Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 18

Ke Mo Mesibas er a Jesus?

Ke Mo Mesibas er a Jesus?

“Ngeltengat ngikel diak le mesibas er ngak.”​—MT. 11:6, BT.

CHELITAKL 54 “Tiakid a Rael”

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera uchul me nglocha kmal mlo mechas a rengum er a omkot louchais a klumech er a Biblia el mora rebebil?

KE DIRK melatk er sel taem er a omkot el mo medengelii a klemerang? Ngkmal mle bleketakl a osisechakl el mulsuub er a Biblia. Me ke ulemdasu el kmo a rokui el chad a kmal mo sorir aika el tekoi el bla bo moumerang. Ngmle ulterekokl a rengum el kmo a klumech er a Biblia a mo mesterir a ungil klengar er chelechang me a omeltkir er a ngar mederir el klebesei. (Psa. 119:105) Me kuluuchais er a resechelim me a rechedam a klemerang el msiluub er a Biblia. Engdi, ngera dilubech? Nglocha kmal mlo mechas a rengum le ngdimlak el sorir el orrenges er kau.

2-3. Ngera mle uldesuir a rebetok er a taem er a Jesus el kirel?

2 Ngdiak el kirel mo mechas a rengud a lsekum a rechad a diak el sorir el orrenges er a klumech el domerk er ngii. Oumesingd el chad er a taem er a Jesus a dimlak el sorir el orrenges er ngii, alta ngmirruul a ongasireng el tekoi el ngii a mileketeklii el kmo ngngoba kengei er a Dios. El ua tiang, a Jesus a ulekisii a Lasarus er a kodall. Tia el ongasireng a dimlak el sebechir el mtekengii. Me nguaisei engdi a remengeteklir a Rechijudea a dimlak el kengei er a Jesus el Mesias. Ngbai mle sorir lomekoad er ngii me a Lasarus!​—Jn. 11:47, 48, 53; 12:9-11.

3 A Jesus a mle medengei el kmo te betok a diak bo loumerang el kmo ngii a Mesias. (Jn. 5:39-44) Ngdilu er a rebebil er a redisaiplo er a Johanes el Chad er a Techolb el kmo: “Ngeltengat ngikel diak le mesibas er ngak.” (Mt. 11:2, 3, 6, BT) Ngera uchul me a rebetok a dimlak loumerang er a Jesus?

4. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

4 Ngar tia el suobel me sel longingil e kede mo mesaod aike el luchul me a rebetok er a taem er a Jesus a dimlak loumerang er ngii. Kede dirrek el mo mesaod a uchul me a rebetok er chelecha el taem a diak el sorir lorrenges er kid. E a ngarbab er ngii e kede mo suubii a uchul me ngsebechel ngar ngii a mesisiich el klaumerang er kid er a Jesus me lak demesibas.

(1) ULEKURULEL A JESUS

A rebetok a milsibas er a ulekurulel a Jesus. Ngmekera ika el osisiu el tekoi e sebechel melibas er a rebebil er chelecha el taem? (Momes er a parakurab 5) *

5. Ngera uchul me a rebebil a locha mlo omdasu el kmo a Jesus a diak el Mesias?

5 A rebetok a milsibas e le ngulekurulel a Jesus a uchul. Te miltebengii el kmo a Jesus a kmal mle ungil sensei e mirruul ongasireng. Me nguaisei engdi te di ulemes er ngii el ngelekel a chebuul el daiksang. Ngika dirrek el mle chad er a Nasareth, el beluu el dimlak a ultutelel er osengir a rechad. Mo lmuut er a Nathanael el mlo disaiplo er a Jesus er a uriul me ngdilu el kmo: “Ng ngeral klungiaol a ngar ngii er a Nasareth?” (Jn. 1:46) A Nathanael a locha dirrek el dimlak el soal tia el beluu el lekiliei er ngii a Jesus. Me a lechub e nglocha mlo melatk er a ulaoch el ngar er a Mika 5:2, el ngii a melekoi el kmo a Mesias a mo mechell er a Bethlehem, el diak el Nasareth.

6. Ngera mle kirir a rechad er a taem er a Jesus el meruul er ngii me bo lodengei el kmo a Jesus a Mesias?

6 Ngera ngmelekoi a bades? A profet el Isaia a ulemlaoch el kmo a recherrouel a Jesus a diak bo lolatk aike el kirel “duubech el mo er [a Mesias].” (Isa. 53:8NW) A betok er aike el tekoi el mle kirel duubech el mo er ngii a mlara ulaoch. A lsekum te mlo chelellakl e merriter aika el tekoi e te mlo mtebengii el kmo, a Jesus a milechell er a Bethlehem e dirrek el ruldidellel a rsechel a King David. (Lk. 2:4-7) Me a beluu el lemilechell er ngii a Jesus a oltirakl er a ulaoch er a Mika 5:2. Me ngera uchul me te milsibas er a Jesus? Te di mle mereched el remuul a uldesuir e dimlak lorriter a tekoi.

7. Ngera uchul me a rebetok a diak el sorir a rechedal a Jehovah?

7 Kede mesa osisiu el tekoi er chelecha el taem? Chochoi, e le oumesingd el chedal a Jehovah er chelecha el taem a diak lungilbesrir. Me a rechad omes er tir el “di chad el diak a skulir.” (Rel. 4:13) A rebebil omdasu el kmo a rechedal a Dios a diak el sebechir el olisechakl a Biblia e le ngdirkak el tuobed er a ngarbab el skuul er a klechelid. Me a rekuk bebil a melekoi el kmo a Resioning er a Jehovah a klechelid er a rechad er a Merikel, alta ruumesingd el Sioning er a Jehovah a diak el kiei er a Merikel. E a rebebil a omdasu el kmo a Resioning er a Jehovah a diak loumera er a Jesus. Ngar er aika el mereko el rak e te kmo kede “communist,” “spy er a rechad er a Merikel,” e kmal mesisiich a osisechekled. Tirke el chad el oumerang aika el tekoi a diak lecherrungel a klemedengei er tir me a ka lorriter a tekoi me a uchul e te mesibas.

8. A doltirakl er a Rellir 17:11, e ngera kirir a rechad el meruul me bo el sebechir el dongcheterir a rechedal a Dios er chelecha el taem?

8 Ngera kirel a chad el meruul er ngii me lak lemesibas? A rechad a kirir el merriter a tekoi. Tiakid a lurruul er ngii a Lukas el ta er a milluches a Ebangkelio. Ngika mle blak a rengul el mesuub a rokui el tekoi el kirel a Jesus er a “uchelel el mei.” Ngmle soal tirke el menguiu er a Ebangkelio er ngii a bo lodengelii a “cherrungel el klemerang” el kirel a Jesus. (Lk. 1:1-4) A Rechijudea er a Berea a kmal di ua Lukas. Sera lekot el rongesii a ungil chais el kirel a Jesus e te milleriter aike el Bades el tekoi er a Hebru el mo olterekokl el kmo aike el tekoi el lerirenges ngklemerang. (Monguiu er a Rellir 17:11.) Me ngdi osisiu, a rechad er chelecha el taem a kirir el merriter a tekoi. Ngkirir lomes el kmo aike el lolisechakl a rechedal a Dios ngchatter er a Bades. Ngdirrek el kirir el mesuub er a reksi er a rechedal a Jehovah er chelecha el taem. A loruul el uaisei e ngdiak bo lebechei a tekingir me a uldesuir a rechad me bo luchul e lemesibas.

(2) A JESUS A DIMLAK LEKENGEI EL MERUUL A ONGASIRENG LOLECHOLT ER NGII

A rebetok a milsibas e le Jesus a dimlak lekengei el meruul a ongasireng lolecholt er ngii. Ngmekera ika el osisiu el tekoi e sebechel melibas er a rebebil er chelecha el taem? Momes er a parakurab 9-10) *

9. A Jesus er a lak loruul a ongasireng el lochotii el kmo ngmlara Dios el mei, e ngera dilubech?

9 A rebebil er a taem er a Jesus a dimlak el mesubed a rengrir er a osisecheklel. Ngmle sorir a lmuut el betok. Te dilu er ngii me loruul a ongasireng lochotii el kmo ng Mesias el “mlar a Dios el mei.” (Mt. 16:1) E le te locha millatk er a Daniel 7:13, 14. Engdi tia dimlak el temel a Jehovah el mo oltaut er tia el ulaoch er a Daniel. Aike el lullisechakl a Jesus a ulterekeklii el kmo ngii a Mesias. Me nguaisei engdi te milsibas e le Jesus a dimlak lebesterir a ongasireng el olangch.​—Mt. 16:4.

10. Ngmilekera Jesus e otutii a tekingel a Isaia el kirel a Mesias?

10 Ngera ngmelekoi a bades? A profet Isaia a milluches el kirel a Mesias el kmo: “Ng diak bo loldiu ma lechub e bo le klou a ngerel, ma lechub e le klou a ngerel mengedecheduch el ngar a ikel chades.” (Isa. 42:1, 2) A Jesus a dimlak loruul er a omesiungel el kora olecholt er ngii. Ngdimlak lomekedechor a meklou el templo, me a lechub e loubail a ileakl el bail. Me a lechub e longerechir er a rechad el mo oleker er ngii lolab a dui. Sera taem er a kerrekeriil er ngii, e a Jesus a dimlak lekengei el mo meruul a ongasireng el olechau er a rengul a King Herodes. (Lk. 23:8-11) Nguaisei, a Jesus a mirruul ongasireng el tekoi engdi sel kot el klou a ultutelel el tekoi el lurruul er ngii a omerk er a ungil chais. Ngdilu el kmo, “Tiaikid a uchul mak mlei.”​—Mk. 1:38.

11. Ngera el diak el melemalt el uldasu a lolab a rebebil?

11 Kede mesa osisiu el tekoi er chelecha el taem? Chochoi. A rebetok er chelechang a kmal sorir a meklou el ikelesia el meringelchad a besichel, me a remengeteklel a klechelid el ngar ngii a meklou a ultutelel el dirrir, me aike el chedaol el sils el oumesingd el chad a diak lodengei el kmo ngulemuchel er ker. Engdi a rechad, ngera te suub el kirel a Dios me a moktek er ngii er aika el basio? A rechad el mei er a ongdibel er kid a mesuub aike el soal a Jehovah a doruul me a rolel a bo dekiei el oltirakl. A Blil a Ongdibel er kid a ungil kltmokl e ngar ngii aike el dousbech er ngii. Me tirke el omekrael a diak a ileakl el bilir e diak a dirrir. A osisechekled me a klaumerang er kid a mengai a uchetemel er a Biblia. Me nguaisei, engdi a rebetok er chelecha el taem a mesibas e le kid el diak doruul a chedaol el sils. Maike el dolisechakl a diak loltirakl aike el sorir el orrenges.

12. El ua losaod a Hebru 11:1, 6, a klaumerang er kid ngkirel delalem er a ngerang?

12 Ngera kired el meruul me lak demesibas? A apostol Paulus a dilu er a Rekristiano el kiliei er a Rom el kmo: “Chad a mo oumerang el okiu a tekoi el le renges, ma ikel le renges a okiu a berkel a tekoi el kirel a Kristus.” (Rom 10:17) Me kede mekurulii a klaumerang er kid loeak a omesubed er a Biblia el diak loeak a chedaol sils el diak lemengai a uchetemel er a Bades, alta ngkmal soad a rolel a loruul aika el tekoi. Ngkired el mekurulii a mesisiich el klaumerang el ngii a delalem er a melemalt el klemedengei e le “ng diak chad el diak loumerang e sebechel el odeuir a rengul a Dios.” (Monguiu er a Hebru 11:1, 6.) Me ngdiak dousbech a mengasireng el locholt el mlara Dios el omeketakl el kmo, kede mla metik er a klemerang. A bo dungil merriter a osisechakl er a Biblia e ngmo oterekeklii a rengud el kmo kede oba klemerang e mo diak doumededenger.

(3) A JESUS A DIMLAK LOLTIRAKL A SIUKANG ER A RECHIJUDEA

A rebetok a milsibas e le Jesus a dimlak loltirakl a siukang er a Rechijudea. Ngmekera ika el osisiu el tekoi e sebechel melibas er a rebebil er chelecha el taem? (Momes er a parakurab 13) *

13. Ngera uchul me a rebetok a ultngeklii a Jesus?

13 A redisaiplo er a Johanes el Chad er a Techolb a mle mechas a rengrir er a redisaiplo er a Jesus el dimlak lolsengerenger. Me a Jesus a silodii el kmo ngdimlak a belkul a lolsengerenger e le ngii el dirk ulebengterir. (Mt. 9:14-17) Me nguaisei, engdi a Refarisi me a rumtok er ngii a ultngeklii lengii el dimlak loltirakl a siukang er a Rechijudea. Te ngilasech a rengrir er a Jesus e lengii el ulemekungil er a resmecher er a Ulengull el Sils. (Mk. 3:1-6; Jn. 9:16) Te kmal mle kerekikl el loltirakl er a Ulengull el Sils engdi ngdimlak el mekngit a loruul a siobai er a templo. Ngkmal mle kesib a rengrir er a Jesus e lengii el di mle bleketakl lolecholt a kngterir. (Mt. 21:12, 13, 15) E tirke el mlara blil ongdibel er a Nasareth a mle kesib a rengrir er ngii e le ngulemekesiu er tir el mora rechad er a Israel er a ngar er a mong el di millatk er a di tir e diak a klaumerang er tir. (Lk. 4:16, 25-30) Tia el blekerdelel a Jesus a uchul me a rebetok a milsibas.​—Mt. 11:16-19.

14. Ngera uchul me a Jesus a ultngakl a siukang er a rechad el dimlak el lemengai er a Bades?

14 Ngera ngmelekoi a bades? A Jehovah a millekoi el loeak a profet er ngii er a Isaia el kmo: “Tirkal chad a leko te mengull el meluluuch er ngak, e ngdi tekoi el lolekoi a chelsengsang, ma rengrir a cheroid er ngak. A klechelid er tir a llecherir a re chad ma tekoi er a rechuodel, el bla bo le meduch el di omelekl el meruul.” (Isa. 29:13) Me ngmle melemalt el tekoi el Jesus a dimlak loltirakl a siukang er a rechad el dimlak el lemengai er a Bades. Tirke el ngilai a llecherir me a siukang er a rechad el mo ngaruchei er a Bades a ultngeklii a Jehovah me ngike el lulderchii el mei el mo Mesias.

15. Ngera uchul me a rebetok er chelecha el taem a diak el sorir a Resioning er a Jehovah?

15 Kede mesa osisiu el tekoi er chelecha el taem? Chochoi. A rebetok a kesib a rengrir er a Resioning er a Jehovah e le te diak el teloi er tir el mengedaol a chedaol sils el ua birthday me a Kurismas. A rebebil a kesib a rengrir er a Resioning er a Jehovah le te diak el teloi a chedaol sils er a beluu me a lechub e loruul a kemeldiil el ngii a omtok er a Tekingel a Dios. Tirke el mesibas er aika el omerellir a Resioning er a Jehovah a locha kmal lomdasu el kmo, ngmelemalt omengull er tir el mora Dios. Engdi ngdiak el sebechir el odeuir a rengul a Dios a lsekum te ngmai a siukang er a beluulechad el mo ngaruchei er a osisechakl er a Biblia.​—Mk. 7:7-9.

16. A doltirakl er a Psalm 119:97, 113, 163-165, e ngera kired el meruul me a ngera kired el mengeroid er kid er ngii?

16 Ngera kired el meruul me lak demesibas? Ngkired el mekurulii a mesisiich el bltikerreng el kirel a llechul a Jehovah me a omellach er ngii. (Monguiu er a Psalm 119:97, 113, 163-165.) Sel bo lebetik a rengud er a Jehovah e kede mo oltngakl a ngii di el siukang el diak lodeuir a rengul. Ngdiak bo debechei a ngii di el tekoi me bo el ngaruchei er a bltkil a rengud el mora Jehovah.

(4) A JESUS A DIMLAK EL MERECHED EL SUMECHOKL A TEKOI ER A KABELMENT

A rebetok a milsibas e le Jesus a dimlak el teloi a tekoi er a balatiks. Ngmekera ika el osisiu el tekoi e sebechel melibas er a rebebil er chelecha el taem? (Momes er a parakurab 17) *

17. A rechad er a taem er a Jesus te ulemdasu el kmo ngngera ngmo meruul er ngii a Mesias?

17 A rebebil er a taem er a Jesus a mle sorir a lemereched el mengodech a kabelment. Te ulemdasu el kmo a Mesias a mo rulleterir el mo mimokl er a omengedereder er a Rom. Engdi a Jesus a dimlak lekengei er a lolasem el meruul er ngii el mo king er tir. (Jn. 6:14, 15) A rebebil el uldimukl er a reprist a mle medakt el kmo a lengedechii a kabelment a Jesus e ngongasech a rengrir a rechad er a Rom. Tia mo uchul me a rechad er a Rom a ngmai a klisichir a reprist. Aika el tekoi a uchul me a rebetok er a Rechijudea a milsibas.

18. A rebetok te dimlak el kengei a ngera el ulaoch el kirel a Mesias?

18 Ngera ngmelekoi a bades? Alta betok el ulaoch a melekoi el kmo a Mesias a mo nguu a kleking engdi a bebil er a ulaoch a ochotii el kmo, ngkirel me a kot e mad el kirel a kngtid. (Isa. 53:9, 12) Me ngera uchul me a rebetok a mle cheleuid a uldesuir? Te dimlak el kengei a ulaoch el ngii a dimlak el bo luchul a semecheklel a mondai er tir er seikid el taem.​—Jn. 6:26, 27.

19. Ngera uchul me a rebetok er chelecha el taem a mesibas?

19 Kede mesa osisiu el tekoi er chelecha el taem? Chochoi. A rebetok a mesibas e lekid el diak domekbitang er a tekoi er a balatiks. Ngsorir a desengkio. Me nguaisei engdi kede mtebengii el kmo, a dengiltii a chad el mo mengedereder er kid e a Jehovah omes er kid el oltngakl er ngii. (1 Sa. 8:4-7) A rechad a dirrek el omdasu el kmo, ngkired el omekedechor a skuul me a osbitar e meruul a tekoi el olengeseu er a beluu. Te mesibas lekid el blak a rengud el omerk er a klumech e diak dolasem el mesmechokl a mondai er tia el beluulechad.

20. A doltirakl a tekingel a Jesus el ngar er a Mateus 7:21-23, e ngera kirel mo kot el klou a ultutelel er a klengar er kid?

20 Ngera kired el meruul me lak demesibas? (Monguiu er a Mateus 7:21-23.) Ngkired el nguu tia el ureor el bilskid a Jesus el mo kot el klou a ultutelel er a klengar er kid. (Mt. 28:19, 20) Ngdiak el soad el mechei a tekoi er a balatiks me a beluu me bo longesang er kid. Ngbetik a rengud er a rechad e soad el olengeseu er tir er a mondai er tir, engdi kede medengei el kmo sel kot el ungil rolel e ngsebeched el olengeseu er tir a dosisecheklterir el kirel a Rengedel a Dios e dengesuterir el mekurulii a deleuill er tir me a Jehovah.

21. Ngera soad el meruul er ngii?

21 Ngar tia el suobel e kede milsaod a eua luchul me a rebetok er a taem er a Jesus a milsibas er ngii. Kede dirrek el milsaod a uchul me a rebebil er chelecha el taem a oltngakl er a rultirakl er a Jesus. Engdi, ngdi ikakid el tekoi a kired el mengeroid er kid er ngii? Ngdiak. Ngar er a ongingil el suobel e kede mo mesaod a lmuut el eua luchul me a rebetok a mesibas. Mada lak debechei a ngii di el tekoi me bo luchul e demesibas e dolemolem el loba mesisiich el klaumerang!

CHELITAKL 56 Mrellii a Klemerang el Mo Kloklem

^ par. 5 Alta Jesus ngike el kot el ungil Sensei el mla ngar tia el chutem, engdi a ruumesingd el chad er a taem er ngii a milsibas er ngii. E ngerang? Ngar tia el suobel e kede mo mesaod a eua el uchul. Kede dirrek el mo mesaod aike el luchul me a rebetok er chelecha el taem a mesibas er aike el lolekoi me a aike el loruul a remera el oltirakl er a Jesus. E a ngarbab er ngii e kede mo suubii a uchul me ngsebechel ngar ngii a mesisiich el klaumerang er kid er a Jesus me lak demesibas.

^ par. 60 OMESODEL A SIASING: Filip el melisiich er a Nathanael me bo lesa Jesus.

^ par. 62 OMESODEL A SIASING: Jesus el omerk er a ungil chais.

^ par. 64 OMESODEL A SIASING: Jesus lomekungil er a chad el chitechut a chimal e a rumtok er ngii a omes er ngii.

^ par. 66 OMESODEL A SIASING: Jesus el mora rois el di ngii el tang.