Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 19

Bltikerreng me a Llemalt el Mocholt er Sel Taem el Bo Dechelebangel a Mekngit el Omeruul

Bltikerreng me a Llemalt el Mocholt er Sel Taem el Bo Dechelebangel a Mekngit el Omeruul

“Ele kau a diak mDios el dmeu a rengum er a delengerenger; a klengit a diak le kiei el obengkem.”​—PSA. 5:4.

CHELITAKL 142 Melemolem Lurrekodel er a Omelatk el Dobang

NGAR TIA EL SUOBEL *

1-3. (a) A doltirakl er a Psalm 5:4-6, e ngua ngera uldesuel a Jehovah el kirel a mekngit lomeruul? (b) Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el kmo a omelemall er a rengalek a omtok er a “llach ra Kristus”?

A JEHOVAH EL DIOS a kmal ouketui a rokui el mekngit lomeruul. (Monguiu er a Psalm 5:4-6.) Me ngkmal ouketui a omeruul el melemall er a rengalek, el ngii a kmal mekikiongel lomeruul! Me kid el Sioning er ngii a uchul me kede oukerebai er a Jehovah e dirrek el ouketui a omeruul el melemall er a rengalek e dirrek el diak dekengei me lemeketmokl er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano.​—Rom 12:9; Heb. 12:15, 16.

2 Me a ngii di el omeruul el melemall er a rengalek a kmal bleketakl lomtok er a “llach ra Kristus.” (Gal 6:2, BT) Ngera uchul me ngsebeched el melekoi el uaisei? Le ngua dulsuub er sel mlo merek el suobel, a llach er a Kristus el ngii aike el rokui el llach el lullisechakl er ngii a Jesus lulekiu a tekingel me a kerebai er ngii a meteketek loeak a bltikerreng e dirrek el melisiich er a llemalt. Me a Rekristiano a mechedereder lokiu tiaikid el llach a uchul me ngkirir el omekerreu er a rengalek e rulleterir el mo melechesuar a ulekerreu me a bliochel bltikerreng. Engdi a chad el melemall er a rengalek a di melatk er a ngelbesel a rengul, e kmal mekngit a omerellel el di rullii a ngalek el mo omdasu el kmo ngdiak a omekerreu er ngii e dirrek el diak a betik a rengul er ngii.

3 Ngklengiterreng e le beluulechad a di mui er a rechad el melemall er a rengalek, me a remera el Kristiano a dirrek el mla mo chuarm er chouaika el tekoi. E ngera uchul? E le re “mekngit el chad mar mengeblad” a di iliuekl er kid, e a rebebil a locha mo melasem el me soiseb er a chelsel a ongdibel. (2 Ti. 3:13, BT) Me a lmuut el tang, a rebebil el melekoi el kmo te chad er a ongdibel a mla lomolem a mekngit el ngelbesel a rengrir el mo uchul e te dirrek el mla tomelleterir a rengalek. Me chelechang e bo dosaod er a uchul me a omeruul el melemall er a rengalek a kmal oberaod el klengit. E bochu dosaod er sel rolel a remechuodel er a ongdibel a losaod el kirel a oberaod el klengit, el uldimukl er a omelemall er a rengalek, me a dirrek el rolel e a ruungalek a sebechir lomekerreu er a rengelekir. *

A KMAL OBERAOD EL KLENGIT

4-5. Ngoeak a ngera el rolel e a omelemall er a rengalek a klengit el omtok er a ngalek?

4 A omeruul el melemall er a rengalek a kmal klou a telemellel. Ngtomellii a ngalek luldimukl er tirke el omekerreu er ngii el rechad er a blil me a Rekristiano el rudam me a rudos er ngii el kemanget el taem. Me a omelemall er a rengalek a kmal oberaod el klengit.

5 A omelemall er a rengalek a klengit el omtok er a ngalek. * Tiang a klengit el mo uchul a ringel me a ongarm el mora rebebil. Ngar a ongingil el suobel, e kede mo mesaod er a chad el melemall er a rengalek el kmo ngtomellii a ngalek el ngar a betok el rolel. Ngtomellii sel klaumerang er a ngalek, e mo uchul e ngremiid sel uldesuel el kmo ngar ngii a omekerreu er ngii. Me ngkmal kired lomekerreu er a rengalek me lak lemetemall er chouaitia el kmal mekngit el tekoi, e dirrek tirke el mla metemall er tia el tekoi a kmal ousbech a ongelaod me a ngeso.​—1 Th. 5:14.

6-7. Ngoeak a ngera el rolel e a omelemall er a rengalek a klengit lomtok er a ongdibel me a dirrek el dereder er a beluu?

6 A omelemall er a rengalek a klengit el omtok er a ongdibel. A chad er a ongdibel el mo tomellii a ngalek a tomellii a chisel a ongdibel. (Mt. 5:16; 1 Pe. 2:12) E tiang a kmal mekngit el tekoi el bedul a rebetok el miliol el blak a rengrir el Kristiano el tir a melasem er a tkurrebab el sebechir el ‘oumekemad el kirel a tekoi el loumerang er ngii’! (Jud 3) Me ngkmal diak dekengei er chouaitirka el chad el diak lobult er a mekikiongel lomerellir, e dirrek el uchul a mekngit el chisel a ongdibel me lolemolem el ngar a delongeled.

7 A omelemall er a rengalek a klengit el omtok er a dereder er a beluu.  A Rekristiano a muchelechel el mo “oltirakl er a re merreder er a beluu.” (Rom 13:1) Me kid a ochotii el kmo kede chederedall er a dereder er a beluu lokiu sel dolecholt a omengull er kid el mo er ngii. Me a lsekum a chad er a ongdibel a mora klengit el omtok a llach er a beluu, el ua omeruul el melemall er a rengalek, e ngmeketeklii el kmo ngomtok a dereder er a beluu. (Momekesiu er a Rellir 25:8.) Alta e a remechuodel er a ongdibel a diak a llemeltir el omals er a chad el tomellii a llach er a beluu, engdi ngdiak lekengei el mesebechakl er a ngii di el chad el melemall er a ngalek me lak lobals lokiu a llach er a beluu. (Rom 13:4) A chad el mora klengit a mo meridm a rdechel a omerellel.​—Gal. 6:7.

8. Ngua ngera uldesuel a Jehovah el kirel a chad el mora klengit lomtok er a ta er a chad?

8 Sel kot el mekngit er ngii, a omelemall er a rengalek a klengit el omtok er a Dios. (Psa. 51:4) A lsekum a chad a mora klengit lomtok er a ta er a chad, e ngdirrek el mora klengit lomtok er a Jehovah. Me ka di molatk er a kerebai el ngar a Llach el Dios a milsterir a rechad er a Israel. Sel Llach a melekoi el kmo a chad el mo merechorech me a lechub e mengeblad er a tonari er ngii a “mor a klengit el omtok er a RUBAK.” (Lev. 6:2-4) Me ngbleketakl el kmo a chad er a ongdibel el tomellii a ngalek me ngremiid sel uldesuel el kmo ngar ngii a omekerreu er ngii, a mora klengit lomtok er a Dios. E ngike el millemall a mo uchul a mekngit el chisel a ngklel a Jehovah. Tiaikid a uchul me a omelemall er a rengalek a kmal oberaod el klengit el lomtok er a Dios.

9. Ngera el tekoi el mengai a uchetemel er a Biblia a bla lotobed a cheldebechelel a Jehovah er aika el mereko el rak? E ngera uchul?

9 Ngar aika el mereko el rak, e a cheldebechelel a Jehovah a mla otobed a betok el suobel el mengai a uchetemel er a Bades el kirel a omelemall er a rengalek. El ua tiang, a suobel er a The Watchtower me a Awake! a mla mesaod er a rolel e tirke el mlo chormii a omelemall er a rengalek a mo sebechir loutekangel er tia el mekngit el omeruul el mlo er tir, me a rolel e ngsebechir a rebebil el olengeseu e melisiich er tir, me a dirrek el rolel e ngsebechir a ruungalek lomekerreu er a rengelekir. A remechuodel er a ongdibel a mla ngmai a dmolech lomesodel a tekoi el mengai a uchetemel er a Bades el ngosuterir sel bo losaod er a chad el millemall er a ngalek. A cheldebecheled a dirk melemolem el mesaod er a rolel e a ongdibel a mesmechokl er tia el klengit el omelemall er a rengalek. E ngera uchul? Me bo lsebechir el meruul a tekoi el oltirakl er a llach er a Kristus.

A TEKOI EL MEKETMOKL A LSEKUM A CHAD A RULLII A OBERAOD EL KLENGIT

10-12. (a) A remechuodel, te blechoel melatk er a ngera el tekoi sel losaod a ngii di el tekoi el chelsechusem er a oberaod el klengit, e ngera moktek er tir e te meruul uaisei? (b) A doltirakl er a Jakobus 5:14, 15, e ngkirir a remechuodel el melasem el mekerang?

10 A remechuodel sel losmechokl a ngii di el tekoi el kirel a oberaod el klengit, e te blechoel melatk el kmo a llach er a Kristus a mengerechir er tir el mo oubltikerreng el mora delebechel e dirrek el meruul a llemalt el ngii a llemalt el lekengei er ngii a Dios. Seikid a uchul me ngkirir el mo kerekikl a bebil tekoi sel bo lodengei el kmo ngar ngii a mla rullii a oberaod el klengit. A remechuodel kmal kerekikl el kirel a odengesel a ngklel a Jehovah. (Lev. 22:31, 32; Mt. 6:9) Te dirrek el kmal kerekikl el kirel a klungiolel a klereng er a rudam me a rudos er tir er a chelsel a ongdibel, e dirrek el sorir lolengeseu er a ngii di el chad el mlo chormii tia el oberaod el klengit.

11 Me a lmuut el tang, a lsekum ngike el mlora klengit a chad er a ongdibel, e a remechuodel a kerekikl e melasem lolengeseu er ngii el lmuut el sumechii a deleuill er ngii me a Jehovah. (Monguiu er a Jakobus 5:14, 15.) A Kristiano el rullii a oberaod el klengit, e le ngdi millemolem er a ngelbesel a rengul a di ua chad el smecher. Tia belkul a kmo ngmla metemall a deleuill er ngii me a Jehovah. * Me ngsebeched lomekesiu er a remechuodel el ua retoktang. Te melasem el omkar er ngika el “smecher [el ngika el mlora klengit].” Me a omellach el mengai er a Bades a sebechel ngosuir el lmuut el sumechii a deleuill er ngii me a Dios, engdi tia el tekoi a di mo sebechel meketmokl a lsekum ngii el chad a mera louuchel er a rengul e obult er a mekngit el blekerdelel.​—Rel. 3:19; 2 Ko. 2:5-10.

12 Me ngbleketakl el kmo a remechuodel er a ongdibel a kmal oberaod a ngerechelir. Te kmal omekerreu er a delebechel el Dios a mla oterekokl er tir. (1 Pe. 5:1-3) Ngkmal sorir a rudam me a rudos er tir a bo lolechesuar a ulekerreu er a chelsel a ongdibel. Tiaikid a uchul me te di mereched el mesmechokl a tekoi sel bo lodengei el kmo ngar ngii a mla rullii a oberaod el klengit, el uldimukl er a omelemall er a rengalek. Me bo dosaod aike el ker el ngar a uchelel a  parakurab 13,  me a 15,  me a 17.

13-14. A remechuodel, te oltirakl a llach er a beluu e mesubed er a rebulis el kirel a chisel a ngalek el mla metemall er a mekngit lomeruul? Mosaod.

 13 A remechuodel, te oltirakl a llach er a beluu e mesubed er a rebulis el kirel a chisel a ngalek el mla metemall er a mekngit lomeruul? Ochoi. Ngar a bebil beluu el oltaut aika el llach, e a remechuodel a oltirakl ngii el llach el kirel a chisel a ngalek el mla metemall. (Rom 13:1) E a chouaika el llach a diak lomtok a llechul a Dios. (Rel. 5:28, 29) Me sel lerenges a chisel a omelemall er a rengalek, e a remechuodel a di mereched losiik a ulekrael el kirel a rolel e ngsebechir lotireklii a llach er a beluu e mesubed er a rebulis.

14 A remechuodel er a ongdibel a oterekokl a rengrir tirke el miltemall me a ruungalek er tir me a lmuut el bebil el kmo te mimokl el mesubed er a rebulis el kirel a chisel a omelemall er a rengalek. Engdi kede mo mekerang a lsekum ngike el millemall a chad er a ongdibel, me tia el tekoi a bocha lodengei chisel a rechad er a beluu? Ngkirel ngike el Kristiano el mlo ouchais el mo omdasu el kmo ngii a mla tomellii a chisel a ngklel a Dios? Ngdiak. Ngbai ngike el millemall a mla tomellii a chisel a ngklel a Dios.

15-16. (a) A doltirakl er a 1 Timothy 5:19, e ngera uchul me ngkesengil e te teru el chad a mo mengedecheduch er a remechuodel me bo lsebechir loukerrekeriil el kirel? (b) Te mo mekerang a remechuodel sel bo lodengei el kmo ngar ngii a chad er a ongdibel el mlotelechakl el kirel a omelemall er a rengalek?

 15 Ngera uchul me a remechuodel er a ongdibel a kirir lousbech er a kesengil e te teru el chad el mo ochotii el kmo a ta er a chad a mla rullii a oberaod el klengit? E le tiang a losaod er ngii a Biblia el kmo ngmelemalt el tekoi. Me a lsekum ngike el rirellii a klengit a diak louchais, e a reteru el chad el milsang a kmal kirir el mo mesubed el kirel tia el tekoi e seikid e ngmo sebechir a remechuodel el toketekii a chelechad er a remechuodel el mo oukerrekeriil el kirel. (Dut. 19:15; Mt. 18:16; monguiu er a 1 Timothy 5:19.) Me tiang belkul a kmo ngkmal kirir a reteru el chad el medengelii tia el tekoi el mo ouchais er a rebulis el kirel tia el omelemall er a rengalek? Ngdiak. A llach a kongei el kmo ngsebechel a di ta el chad el ouchais el kirel tia el mekngit lomeruul el mora rebulis.

16 A remechuodel sel bo lodengei el kmo a ta er a chad er a ongdibel a mla motelechakl el kmo ngtilemellii a ngalek, e te otireklii a llach er a beluu el kirel a douchais er a rebulis el kirel a tekoi el dilubech, e mo merriter er ngii el oltirakl er a Bades. Me a kot e te omuchel loker er ngike el chad el mlotelechakl me bo lodengei el kmo ngmera rirellii a klengit me a lechub e ngdiak. Engdi a lsekum ngii el chad a dmu ngdimlak, e seikid e a remechuodel a kuk mo rongesterir tirke el medengei a tekoi el dilubech. Me a lsekum a kesengil e te teru el chad el tang a oltutakl e a tang a sebechel ochotii el kmo ngika el millemall er a ngalek a mera el rirellii tia el tekoi, e ngmocha kirel meteketek a chelechad er a remechuodel el oukerrekeriil. * Me a lsekum ngdiak a ongeru el chad e ngdiak el belkul a kmo ngike el kot el chad a diak lemera el tekoi a tekoi el losaod. Ngmo lmuut me a lsekum a ultutakl a diak lsebechel meketmokl lokiu a reteru el chad, me a remechuodel a di mo medengei el kmo a oberaod el klengit a locha mla duubech, e dirrek a rebebil a kmal mla metemall a rengrir. A remechuodel a kirir el melemolem el melisiich er a ngii di el chad el miltemall a rengul. Me a lmuut el tang, a remechuodel a melemolem el kerekikl lomes a omerellel ngike el millemall me bo lsebechir lomekerreu er a ongdibel er chouaitia el kdekudel blekeradel.​—Rel. 20:28.

17-18. Msodii a ngerechelel a chelechad er a remechuodel el oukerrekeriil.

 17 Ngerang a ngerechelel a chelechad er a remechuodel el oukerrekeriil? A tekoi el “oukerrekeriil” a diak el belkul a kmo a remechuodel a oukerrekeriil me a lechub e te melilt, el kmo ngika el millemall er a ngalek a kirel lobals lokiu a llach er a beluu e le ngmla tomellii a llach. A remechuodel a diak loltoech er tir el mo mesaod a llach er a beluu, te bai mechei a kerrekeriil el kirel a mekngit lomeruul me ngerechelel a dereder er a beluu. (Rom 13:2-4; Tit. 3:1) A urerir a bai di merriter el kmo ngika el chad ngdirk sebechel melemolem el ngar a chelsel a ongdibel me a lechub e ngdiak.

18 A remechuodel sel leteketekii a chelechad er a remechuodel el oukerrekeriil, e a ngerechelir a mesaod el kirel a tekoi er a klereng. Te ousbech er a Biblia el omekrael er tir el kirel a omelilt el kmo ngika el chad el millemall er a rengalek, ngmera el ouuchel er a rengul me a lechub e ngdiak. Me a lsekum ngdiak lobult er a kngtil e ngmesuld a ngklel e dirrek el mo er ngii a subed louchais er a ongdibel el kirel. (1 Ko. 5:11-13) Engdi a lsekum ngouuchel er a rengul e obult, e ngsebechel melemolem el ngar a ongdibel. Me nguaisei, engdi a remechuodel a mo subedii el kmo nglocha mo diak lerredemelel a meruul a ngii di el ngerachel er a chelsel a ongdibel me a lechub e lebo er ngii a deruchellel er a ngii di el rolel a omesiou er a ongdibel. A remechuodel a dirrek el kerekikl el melatk el kirel a ulekerreu el mora rengalek me te locha mo ileakl el omeklatk er a ruungalek me bo lekerekikl er a rengelekir a lsekum ngii el chad a teloi er tir. A remechuodel a dirrek el kerekikl me ngdiak louchais el kmo ngtecha ngike el ngalek el miltemall.

A ROLEL E KE OMEKERREU ER A RENGELEKEM

A ruungalek a omekerreu er a rengelekir er a mekngit el omeruul el mora rengalek el okiu sel louchais er tir a melemalt el omesodel a durs er a chebechiil. A bo loruul el uaisei e te ousbech aike el tekoi el mla motobed er a cheldebechelel a Dios. (Momes er a parakurab 19-22)

19-22. Ngera sebechir a ruungalek el meruul el mo omekerreu er a rengelekir? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

19 Ngerechelir a rua techang el mo omekerreu er a rengalek me lak lemetemall? Ngerechelir a ruungalek er tir. * A rengelekem a mekreos el “sengk el mlar a RUBAK,” el leko er kau. (Psa. 127:3) Me a Jehovah a mla omekngerachel er kau el mo omekerreu er tir. Me ngera sebechem el meruul el mo omekerreu er a rengelekem me lak lemetemall er a chad el melemall er a rengalek?

20 A kot, mosuub me bo modengei a tekoi el kirel a omelemall er a rengalek. Mosuub me bo modengei a blekerdelir me aike el tekoi el lousbech el mengeblad er a rengalek. E bo mkerekikl lomes a blekeradel el sebechel mo kdekudel el kirir a rengalek. (Osi. 22:3; 24:3) Molatk el kmo a oumesingd el tellemall el mo er ngii el tirka el chad a uchul, a blechoel el ngalek a medengelii e oumerang er ngii el chad.

21 A ongerung, mrellii a ungil rolel a cheldecheduch er a delongelem kau me a rengelekem. (Dut. 6:6, 7) Tiang a uldimukl er a cho bo mungil lorrenges er tir. (Jak. 1:19) Lak mobes el kmo a rengalek a blechoel meringel er tir el ouchais er tia el tekoi. Te locha bekikl el kmo ngmo diak a chad loumerang a tekoi el lolekoi, me a lechub e ngike el chad el melemall er tir a locha omekdakt er tir me lak louchais. Me a lsekum ke mo mtebengii el kmo ngar ngii a kora ngodech er tir, e bo mungil loker er tir e bo leklou a rengum lorrenges a tekoi el lolekoi.

22 A ongedei, mosisecheklterir a rengelekem. Mouchais er tir er aike el tekoi el kirir el mo medengei el kirel a tekoi er a durs. Mosisecheklterir er a tekoi el sebechir el dmung e meruul a lsekum a chad a melasem el mo merutech a ilekemellir. Mousbech aike el tekoi el bla lotobed a cheldebechelel a Dios el kirel a rolel a domekerreu er a rengeleked.​—Momes er a baks el “ Mosuub e Mosisecheklterir a Rengelekem.”

23. Ngua ngera uldesued el kirel a omelemall er a rengalek, e ngera el ker a bo longer er ngii sel ongingil el suobel?

23 Me kid el Sioning er a Jehovah a omes er a omelemall er a rengalek el kmal kikiongel e oberaod el klengit. Kid el ngar cheungel a llach er a Kristus a uchul me a ongdibel er kid a diak losebechakl er ngike el melemall er a rengalek a lsekum ngmo obals el kirel a mekngit el blekerdelel. E mekerang e kuk mo sebeched el ngosuterir tirke el ngalek el miltemall er tirka el mekngit el chad? A ongingil suobel a mo onger er tia el ker.

CHELITAKL 103 A Reklekerengel a Sib​—A Sengk el Mo er a Rokui el Chad

^ par. 5 Tia el suobel a mo mesaod a rolel e ngsebeched lomekerreu er a rengeleked me lak lemetemall el mekngit lomeruul el melemall er a rengalek a uchul. Kede mo suubii a rolel e a remechuodel er a ongdibel a omekerreu me a dirrek el rolel e a ruungalek a sebechir lomekerreu er a rengelekir.

^ par. 3 OMESODEL A TEKOI: A omelemall er a rengalek a mo duubech er sel taem el klou el chad a ousbech er a ngalek el di melemolem er a ngelbesel a rengul. E tiang a sebechel uldimukl er a rokui el rolel a durs, me a durs lousbech a ngor me a chemedach, me a lechub a omeruul el merutech a ilekemellel a ngalek, me a tul me a lechub a idekel a btil me a lmuut el bebil er a mekikiongel el omeruul. Me alta e a oumesingd el metemall el ngalek a rengalek el redil, engdi a rebetok el ngalek el sechal me te dirrek el metemall. E alta ruumesingd el melemall er a rengalek a resechal, engdi a rebebil el redil a dirrek el melemall er a rengalek.

^ par. 5 OMESODEL A TEKOI: Ngar tia el suobel me sel ongingil, e a tekoi el “ngike el metemall” a mesaod el kirel a chad el miltemall er a dirk el ngalek. Kede ousbech er tia el tekoi el omeketakl er ngii el kmo a ngalek a miltemall e dirrek el mla mengai aike el rokui el klungiolel, e ngii a kmal diak a telemellel er tia el tekoi.

^ par. 11 A lsekum a chad el mla mo diak a deleuill er ngii me a Jehovah a rullii a oberaod el klengit, e ngdirk kirel mukngerachel el kirel a klengit el lurruul er ngii. Ngkmal ngerechelel el di ngii el mesmechokl a tekoi el lullilt el mo meruul e dirrek el ngerechelel el di ngii el mo mesaod er ngii er medal a Jehovah.​—Rom 14:12.

^ par. 16 A ngalek a kmal diak el kirel mo chelebangel er ngike el millemall er ngii. A chad loungalek er ngii me a lechub a chad el loumerang er ngii a sebechel mengedecheduch er a remechuodel el ouchais a tekingel a ngalek el kirel a tekoi el dilubech. Ngoeak tiaikid el rolel e ngdiak el sal mo chuarm a rengul a ngalek.

^ par. 19 A tekoi el medung el kirir a ruungalek a dirrek el tekoi el mo er tirke el omekeroul e omekerreu er a rengalek.