ngii alta te ullecholt a diak lungil blekeradel (Momes er a parakurab 11-13)

11. Ngera el diak lungil blekeradel a lulechotii a Jakobus me a Johanes? (Dirrek el momes er a siasing.)

11 A Jesus a dimlak longerechir er a redisaiplo er ngii el mo cherrungel lungil. E ngbai uleba bltikerreng lolengeseu er tir el mesmechokl aike el dimlak lungil blekerdelir me bo lsebechir el nguu a kengei er a Jehovah. A ta el taem e a reteru el apostol er ngii er a Jakobus me a Johanes ullengit er a derrir me lolengit er a Jesus me lebesterir a ngarbab el deruchall er a Renged. (Mt. 20:20, 21) Jakobus me a Johanes ullecholt er a kldidairreng me a klaiuechit.​—Osi. 16:18.

12. Ngdi mle Jakobus me a Johanes a ulecholt a diak lungil blekeradel? Mosaod.

12 Ngdimlak di el Jakobus me a Johanes olecholt a diak lungil blekeradel er tiakid el taem. Mutebengii el kmo te milekerang tirke el bebil er a apostol: “Tirkel truich er a rubengkel a Jesus er a le rengesii tial tekoi, e ng mlo kesib a rengrir er tirkal terul udam.” (Mt. 20:24) Ngkmal sebeched el omes er a Jakobus me a Johanes el meringel el kautoketok tir me tirke el bebil er a apostol. Tirke el bebil a locha mlo dmu el kmo: ‘Kom techang me ko molengit a ngarbab el deruchall er a Renged? Ngdiak di lekemiu a mla meringel loureor el obengkel a Jesus. Kemam me aki dirrek el rredemel a ileakl el deruchall!’ Alta ngdiak dodengei el kmo ngera dilubech engdi kede medengei el kmo tiakid el taem e te milecherei tia el tekoi me ngmlo uchul e ngmo diak lekaiuecholt a bltikerreng.

13. Ngmilekera Jesus el kirel a chelitecheterir a rechapostol er ngii? (Mateus 20:25-28)

13 Me ngmilekerang a Jesus? Ngdimlak bo lekesib a rengul. Ngdimlak ledu el kmo ngmo osiik er a relmuut lungil el apostol, el rechad el lmuut el ngariou a rengrir e blechoel el lolecholt er a bltikerreng. Ngbai uleba kllourreng el bedul el tir le ngmle medengei el kmo ngsorir el meruul er a llemalt. (Monguiu er a Mateus 20:25-28.) Ngmillemolem loba bltikerreng lolengeseu er tir, alta tia dimlak lekot me a lechub le ulebongel el taem el lekaititekangel el kmo ngtecha kot el ngarbab er a delongelir.​—Mk. 9:34; Lk. 22:24.

14. Ngmle uangerang a siukang el lemlukeroul er ngii a rechapostol er a Jesus?

14 A Jesus a ulterekokl el millatk er a siukang el lemlukeroul er ngii a rechapostol er ngii. (Jn. 2:24, 25) Tirka mlukeroul el mosisechakl er a remengeteklel a klechelid el kmo a chad a klou a ultutelel a lsekum e ngngarbab a deruchellel. (Mt. 23:6.) A remengeteklel a klechelid er a Rechijudea dirrek el ulemdasu el kmo te kuk ungil er a rebebil. f (Lk. 18:9-12) A Jesus a medengei el kmo tiang a mle sebechel ngar ngii a lerellii er a osengir a rechapostol el kirir, me a rechad. (Osi. 19:11) Ngmle tabesul osengel el kirel aike el lulengerechir er tir e uleba kllourreng el bedul tir sel leruul a cheleuid. Ngmle medengei el kmo ngmle ungil a heart er tir me nguleba kllourreng lolengeseu er tir el mo mesisiich er a kldidairreng me a omengaiuechit, e mo oba bltikerreng.

NGMEKERA SEBECHED LOLTIRAKL ER A KEREBIL A JESUS?

15. Ngera sebeched el suubii er a blekeradel el dilubech el mora Jakobus me a Johanes?

15 Ngsebeched el suub a betok er a blekeradel el dilubech el mora Jakobus me a Johanes. Ngdimlak el melemalt er a lolengit a ngarbab el deruchall er a Renged. Engdi tirke el bebil er a apostol me te dirrek el mle cheleuid omerellir le te milecherei tia el blekeradel me ngtomellii a kltarreng er tir. A Jesus a mle ungil omerellel e olecholt er a bltikerreng el mo er tir el rokui el 12 el apostol er ngii. Ngera klubeled er tiang? Ngdiak di el klou a ultutelel aike el loruul a rechad ngdirrek el omerelled el kirel a cheleuid el omerellir me a chelitecheterir me ngklou a ultutelel. Ngera sebechel ngosukid? Sel bo lekesib a rengud er a kldemed er a klemerang, e ngsebeched el di kid loker: ‘Ngera uchul me ngkmal kesib a renguk er a omerellel odam el mei er ngak? Tia ngochotii a chelitechetuk el kirek loureor er ngii? Ngika el chad lulengesechii a renguk nglocha ngar ngii a ringel el lechelebangel er ngii? Mo lmuut me a lsekum e ngngar ngii a ungil luchul me ngkesib a renguk, ngsebechek lochotii a bltikerreng e omes lengelakl er a omerellel?’ Sel dolecholt a bltikerreng el mora rechad e kede ochotii el kmo kede mera el oltirakl er a Jesus.

16. Ngera dirrek el sebeched el suub er a kerebai er a Jesus?

16 A kerebai er a Jesus a dirrek losisecheklid el mo melasem el mo medengei aike el lomelechesiu a rekldemed er a klemerang. (Osi. 20:5) Nguaisei el Jesus a milenguiu a reng e kid a diak el sebeched el meruul er tiang. Engdi ngsebeched el olecholt er a kllourreng sel lebo el seselk a rengud er a rudam me a rudos er kid. (Efe. 4:1, 2; 1 Pe. 3:8) Ngmo beot er kid a meruul er tiang a lsekum kede mo medengei a ulekurulir. Molatk er tia el olechotel.

17. Ngmilekera ta el odam el oldingel ongdibel e ngmai a klungiolel er a bo lungil medengelii a odam?

17 A odam loldingel ongdibel er a East Africa melatk el kirel a odam lulemdasu el kmo ngkmal mekngit a blekerdelel. Ngmilekera ngika el circuit overseer? Ngdmu el kmo: “Ngdimlak kungeroid er ngak er ngii, ak bai millasem el mo ungil medengelii.” Ngika el circuit overseer a mlo medengei a tekoi er a klengar er ngika el odam el luchul me ngmle uaisei a blekerdelel. Ngmelemolem el melekoi el kmo: “Sera bo kudengei el kmo ngkmal mle meringel loureor el melodech er a rolel e ngmlukeroul me aike el bla leruul el melodech a blekerdelel, e ak kmal mlo oba omengull el bedul ngii. Ngmlo ta er a kmal ungil sechelik.” Chochoi, sel dolasem el mo medengelterir a rudam me a rudos er kid, e ngmo beot er kid olecholt a bltikerreng el mo er tir.

18. Ngera el ker a sebeched el di kid loker a lsekum a ta er kid er a klemerang a tomellii a rengud? (Osisechakl 26:20)

18 A lebebil e ngmo kired el mengedecheduch er a chad el mla tomellii a rengud. A kot, e ngungil di lekid loker: ‘A kungil medengelii a tekoi el dilubech?’ (Osi. 18:13) ‘Nglocha dimlak er a rengul a rullii?’ (Oli. 7:20) ‘Ngmla ta el krellii a osisiu el cheleuid?’ (Oli. 7:21, 22) ‘A bo kungedecheduch er ngii, e ngmo rullii a mondai el lmuut el mo klou?’ (Monguiu er a Osisechakl 26:20.) Sel dongoit a taem el merriter chouaika el ker, e kede locha mo mtebengii el kmo a bltkil a rengud el mo er ngii a uchul me kede omes lengelakl er a tekoi el dilubech.

19. Ngera ke mla rullii er a rengum el mo meruul er ngii?

19 A Resioning er a Jehovah a mla ochotii el kmo te mera el disaiplo er a Jesus. A derta er kid ochotii el kmo ngmera el oltirakl er a Jesus sel dolecholt er a bliochel el bltikerreng el mora rudam me a rudos er kid alta ngngar ngii a chelitecheterir. Sel dolecholt er tia el bltikerreng e kede locha mo ngosuterir a rebebil el mesa mera el klechelid e mo teloi er kid el mesiou er a Jehovah el Dios er a bltikerreng. Mada derellii er a rengud el mo melemolem lolecholt er sel bltikerreng el olengchelir a remera el Kristiano.

CHELITAKL 17 Ngkmal Soak

a A rebetok a mo sorir a klemerang le te omes er a mera el bltikerreng el ngar ngii er a delongeled. Me nguaisei engdi ngdiak demecherrungel me a lebebil e ngmo meringel er kid olecholt er a bltikerreng. Me dorriter er a uchul me a bltikerreng a kmal klou a ultutelel me a rolel e ngsebeched loukerebai er a Jesus sel leruul a cheleuid a rechad.

c Momes er a suobel el “At Last, My Life Has a Purpose,” el ngar er a The Watchtower, November 1, 2012, er a 13-14 el llel.

d Momes er a suobel el “My Life Seemed Good,” el ngar er a The Watchtower, May 1, 2012, er a 18-19 el llel.

e Tia el suobel a diak losaod el kirel oberaod el klengit el kirir a remechuodel el merriter, el uaike el debetik er a 1 Korinth 6:9, 10.

f A kmal uriul e a ta el mengeteklel a klechelid er a Rechijudea dilu el kmo: “Chelsel a beluulechad e te ngar ngii a kesengil e ngokedei el melemalt el chad el ua Abraham. A lsekum te okedei e ngak me a ngelekek el sechal a reteru er tir; a lsekum te teruich, e ngak me a ngelekek el sechal a reteru er tir; a lsekum te teim, e ngak me a ngelekek el sechal a reteru er tir; a lsekum te terung, e ngngak me a ngelekek el sechal; a lsekum e ngdi chimong, e ngngak ingii.”