Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 22

Llomeserreng el Omekrael er a Klengar er Kid

Llomeserreng el Omekrael er a Klengar er Kid

“Le ng RUBAK a meskid a llomeserreng.”​—OSI. 2:6.

CHELITAKL 89 Morrenges e Molengesenges Me Bo Mukngeltengat

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngera uchul me kede rokui el lousbech er a llomeserreng er a Dios? (Osisechakl 4:7)

 A LSEKUM ngmlo kirem el meruul er a klou a ultutelel omelilt e ke locha kmal milluluuch el lolengit er a llomeserreng le ke medengei el kmo kousbech er ngii. (Jak. 1:5) A King Salomon a milluches el kmo: “A llomeserreng a kot el ngar uchei er a rokuil tekoi.” (Monguiu er a Osisechakl 4:7.) Me nguaisei a Salomon a dimlak losaod el kirel a ngii di el bedengel a llomeserreng. Ngika milsaod el kirel a llomeserreng el mlara Jehovah el Dios. (Osi. 2:6) Engdi a llomeserreng el mlara Dios ngmera el sebechel ngosukid el kirel aika el kakerous el mondai el dechelebangel er chelecha el taem? Ngmera el sebechel el ua bo desa er tia el suobel.

2. Ngera ta er a rolel e ngsebechel mo mellomes a rengud?

2 A ta er a rolel e ngsebechel mo mellomes a rengud a sel dosuub e doltaut aike el lullisechakl tirka el terung el lodengelterir a rechad el kmo te kmal mle mellomes a rengrir. A kot e kede mo mesaod er a Salomon. A Biblia kmo “a Dios a milsa Salomon a ngodech el llomeserreng ma sekutaberreng, . . . el diak le metuk er a klungel.” (1 Ki. 4:29) Ongerung e kede mo mesaod er a Jesus el ngii a diak a chad el mo mekesiur a llemesel a rengul. (Mt. 12:42) Te ulemlaoch el kirel a Jesus el kmo: “A klisichel a RUBAK a mo msa llomeserreng, ma klemedengei.”​—Isa. 11:2.

3. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

3 A Dios a milsa Salomon me a Jesus a llomeserreng me a uchul e ngmle sebechir el meskid a ulekrael el kirel a tekoi el domes el kmal meklou a ultutelel. Ngar tia el suobel e kede mo mesaod a edei er ngii: Ngkirel mo tabesul osenged el kirel a udoud, urered, me a dirrek el kired.

TABESUL OSENGED EL KIREL A UDOUD

4. Ngngera mle klekakerous er a Salomon me a Jesus?

4 A Salomon a kmal mle merau e kiliei er a kmal ungil blai. (1 Ki. 10:7, 14, 15) A Jesus a dimlak lebetok a kloklel e dimlak a blil er a bedengel. (Mt. 8:20) Me nguaisei engdi tirka mle tabesul osengir el kirel a klalo le llomeserreng lulebang a mlara Jehovah el Dios.

5. Ngngera el tabesul uldasu a luleba Salomon el kirel a udoud?

5 A Salomon a dilu el kmo a udoud a meskid a ‘osebechakl.’ (Oli. 7:12) A udoud a uchul me ngsebeched el ngmai aike el dousbech me a dirrek el bebil er aike el soad. Me alta Salomon a kmal mle merau engdi ngmle medengei el kmo ngngar ngii a lmuut el meklou a ultutelel tekoi er a klengar er a udoud. El ua tiang, ngdilu el kmo: “A lsekum ng kirem el melilt er a le ungil a chisem ma klou el kerruul, e molilt er a le ungil a chisem.” (Osi. 22:1) A Salomon a dirrek el miltebengii el kmo a rechad el kmal sorir a udoud a diak el deu a rengrir er aike el ngar ngii er tir. (Oli. 5:10, 12) Ngdirrek el milengelechel el kmo lak dotuil a klaumerang er kid er a udoud e le ngsebechel di mereched el nguemed.​—Osi. 23:4, 5.

A osenged el kirel a klalo er tia el beluulechad nguchul me ngdiak denguu a Renged el mo kot er a klengar er kid? (Momes er a parakurab 6-7) *

6. Ngngera el tabesul uldasu a luleba Jesus el kirel a klalo er tia el beluulechad? (Mateus 6:31-33)

6 A Jesus a mle tabesul osengel el kirel a klalo er tia el beluulechad. Nguleldeu a rengul er a kall me a ilumel. (Lk. 19:2, 6, 7) A ta el taem e ngriruul a kot lungil bilong, e tia ta er aike el kot el ongasireng lurruul. (Jn. 2:10, 11) E sel sils er a lemad e nguluubail er a meringelchad el bail. (Jn. 19:23, 24) Me nguaisei engdi ngika dimlak lebechei a klalo me lebo lekot el klou a ultutelel tekoi er a klengar er ngii. Ngdilu er a rubengkel el kmo: “Ng diak a chad el sebechel el mo sibrir a re terul mastang . . . Ng diak el sebechiu el di tang e mesiou er a Dios ma udoud.” (Mt. 6:24) A Jesus ullisechakl el kmo a lsekum e kede nguu a Renged el mo kot e a Jehovah mo oterekeklii el kmo ngngar ngii aike el dousbech.​—Monguiu er a Mateus 6:31-33.

7. Ngmilekera ta el odam e ngmai a klungiolel er a bo loba tabesul uldasu el kirel a udoud?

7 A rebetok er a rudam me a rudos er kid a oltaut a mellomes el ulekrael er a Jehovah el kirel a udoud e mla ngmai a klungiolir er ngii. Molatk er a mesobil lodam el Daniel. Ngdmu el kmo: “Sera kdirk ngeasek e ak ngileltii el kmo sel kot el klou a ultutelel el tekoi er a klengar er ngak a mo mesiou er a Jehovah.” Ngii el ulemekbeot er a klengar er ngii a uchul me ngsebechel lousbech a temel me a duch er ngii el lolengeseu a ureor er a Renged. Ngmelemolem el melekoi el kmo: “Ngkmal sebechek el bleketakl el melekoi el kmo ngkmal diak kuuchel er a renguk er a omelilt er ngak. Merang, nglocha mle sebechel mo betok a ududek a lsekum ak ngileltii tiang el mo kot el klou a ultutelel er a klengar er ngak. Engdi ngmekera udoud e sebechel mtechei a ungil el klausechelei el blak uak? Ngmekera sebechel mtechir a deurreng el kubang le knguu a Renged el mo kot er a klengar er ngak? A udoud a kmal diak bo lokesiur aike el klengeltengat el Jehovah a mla meskak.” Chochoi, ngkmal bleketakl el kmo ngmo uchul a klungioled sel bo doruul el kirel a Jehovah el diak ludoud.

TABESUL OSENGED EL KIREL A URERED

8. Kede mekera medengei el kmo a Salomon a mle tabesul osengel el kirel a urerel? (Olisechakl 5:18, 19)

8 A Salomon a milsaod er a deurreng el denguu sel demeringel loureor el kmo, “ng sengk er a Dios.” (Monguiu er a Olisechakl 5:18, 19.) Ngmilluches el kmo: “Ngngar ngii a klungiolel a bek el meringel el ureor.” (Osi. 14:23NW) A Salomon a mle medengelii a losaod er ngii. Ngika mle chad er a ureor! Ngulemekedechor a blai, millalem a sers er a bilong, mirruul a klebokel el sers me a blil a ralm. Ngdirrek el milekedechor a mats. (1 Ki. 9:19; Oli. 2:4-6) Aika kmal mle meringel lureor, e rirellii el kmal mo dmeu a rengul. Me nguaisei, engdi ngdimlak di le ikakid a msa Salomon a deurreng. Ngika dirrek el mirruul a kmal betok el kirel a Jehovah. El ua tiang, ngika ulemekrael er a okedecherul a templo el kirel omengull er a Jehovah. Tia el ureor a mla er ngii el euid el rak! (1 Ki. 6:38; 9:1) Uriul er a loruul a betok el ureor el kirel a Jehovah me a kuk di klechad e a Salomon a miltebengii el kmo, a ureor el kirel a Jehovah a lmuut el meklou a ultutelel er a ureor er a klechad. Ngdilu el kmo: “Ng mla medung a rokui el tekoi ma ulebongel el tekoi a kmo: Moluu er a Dios e moltaut a llechul.”​—Oli. 12:13.

9. Ngmilekera Jesus e oterekeklii el kmo urerel a dimlak lebo el kot el klou a ultutelel er a klengar er ngii?

9 A Jesus a mle chad er a ureor. Sera lengeasek e nguluureor el chad er a daiksang. (Mk. 6:3) A rechad er a blil a locha kmal uleba omereng el saul el kirel el lolengeseu er tir el mesiou er tia el klou el telungalek er tir. A Jesus a mle cherrungel me ngmle cherrungel lungil a urerel me te betok a locha kmal sorir a klalo lurruul. A Jesus a locha kmal mle dmeu a rengul er a urerel. Me alta ngmle meringel loureor engdi ngdirrek el milleakl a temel kirel omesiungel el mora Jehovah. (Jn. 7:15) Uriul er a bo lemui el taem lomerk er a klumech e ngmilengelechel er a rulerrenges er ngii el kmo: “Lak moureor el kirel a metemall el kall; e bai moureor el kirel a kall el di ngar ngii el diak a ulebengelel.” (Jn. 6:27) E ngar sel Cheldechedechal er a Rois e ngdilu el kmo: “Mongudel a mekreos el klalo el kiriu . . . er a eanged.”​—Mt. 6:19, 20.

Ngmekera lolemolem el tabesul osenged el kirel a urered me a dirrek el omesiunged? (Momes er a parakurab 10-11) *

10. Ngngera el omelsemai a locha bo lechebangel a rebebil el ngar er a urerir?

10 A llomeserreng el mlara Dios a ngosukid el mo tabesul osenged el kirel a urered. Kid a Rekristiano a mosisechakl el kmo ngkired el “meringel loureor . . . , meruul a ungil ureor.” (Efe. 4:28NW) A remerredeled er a ureor a blechoel mtebengii el kmo kede meruul a llemalt e meringel loureor, e locha mo ouchais er kid el kmo ngkmal sorir a rolel a doureor. Nglocha ungil a moktek er kid el mengemanget er a temed loureor e le ngsoad a merredeled a bo lungil a uldesuel el kirir a Resioning er a Jehovah. Engdi uriul e kede locha mo mtebengii el kmo kede mla mo mengemikr a ngerecheled er a telungalek me a dirrek el Jehovah. Ngkired el meruul omelodech me ngmo tabesul a tekoi el doruul.

11. Ngngera ngsilubii a ta er a odam el kirel a bo letabesul osenged el kirel a urered?

11 A kekerei el odam el William a mla mesa er a medal a klungiolel a bo letabesul osenged el kirel a urered. Ngmesaod er a loureor el kirel a ta er a remechuodel el kmo: “[Ngika el odam] a kmal ungil kerebai el kirel a chad el tabesul osengel el kirel a ureor. Ngchad er a ureor e ungil a delongelel ngii me a re okiak er ngii le ngungil loureor. Engdi sel bo lemerek a temel a ureor, e ngmecherei a urerel e mengoit a temel el kirel a telungalek er ngii me a Jehovah. E ke medengei el kmo ngerang? Ngika ta er a kot el dmeu a rengul el chad el kudengelii!” *

TABESUL OSENGED EL KIRED

12. Ngmilekera Salomon e ochotii el kmo ngmle tabesul osengel kirel, e milekera mo diak loba tia el uldasu?

12 A Salomon er a ledirk leblak a rengul el mesiungel a Jehovah e ngmle tabesul osengel el kirel. Ngika er a ledirk kekerei el chad e ngdi mle bleketakl el melekoi el kmo ngngar ngii a lemetitur er ngii me ngullengit a ulekrael er a Jehovah. (1 Ki. 3:7-9) E ngar er a uchelel a omengederederel e ngmiltebengii a kngtil a kldidairreng. Ngmilluches el kmo: “A kldidairreng a ngoikau el mor a tellemall, ma ngarbaberreng a orebetau.” (Osi. 16:18) Ngklengiterreng e le Salomon a uriul e ngdimlak bo loltirakl aika el tekingel. Ngika mlo kedidai a rengul e mlo otngakl a llechul a Dios. El ua tiang, a ta er a llach a kmo a king el chad er a Hebru a diak el kirel el mo “betok a re bechil, . . . ele ng mo meltii a rengul el mo cheroid er a RUBAK.” (Dut. 17:17) Salomon ultngeklii tia el llach e mlo 700 a bechil e 300 a kankiubain er ngii, el betok er tir a milengull a klsuul el chelid! (1 Ki. 11:1-3) A Salomon kele lulemdasu el kmo ngkmal diak bo lemekesakl. Alta ngdiak dodengelii a lulemdasu er ngii engdi kede medengei el kmo a cherengel a taem e a Salomon a mlo chormii a kngtil sel bo decheroid er a Jehovah.​—1 Ki. 11:9-13.

13. Ngera sebeched el suub sel bo dolebedebek er a klengariourreng er a Jesus?

13 A Jesus a mle ngariou a rengul e tabesul osengel kirel. Uchei er a lemei er tia el chutem e ngriruul a betok el ngar omesiungel el mora Jehovah. Ngoeak a Jesus e ‘ngulebeob a ikel rokui el ngar a eanged ma chutem.’ (Kol. 1:16) A Jesus er a lemetecholb e ngmlo sebechel dobedebek aike el rokui el leriruul er a lobengkel a Demal. (Mt. 3:16; Jn. 17:5) Me nguaisei engdi tia el klemedengei er ngii a dimlak lerellii el mo kedidai a rengul. Ngika dimlak a ta longididai er ngii er a rebebil. Ngdilu er a redisaiplo er ngii el kmo ngmlei er tia el chutem el “dimlak le mei el me siungel, e ng bai mlei el me mesiou e odersii a klengar er ngii el olsobel er a re betok el chad.” (Mt. 20:28) Ngdirrek el dilu el kmo ngdiak el sebechel di ngii el remuul a ngerang. (Jn. 5:19) Ngkmal mle ngariou a rengul! A Jesus a kiltmeklii a kmal ungil kerebai el kired el otirakl er ngii.

14. Ngera sebeched el suubii er a Jesus el kirel a mo tabesul osenged el kired?

14 A Jesus ullisechakl er a rubengkel el mo tabesul osengir el kirir. A ta el taem e ngulterekokl a rengrir el kmo: “A chui er a bdelmiu me ng medengei a ildisel a Dios.” (Mt. 10:30) Tia kmal mengelaod er kid, tokubets a lsekum e ngblechoel el mo mekngit a uldesued el kired. Tia belkul a kmo a Dios a ngar ngii a klemeriarreng er ngii er kid, ngomes er kid el kmal mekreos. Ngkmal diak el soad el mo oukerrekeriil er a Jehovah loeak sel bo domdasu el kmo ngdiak derredemelel a mengull er ngii e diak derredemelel a mo kiei el diak a ulebengelel er a beches el blekeradel.

Sel bo lak letabesul osenged el kired e ngsebechel mo uchul e ngdiak dengai a ngera el ileakl el techall me a klengeltengat? (Momes er a parakurab 15) *

15. (a) Ngera el tabesul uldasu a losaod er ngii a The Watchtower el kmo ngkired el mekurulii? (b) El ua desa er sel siasing el ngar er a 24 el llel, ngngera el klengeltengat a diak bo dengai a lsekum e kede di mechesang el melatk er a di kid?

15 A bekord el 15 el rak er a mla me mong e a The Watchtower a dilu el kmo, ngkirel mo tabesul osenged el kired. Ngmelekoi el kmo: “Ngkmal diak el soad el di melatk er kid el luchul e ngmo kedidai a rengud. Ngdirrek el diak el kired el mo omdasu el kmo ngdiak dengerang luchul e ngmo mekngit a uldesued el kired. Ngbai soad el mekurulii a tabesul uldasu el kired, el ngar ngii a tekoi el demeduch er ngii me a tekoi el dengesonges er ngii. A ta el redil Kristiano mesaod el kirel tiang el kmo: ‘Ngak a diak mekngit el chad me a diak kot lungil el chad. Ngngar ngii a kungil er ngii e ngar ngii a kulengesonges er ngii. A rokui el chad a di uaisei.’” * Ngsebechem el mesa klungiolel sel dokurulii a tabesul uldasu el kired?

16. Ngera uchul me a Jehovah omeskid a mellomes el ulekrael?

16 A Jehovah oeak a Tekingel e ngomeskid a mellomes el ulekrael. Ngbetik a rengul er kid e soal a bo el deu a rengud. (Isa. 48:17, 18) Me a olechotel a llomeserreng e dirrek el mo uchul a klou el deuil a rengud, a sel dengai aike el soal a Jehovah el mo kot er a klengar er kid. Sel doruul el uaisei e kede oibngid er aike el mondai el lechebangel a rechad el tir a di melatk a udoud, ureor, me a dirrek el melatk er a di tir. A derta er kid lerellii er a rengul el mo olecholt er a llomeserreng e lerellii a Jehovah el mo dmeu a rengul!​—Osi. 23:15.

CHELITAKL 94 Mereng a Saul el Kirel a Tekingel a Dios

^ A Salomon me a Jesus a kmal mle mellomes a rengrir. A Jehovah milsterir a llemesel a rengrir. Ngar tia el suobel e kede mo mesaod aike el sebeched el suub er a mlukreng el ulekrael er a Salomon me a Jesus el kirel a bo letabesul osenged el kirel a udoud, urered, me a dirrek el kired. Kede dirrek el mo mesaod er a rebebil rudam me a rudos er kid me a rolel e te mla ngmai a klungiolir er a ulekrael er a Biblia el kirel aika el edei el tekoi.

^ Momes er a suobel el “A Rolel e Ngmo Dmeu a Rengum er a Meringel el Urerem” el ngar er A Ongkerongel er a February 1, 2015.

^ Momes er a suobel el The Bible Can Help You Find Joy el ngar er a The Watchtower er a August 1, 2005.

^ OMESODEL A SIASING: A John me a Tom a teru el odam el ngar er a osisiu el ongdibel. A John a mengoit er a klou el temel el mengetmokl er a mlil. A Tom a ousbech er a mlil el obetiterir a rechad el oldingel e mora miting.

^ OMESODEL A SIASING: A John oureor el overtime. Ngkmal diak el soal tomellii a rengul a merredelel. Me sel lolengit er ngii el loureor el overtime, e ngkongei. Ngar tia el osisiu el kesus e a Tom el ta er a ministerial servant a obengkel a ta er a remechuodel el meruul er a shepherding call. A Tom a silodii el mora merredelel er a uchelel el kmo ngngar ngii a bebil el klebesei el lousbech el kirel omengull er ngii el mora Jehovah me ngdiak el sebechel loureor er aikakid el taem.

^ OMESODEL A SIASING: A John a melatk er a di ngii. A Tom el nguu omesiungel el mo ngaruchei er aike el soal a uchul me ngikakid el mla mak a beches el klausechelei lobengterir a rebebil er a bo lolengeseu el renovate er a blil a Assembly.