SUOBEL EL BO DOSUUB 22
Mluut el Mo Ungil el Mesuub!
“Me bo le sebechiu el ngmilt a ikel kot el ungil.”—FIL. 1:10.
CHELITAKL 35 Molilt Aike el Meklou a Belkul el Tekoi
NGAR TIA EL SUOBEL *
1. Ngera uchul me a rebebil a mo diak el sorir el mesuub?
CHELECHA el taem, e te betok el chad a kirir el meringel el mengereker el mesiou a klengar er tir. Me a rebetok el rudam er kid a oureor el betok el sikang me bo el sebechir el smiik aike el lousbech a telungalek er tir. A rekuk bebil a mengoit er a klou el taem el omekall el mora ureor e lmuut el me remei. Te dirrek el ngar ngii a rebetok el oureor el meringel el mo mesiou er tir me a telungalek er tir. Me sel bo el merek el oureor, e tirka el rudam me a rudos a kmal mesaul a bedengir! Me ngdikea klisichir el mo mesuub.
2. Kau ke mesuub sel oingerang?
2 Me nguaisei, engdi ngklou a ultutelel el kired el osiik a taem el mesuub, el mera el mesuub er a Tekingel a Dios me aike el babilenged a Rekristiano. A deleuill er kid me a Jehovah me a diak a ulebengelel el klengar er kid a ultuil er tiang! (1 Ti. 4:15) A rebebil a mekiis er a dirk tutau e mesuub sel lak a cherrodech e sebechir el ungil omdasu e le ngmle ungil a cheliuir. A rekuk bebil a ousbech a sesei el bung er a ulebengelel a ta el sils el mesuub e melebedebek a tekoi el ngar er a Biblia me aike el babilenged.
3-4. Ngera el omelodech a mileketmokl el kirel a ildisel a babier el motobed, e ngera uchul?
3 Me ke ulterekokl el kongei el kmo ngklou a ultutelel el dosiik a taem el mesuub. Engdi kede mo mesuub a ngerang? Ke locha mo melekoi el kmo ‘Ngkmal betok a kired el menguiu, me ngmeringel er ngak el chemuiu el rokui.’ A rebebil a sebechir el melai a klungiolir er aike el rokui el kall er a klereng el ngar ngii, engdi a rekuk bebil a meringel er tir el metik a taem el mo meruul uaisei. A Chelechad er a Ruungerachel a kmal ungil medengelii tiang, a uchul me ngtilobed a ulekrael el mo mengesadel aike el babier el donguiu me aike el tuobed er a Internet.
4 El ua tiang, ngdikea doltobed a Yearbook of Jehovah’s Witnesses, e le betok el ungil experience er a rechad a ngar er a jw.org® me aike el prokuram er a JW Broadcasting® el ngar ngii er a bek el buil. Me Fil. 1:10) Ka me bo dosaod er a rolel e ngsebeched el melilt aike el meklou a ultutelel el tekoi me a rolel a bo dengai a mui el klungioled er a omesubed er a Biblia el di kid el tang.
chelechang e a Watchtower me a Awake! el mora buai a tuobed el di edei el taem er a ta el rak. Aika el omelodech a dimlak lemeketmokl me lebo er ngii a klou el temed el meruul a kuk bebil er a tekoi. Ngbai mileketmokl me bo el sebeched el mo kerekikl el mengoit a temed er “a ikel kot el ungil” el tekoi. (MOTEREKOKL AIKE EL MEKLOU A ULTUTELEL EL TEKOI
5-6. Ngera el babier a kired el mo kerekikl el mesuub er ngii?
5 Me ngera kot el kired el mesuub er ngii? Ngulterekokl el kired el mengoit a taem el mesuub er a Tekingel a Dios er a bek el sils. A ildisel a bades el kirel a omengiuel a Biblia er a ongdibel er a bek el sandei a mla mo kesai, me bo el sebeched el mengoit er a klou el taem el melebedebek aike el donguiu e doruul a research. A moktek er kid a diak el soad el di menguiu aike el bades er seikid el sandei, e ngbai soad el mecherei a klumech er a Biblia me bo lengar ngii a lerellii er a rengud e lengesukid el mo kmeed er a Jehovah.—Psa. 19:14.
6 Ngera el babier a kired el mo kerekikl el mesuub er ngii? Nguaisei, el soad el mengetmokl er kid el kirel a Omesubel a Ongkerongel me a Omesubel a Biblia el Ongdibel e dirrek el menguiu aike el kuk bebil er a babier el kirel a miting er a Ongeua el Ureor. Ngdirrek el kired el menguiu er a derta el The Watchtower me a Awake!
7. Ngkirel mo mechitechut a rengud a lsekum e ngdiak el sebeched el menguiu me a lechub e kede omes a rokui el tekoi el ngar er a website er kid me a JW Broadcasting?
7 Me ke locha mo melekoi el kmo, ‘Nguaisei, engdi ngkuk mekerang aike el rokui el suobel me a video el ngar er a website er kid el jw.org me aike el ngar er a JW Broadcasting? Ngkmal betok!’ Ka molatk er tia el okesiu: Ngkmal betok a kakerous el kall el ngar er a buffet er a blil a blengur. Me nguaisei, engdi ngdiak el sebechir a rechad el mengarm aike el rokui el kall el ngar ngii. Me te di mo melilt a bebil er ngii e mengang. Me ngdi osisiu, a lsekum e ngdiak el sebechem el chemuiu aike el rokui el motobed er a Internet, e lak bo lemechitechut a rengum. Monguiu e momes aike el sebechem. Me chelechang e bo dosaod aike el kired el meruul el mo mesuub me a rolel a dengai a mui el klungioled er a omesubed.
A OMESUUB A OUSBECH ER A BLAKERRENG!
8. Ngera sebeched el meruul sel dosuub er A Ongkerongel, e tiang mo uchul a ngera el klungioled?
8 Sel dosuub, e ngultaut a osenged er a tekoi el donguiu er ngii me bo el sebeched el mesuub a meklou a ultutelel el tekoi. Ngdiak di demereched el menguiu er a suobel e de underline a nger er ngii. El ua tiang, sel dongetmokl er kid el kirel a Omesubel a Ongkerongel, e a kot e kede menguiu er sel omesodel a suobel el ngar er a uchelel. E a ongingil e kede menguiu e omtab er a dai er a suobel, me aike el mekekerei el dai me aike el omelekl el ker. E sola mekekokid el menguiu er a suobel el rokir. Kede dirrek el kerekikl er sel sentence el mesaod er a parakurab el ngii sel kot el sentence er a bek el parakurab. Tiang a blechoel el ouchais er kau el kmo ngera el tekoi a losaod er ngii a parakurab. Me sel monguiu er a suobel, e molatk er a rolel e a derta el parakurab a mesaod aike el mekekerei el dai me sel dai er tia el suobel el rokir. Dirrek el moluches a tekoi me a omesodel el dimlak modengei e soam el mo mesuub a lmuut el betok el kirel.
9. (a) Ngera uchul me ngklou a ultutelel a domtab a bades sel dosuub er a Ongkerongel, e mekera doruul er ngii? (b) Ngera lmuut el ta er a tekoi el kired el meruul er ngii er a uriul er a donguiu er a bades el ua losaod a Josua 1:8?
9 Sel dosuub er a Ongkerongel el ngar er a ongdibel, e ngosukid el mo ungil medengelii a Biblia. Bom kerekikl el omtab aike el bades, el ileakl aike el bades el bo donguiu el ngar er a ongdibel. Dirrek el bom kerekikl el omtab er a rolel e a tekoi me a lechub a omesodel a tekoi el ngar er a Josua 1:8.
bades a ouchais er a klou a ultutelel el tekoi er a parakurab. Me a lmuut el tang, sel monguiu, e mchoit a taem el mo melebedebek el kirel a bades me a rolel e ngsebechem el oltaut er ngii er a klengar er kau.—Monguiu er aRuungalek, mosisecheklterir a rengelekiu el mo meduch el mesuub (Momes er a parakurab 10) *
10. A doltirakl er a Hebru 5:14, e ngera uchul me ngkirir a ruungalek el mengoit a taem er a temel a omengull el telungalek el olisechakl er a rengelekir el mo mesuub e meruul a research?
10 Nguaisei, el ruungalek a sorir a rengelekir a bo ledeu a rengrir er a Temel a Omengull el Telungalek er tir er a bek el sandei. Me alta ngkirir el blechoel el ngar ngii a kmung ngerang el bla letibir el kirel a omengull el telungalek er tir, engdi ngdiak el belkul a kmo te meruul er a kmal ileakl me a lechub e ngklou el tekoi. E dirrek, alta ngsebechir el omes a prokuram el ngar ngii er a bek el buil er a JW Broadcasting me a lechub e te dmak el meruul er a ileakl el project, el ua loleketek er a teletelel a arhe er a Noah, engdi ngklou a ultutelel el kirir lolisechakl er a rengelekir er a rolel a losuub. El ua tiang, a rengalek a kirir el mesuub er a rolel a longetmokl er tir el kirel a miting er a ongdibel, me a rolel a loruul a research el kirel a mondai el dilubech er a skuul. (Monguiu er a Hebru 5:14.) A lsekum e te mengoit a taem el mesuub er a ta er a suobel er a Biblia sel lengar er a blai, e ngmo beot er tir el mo omtab aike el suobel el motobed er a miting er a ongdibel, me aike el ta el sils el ongdibel me aike el meklou el ongdibel, el diak el blechoel el ngar ngii a video er ngii. Me nguaisei, engdi a klemengetel a taem el losuub a di mo ultuil er a rekrir me a blekerdelir a rengelekir.
11. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el dosisecheklterir tirke el dosuub a Biblia el obengterir, er a rolel e ngmo sebechir el di tir el mo meduch el mesuub?
11 Tirke el dosuub a Biblia lobengterir me ngdirrek el kirir el mosisechakl er a rolel a losuub. Sel lomuchel el mesuub, e ngdmeu a rengud el meseterir el underline a nger er tir el kirel a omesubir me a lechub e ngkirel a miting er a ongdibel. Engdi ngkired el osisecheklterir el meruul a research e mo dmolech el mesuub el di tir el tang. Ngokiu tiaikid el rolel, e sel leduubech a mondai er tir, e ngdiak bo loker er a rebebil el ngar a ongdibel el kmo ngera kirir el meruul er ngii, e te bai di tir el meruul a research er aike el babilenged me bo el sebechir el medengei aike el bo loruul.
MOSUUB EL NGAR NGII A MOKTEK ER KAU
12. Ngera sebechel mo turrekong er kid sel dosuub?
12 A lsekum e ngdiak el soam el mesuub, e ke locha mo melatk el kmo ngkmal diak el sebechel el mo soam el mesuub. Engdi ngsebechel el mo soam. Ngsebechem el omuchel el mesuub el di kirel a kedeb el taem e sola mekekokau el menglou er a temel a omesubem. Bo lengar ngii a turrekong er kau sel mosuub. Nguaisei, a kot el klou a ultutelel el turrekong er kid a lmuut el mo okesengii
a deleuill er kid me a Jehovah. Engdi a mereched el turrekong el sebeched el otutii a locha mo onger er a ker el chad a uleker er ngii me a lechub e kede meruul a research el kirel a mondai el dechelebangel er ngii.13. (a) Mosaod a tekoi el sebechel a ngeasek el meruul el mo mesebechakl er a klaumerang er ngii er a skuul. (b) Ngmekerang a omoltaut er a ulekrael el ngar er a Kolose 4:6?
13 Me kau, ke ngeasek el ngar er a skuul? Tirke el omngar er a osisiu el class a locha oumerang er a evolution. Me nglocha mo soam el mesebechakl er a osisecheklel a Biblia, engdi ke omdasu el kmo ngdiak el sebechem. Me tiang a belkul a kmo ngkirem el mesuub! Nglocha ngar ngii a eru el uchul me ke meruul er tiang: (1) mo melisiich er a klaumerang er kau el kmo a Dios a mileob a rokui el tekoi e a (2) mo mesuub er a rolel e ngsebechem el mo meduch el mesaod er a klaumerang er kau. (Rom 1:20; 1 Pe. 3:15) Me ke locha mo melatk el kmo, ‘Ngera uchul me tirke el ki mdak el ngar er a osisiu el class a oumerang er a evolution?’ E mousbech aike el babilenged el meruul a research el kirel a evolution. Ke mo mtebengii el kmo, ngdiak el meringel a omosaod er a klaumerang er kau. A ruumesingd el chad a oumerang er tia el tekoi er a evolution e le tir el mengull er a chad el uluuchais el kmo tia el tekoi a klemerang. Me a lsekum e ngsebechem el metik er a tang me a lechub e ngeru el tekoi el sebechem el ouchais er tir, e nglocha mo sebechem el ngosuir a chad el kmal semeriar el mo medengelii a klemerang.—Monguiu er a Kolose 4:6.
MONGLOU ER A URUNGULEM EL SOAM EL MESUUB
14-16. (a) Ke mekerang e mo ungil medengelii a babier er a Biblia el diak a kmal klemedengei er kau el kirel? (b) Mosaod er a rolel e aike el bades el llechukl a sebechel el ngosukau el mo ungil medengelii a babier er a Amos. (Dirrek el momes er a baks el “ Mrellii a Biblia el Mo Mera el Tekoi er a Rengum!”)
14 Ka molatk er tiang, ngar er a miting er a ongdibel e kede mo menguiu e mesaod el kirel a ta er aike el mekedeb el babier er a ulaoch el ngar er a Biblia, el ua babier er a Hosea el mo lmuut er a Malakai, el ngii a diak a kmal klemedengei er kau el kirel. Me a kot el tekoi el ungil el moruul er ngii a mo menglou er a urungulem el soam el mo medengei a lmuut el betok el kirel aike el tekoi el lulluches ngika el profet. Me ngmekera obo moruul er tiang?
15 A kot, e di lekau el oker el kmo: ‘Ngua ngera klemedengei er ngak el kirel ngika el milluches er tia el babier? Ngika ngtechang, e kiliei er ker, e ngerang mirruul er ngii?’ Sel dosuub a betok el tekoi el kirel ngike el milluches er sel babier, e nglocha mo sebeched el mo medengelii a uchul me nguluusbech a chouaike el tekoi me a lechub a okesiu. Me sel monguiu er a Biblia, e mosiik a omesodel a tekoi el ngosukau el mo medengei el kmo ngmle uangera el chad ngike el milluches er tia el babier.
16 A ongingil, e ngsebechel el ngosukau sel bo modengei el kmo ngoingerang a omelechesel tia el babier. Ngsebechem el mo medengelii tiang el okiu sel momes er a “Table of the Books of the Bible” el ngar er a ikrel a New World Translation of the Holy Scriptures. Me a lmuut el tang, ngsebechem el omes er a chart er a reprofet me a reking el ngar er a babier el Ngeso el Kirel a Omesubel a Tekingel a Dios er a 14-17 el llel. A lsekum ke mesuub er a babier er a Biblia el kirel a ulaoch, e ngungil obo modengei el kmo ngmle uangera klengar er a rechad er sel taem er a lemeluches ngii el babier. Ngera el mekngit el blekeradel me a lechub e ngomeruul a mle kirel ngike el profet el sumechokl? Te rua techa kiliei er sel taem er a loluches er tia el babier? A lsoam el mo ungil medengelii a omesodel a blekeradel el mla er ngii, e nglocha mo kirem el omes a kuk bebil er a babier er a Biblia. El ua tiang, a lsoam el mo ungil medengei el kmo ngera dilubech er sel taem er a lekiei a profet el Amos, e ngmo ngosukau a omonguiu aike el bades el ngar er a 2 King me a 2 Kronika, el llechukl er a marginal reference er a Amos 1:1. Ngdirrek el sebechem el menguiu aike el lulluches a Hosea, el ngii a kiliei er a osisiu el taem er a dirk lechad a Amos. Aika el rokui a ngosukau el mo ungil medengei el kmo ngmle uangera blekeradel er a klengar er sel taem er a Amos.—2 Ki. 14:25-28; 2 Kr. 26:1-15; Hos. 1:1-11; Amo. 1:1.
BOM KEREKIKL A MEKEKEREI EL TEKOI
17-18. Mousbech aike el ngar er a parakurab me a lechub e ngta er a tekoi el olecholt er a rolel e aike el ua lemekekerei el tekoi a sebechel el ngosukau el lmuut el mo oldeu a rengum er a omesubem er a Biblia.
17 Sel donguiu er a Biblia, e ngungil a lengar ngii a urunguled el soad el mo medengei a lmuut el betok. El ua tiang, ke menguiu er a 12 el klou el bliongel er a ulochel a Sekaria, el omlaoch el kirel a kodellel a Mesias. (Sek. 12:10) E sel bocha er a 12 el kekerei el bades, e ke menguiu el kmo a “telungalek er a blil a Nathan” a mo lmangel e kmal mo mekngit a rengrir sel lemad a Mesias. Me ngdikea morreched el menguiu aika el tekoi, e ke bai mocha chelellakl e melebedebek el kmo: ‘Ngerang a klauchad er a telungalek er a Nathan me a Mesias? Ngar ngii a rolel e ngsebechek el mo medengei a betok el omesodel tia el tekoi?’ Me ke mocha meruul a research. A marginal reference a ngoikau el mora 2 Samuel 5:13, 14, el mesaod el kmo a Nathan a mle ta er a rengelekel a King el David el sechal. A ongeru el marginal reference a ngoikau el mora Lukas 3:23, 31, el olecholt el kmo a Jesus a mle uldidellel a rsechel a Nathan lokiu a Maria. (Momes er a “Joseph, son of Heli,” er a study note er a Lukas 3:23.) Me chelechang e ke mla mo semeriar er aika el tekoi el bla msuub! Ke mle medengei el kmo a Jesus a lulemlaoch el kirel el kmo nguldidellel a rsechel a David. (Mt. 22:42) Engdi a David a mle betok er a 20 a rengelekel el sechal. Me ngkmal mechas a rengud e le Sekaria a ouchais el kmo a telungalek er a Nathan a ngar ngii a ungil uchul e ngmengeiung er a kodellel a Jesus.
18 Ka molatk er a lmuut el ta er a olechotel. Ngar er a kot el bliongel er a Lukas, e kede menguiu el kmo a anghel el Gabriel a mlo oldingel er a Maria e uluuchais er ngii el kirel a ngalek el sechal el bo lochellii el kmo: “Ng mo chetengakl e mo okedongall el Ngelekel a Kot el Ngarbab el Dios. E a Rubak el Dios a mo rullii el mo king el ua uchelel er a David me ng mo mengedereder er a re ngelekel a Jakob el mo cherechar, ma rengedel a mo diak a ulebengelel!” (Lk. 1:32, 33) Nglocha mo soad el di melatk er sel kot el tedebechel tia el klemechel a Gabriel, el kmo a Jesus a mo okedongall el “Ngelekel a Kot el Ngarbab el Dios.” Engdi a Gabriel a dirrek el ulemlaoch el kmo a Jesus a “mo mengedereder” el King. Me kede locha mo melatk el kmo, ngera mle uldesuel a Maria el kirel aika el tekingel a Gabriel. Ngulemdasu el kmo a Gabriel a melekoi el kmo a Jesus a mo omtechei er a King el Herodes me a lechub a ta er a tirke el ongingil el mo mengedereder er a Israel? A lsekum a Jesus a mo king, e a Maria a mo delal a king me a telungalek er ngii a mo kiei er a blil a king. Me nguaisei, engdi ngdiak a olechotel el kmo a Maria a milsaod aika el tekoi el mora Gabriel, me a lechub e donguiu el kmo a Maria a ullengit er a deruchall er a Renged, el ua omerellir tirke el teru el disaiplo er a Jesus. (Mt. 20:20-23) Tia el tekoi a lmuut el oterekeklii a rengud el kmo a Maria a kmal mle ngariou a rengul el redil!
19-20. Ngera turrekong er kid sel dosuub el ua losaod a Jakobus 1:22-25 me a 4:8?
19 Lak dobes, a kot el klou a ultutelel el uchul me kede mesuub er a Tekingel a Dios me a babilenged a Rekristiano, a mo olekes er a deleuill er kid me a Jehovah. Ngdirrek el soad el mo ungil mesa el kmo kede “ua ngerang” me a ngera el omelodech a kired el meruul me bo el sebeched el odeuir a rengul a Dios. (Monguiu er a Jakobus 1:22-25; 4:8.) Me a uchei er a dosuub, e ngkired el meluluuch el olengit er a Jehovah el kirel a chedaol reng er ngii. Ngkired el olengit er ngii me lengesukid el mo ngmai a mui el klungioled er aike el dosuub e dirrek el mo ungil merriter er kid el mo oltirakl er a uldesuel.
20 Me kid el rokui bo deua ngike el blak a rengul el chad el lulsaod el kirel ngike el milluches er a psalm el kmo: “Ng bai semeriar er a llechul a RUBAK, me ng mesuub er ngii er a llomes ma klebesei. . . . Ng di mo ungil er a ikel bek el loruul.”—Psa. 1:2, 3.
CHELITAKL 88 Mrellak el Mo Medengelii a Rolem
^ par. 5 A Jehovah a meskid a betok el tekoi el sebeched el omes, e menguiu, e mesuub. Tia el suobel a mo ngosukid el mo medengei el kmo ngera sebeched el mesuub, e dirrek el meskid a ungil ulekrael el ngosukid el mo ngmai a klungioled er a omesubed.
^ par. 61 OMESODEL A SIASING: A ruungalek el olecholt er a rolel a longetmokl er tir el kirel a Omesubel a Ongkerongel el mora rengelekir.
^ par. 63 OMESODEL A SIASING: A odam el meruul a research el kirel a Amos el ta er a milluches er a Biblia. Aike el siasing el ngar ullel a olecholt aike el tekoi el lolatk ngika el odam sel longuiu a cheldecheduch er a Biblia e lolebedebek el kirel.