Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 22

Mluut el Mo Ungil el Mesuub!

Mluut el Mo Ungil el Mesuub!

“Me bo le sebechiu el ngmilt a ikel kot el ungil.”​—FIL. 1:10.

CHELITAKL 35 Molilt Aike el Meklou a Belkul el Tekoi

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera uchul me a rebebil a mo diak el sorir el mesuub?

CHELECHA el taem, e te betok el chad a kirir el meringel el mengereker el mesiou a klengar er tir. Me a rebetok el rudam er kid a oureor el betok el sikang me bo el sebechir el smiik aike el lousbech a telungalek er tir. A rekuk bebil a mengoit er a klou el taem el omekall el mora ureor e lmuut el me remei. Te dirrek el ngar ngii a rebetok el oureor el meringel el mo mesiou er tir me a telungalek er tir. Me sel bo el merek el oureor, e tirka el rudam me a rudos a kmal mesaul a bedengir! Me ngdikea klisichir el mo mesuub.

2. Kau ke mesuub sel oingerang?

2 Me nguaisei, engdi ngklou a ultutelel el kired el osiik a taem el mesuub, el mera el mesuub er a Tekingel a Dios me aike el babilenged a Rekristiano. A deleuill er kid me a Jehovah me a diak a ulebengelel el klengar er kid a ultuil er tiang! (1 Ti. 4:15) A rebebil a mekiis er a dirk tutau e mesuub sel lak a cherrodech e sebechir el ungil omdasu e le ngmle ungil a cheliuir. A rekuk bebil a ousbech a sesei el bung er a ulebengelel a ta el sils el mesuub e melebedebek a tekoi el ngar er a Biblia me aike el babilenged.

3-4. Ngera el omelodech a mileketmokl el kirel a ildisel a babier el motobed, e ngera uchul?

3 Me ke ulterekokl el kongei el kmo ngklou a ultutelel el dosiik a taem el mesuub. Engdi kede mo mesuub a ngerang? Ke locha mo melekoi el kmo ‘Ngkmal betok a kired el menguiu, me ngmeringel er ngak el chemuiu el rokui.’ A rebebil a sebechir el melai a klungiolir er aike el rokui el kall er a klereng el ngar ngii, engdi a rekuk bebil a meringel er tir el metik a taem el mo meruul uaisei. A Chelechad er a Ruungerachel a kmal ungil medengelii tiang, a uchul me ngtilobed a ulekrael el mo mengesadel aike el babier el donguiu me aike el tuobed er a Internet.

4 El ua tiang, ngdikea doltobed a Yearbook of Jehovah’s Witnesses, e le betok el ungil experience er a rechad a ngar er a jw.org® me aike el prokuram er a JW Broadcasting® el ngar ngii er a bek el buil. Me chelechang e a Watchtower me a Awake! el mora buai a tuobed el di edei el taem er a ta el rak. Aika el omelodech a dimlak lemeketmokl me lebo er ngii a klou el temed el meruul a kuk bebil er a tekoi. Ngbai mileketmokl me bo el sebeched el mo kerekikl el mengoit a temed er “a ikel kot el ungil” el tekoi. (Fil. 1:10) Ka me bo dosaod er a rolel e ngsebeched el melilt aike el meklou a ultutelel el tekoi me a rolel a bo dengai a mui el klungioled er a omesubed er a Biblia el di kid el tang.

MOTEREKOKL AIKE EL MEKLOU A ULTUTELEL EL TEKOI

5-6. Ngera el babier a kired el mo kerekikl el mesuub er ngii?

5 Me ngera kot el kired el mesuub er ngii? Ngulterekokl el kired el mengoit a taem el mesuub er a Tekingel a Dios er a bek el sils. A ildisel a bades el kirel a omengiuel a Biblia er a ongdibel er a bek el sandei a mla mo kesai, me bo el sebeched el mengoit er a klou el taem el melebedebek aike el donguiu e doruul a research. A moktek er kid a diak el soad el di menguiu aike el bades er seikid el sandei, e ngbai soad el mecherei a klumech er a Biblia me bo lengar ngii a lerellii er a rengud e lengesukid el mo kmeed er a Jehovah.​—Psa. 19:14.

6 Ngera el babier a kired el mo kerekikl el mesuub er ngii? Nguaisei, el soad el mengetmokl er kid el kirel a Omesubel a Ongkerongel me a Omesubel a Biblia el Ongdibel e dirrek el menguiu aike el kuk bebil er a babier el kirel a miting er a Ongeua el Ureor. Ngdirrek el kired el menguiu er a derta el The Watchtower me a Awake!

7. Ngkirel mo mechitechut a rengud a lsekum e ngdiak el sebeched el menguiu me a lechub e kede omes a rokui el tekoi el ngar er a website er kid me a JW Broadcasting?

7 Me ke locha mo melekoi el kmo, ‘Nguaisei, engdi ngkuk mekerang aike el rokui el suobel me a video el ngar er a website er kid el jw.org me aike el ngar er a JW Broadcasting? Ngkmal betok!’ Ka molatk er tia el okesiu: Ngkmal betok a kakerous el kall el ngar er a buffet er a blil a blengur. Me nguaisei, engdi ngdiak el sebechir a rechad el mengarm aike el rokui el kall el ngar ngii. Me te di mo melilt a bebil er ngii e mengang. Me ngdi osisiu, a lsekum e ngdiak el sebechem el chemuiu aike el rokui el motobed er a Internet, e lak bo lemechitechut a rengum. Monguiu e momes aike el sebechem. Me chelechang e bo dosaod aike el kired el meruul el mo mesuub me a rolel a dengai a mui el klungioled er a omesubed.

A OMESUUB A OUSBECH ER A BLAKERRENG!

8. Ngera sebeched el meruul sel dosuub er A Ongkerongel, e tiang mo uchul a ngera el klungioled?

8 Sel dosuub, e ngultaut a osenged er a tekoi el donguiu er ngii me bo el sebeched el mesuub a meklou a ultutelel el tekoi. Ngdiak di demereched el menguiu er a suobel e de underline a nger er ngii. El ua tiang, sel dongetmokl er kid el kirel a Omesubel a Ongkerongel, e a kot e kede menguiu er sel omesodel a suobel el ngar er a uchelel. E a ongingil e kede menguiu e omtab er a dai er a suobel, me aike el mekekerei el dai me aike el omelekl el ker. E sola mekekokid el menguiu er a suobel el rokir. Kede dirrek el kerekikl er sel sentence el mesaod er a parakurab el ngii sel kot el sentence er a bek el parakurab. Tiang a blechoel el ouchais er kau el kmo ngera el tekoi a losaod er ngii a parakurab. Me sel monguiu er a suobel, e molatk er a rolel e a derta el parakurab a mesaod aike el mekekerei el dai me sel dai er tia el suobel el rokir. Dirrek el moluches a tekoi me a omesodel el dimlak modengei e soam el mo mesuub a lmuut el betok el kirel.

9. (a) Ngera uchul me ngklou a ultutelel a domtab a bades sel dosuub er a Ongkerongel, e mekera doruul er ngii? (b) Ngera lmuut el ta er a tekoi el kired el meruul er ngii er a uriul er a donguiu er a bades el ua losaod a Josua 1:8?

9 Sel dosuub er a Ongkerongel el ngar er a ongdibel, e ngosukid el mo ungil medengelii a Biblia. Bom kerekikl el omtab aike el bades, el ileakl aike el bades el bo donguiu el ngar er a ongdibel. Dirrek el bom kerekikl el omtab er a rolel e a tekoi me a lechub a omesodel a tekoi el ngar er a bades a ouchais er a klou a ultutelel el tekoi er a parakurab. Me a lmuut el tang, sel monguiu, e mchoit a taem el mo melebedebek el kirel a bades me a rolel e ngsebechem el oltaut er ngii er a klengar er kau.​—Monguiu er a Josua 1:8.

Ruungalek, mosisecheklterir a rengelekiu el mo meduch el mesuub (Momes er a parakurab 10) *

10. A doltirakl er a Hebru 5:14, e ngera uchul me ngkirir a ruungalek el mengoit a taem er a temel a omengull el telungalek el olisechakl er a rengelekir el mo mesuub e meruul a research?

10 Nguaisei, el ruungalek a sorir a rengelekir a bo ledeu a rengrir er a Temel a Omengull el Telungalek er tir er a bek el sandei. Me alta ngkirir el blechoel el ngar ngii a kmung ngerang el bla letibir el kirel a omengull el telungalek er tir, engdi ngdiak el belkul a kmo te meruul er a kmal ileakl me a lechub e ngklou el tekoi. E dirrek, alta ngsebechir el omes a prokuram el ngar ngii er a bek el buil er a JW Broadcasting me a lechub e te dmak el meruul er a ileakl el project, el ua loleketek er a teletelel a arhe er a Noah, engdi ngklou a ultutelel el kirir lolisechakl er a rengelekir er a rolel a losuub. El ua tiang, a rengalek a kirir el mesuub er a rolel a longetmokl er tir el kirel a miting er a ongdibel, me a rolel a loruul a research el kirel a mondai el dilubech er a skuul. (Monguiu er a Hebru 5:14.) A lsekum e te mengoit a taem el mesuub er a ta er a suobel er a Biblia sel lengar er a blai, e ngmo beot er tir el mo omtab aike el suobel el motobed er a miting er a ongdibel, me aike el ta el sils el ongdibel me aike el meklou el ongdibel, el diak el blechoel el ngar ngii a video er ngii. Me nguaisei, engdi a klemengetel a taem el losuub a di mo ultuil er a rekrir me a blekerdelir a rengelekir.

11. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el dosisecheklterir tirke el dosuub a Biblia el obengterir, er a rolel e ngmo sebechir el di tir el mo meduch el mesuub?

11 Tirke el dosuub a Biblia lobengterir me ngdirrek el kirir el mosisechakl er a rolel a losuub. Sel lomuchel el mesuub, e ngdmeu a rengud el meseterir el underline a nger er tir el kirel a omesubir me a lechub e ngkirel a miting er a ongdibel. Engdi ngkired el osisecheklterir el meruul a research e mo dmolech el mesuub el di tir el tang. Ngokiu tiaikid el rolel, e sel leduubech a mondai er tir, e ngdiak bo loker er a rebebil el ngar a ongdibel el kmo ngera kirir el meruul er ngii, e te bai di tir el meruul a research er aike el babilenged me bo el sebechir el medengei aike el bo loruul.

MOSUUB EL NGAR NGII A MOKTEK ER KAU

12. Ngera sebechel mo turrekong er kid sel dosuub?

12 A lsekum e ngdiak el soam el mesuub, e ke locha mo melatk el kmo ngkmal diak el sebechel el mo soam el mesuub. Engdi ngsebechel el mo soam. Ngsebechem el omuchel el mesuub el di kirel a kedeb el taem e sola mekekokau el menglou er a temel a omesubem. Bo lengar ngii a turrekong er kau sel mosuub. Nguaisei, a kot el klou a ultutelel el turrekong er kid a lmuut el mo okesengii a deleuill er kid me a Jehovah. Engdi a mereched el turrekong el sebeched el otutii a locha mo onger er a ker el chad a uleker er ngii me a lechub e kede meruul a research el kirel a mondai el dechelebangel er ngii.

13. (a) Mosaod a tekoi el sebechel a ngeasek el meruul el mo mesebechakl er a klaumerang er ngii er a skuul. (b) Ngmekerang a omoltaut er a ulekrael el ngar er a Kolose 4:6?

13 Me kau, ke ngeasek el ngar er a skuul? Tirke el omngar er a osisiu el class a locha oumerang er a evolution. Me nglocha mo soam el mesebechakl er a osisecheklel a Biblia, engdi ke omdasu el kmo ngdiak el sebechem. Me tiang a belkul a kmo ngkirem el mesuub! Nglocha ngar ngii a eru el uchul me ke meruul er tiang: (1) mo melisiich er a klaumerang er kau el kmo a Dios a mileob a rokui el tekoi e a (2) mo mesuub er a rolel e ngsebechem el mo meduch el mesaod er a klaumerang er kau. (Rom 1:20; 1 Pe. 3:15) Me ke locha mo melatk el kmo, ‘Ngera uchul me tirke el ki mdak el ngar er a osisiu el class a oumerang er a evolution?’ E mousbech aike el babilenged el meruul a research el kirel a evolution. Ke mo mtebengii el kmo, ngdiak el meringel a omosaod er a klaumerang er kau. A ruumesingd el chad a oumerang er tia el tekoi er a evolution e le tir el mengull er a chad el uluuchais el kmo tia el tekoi a klemerang. Me a lsekum e ngsebechem el metik er a tang me a lechub e ngeru el tekoi el sebechem el ouchais er tir, e nglocha mo sebechem el ngosuir a chad el kmal semeriar el mo medengelii a klemerang.​—Monguiu er a Kolose 4:6.

MONGLOU ER A URUNGULEM EL SOAM EL MESUUB

14-16. (a) Ke mekerang e mo ungil medengelii a babier er a Biblia el diak a kmal klemedengei er kau el kirel? (b) Mosaod er a rolel e aike el bades el llechukl a sebechel el ngosukau el mo ungil medengelii a babier er a Amos. (Dirrek el momes er a baks el “ Mrellii a Biblia el Mo Mera el Tekoi er a Rengum!”)

14 Ka molatk er tiang, ngar er a miting er a ongdibel e kede mo menguiu e mesaod el kirel a ta er aike el mekedeb el babier er a ulaoch el ngar er a Biblia, el ua babier er a Hosea el mo lmuut er a Malakai, el ngii a diak a kmal klemedengei er kau el kirel. Me a kot el tekoi el ungil el moruul er ngii a mo menglou er a urungulem el soam el mo medengei a lmuut el betok el kirel aike el tekoi el lulluches ngika el profet. Me ngmekera obo moruul er tiang?

15 A kot, e di lekau el oker el kmo: ‘Ngua ngera klemedengei er ngak el kirel ngika el milluches er tia el babier? Ngika ngtechang, e kiliei er ker, e ngerang mirruul er ngii?’ Sel dosuub a betok el tekoi el kirel ngike el milluches er sel babier, e nglocha mo sebeched el mo medengelii a uchul me nguluusbech a chouaike el tekoi me a lechub a okesiu. Me sel monguiu er a Biblia, e mosiik a omesodel a tekoi el ngosukau el mo medengei el kmo ngmle uangera el chad ngike el milluches er tia el babier.

16 A ongingil, e ngsebechel el ngosukau sel bo modengei el kmo ngoingerang a omelechesel tia el babier. Ngsebechem el mo medengelii tiang el okiu sel momes er a Table of the Books of the Bibleel ngar er a ikrel a New World Translation of the Holy Scriptures. Me a lmuut el tang, ngsebechem el omes er a chart er a reprofet me a reking el ngar er a babier el Ngeso el Kirel a Omesubel a Tekingel a Dios er a 14-17 el llel. A lsekum ke mesuub er a babier er a Biblia el kirel a ulaoch, e ngungil obo modengei el kmo ngmle uangera klengar er a rechad er sel taem er a lemeluches ngii el babier. Ngera el mekngit el blekeradel me a lechub e ngomeruul a mle kirel ngike el profet el sumechokl? Te rua techa kiliei er sel taem er a loluches er tia el babier? A lsoam el mo ungil medengelii a omesodel a blekeradel el mla er ngii, e nglocha mo kirem el omes a kuk bebil er a babier er a Biblia. El ua tiang, a lsoam el mo ungil medengei el kmo ngera dilubech er sel taem er a lekiei a profet el Amos, e ngmo ngosukau a omonguiu aike el bades el ngar er a 2 King me a 2 Kronika, el llechukl er a marginal reference er a Amos 1:1. Ngdirrek el sebechem el menguiu aike el lulluches a Hosea, el ngii a kiliei er a osisiu el taem er a dirk lechad a Amos. Aika el rokui a ngosukau el mo ungil medengei el kmo ngmle uangera blekeradel er a klengar er sel taem er a Amos.​—2 Ki. 14:25-28; 2 Kr. 26:1-15; Hos. 1:1-11; Amo. 1:1.

BOM KEREKIKL A MEKEKEREI EL TEKOI

17-18. Mousbech aike el ngar er a parakurab me a lechub e ngta er a tekoi el olecholt er a rolel e aike el ua lemekekerei el tekoi a sebechel el ngosukau el lmuut el mo oldeu a rengum er a omesubem er a Biblia.

17 Sel donguiu er a Biblia, e ngungil a lengar ngii a urunguled el soad el mo medengei a lmuut el betok. El ua tiang, ke menguiu er a 12 el klou el bliongel er a ulochel a Sekaria, el omlaoch el kirel a kodellel a Mesias. (Sek. 12:10) E sel bocha er a 12 el kekerei el bades, e ke menguiu el kmo a “telungalek er a blil a Nathan” a mo lmangel e kmal mo mekngit a rengrir sel lemad a Mesias. Me ngdikea morreched el menguiu aika el tekoi, e ke bai mocha chelellakl e melebedebek el kmo: ‘Ngerang a klauchad er a telungalek er a Nathan me a Mesias? Ngar ngii a rolel e ngsebechek el mo medengei a betok el omesodel tia el tekoi?’ Me ke mocha meruul a research. A marginal reference a ngoikau el mora 2 Samuel 5:13, 14, el mesaod el kmo a Nathan a mle ta er a rengelekel a King el David el sechal. A ongeru el marginal reference a ngoikau el mora Lukas 3:23, 31, el olecholt el kmo a Jesus a mle uldidellel a rsechel a Nathan lokiu a Maria. (Momes er a “Joseph, son of Heli,” er a study note er a Lukas 3:23.) Me chelechang e ke mla mo semeriar er aika el tekoi el bla msuub! Ke mle medengei el kmo a Jesus a lulemlaoch el kirel el kmo nguldidellel a rsechel a David. (Mt. 22:42) Engdi a David a mle betok er a 20 a rengelekel el sechal. Me ngkmal mechas a rengud e le Sekaria a ouchais el kmo a telungalek er a Nathan a ngar ngii a ungil uchul e ngmengeiung er a kodellel a Jesus.

18 Ka molatk er a lmuut el ta er a olechotel. Ngar er a kot el bliongel er a Lukas, e kede menguiu el kmo a anghel el Gabriel a mlo oldingel er a Maria e uluuchais er ngii el kirel a ngalek el sechal el bo lochellii el kmo: “Ng mo chetengakl e mo okedongall el Ngelekel a Kot el Ngarbab el Dios. E a Rubak el Dios a mo rullii el mo king el ua uchelel er a David me ng mo mengedereder er a re ngelekel a Jakob el mo cherechar, ma rengedel a mo diak a ulebengelel!” (Lk. 1:32, 33) Nglocha mo soad el di melatk er sel kot el tedebechel tia el klemechel a Gabriel, el kmo a Jesus a mo okedongall el “Ngelekel a Kot el Ngarbab el Dios.” Engdi a Gabriel a dirrek el ulemlaoch el kmo a Jesus a “mo mengedereder” el King. Me kede locha mo melatk el kmo, ngera mle uldesuel a Maria el kirel aika el tekingel a Gabriel. Ngulemdasu el kmo a Gabriel a melekoi el kmo a Jesus a mo omtechei er a King el Herodes me a lechub a ta er a tirke el ongingil el mo mengedereder er a Israel? A lsekum a Jesus a mo king, e a Maria a mo delal a king me a telungalek er ngii a mo kiei er a blil a king. Me nguaisei, engdi ngdiak a olechotel el kmo a Maria a milsaod aika el tekoi el mora Gabriel, me a lechub e donguiu el kmo a Maria a ullengit er a deruchall er a Renged, el ua omerellir tirke el teru el disaiplo er a Jesus. (Mt. 20:20-23) Tia el tekoi a lmuut el oterekeklii a rengud el kmo a Maria a kmal mle ngariou a rengul el redil!

19-20. Ngera turrekong er kid sel dosuub el ua losaod a Jakobus 1:22-25 me a 4:8?

19 Lak dobes, a kot el klou a ultutelel el uchul me kede mesuub er a Tekingel a Dios me a babilenged a Rekristiano, a mo olekes er a deleuill er kid me a Jehovah. Ngdirrek el soad el mo ungil mesa el kmo kede “ua ngerang” me a ngera el omelodech a kired el meruul me bo el sebeched el odeuir a rengul a Dios. (Monguiu er a Jakobus 1:22-25; 4:8.) Me a uchei er a dosuub, e ngkired el meluluuch el olengit er a Jehovah el kirel a chedaol reng er ngii. Ngkired el olengit er ngii me lengesukid el mo ngmai a mui el klungioled er aike el dosuub e dirrek el mo ungil merriter er kid el mo oltirakl er a uldesuel.

20 Me kid el rokui bo deua ngike el blak a rengul el chad el lulsaod el kirel ngike el milluches er a psalm el kmo: “Ng bai semeriar er a llechul a RUBAK, me ng mesuub er ngii er a llomes ma klebesei. . . . Ng di mo ungil er a ikel bek el loruul.”​—Psa. 1:2, 3.

CHELITAKL 88 Mrellak el Mo Medengelii a Rolem

^ par. 5 A Jehovah a meskid a betok el tekoi el sebeched el omes, e menguiu, e mesuub. Tia el suobel a mo ngosukid el mo medengei el kmo ngera sebeched el mesuub, e dirrek el meskid a ungil ulekrael el ngosukid el mo ngmai a klungioled er a omesubed.

^ par. 61 OMESODEL A SIASING: A ruungalek el olecholt er a rolel a longetmokl er tir el kirel a Omesubel a Ongkerongel el mora rengelekir.

^ par. 63 OMESODEL A SIASING: A odam el meruul a research el kirel a Amos el ta er a milluches er a Biblia. Aike el siasing el ngar ullel a olecholt aike el tekoi el lolatk ngika el odam sel longuiu a cheldecheduch er a Biblia e lolebedebek el kirel.