Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 22

Molemolem el Merael er a “Rael er a Chelledaol”

Molemolem el Merael er a “Rael er a Chelledaol”

“Ng mor ngii a klou el rael er isei . . . Ng rael er a Chelledaol.”​—ISA. 35:8.

CHELITAKL 31 Morael el Obengkel a Dios!

NGAR TIA EL SUOBEL a

1-2. Ngera el klou a ultutelel el omelilt a mle kirir a Rechijudea el kiei er a Babilon el meruul er ngii? (Esra 1:2-4)

 NGTILOBED a tekoi! A Rechijudea el mlo blebaol er a Babilon er a 70 el rak er a mla me mong, a mle sebechir el lmuut el mora belurir er a Israel. (Monguiu er a Esra 1:2-4.) Ngdi ta el Jehovah sebechel kutmeklii tiang. E ngera uchul me kede melekoi el uaisei? A rechad er a Babilon a dimlak lomechei er a rechad el lengiltiterir el mo kelebus er a belurir me lluut el mo remei. (Isa. 14:4, 17) Engdi Babilon a mla mo mechitechut me a beches el merreder a dilu er a Rechijudea el kmo ngsebechir el tuobed er a beluu. Tia uchul me a rebek el chad er a Judea, tokubets a rebdelul a telungalek a mla er ngii omelilt er tir: te mo merael me a lechub e te di kiei er a Babilon. Tia dimlak el beot el omelilt. E ngerang?

2 A rebetok a kmal chudelang me ngdiak el sebechir el rolii tia el kemanget el omerael. E a rebetok er a Rechijudea milechell er a Babilon me ngdi tiakid el klengar a lodengelii. Ngar osengir e a beluu er a Israel a belurir a ruchelir. A rebebil el Chijudea mlo ungilbesrir er a beluu er a Babilon me nglocha meringel er tir a mengoit a ungil delengcheklir me a lechub e ngsiobai er tir e mo kiei er a beluu el diak lodengelii.

3. Ngera el klengeltengat el kirir a reblak a rengrir el Chijudea a mlara Israel?

3 Ngar osengir a Rechijudea el luleba blakerreng, e a klungiaol el bo lengai er a Israel a lmuut el ngaruchei er aike el bo loriid. Sel kot el ngarbab el klengeltengat el bo lenguu a mle kirel omengull er tir. Ngmle ngar ngii a betok er a 50 el templo el mora klsuul el chelid er a Babilon, engdi ngdimlak a templo el mora Jehovah. Ngdimlak olengetongel el mle sebechir a rechad er a Israel el melenget aike el tenget lulengerechir a Llach er a Moses, e dimlak a kleprist el mo melul ngii el tenget. Me a lmuut kung, a rechedal a Jehovah a kmal mle mekesai er a rechad el milengull a klsuul el chelid el dimlak omengull er tir el mora Jehovah me a llechul. Me a rebetok el telael el Chijudea el milengull er a Jehovah a kmal mle sorir el mora belurir el lmuut el mo toketekii a bliochel el omengull.

4. Ngera ngtilbir a Jehovah el mora Rechijudea el lmuut el mora Israel?

4 Alta tia el meringel el omerael er a Babilon el mora Israel a mle bekord el eua el buil, engdi Jehovah tilbir el kmo ngmo dmedaes a ngii di el tekoi el melsemai er a omerollir. A profet Isaia milluches el kmo: “Mkedmeklii a rael er a ked el kirel a RUBAK! Mdedesii a rael er a medideriik el beluu el kirel a Dios er kid! . . . A ikel bukl a di mo moded; ma bedbeduul beluu a di mo meaiu.” (Isa. 40:3, 4) Ka molatk er tiang: Ngklou el rael loeak a medideriik el beluu, me a moded el rael er a delongelel a rois. Ngklengeltengat el kirir a remerael! Ngkmal mo beot er tir el merael er a melemalt el rael er a lolemiakl a rois, ked, me a lechub e ngbukl. Ngdirrek el kmal mo mereched el omerael.

5. Ngera mle ngklel sel okesiul a rael el mlara Babilon el mora Israel?

5 Chelecha el taem, e kede mo medengei a meklou el rael loeak a ngklel me a lechub e ngochur. Tia el okesiul a rael lulluches el kirel a Isaia me ngdirrek el ngar ngii a ngklel. Kede menguiu el kmo: “Ng mor ngii a klou el rael er isei el mo okedongall el kmo, ‘Ng rael er a Chelledaol.’ Ng diak a meruul a klengit el mo merael er ngiil rael.” (Isa. 35:8) Ngera mle belkul tia el telbiil el kirir a rokui el chad er a Israel er tiakid el taem? E ngera belkul el kired er chelecha el taem?

“RAEL ER A CHELLEDAOL” ER A IRECHAR ME CHELECHANG

6. Ngera uchul me tia el rael okedongall el chedaol?

6 “Rael er a Chelledaol”! Tia mera el klebokel el ngklel a rael. Ngera uchul me tia el rael a mle okedongall el chedaol? Ngdiak a basio el kirir a re “meruul a klengit” er a mla lmuut el meteketek el renged er a Israel, el tir a ngii di el Chijudea el meruul a deleboes, mengull a bleob el chelid, me a lechub e ngngii di el oberaod el klengit. Tirka el Chijudea el lmuut el mora Israel a mo “rechedaol el chad” el kirel a Dios er tir. (Dut. 7:6NW) Engdi tia diak lebelkul a kmo, a rechad er a Israel el tilobed er a Babilon a dimlak a belkul loruul omelodech el mo odeuir a rengul a Jehovah.

7. Ngera el omelodech a mle kirir a rebebil Chijudea el meruul? Mosaod.

7 Ngua dulsaod er ngii, oumesingd er a Rechijudea milechell er a Babilon me a rebetok er tir a ullab a uldesuir a rechad er a Babilon me a rolel a loruul a tekoi. Betok el rak er uriul er a lebora Israel a Rechijudea, e a Esra silubii el kmo a rebebil Chijudea mlo becherir a redil el milengull a klsuul el chelid. (Exo. 34:15, 16; Esr. 9:1, 2) Uriul e a Kabernor Nehemia kmal mlo mechas a rengul er a bo lodengei el kmo a rengalek el mlechell er a Israel a diak lodengelii a omelekingir a Rechijudea. (Dut. 6:6, 7; Neh. 13:23, 24) Te mekera tirka el ngalek e suubii el mo betik a rengrir er a Jehovah e mengull er ngii a lsekum te diak lodengei a tekoi er a Hebru, el sel omelekoi luluusbech er ngii el meluches a Tekingel a Dios? (Esr. 10:3, 44) Me a Rechijudea mla er ngii a meklou el omelodech el kirir el meruul, engdi ngmle beot er tir a meruul aika el omelodech er a Israel, el lokekokterir el lmuut el meleketek er a bliochel el omengull er ngii.​—Neh. 8:8, 9.

A 1919 C.E. el mei e a rebetok el miliol el sechal, redil, me a rengalek a mla tuobed er a Kloul Babilon e mla omuchel el merael er a “rael er a Chelledaol” (Momes er a parakurab 8)

8. Ngera uchul me a tekoi el dilubech er a ngar er a mong a kired el mo semeriar el kirel er chelecha el taem? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

8 A rebebil a locha mo melatk el kmo, ‘Tia mera el kora utebengall engdi aika el tekoi el dilubech el mora Rechijudea er a irechar ngngar ngii a belkul el kired?’ Nguaisei, e le kid a ua dorael er a “rael er a Chelledaol.” A dengellitel me a lechub e de “kuk bebil el sib,” me kid a kired el melemolem el merael er a “rael er a Chelledaol,” el ngii obekid el mora baradis er a klereng e ngoikid el mora ike el klengeltengat er a ngar medad el mei lokiu a Renged. b (Jn. 10:16NW) Sera 1919 C.E. el mei e te betok el miliol el sechal, redil, me a rengalek a mla tuobed er a Kloul Babilon, el ngii a cheldellel a rokui el klsuul el klechelid, e mla mo merael er tia el okesiul a rael. Kau a locha ta er tir. Alta tia el rael ulebok er a 100 el rak er a mla me mong, engdi a ureor el mengetmokl er ngii ulemuchel er a betok el dart el rak er uchei.

MENGETMOKL ER A RAEL

9. A doltirakl er a Isaia 57:14, e ngoeak a ngera el rolel e ngmla er ngii omengetmokl er a “rael er a Chelledaol”?

9 A Jehovah ulterekeklii el kmo ngchirroid a ngii di el tekoi el mo melsemai er a omerollir a Rechijudea el lmuut el mora Israel. (Monguiu er a Isaia 57:14.) E kuk mekera el kirel a “rael er a Chelledaol” er chelechang? Betok el dart el rak er a uchei er a 1919, e a Jehovah uluusbech er a rechad el milluu er ngii el mo mengetmokl er a rael el tuobed er a Kloul Babilon. (Momekesiu er a Isaia 40:3.) Ngmle kirir el meruul a ileakl el ureor er omengetmokl me bo lsebechir a remelemalt a rengrir el chad el tuobed er a Kloul Babilon e mo soiseb er a baradis er a klereng, el ngii sel bla lluut el meteketek er ngii a bliochel el omengull el mora Jehovah. Ngera mle uldimukl er tia el ureor er omengetmokl? Morriter a bebil er ngii.

Ngmla mo betok el dart el rak el rechad el meluu er a Dios olengeseu el mengetmokl er a rael el tuobed er a Kloul Babilon (Momes er a parakurab 10-11)

10-11. Ngera ngmla rullii a printing me a oidel a Biblia el kirel a berkel a klemedengei er a Biblia? (Dirrek el momes er a siasing.)

10 Printing. Uchei er a rak er a 1450, e te di milluches a copy er a Biblia. Tia el ureor a uluusbech er a klou el taem, me ngii a di mle kesai a copy er a Biblia e kmal mle meringel a cheral. Engdi sera lebo er ngii a mesil el print e ngmlo sebechir el loltobed e merous a betok el copy er a Biblia.

11 Oliuid. A Biblia mla er ngii el di tekoi er a Latin el betok el rak, e di rengar ngii a skulir el chad a sebechir el mo medengei a tekoi er a chelsel. Sera lebo lebeot a de print e a rechad el milluu er a Dios a mlo meringel loureor el oliuid er a Biblia el mora omelekoi el lullekoi a rechad er a beluu. Me a remenguiu er a Biblia mle sebechir el omekesiu aike el lullisechakl a remengeteklel a klechelid er aike el mera el lolisechakl a Biblia.

Rechad el meluu er a Dios ullengeseu el mengetmokl er a rael el tuobed er a Kloul Babilon (Momes er a parakurab 12-14) c

12-13. Mosaod a rolel a remedemedemek a rengrir el milsuub er a Biblia er a chelsel aike el rak er a 1800, a ullecholt a klsuul el osisechakl.

12 Ngeso er a omesubel a Biblia. A rechad el mle kerekikl el mesuub er a Biblia a siluub a kmal betok er a omengiuir er a Tekingel a Dios. E a remengeteklel a klechelid a kmal mle kesib a rengrir le te uluuchais er a rechad aike el lesiluub. El ua tiang, ngar er a chelsel aike el rak er a 1800 e a remedemedemek el chad a ulemuchel loltobed a tract el uluuchais a klsuul osisecheklel a re ikelesia.

13 Sera bekord 1835 e a ta el chad el meluu er a Dios el Henry Grew a ultebedii a tract el mesaod er a blekerdelir a rulekoad. Nguleak a Bades e ngulechotii el kmo a diak lemetemall el klengar a sengk er a Dios ngdiak demechell lobang, el ua lolisechakl oumesingd el ikelesia. Sera 1837 e a chad er a klechelid el George Storrs a miltik er a copy er tia el tract er a train. Ngchiliuii e mlo ulterekokl a rengul el kmo ngmla mo medengelii a kmal klou a ultutelel el klemerang. Me ngmle soal louchais er a rechad er a tekoi el bla lesubii. Sera 1842 e ngultobed a cheldecheduch el mengai er tia el dai, “A Ker a Kmo, A Remekngit Te Diak el Metemall a Klengar er Tir?” A osisecheklel a George Storrs a ngar ngii a lerirellii el mora kekerei el chad el Charles Taze Russell.

14. Ngoeak a ngera el rolel e a odam el Russell me a rubengkel a ngilai a klungiolir er a ureor er omengetmokl lurruul er a ngar er a mong? (Dirrek el momes er a siasing.)

14 Ngoeak a ngera el rolel e a odam el Russell me a rubengkel a ngilai a klungiolir er a ureor er omengetmokl lurruul er a ngar er a mong? Ngar omesubir e ngmle sebechir lousbech aike el babier me a tracts el kirel a Biblia me a kakerous el oidel a Biblia, el lekiltmokl er a uchei er tir. Te ngilai a klungiolir er a research er a Biblia lurruul a Henry Grew, George Storrs, me a relmuut el bebil. Odam el Russell me a rubengkel a dirrek el lullengeseu er tia el ureor er omengetmokl loeak a loltobed a betok el babier me a tract el mesaod aike el lolekoi a Biblia.

15. Ngera el meklou a ultutelel el tekoi a dilubech er a 1919?

15 A 1919 e a Kloul Babilon a mlo diak a klisichel er a rechedal a Dios. Tiakid el rak e ngmlo er ngii a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou,” el outkeu er a remedemedemek el chad el mei er tia el dirk ulebok el “rael er a Chelledaol.” (Mt. 24:45-47) A ureor er omengetmokl lurruul er a ngar mong a ngilsuterir a rechad el mo merael er tia el rael e menglou a klemedengei er tir er a moktek er a Jehovah. (Osi. 4:18) Ngdirrek sebechir el remuul a klengar er tir el mo kiei lotirakl a soal a Jehovah. A Jehovah kmal diak longerechir er a rechedal me di leta leruul aika el rokui el omelodech. E ngbai mla mekokil lomekllomes er a rechedal. (Momes er a baks el “ Jehovah Mekekokil Lomekllomes er a Rechedal.”) Ngkol uangerang el deurreng a bo dobang sel bo lsebeched lodeuir a rengul a Dios er kid el ngar er a bek el tekoi el doruul!​—Kol. 1:10.

NGDIRK BLOK A “RAEL ER A CHELLEDAOL”

16. Sera 1919 el mei e ngngera el ureor er a maintenance a mla meketmokl er a “rael er a Chelledaol”? (Isaia 48:17; 60:17)

16 A rokui el rael ousbech el de maintain. Sera 1919 el mei ngdirk melemolem a ureor er a “rael er a Chelledaol,” me bo lsebechir a rebetok el chad el tuobed er a Kloul Babilon. Tia el beches el telutk el blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou a mle meringel loureor me a 1921 e te ultebedii a babier er omesubel a Biblia lolengeseu er a rebeches el mo medengei a klemerang er a Biblia. Tia el babier el The Harp of God a mirrous a bekord el elolem el miliol el copy er ngii el ngar er a 36 el omelekoi, me a rebetok a silubii a klemerang loeak ngii. E kid a dirk ngiluu a beches el babier el kirel omesubel a Biblia lobengterir a rechad el Mkiei el Mo Cherechar! A Jehovah ousbech er a cheldebechelel er chelecha el uriul sils lomesterir a rechad a okelel a reng, el lolengeseu er kid el rokui el melemolem el merael er a “rael er a Chelledaol.”​—Monguiu er a Isaia 48:17; 60:17.

17-18. A “rael er a Chelledaol” ngngoikid el mo er?

17 Ngsebeched el melekoi el kmo sel ta lekengei a chad el mo mesuub er a Biblia, e ngmo er ngii a techellel el me merael er a “rael er a Chelledaol.” A rebebil a di merael er tia el rael el telkib e choitii. A rekuk bebil a mla remuul a rengrir el mo melemolem el merael er tia el rael el dimerekmo lebo er sel kirir el mo er ngii. Tiang ker?

18 A “rael er a Chelledaol” a ngoititerir tirke el oba omelatk el mora eanged el mora “Baradis ra Dios” el ngar er a eanged. (Och. 2:7, BT) E a “rael er a Chelledaol” a ngoititerir tirke el oba omelatk el di kiei er tia el chutem el mora chelerrungel er a ulebengelel a ta el telael el rak. A lsekum ke merael er tia el rael, e lak momes el beduluriul. E lak mtuobed er ngii el dimerekmo mrekir omerollem el mora beches el blekeradel. Ngurungulam el kmo, di bo lungil omerollem.

CHELITAKL 24 Be Mngasech er a Rois er a Jehovah

a A Jehovah ulemekedong er sel okesiul a rael er a Babilon el mora Israel el kmo, “Ng rael er a Chelledaol.” A Jehovah ngmla tometemii a rael el kirir a rechedal er chelecha el taem er kid? Nguaisei! Sera 1919 C.E. el mei e a rebetok el miliol el chad a mla tuobed er a Kloul Babilon e mla omuchel el merael er a “rael er a Chelledaol.” Kid el rokui a kired el melemolem el merael er tia el rael el dimerekmo debo er sel kired el mo er ngii.

c OMESODEL A SIASING: Odam el Russell me a rubengkel lousbech aike el babier el kirel a Biblia el mileketmokl er uchei er tir.