Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 11

Rolel Omongetmokl er Kau el Kirel a Techolb

Rolel Omongetmokl er Kau el Kirel a Techolb

“Ng ngera dirk orreked er ngak me ng diak kmetecholb?”​—REL. 8:36.

CHELITAKL 50 A Nglunguchek el Kirel a Telbilel a Renguk

NGAR TIA EL SUOBEL a

Meliuekl er a beluulechad el rokir a remeklou me a remekekerei olengeriakl e metecholb (Momes er a parakurab 1-2)

1-2. A lsekum e ngdirkak bom kltmokl el mo nguu a techolb, e ngera uchul me ngdiak el kirem el mecherei tiang me lechoitechetur a rengum? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

 A LSEKUM e ngsoam el mo metecholb e ke mla rullii a kmal ungil el turrekong. Kau, ke mla mo kltmokl el mo meruul er tiang? A lsekum koumerang el uaisei me a remechuodel me te kongei, e lak morreked er a rengum el mo metecholb er sel rechedel el sebechem. A ungil klengar el mesiou er a Jehovah a mengiil er kau.

2 Engdi ngngar ngii a chad el mla dmu er kau el kmo ngdirk kirem el olengeriakl er a uchei er a ometecholb? Me a lechub ke mtebengii tiang el kirem? A leuaisei e lak bo lemechitechut a rengum. Ngkmal sebechem lolengeriakl el mo rodemii tia el turrekong, omklou me a omkekerei.

“NG NGERA DIRK ORREKED ER NGAK?”

3. A ta el ofiser er a kuin er a Ethiopia ngera nguleker er ngii er a Filip, e ngera el ker a duubech? (Rellir 8:36, 38)

3 Monguiu er a Rellir 8:36, 38. A ofiser er a kuin er a Ethiopia uleker er a Filip el ngike el omerk er a Ebangkelio el kmo: “Ng ngera dirk orreked er ngak me ng diak kmetecholb?” Ngika el chad er a Ethiopia kmal mle soal el mo metecholb, engdi ngika ngmla mo kltmokl el meruul er tia el kmal klou a ultutelel el tekoi?

Ngike el ofiser er a Ethiopia rirellii er a rengul el mo melemolem el mesuub el kirel a Jehovah (Momes er a parakurab 4)

4. Ngmilekera ngike el chad er a Ethiopia e ochotii el kmo ngmle soal mesuub a lmuut el betok?

4 Ngika el chad er a Ethiopia “mlar a Jerusalem el mlo mengull el meluluuch er a Dios.” Me ngika mlo oumerang er a klechelid er a Rechijudea. Ngika locha mla suubii el kirel a Jehovah er aike el Chedaol el Llechukl el tekoi er a Hebru. Engdi ngmle soal mesuub a lmuut el betok. A Filip er a lebetik er ngii er a rael, e ngika el chad ngmilekerang? Ngmenguiu er a babier er a profet Isaia. (Rel. 8:27, 28) Aika mle dmolech el klemerang er a Biblia. Ngika el ofiser er a kuin a dimlak di losuub a uchetemel a osisechakl er a Biblia, ngmle soal melemolem el menglou er a klemedengei er ngii.

5. Ngera ngmirruul ngike el chad er a Ethiopia el kirel aike el lesiluub?

5 Ngika el chad a mle ngarbab el chad. Ngmle ofiser er a Kuin Candace er a Ethiopia el ‘uluungerachel a mekreos el kloklel.’ (Rel. 8:27, 28) Me ngika kmal mle mechesang e betok a ngerechelel. Engdi ngmilengoit er a taem el mo mengull er a Jehovah. Ngika dimlak di losuub a klemerang, ngdirrek el uleltaut aike el losuub. Me ngmirrael el ngar er a Ethiopia el mora templo er a Jerusalem el mo mengull er a Jehovah. Alta ngika milengoit er a klou el taem me a udoud el mo er tia el omerael, engdi ngmirruul aike el rokui el kirel el mo mengull er a Jehovah.

6-7. Ngmilekera bltkil a rengul ngike el chad er a Ethiopia el mora Jehovah e melemolem el mukeroul?

6 Ngika el chad er a Ethiopia siluub a beches el klemerang er a Filip luldimukl er ngii, a Jesus a Mesias. (Rel. 8:34, 35) Ngkmal rirtechii a rengul ngika el ofiser er a bo lodengei aike el leriruul a Jesus el kirel. Me ngmilekerang? Ngika mle sebechel melemolem el chedal a klechelid er a Rechijudea. Engdi ngmlukeroul a bltkil a rengul el mora Jehovah me a Ngelekel. Tia rirellii el mo meruul er a tekoi el mo ngodechii a klengar er ngii el rokir, el ngii a mo metecholb el ta er a rultirakl er a Jesus Kristus. A Filip er a lesa el kmo ngmla mo kltmokl e ngtilechelbii. 

7 A lsekum e ke mo oltirakl er a kerebil ngike el chad er a Ethiopia, e ngsebechem el mo kltmokl el kirel a techolb. Kau me ngmo dirrek el sebechem el melekoi el ulterekokl a rengum el kmo, “Ng ngera dirk orreked er ngak me ng diak kmetecholb?” Me dosaod er a rolel e ngsebechem el meruul aika el osisiu el tekoi el lurruul: Ngmillemolem el mesuub, uleltaut aike el losuub, e millemolem lomekeroul er a bltkil a rengul el mora Dios.

MOLEMOLEM EL MESUUB

8. A Johanes 17:3 ngmelekoi el kmo ngngera kirem el meruul er ngii?

8 Monguiu er a Johanes 17:3. Aika el tekingel a Jesus ngrirellau el mo soam el mesuub er a Biblia? Tia klemerang el kirir a rebetok er kid. Engdi aika el osisiu el tekoi ngngosukid el mo melemolem el mesuub? Nguaisei. Ngkmal diak a ulebengelel a bo dosuub el mo ‘medengelii a di ta el meral Dios.’ (Oli. 3:11NW) Kede mesuub el kirel el diak a ulebengelel. Sel dosuub a lmuut el betok e kede lmuut el mo kmeed er a Jehovah.​—Psa. 73:28.

9. Ngera kired el meruul er ngii er a uriul er a desuub a uchetemel a osisechakl er a Biblia?

9 Sel dosuub el mo medengelii a Jehovah e kede suub aike el uchetemel a osisechakl er a Biblia. Ngar er a babilengel a Paulus el mora rechad er a Hebru, e ngmillekoi el kirel aikang el kmo ng “kot el uchelel a tekingel a Dios.” Ngika dimlak lolekoi el kmo a “uchelel a osisechakl” a dimlak el meklou a ultutelel. E ngbai ulemekesiu er ngii el mora tut el letut er ngii a tolechoi. (Heb. 5:12; 6:1) Ngmillisiich er a Rekristiano me lolemolem el mesuub el mo medengei a dmolech el osisechakl er a Tekingel a Dios. Kau, ngsoam el mesuub a dmolech el osisechakl er a Biblia? Ke kongei el mo melemolem el mukeroul, e melemolem el mesuub el kirel a Jehovah me a moktek er ngii?

10. Ngera uchul me ngmeringel er a rebebil a mesuub?

10 Engdi a rebetok er kid a meringel er tir a mesuub. E kau? Sera omngar er a skuul, e ke siluubii el mo meduch el menguiu e mesuub? Ngkmal mle soam omesuub e ulemelechesiu el kmo ke mla suub a betok? Me a lechub e ke mlo melechesuar el kmo ngmeringel er kau a mesuub a books? A leuaisei e ngkmal diak di lekau el tang. Me nguaisei engdi a Jehovah sebechel ngosukau. Ngika ngike el kot lungil Sensei el ngar ngii.

11. Ngmekera Jehovah lochotii el kmo ng “Ngarbab el Sensei”?

11 A Jehovah di ngii lomekedong er ngii el kmo, “Ngarbab el Sensei er [kau].” (Isa. 30:20, 21NW) Ngklou a rengul, e ungil a blekerdelel. Ngomes aike el lungil er a re student er ngii. (Psa. 130:3) E kmal diak longerechir er tir er aike el diak el sebechir. Lak mobes el kmo ngmle design er a brain er kau, el kmal mengasireng el sengk. (Psa. 139:14) Ngngar ngii a urunguled el soad el mesuub. A Ulemeob er kid a soal a dosuub el mo cherechar e ledeu a rengud el meruul er ngii. Me ngolechotel a llomeserreng a bo de “songerenger” el kirel a klemerang er a Biblia er chelecha el taem. (1 Pe. 2:2) Mruul a turrekong el sebechem el ruedem, e mrellii a schedule er kau el mo menguiu e mesuub er a Biblia e moltirakl er ngii. (Jos. 1:8) Ngoeak a klengeltengat er a Jehovah e ngmo ngosukau el mo dmeu a rengum el blechoel el menguiu e mesuub el kirel.

12. Ngera uchul me ngungil dosuub el kirel a klengar me a omesiungel a Jesus?

12 Bo blechoel el mengoit a taem el melebedebek er a klengar me a omesiungel a Jesus. A lsoad el mesiou er a Jehovah e ngkmal klou a ultutelel el bo doltirakl er a kerebai el bilecherei a Jesus, tokubets er chelecha el meringel el taem. (1 Pe. 2:21) Jesus a di mle bleketakl louchais a ringel el bo lechebangel a rultirakl er ngii. (Lk. 14:27, 28) Engdi ngmle ulterekokl a rengul el kmo a remera el oltirakl er ngii a mo melemolem loba blakerreng el uai ngii. (Jn. 16:33) Mosuub el kirel a klengar er a Jesus e mruul a turrekong er kau el mo oukerebai er ngii er a klengar er kau er a bek el sils.

13. Ngera kired el melemolem lolengit er ngii, e ngera uchul?

13 A klemedengei el di ngii el tang a ngesonges. A mera el kerresel a sel rolel e ngngosukid el suub a lmuut el betok el kirel a Jehovah e mo omekeroul a blekeradel el ua bltkil a rengud el mo er ngii me a klaumerang er kid er ngii. (1 Ko. 8:1-3) Chelecha el molemolem el mesuub a betok, e molemolem lolengit er a Jehovah me lengesukau el dochelir a klaumerang er kau. (Lk. 17:5, BT) Ngkmal mo onger chouaika el nglunguuch. A bliochel el klaumerang el mengai a uchetemel er a melemalt el klemedengei el kirel a Dios er kid a mo ngosukau el lmuut el lolengeriakl.​—Jak. 2:26.

MOLEMOLEM LOLTAUT AIKE EL MOSUUB

Uchei er a Ieleb, e a Noah me a telungalek er ngii uleltaut aike el lesiluub (Momes er a parakurab 14)

14. Ngmilekera apostol Petrus e melisiich er a klungel a ultutelel a doltaut aike el dosuub? (Dirrek el momes er a siasing.)

14 A apostol Petrus a millisiich er a klungel a ultutelel a rultirakl er a Jesus a lolemolem loltaut aike el losuub. Ngika millekoi el kirel a cheldecheduch er a Noah. Jehovah dilu er a Noah el kmo ngoeak a ieleb e ngmo okngemedeterir a remekngit el chad er a taem er ngii. A klemedengei er a Noah el kirel a ieleb a dimlak el seikid a sebechel losebelii. Mutebengii aike el ledu Petrus el kirel a taem er a uchei er a Ieleb. Ngdilu el kmo, “ser a . . . lolasech er a arhe.” (1 Pe. 3:20) Chochoi a Noah me a telungalek er ngii a mle kirir loltaut aike el lesiluub er a Dios loeak a le desechii a arhe. (Heb. 11:7) Me a Petrus ulemekesiu er a tekoi lerirellii a Noah el mora techolb er a loluches el kmo: “Ma techolbchelid, el lullutk er ngii itiang, a osebelemiu er chelechang.” (1 Pe. 3:21) Ngsebeched lomekesiu er a ureor el moruul er ngii el mengetmokl er kau el kirel a techolb el mora ureor lurruul er ngii a Noah me a telungalek er ngii el betok el rak lomekedechor er a arhe. Ngera el ureor a kirem el meruul er ngii me bo mkltmokl el kirel a techolb?

15. Ngmekera dochotii el kmo kede mera el mla obult?

15 A ta er a kot el tekoi el kired el meruul er ngii a mo obult er a kngtid. (Rel. 2:37, 38) A mera el bulterreng a rullii a chad el mo meruul omelodech. Kau, ke mla stob el meruul aike el tekoi el diak lodeuir a rengul a Jehovah, el ua kiei el ngar er a deleboes, ousbech a dekool, me a lechub e ngmelekoi a mekngit el tekoi? (1 Ko. 6:9, 10; 2 Ko. 7:1; Efe. 4:29) A lsekum e ngdirkak, e molemolem el melasem el melodech. Mongedecheduch er ngike el mesuub lobengkem me a lechub e molengit er a remechuodel er a ongdibel a ngeso me a ulekrael. A lsekum ke dirk ngeasek e kiei lobengterir a rechad er a blim e molengit er tir me lengesukau el chemoit aike el mekngit lomeruul lolekebai er kau a mo metecholb.

16. Ngera uldimukl er a ungil schedule er kid er a tekoi er a klereng?

16 Ngkmal klou a ultutelel a lengar ngii a ungil schedule er kid er a tekoi er a klereng. Tia uldimukl er ngii a mora miting er a Rekristiano e teloi er ngii. (Heb. 10:24, 25) E sel om qualify el mo omerk er a klumech e mrellii el mo uldimukl er a schedule er kau. Sel mongoit er a klou el taem el meruul er tia el ureor lolsobel a klengar me kau a dmeu a rengum el meruul er ngii. (2 Ti. 4:5) A lsekum ke dirk ngeasek e kiei lobengterir a rechad er a blim, e di lekau loker: ‘A rechad er a blik ngkirir lomeklatk er ngak el mora miting e oldingel? Me a lechub e ngdi ngak?’ Sel moruul el uaisei e ke ochotii a klaumerang er kau me a bltkil a rengum me a omereng el saul er kau el mora Jehovah el Dios. Aikang a “chedaol blekeradel ma chomeluu ra Dios.” (2 Pe. 3:11, BT; Heb. 13:15) Aike el sengk el ngar er a rengud el mora Jehovah el diak a chad lorrimel er kid a meruul, a odeuir a rengul. (Momekesiu er a 2 Korinth 9:7.) Kede meruul el uaisei e le ngdmeu a rengud el omsa Jehovah aike el kot lungil er kid.

MOLEMOLEM EL LOMEKEROUL ER A BLTKIL A RENGUM EL MORA JEHOVAH

17-18. Ngera el klou a ultutelel el blekeradel a mo ngosukau el mo olengeriakl el mo nguu a techolb, e ngerang? (Osisechakl 3:3-6)

17 Chelecha el molengeriakl el mo nguu a techolb, e ke mo chobangel a omelsemai. A rebebil er a rechad a locha mo melekoi a mekngit el kirem e le beches el klaumerang er kau a uchul. Te locha mo omtok me a lechub e te oldechelakl er kau. (2 Ti. 3:12) Me a dirrek sel moureor el mo mesisiich a mekngit el omeruul e ke locha mo mesibas. Me a lechub e ngkekerei a rengum e le turrekong er kau a kora kmal dirk cheroid. Ngera mo ngosukau loutekangel? A kot el klou a ultutelel el blekeradel a bltkil a rengum el mora Jehovah.

18 A bltkil a rengum el mora Jehovah a klebokel el blekeradel, el kot lungil blekeradel el mobang. (Monguiu er a Osisechakl 3:3-6.) A mesisiich el bltkil a rengum el mora Dios a sebechel ngosukau el mtekangel a ringel er a klengar. A Biblia blechoel el mesaod er a diak lemengodech el bltikerreng er a Jehovah el mora remesiungel. A diak lemengodech el bltikerreng a belkul a kmo ngkmal diak bo lechiteterir a rechedal me a lechub e le stob loubltikerreng el mo er tir. (Psa. 100:5) Kau a ulebeob lokesiul a Dios. (Gen. 1:26) Ngmekera sebechem loukerebai er tia el bedengel a bltikerreng?

Ngsebechem lochotii omereng el saul er kau el mora Jehovah er a bek el sils (Momes er a parakurab 19) b

19. Ngmekera sebechem el dochelir omereng el saul er kau el kirel aike el rokui el bla leruul a Jehovah el kirem? (Galatia 2:20)

19 Momuchel el mo oba omereng el saul. (1 Th. 5:18) A bek el sils e di lekau loker, ‘Ngmekera Jehovah mla ochotii a bltikerreng el mei er ngak?’ E lak mobes loureng a sulel el ngar er a nglunguchem, lomasech a ileakl el tekoi el bla leruul el kirem. Momes a olechotel a bltikerreng er ngii el kmo ngmeruul er ngii el kirem, el ua apostol Paulus el miltebengii tiang el kirel a Jehovah. (Monguiu er a Galatia 2:20.) Di lekau loker, ‘Ngak, ngdirrek el soak lochotii a bltkil a renguk el mo er ngii?’ Bltkil a rengum el mora Jehovah dirrek el mo ngosukau lotngakl omengesuseu e outekangel a ringel. Ngmo odbechau el mo oltirakl er a schedule er kau er a tekoi er a klereng er a bek el taem, el ochotii a bltkil a rengum el mora Demam er a bek el sils.

20. Ngera uldimukl er a derellii a telbilel a reng el mora Jehovah, e ngua ngera klungel a ultutelel tia el omelilt?

20 Omerollel a taem e a bltkil a rengum el mora Jehovah mo odbechau el mo rullii a kmal ileakl el nglunguuch. Ke mo tibir a rengum el mora Dios. Lak mobes el kmo sel omtibir a rengum el mora Jehovah e ngmo er ngii tia el omeltkem: Ngsebechem el mo kloklel el mo cherechar. Sel omtibir a klengar er kau el mora Jehovah e ke tibir el mo mesiou er ngii er a chelsel a ungil taem me a mekngit el taem. Ngkmal diak mousbech el mo omekbeches er tia el telbiil. Nguaisei el sel derellii a telbilel a reng e kede meruul er a kmal oberaod el omelilt. Engdi ka molatk er tiang: Ke mo meruul a betok el omelilt er a klengar er kau, el bebil er ngii a kmal lungil, engdi ngdiak a ungil el mo uai tiang. (Psa. 50:14) Satan a melasem el mengitechut er a bltkil a rengum el mora Demam, el omeltkel a kmo ngmo diak moba blakerreng el mora Jehovah. Lak becherei a Satan me bo lemesisiich! (Job 27:5) A mesisiich el bltkil a rengum el mora Jehovah mo ngosukau el mo kiei loltirakl er a telbilel a rengum e lmuut el kmal mo kmeed er a Demam el ngar er a eanged.

21. Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo a techolb a diak el ulebongel e ngbai uchelel?

21 Uriul er a omrellii a telbilel a rengum el mora Jehovah, e mongedecheduch er a remechuodel er a ongdibel er kau el kirel sel ongingil dauch el bo moruul er ngii. Lak mobes el kmo a techolb a diak lulebengelel e ngbai uchelel. Ngmechelii a klengar el diak a ulebengelel el mesiou er a Jehovah. Me msisichii a bltkil a rengum el mora Demam er chelechang. Mruul a turrekong er kau me lolemolem el merael el lmuut el mo mesisiich a bltkil a rengum er a bek el sils. Tia mo odbechau el mo metecholb. Tia mera el mo ungil el sils. Engdi tia di uchelel. A bltkil a rengum el mora Jehovah me a Ngelekel lolemolem el mukeroul el mo cherechar!

CHELITAKL 135 A Ungil Tekingel a Jehovah el Kmo: “Bo le Mellomes a Rengum e Rungalek”

a A bo dolengeriakl el mo nguu a techolb e ngkirel melemalt a moktek er kid a meruul er ngii. Ngdirrek el ngar ngii aike el tekoi el kired el meruul. Kede mousbech er a kerebil ngike el ofiser er a Ethiopia el merriter aike el kirel a chad el mesuub el meruul me bo lsebechel el qualify el mo nguu a techolb.

b OMESODEL A SIASING: Kekerei el odos el louchais er a Jehovah el ngar er a nglunguchel omereng el saul er ngii el kirel aike el bla lebeskid.