Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 19

Ngdiak a Ngera el Soibesengii a Melemalt el Chad

Ngdiak a Ngera el Soibesengii a Melemalt el Chad

“Ng klou a budech er tirkel betik a rengrir er a llechum, ng diak a ngeral le mesibas er ngii.”​—PSA. 119:165.

CHELITAKL 122 Bo Dedechor e Lak Dolmesim!

NGAR TIA EL SUOBEL *

1-2. Ngera ngmillekoi a ta er a chad er a omeluches, e ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

TE BETOK el miliol er chelecha el taem a kmo te oumerang er a Jesus, me nguaisei engdi ngdiak lekengei a osisecheklel. (2 Ti. 4:3, 4) A ta el chad er a omeluches a kmo: “A lsekum e ngar ngii a chad er a delongeled el sebechel mengedecheduch el ua Jesus . . . , e kid kede mo otngeklii el ua lultngeklii a Jesus er a eru el telael el rak er a mla me mong? . . . Chochoi, kede mo otngeklii.”

2 A rebetok er a taem er a Jesus a milsang el olisechakl e meruul a ongasireng, engdi ngdimlak bo loumerang er ngii. E ngerang? Ngar sel uleakuchei el suobel e kede milsaod a eua el uchul me a rechad a milsibas er a Jesus. Me bo dosaod a lmuut el eua el uchul. Seikid e ngmo sebeched el mesa uchul me a rechad er chelecha el taem a mesibas er a rultirakl er a Jesus, me a rolel e ngdiak demesibas.

(1) A JESUS A DIMLAK LONGETUKL ER A RECHAD

A rebetok a milsibas e le Jesus el ulebengterir a rekakerous el chad. Ngmekera ika el osisiu el tekoi e sebechel melibas er a rebebil er chelecha el taem? (Momes er a parakurab 3) *

3. Ngera uchul me a rebebil a milsibas er a Jesus?

3 A Jesus er a lengar tia el chutem, e ngulebengterir a rekakerous el chad. Ngulemengur lobengterir a remerau e ngarbab el chad, engdi ngdirrek el ulebengterir a remechebuul, el rechad a mle mekngit er tir. Ngdirrek el ulecholt a klechubechub el mo er tirke el lulemes er tir a rechad el “mekngit e ketiaol.” A rebebil lulemdasu el kmo te kmal melemalt a milsibas er aika el omerellel a Jesus. Te uleker er a redisaiplo er ngii el kmo: “Kemiu ngera me ko mengang e melim el obengterir a re melai a tax ma re mekngit e ketiaol chad?” Me a Jesus a ulenger er tir el kmo: “A re smecher ousbech er a toktang, e a re mesisiich a diak. Ngak a mlei el diak kumekedong er a remelemalt, e ak bai omekedong er a re mekngit e ketiaol chad me te mo obult.”​—Lk. 5:29-32.

4. A doltirakl er a tekingel a profet Isaia, e a Rechijudea ngera mle kirir el medengelii el kirel a Mesias?

4 Ngera ngmelekoi a bades? A kmal irechar er a uchei er a lemei a Mesias e a profet Isaia a milsaod el kmo, a beluulechad a mo otngeklii. Ngdilu el kmo: “Kede ultubii e ultngeklii . . . Ng dimlak a di omes ku er ngii, kede ulekor er ngii el di ua lak le chad.” (Isa. 53:3) A Mesias a bo ‘lotngeklii’ me a Rechijudea a mle kirir el medengelii a uchul me te otngeklii a Jesus.

5. Ngua ngera osengir a rechad er chelecha el taem el kirir a rultirakl er a Jesus?

5 Kede mesa osisiu el tekoi er chelecha el taem? Chochoi. A rebetok el mengeteklel a klechelid a melai er a rechad el mo chedal a ongdibel er tir el tir a meklou a ultutelir, e merau, e mellomes a rengrir er a osengel a beluulechad. Te meruul uaisei alta te medengei el kmo a blekerdelel a klengar er tir a diak loltirakl er a tekingel a Dios. Tirka el osisiu el mengeteklel a klechelid a chetirir a reblak a rengrir e klikiid el mesiungel a Jehovah, e le beluulechad a omes er tir el diak el meklou a ultutelir. Engdi ngua lolekoi a Paulus, a Dios a melilt er tirke el “ngara kemril a mad er tial belulechad.” (1 Ko. 1:26-29, BT) E ngii a omes er a rokui el blak a rengrir el mesiungel el mekreos.

6. Ngera ngdilu Jesus er a Mateus 11:25, 26, e kede mekera oukerebai er ngii?

6 Ngera kired el meruul me lak demesibas? (Monguiu er a Mateus 11:25, 26.) Lak mechetakl er a uldasu er tia el beluulechad el kirir a rechedal a Dios. Mutebengii el kmo a Jehovah di ousbech er a rengariou a rengrir el chad el mo meruul a soal. (Psa. 138:6) E molebedebek aike el bla leketmokl loeak a rechad el beluulechad a omes er tir el kmo te diak el mellomes a rengrir e diak a skulir.

(2) A JESUS A ULEMEKETAKL A CHELEUID EL ULDASU

7. Ngera uchul me a Jesus a millekoi el kmo a Refarisi a cheblad, e te milekerang a Refarisi?

7 A Jesus a mle bleketakl el ouchais el kmo a remengeteklel a klechelid er a taem er ngii a dimlak lolisechakl er a rechad el mo mengull er a Jehovah er a melemalt el rolel. El ua tiang, ngdilu el kmo a Refarisi a mle lmuut el kerekikl er a rolel a loriso a chim er a bai lekerekikl er a rechad er a blirir. (Mt. 15:1-11) A redisaiplo er a Jesus a locha kmal mlo mechas a rengrir er a tekingel. Te uleker er ngii el kmo: “Ke medengei el kmo a ikel mdilung a mla tomall a rengrir a re Farisi?” Me a Jesus a dilu el kmo: “A bek el dellomel el dimlak lolalem a Demak el ngar a eanged a mo obadel. Bo bechititerir! Te meiko e leko te mengetakl er a re meiko; ma tal meiko a longetakl er a tar a meiko, e te dul mo ruebet er a delebedeb.” (Mt. 15:12-14) A Jesus a dimlak lebechei a klsbengel a rengrir a remengeteklel a klechelid me lerellii el mo diak louchais a klemerang.

8. Ngmilekera Jesus e ochotii el kmo a Dios a diak el kengei a rokui el osisecheklel a klechelid?

8 A Jesus a ulemeketakl a cheleuid el osisechakl. Ngika dimlak ledu el kmo a Dios a kongei a rokui el osisecheklel a klechelid. Ngbai dilu el kmo a rebetok a mo merael er a meteu e beot el rael el mora tellemall, e di kesai a mo merael er a obutek el siseball el mora klengar. (Mt. 7:13, 14) Ngdirrek el dilu el kmo a rebebil a mo ngar er a teletelel a ngar er a omeluu er a Dios, engdi mera er ngii te diak losiou er ngii. Ngulemeklatk el kmo: “Mongkar er kemiu er a re diak le meral profet; te mer kemiu el ua teletelel a sib, e ngdi chelsir a ua tebelik el lbolb. Kom mo medengelterir el okiu a omerellir.”​—Mt. 7:15-20.

A rebetok a milsibas e le Jesus a ulemeketakl a klsuul osisechakl me a siukang. Ngmekera ika el osisiu el tekoi e sebechel melibas er a rebebil er chelecha el taem? (Momes er a parakurab 9) *

9. Ngera bebil er a klsuul osisechakl el lulemeketakl a Jesus?

9 Ngera ngmelekoi a bades? A ulaoch a dilu el kmo a blakerreng er a Mesias el kirel a templo er a Jehovah a mo kmard er a chelsel el ua ngau. (Psa. 69:9; Jn. 2:14-17) Tia el blakerreng er a Jesus a uchul me ngulemeketakl a klsuul osisechakl me a siukang. El ua tiang, a Refarisi a uluumerang el kmo a klengar er a chad a melemolem er a uriul er a kodall, engdi a Jesus a ullisechakl el kmo a rulekoad a mechiuaiu. (Jn. 11:11) A Resadusi a dimlak loumerang er a okiis engdi a Jesus a ulekisii a sechelil er a Lasarus. (Jn. 11:43, 44; Rel. 23:8) A Refarisi a kmo a rokui el tekoi a mla meketmokl er a chelid, engdi Jesus a ullisechakl el kmo ngsebeched el melilt el mo mesiou er a Dios me a lechub e ngdiak.​—Mt. 11:28.

10. Ngera uchul me a rebetok a mesibas er a osisechekled?

10 Kede mesa osisiu el tekoi er chelecha el taem? Chochoi. A rebetok a mesibas e le osisechekled er a Biblia a omeketakl a klsuul osisecheklir. A remengeteklel a klechelid a olisechakl el kmo, a Dios a omekcharm er a redengerenger er a beluu er a ngau. Te ousbech er tia el klsuul osisechakl el mengedereder er a rechederir. A remesiungel a Jehovah el mesiou er a Dios er a bltikerreng a omeketakl er tia el klsuul el osisechakl. A remengeteklel a klechelid a dirrek el olisechakl el kmo a klengar er a chad a melemolem er a uriul er a kodall. Engdi lsekum tia klemerang, e ngdiak a okiis. Me kede omeketakl el kmo tia el osisechakl a diak lemengai er a Biblia. E alta oumesingd el klechelid a oumerang el kmo a rokui el tekoi a mla meketmokl er a chelid, kid olisechakl el kmo a chad a ngar ngii a ilmeklel el melilt el mo mesiou er a Dios me a lechub e ngdiak. Me ngera uldesuir a remengeteklel a klechelid? Ngkmal kesib a rengrir!

11. A doltirakl a tekingel a Jesus el ngar er a Johanes 8:45-47, e ngera ngmengerechir a Dios er a rechedal?

11 Ngera kired el meruul me lak demesibas? A lsekum e ngbetik a rengud er a klemerang, e ngkired el kongei a tekingel a Dios. (Monguiu er a Johanes 8:45-47.) Kid a diak deua Satan el Diabelong el ngii a ultngeklii a klemerang. Ngkmal diak dekengei el mo meruul a tekoi el mo tomellii a klaumerang er kid. (Jn. 8:44) A Dios a mengerechir er a rechedal el mo ua Jesus el ‘imikr a mekngit’ e ‘mo chemau a ungil tekoi.’​—Rom 12:9; Heb. 1:9.

(3) A JESUS A MLODECHELAKL

A rebetok a milsibas e le Jesus a mlad er a teluo el kerekar. Ngmekera ika el osisiu el tekoi e sebechel melibas er a rebebil er chelecha el taem? (Momes er a parakurab 12) *

12. Ngera uchul me a kodellel a Jesus a mle olibesongel er a rebetok el Chijudea?

12 Ngera dirrek el ta er a uchul me a Rechijudea er a taem er a Jesus a milsibas? A Paulus a dilu el kmo: “Kid chomerk ra Kristus el mlekerus, el olibesongel rar Chijudea.” (1 Ko. 1:23, BT) Ngera uchul me a rebetok el Chijudea milsibas er a kodellel a Jesus? Te ulemes er a kodellel a Jesus el kmo, ngkodellel a chad el dengerenger e ngar er a klengit me ngdiak el sebechel Mesias.​—Dut. 21:22, 23.

13. Ngera dimlak lotebengii tirke el milsibas er a Jesus?

13 A Rechijudea el milsibas er a Jesus a dimlak lutebengii el kmo ngika dimlak a kngtil, e mlotelechakl er a tekoi el dimlak el rellii, e dimlak el melemalt a omeruul el mo er ngii. Tirke el mirruul er a kerrekeriil er a Jesus a dimlak lomekerreu el kmo ngera melemalt. A rechad er a kerrekeriil er a Olbiil er a Rechijudea a di mle mereched el rullii a kerrekeriil er a Jesus e dimlak loltirakl a llach el kirel a doruul a kerrekeriil. (Lk. 22:54; Jn. 18:24) Te dimlak el bo lungil lomes e lorrenges aike el ultutakl el kirel a Jesus e bai ulsiik a “klsuul locholt el kirel a Jesus, el uchul me lokodir.” Me sera bo lak el sebechir el kutmeklii tia el tekoi, e a ngarbab el prist a mlo melasem el meruul er a Jesus el mo melekoi a cheleuid el tekoi me bo el sebechir lotuteklii. Tirka millemall a llach. (Mt. 26:59, BT; Mk. 14:55-64) E a uriul er a lemokiis er a kodall a Jesus, e te ngilai a “betok el udoud el mesterir a re soldau” er a Rom el milengkar er a debellel a Jesus. Te dilu er tir me leberkii a klsuul cheldecheduch el kirel a uchul me a debellel a Jesus a bechachau.​—Mt. 28:11-15.

14. Ngera ngulemlaoch a Bades el kirel a kodellel a Mesias?

14 Ngera ngmelekoi a bades? A oumesingd el Chijudea er a taem er a Jesus a ulemdasu el kmo ngdimlak a belkul a lemad a Mesias, engdi mutebengii aike el lolekoi a ulaoch: “Ng di mle ungil er a rengul el odersii a klengar er ngii, e mlotaut er sel telutk el kirir a re mirruul a tellemall. Ng ulumtechei er a re betok el mekngit el chad, e mlo chuarm er a blals el kmal mle kirir.” (Isa. 53:12) Me a Rechijudea a dimlak el kirir el mesibas er a lokodir a Jesus el dengerenger el chad.

15. Ngera el ultelechakl el kirir a Resioning er a Jehovah a mla rulleterir a rebebil me te mesibas?

15 Kede mesa osisiu el tekoi er chelecha el taem? Chochoi! A Jesus a mlotelechakl el kirel a tekoi el dimlak el rellii e mlad el kirel. A Resioning er a Jehovah a mla mo er tir a osisiu el blekeradel. El ua tiang, ngar er a chelsel aike el rak er a 1930 me a 1940 e ngmle betok a kerrekeriil el kirel a ilmekled el mesiou er a Dios er a beluu er a Merikel. A rebebil er a re judge a kmal mle kltukl el mengetukel er kid. Ngar er a Quebec, Canada e a Ikelesia me a Beluu a mle meringel el oureor el omtok a urered. A rebetok a mlekelebus e le tir el milengedecheduch er a rebebil el kirel a Rengedel a Dios. Ngar er a Nazi Germany e te milekodeterir a rebetok el blak a rengrir el mekekerei el odam. E ngar aika el dirk mlo merek el rak e a rebetok er a rudam er kid er a Russia a mla motelechakl e mekelebus e le tir el mesaod er a Biblia lobengterir a rechad. Te kmo tia extremist activity. Ngmo lmuut me a New World Translation of the Holy Scriptures el tekoi er a Russia me te mla torrebengii, e le te kmo ng “extremist el babier” le ngousbech er a ngakl el Jehovah.

16. El ua lolekoi a 1 Johanes 4:1, ngera uchul me ngdiak el kired el mecheblad er aike el blulak el lomerk el kirir a rechedal a Jehovah?

16 Ngera kired el meruul me lak demesibas? Morriter a tekoi el mo medengelii a klemerang. Ngar er a Cheldechedechal a Jesus er a Rois e ngdilu er tirke el ullerrenges er ngii el kmo, a rebebil a mo melekoi a “mekngit el blulak el kiriu.” (Mt. 5:11) A Satan a ngike el uchul aika el blulak. Ngika omesiul er a rumtok el mo omerk a blulak el melemall er tirke el betik a rengrir er a klemerang. (Och. 12:9, 10) Ngkired el oltngakl a blulekngir a rumtok er kid. Ngkmal diak el soad el mechei aika el blulak me lerellid el mo medakt el mesiou er a Dios me a lechub e lechoitechetur a klaumerang er kid.​—Monguiu er a 1 Johanes 4:1.

(4) A JESUS A LULTERUR E LECHILITII

A rebetok a milsibas e le Jesus a lulterur a Judas. Ngmekera ika el osisiu el tekoi e sebechel melibas er a rebebil er chelecha el taem? (Momes er a parakurab 17-18) *

17. Ngmekera ike el blekeradel el dilubech er a uchei er a kodellel a Jesus e sebechel melibas er a rebebil?

17 A uchei er a kodellel a Jesus e a ta er a rechapostol er ngii a ulterur. A kuk tang a ultngeklii el edei el taem, e tir el rokui a chilitii er sel kesus er a uchei er a kodellel. (Mt. 26:14-16, 47, 56, 75) A Jesus a dimlak el mechas a rengul er aika el tekoi. Ngbai a uchei e ngulemlaoch el kmo aika el tekoi a mo duubech. (Jn. 6:64; 13:21, 26, 38; 16:32) A rebebil el ulemes aika el tekoi a mle sebechir el mesibas. Te locha mlo omdasu el kmo, ‘A lsekum a rechapostol er a Jesus a uaisei a blekerdelir e ngkmal diak el soak el mo teloi er tir!’

18. Ngera el ulaoch a tilaut er a uchei er a lemad a Jesus?

18 Ngera ngmelekoi a bades? Betok el dart el rak er a uchei, e a Jehovah dilu el ngar er a Tekingel el kmo, a Mesias a bo loterur el kirel a 30 el silber el udoud. (Sek. 11:12, 13) Ngta er a kmeed el sechelil a Jesus a mo oterur. (Psa. 41:9) A profet Sekaria a dirrek el dilu el kmo: “Mokodir me lobriid a sib.” (Sek. 13:7) A remedemedemek a rengrir a dimlak el kirir el mesibas er aika el tekoi. Ngbai mle kirel mo mesisiich a klaumerang er tir e le Jesus a uleltaut a ulaoch.

19. Ngera te mtebengii a remedemedemek a rengrir?

19 Kede mesa osisiu el tekoi er chelecha el taem? Chochoi. Chelecha el taem er kid e te ngar ngii a Resioning el mla choitii a klemerang, e mla mo omtok a mera el osisechakl, e melasem el melai er a rechad el mo obengterir. Te omerk a mekngit me a blulak el kirir a Resioning er a Jehovah loeak a news, razio, T.V., me a Internet. Engdi a remedemedemek a rengrir a diak lemesibas er aika el tekoi. Te bai mtebengii el kmo, a Biblia a ulemlaoch el kmo aika el tekoi a mo duubech.​—Mt. 24:24; 2 Pe. 2:18-22.

20. Kede mekera e diak demesibas er tirke el mla choitii a klemerang? (2 Timothy 4:4, 5)

20 Ngera kired el meruul me lak demesibas? Ngkired el blechoel el melisiich er a klaumerang er kid loeak sel deblechoel mesuub er a Biblia, deblechoel meluluuch, e demechesang el meruul er a ureor el Jehovah mla meskid. (Monguiu er a 2 Timothy 4:4, 5.) A lsekum kede oba klaumerang e ngdiak bo louedikel a rengud sel derenges a mekngit el chais el kirir a Resioning er a Jehovah. (Isa. 28:16) A bltkil a rengud er a Jehovah, Tekingel, me a rudam er kid a mo ngosukid me ngdiak demesibas er tirke el mla choitii a klemerang.

21. Alta ruumesingd el chad er chelecha el taem a oltngakl er a klumech el domerk er ngii, engdi ngera sebechel mo ulterekokl a rengud er ngii?

21 A rebetok er a taem er a Jesus a ultngeklii e milsibas er ngii. Me nguaisei, engdi te ngar ngii a ullerrenges er ngii. A ta er tir a chedal a Olbiil er a Rechijudea. Ngdirrek el “betok er a re prist” a mlo oumerang er a Jesus. (Rel. 6:7; Mt. 27:57-60; Mk. 15:42, 43) Ngdi osisiu, a rebetok el miliol er chelecha el taem a oltirakl er a Jesus. E ngerang? E le te medengei e betik a rengrir er a klemerang el ngar er a Biblia. A Tekingel a Dios a kmo: “Ng klou a budech er tirkel betik a rengrir er a llechum, ng diak a ngeral le mesibas er ngii.”​—Psa. 119:165.

CHELITAKL 124 Bo Blechoel Loba Blakerreng

^ par. 5 Ngar sel uleakuchei el suobel, e kede milsaod a eua el uchul me a rechad a milsibas er a Jesus er a ngar er a mong me a uchul me a rechad a mesibas er a rultirakl er ngii er chelecha el taem. Ngar tia el suobel e kede mo mesaod a lmuut el eua el uchul. Kede dirrek el mo mesaod er a uchul me tirke el betik a rengrir er a Jehovah a diak lebechei a ngii di el ngerang me bo lolibas er tir.

^ par. 60 OMESODEL A SIASING: Jesus el omengur el obengkel a Mateus me a rechad er omelai el tax.

^ par. 62 OMESODEL A SIASING: Jesus el oltobed er a rulterau a klalo er a templo.

^ par. 64 OMESODEL A SIASING: Jesus el mengol er a teluo el kerrekar.

^ par. 66 OMESODEL A SIASING: Judas el melungel er a medal a Jesus el mo olterau er ngii.