Skip to content

Skip to table of contents

Ke Medengei el Kmo Ngerang?

Ke Medengei el Kmo Ngerang?

A papyrus te uluusbech el meruul a bos er a taem er a Biblia?

A dellomel el papyrus

A REBETOK a medengei el kmo a babilengir a rechad er a Ekipten er a ngar er a mong a mle rruul er a papyrus. A rechad er a Grik me a Rom me te dirrek el uluusbech a papyrus. * Engdi ngdiak el betok el chad a medengei el kmo a ngar er a mong e te dirrek el uluusbech a papyrus el meruul a bos.

Teblo el olechotel a bos el rruul er a papyrus el lebiltik er a chelsel a debull er a Ekipten

Betok er a 2,500 el rak er a mla me mong e a profet Isaia a milluches el kirir a rechad er a “ikrel a omoachel er a Sudan” el mlodurech el “omtechei er a beluu [el] ngar a mlai el selakt el chaklsel.” A uriul e a profet el Jeremia a ulemlaoch el kmo a rechad er a Media me a Persia a mo nguu a beluu er a Babilon e sueseb a “bos er tir el rruul er a papyrus” me ngdiak el sebechir el chemiis.​—Isa. 18:1, 2; Jer. 51:32, NW.

Ngdiak el mechas a rengud el kmo a remengiis a chutem a mla metik olechotel a kmo te uluusbech a dellomel el papyrus el meruul a bos er a taem er a Biblia, e le Biblia a mlukreng er a Dios. (2 Ti. 3:16) Ngera te mla metik? A remengiis a chutem a mla metik a omesodel omeruul el bos el rruul er a papyrus er a beluu er a Ekipten.

TE MILEKERA MERUUL A BOS EL RRUUL ER A PAPYRUS?

Ngar ngii a sunga er a chelsel a debellir a rechad er a Ekipten el mesaod a omeridm a dellomel el papyrus me a rellel el mo bos. Te tmuk a chelechedal e remuul el mo ulechull e smakt. A katelengel a chelechedal a kliars me sel mesakt e ngmesisiich. A doltirakl er a book el A Companion to Ancient Egypt, e aika el bos el rruul er a papyrus a sebechel el mo 55 el fit a klemengetel el ngar ngii a 10 me a lechub e ng 12 el oius er a bita me a bita er ngii.

Sunga el ngar er a chelsel a debellir a rechad er a Ekipten el mesaod er a rellel a bos el rruul er a papyrus

NGERA UCHUL ME A REMIRRUUL A BOS A ULUUSBECH A PAPYRUS?

Ngkmal mle betok a papyrus er a deliobech er a omoachel er a Nile. Me a lmuut kung, ngmle beot a rellel. A rechad er a chei me a rumoes a charm a dirk uluusbech a mekekerei el bos el rruul er a papyrus er sel taem el di bla bo lousbech a kerrekar el meruul a meklou el bos.

A bos el rruul er a papyrus a luluusbech el kemanget el taem. A Plutarch el ta er a chad er omeluches el chad er a Grik el kiliei er a chelsel aike el rak er a 200 me a 300 C.E. a kmo, a rechad er a taem er ngii a kmal dirk mle medengei a usbechellel a bos el rruul er a papyrus.

^ par. 3 A dellomel el papyrus a kmal soal aike el omoachel el kekerei a bochel a ralm er ngii me a dengitech el basio. Tia el dellomel a sebechel el mukeroul el mo 16 el fit a klemengetel e 6 el ints a meklungel a chelechedal.