Skip to content

Skip to table of contents

“Mocherar a Klemerang e Lak Molterau er Ngii”

“Mocherar a Klemerang e Lak Molterau er Ngii”

“Mocherar a klemerang e lak molterau er ngii, me a dirrek el llomeserreng, me a omellach me a sekutaberreng.”​—OSISECHAKL 23:23, NW.

CHELITAKL: 94, 96

1, 2. (a) Ngera kot el mekreos el tekoi er a klengar er kau? (b) Ngera el klemerang el tekoi a dongreos, e ngera uchul? (Momes aike el siasing er a uchelel a suobel.)

 NGERA kot el mekreos el tekoi er a klengar er kau? Kid el chedal a Jehovah, a omes er a deleuill er kid lobengkel el kmal mekreos. Ngkmal diak dekengei el lomtechei er ngii er a ngii di el ngerang. Kede dirrek el mengreos er a klemerang er a Biblia, e le tiaikid a uchul me ngsebeched el mo sechelil a Jehovah.​—Kolose 1:9, 10.

2 A Jehovah a Kot el Ngarbab el Sensei er kid, el olisechakl er kid a betok el mekreos el klemerang er a Tekingel el Biblia. Ngolisechakl er kid er a klungel a ultutelel a ngklel e ouchais er kid el kirel a ungil el blekerdelel. Ngsubedid el kmo ngkmal betik a rengul er kid el uchul me ngkilengei er a betik er a rengul el Ngelekel el Sechal el mo mad el kired. A Jehovah a olisechakl er kid el kirel a Renged el longedereder er ngii a Mesias. Ngmeskid a omelatk el kirel a ngar medad el klebesei, alta e kede ngellitel el oba omelatk el mora eanged me a lechub e kede “kuk bebil el sib” el mo kiei er a Baradis el chutem. (Johanes 10:16NW) A Jehovah a olisechakl er kid er a rolel a klengar el kired el kiei loltirakl er ngii. Me kede omes aika el klemerang el tekoi el mekreos e le ngosukid el mo kmeed er Ngika el Ulemeob er kid, e uchul e ngar ngii a moktek er a klengar er kid.

3. A Jehovah, ngmengerechir er kid el mo omechar er a klemerang?

3 A Jehovah a bekururau el Dios. Ngkmal bekururau a uchul me ngtilengetengii a klengar er a Ngelekel el Sechal el kired. Sel lesa chad el melasem losiik er a klemerang, e ngosuir ngii el chad el mo metik er ngii. Ngkmal diak longerechir er kid el mo omsa udoud el mo suubii a klemerang. A ta el taem, e a chad el ngklel a Simon a ulemsa Petrus a udoud el mle soal lomechar er a klisiich el mo omesterir a rechad a chedaol reng. Me a Petrus a silodii el kmo ngmle cheleuid a uldesuel e dilu el kmo: “A silber er kau lobengkem el nguemed, e komdasu el kmo a ngat ra Dios a sebechel mengai ra udoud.” (Rellir 8:18-20, BT) Me ngera belkul a tekoi el ‘mecherar a klemerang’?

NGERA BELKUL A TEKOI EL ‘MECHERAR A KLEMERANG’?

4. Ngera kede mo suubii el kirel a klemerang el ngar tia el suobel?

4 Monguiu er a Osisechakl 23:23, NW. * (Momes er a footnote) Kede ousbech er a blakerreng el mo suubii a klemerang er a Biblia. E ngar ngii a bebil el tekoi el mo kired el mengoit. E a uriul er a ‘docherar a klemerang’ el belkul a kmo kede suubii a klemerang, e ngkired el mo kerekikl me lak ‘doterur’ el belkul a kmo kede choitii. Me ngmekera ‘domechar’ er a klemerang er a Biblia? E tiang tela cheral? A nger er aika el ker a mo ngosukid el lmuut el mo mengreos er a klemerang, e rullid el mengal mo chetid el choitii. Kede mo medengelii a uchul me a klemerang el mlara Jehovah a lmuut el mekreos er a ngii di el tekoi.

5, 6. (a) Ngmekera domechar er a klemerang el diak dousbech a udoud? Mosaod. (b) Ngmekera klemerang e mo uchul a klungioled?

5 A klemerang el tekoi a kmo a klalo el di tada a diak lebelkul a kmo ngdiak a ngera el derellii e nguu. A tekoi er a Hebru el loliuid er ngii er a Osisechakl 23:23 el “mocherar” a osisiu a belkul ngii me a tekoi el “nguu.” Aika el eru el tekoi a ochotii el kmo a chad a kirel ngar ngii a lerellii me a lechub e ngchemoit me bo lsebechel nguu a kmung ngerang el lomes er ngii el klou a ultutelel. Ngsebeched el mo medengelii a rolel e kede nguu a klemerang, sel dolatk er tia el tekoi el kmo, ngar ngii a di tada el tuu el ngar a makit. Me tiang belkul a kmo aika el tuu a di ngii el mei er bebul a tebel er a blid? Ngdiak, kid a kired el mora makit el mo ngmai el mei er a blid. Me alta e aika el tuu a di tada, engdi kid a dirk kired el mo melai el mei. Me ngdi osisiu, ngdiak dousbech a udoud el omechar er a omesubed el kirel a klemerang, engdi ngar ngii a tekoi el kired el meruul e dirrek el ngar ngii a tekoi el kired el mengoit me denguu.

6 Monguiu er a Isaia 55:1-3. A tekoi el ledilu Jehovah a olengeseu er kid el mo medengelii a belkul a tekoi el mocherar a klemerang. Ngar aika el bades e a Jehovah a omekesiu er a tekingel el klemerang el mora ralm me a milk me a bilong. Ngdi ua mekelekolt el ralm el rullii a chad el meched a rengul el kmal mo ungil, me a klemerang me ngdirrek el rullid el mo ungil a rengud. E di ua milk el rullii a ngalek el mukeroul el mo mesisiich a bedengel, me a klemerang er a Biblia a rullii a deleuill er kid me a Jehovah el lmuut el mo mesisiich. A Jehovah a dirrek el omekesiu er a tekingel el ua bilong. E ngera uchul? A Biblia a mesaod el kmo a bilong a rulleterir a rechad el mo dmeu a rengrir. (Psalm 104:15) Me a lsekum a Jehovah a dmu er kid el kmo “mngai a bilong” e ngmesubed er kid el kmo sel doltirakl a ulekrael er ngii er a chelsel a klengar er kid, e ngmo dmeu a rengud. (Psalm 19:8) A Jehovah a ousbech aika el okesiu el ngosukid el mo medengelii a rolel e ngmo uchul a klungioled sel dosuub e doltaut er a klemerang. Me chelechang e bo dosaod a eim el tekoi el kired el chemoit me bo el sebeched el mecherar a klemerang.

NGERA EL TEKOI CHO BLA MCHOIT E MECHERAR A KLEMERANG?

7, 8. (a) Ngera me kede ousbech a taem el mesuub el kirel a klemerang? (b) Ngera el tekoi a lechiloit a ta el ngalek er a skuul? E ngera dilubech?

7 Taem. A chad a ousbech a taem el mo orrenges er a klumech el kirel a Renged, e menguiu er a Biblia me aike el babier el mesaod el kirel, e mesuub er a Biblia lobengterir a Resioning er a Jehovah, e mengetmokl er ngii el mora miting er kid, e dirrek el mora ika el miting. Me a bo doruul aika el rokui el tekoi e ngkired el ousbech a taem el mle sebeched lousbech el kuk meruul a bebil el ngii a diak lsal meklou a ultutelel tekoi. (Monguiu er a Efesus 5:15, 16.) Ngua ngera klemengetel taem a dousbech er ngii el suub aike el uchetemel a klemerang er a Biblia? A derta el chad a kakerous a blekerdelir. Engdi ngdiak a telkelel a taem el dousbech el mesuub el kirel a llemesel a rengul a Jehovah, me a rolel, me aike el tekoi el bla leruul. (Rom 11:33) Sel kot el Watch Tower el tilobed a ulemekesiu er a klemerang el mora “kekerei el bung” el mesaod el kmo: “Lak di lungilbesul a rengum er a di chimo el bung er a klemerang. A lsekum a ta el chad a mlo ungilbesul er a rengul er a chimong, e nglocha mo diak el osiik. Me mluut el mo blak a rengum losiik a lmuut el betok.” Me ngungil a di lekid loker el kmo, ‘Ngua ngera ildisel el tekoi a bla ksuub el kirel a Jehovah?’ A lsekum kede melemolem el kiei el mo cherechar, e ngdirk ngar ngii a lmuut el betok el kired el mesuub el kirel a Jehovah. Me chelechang, e ngkmal klou a ultutelel el dousbech a temed el mesuub a lmuut el betok el sebeched el suub. Tiaikid a tekoi el dilubech el mora ta el chad el mirruul uaisei.

Ngkmal klou a ultutelel el dousbech a temed el mesuub a lmuut el betok el sebeched el suub el kirel a Jehovah

8 A Mariko, * (momes er a footnote) el kekerei el redil er a Siabal a millukl el mora Merikel el mora skuul er a New York City. A ta er a taem e a pioneer el odos a milsaod er a ungil chais el mo er ngii er a blil. A Mariko a mla er ngii a klechelid er ngii, engdi ngulemuchel el mesuub a Biblia lobengkel ngika el odos. Ngkmal mlo soal a tekoi el losuub me ngullengit el mo mesuub el eru el taem er a ta el sandei. Alta e ngkmal mle mechesang er a skulel me a urerel, engdi ngdi mle mereched el mo omais el mora miting er a ongdibel. Ngmlo diak el sal teloi a omilil me bo lsebechel mo klou a temel el mesuub el kirel a klemerang. Me ngokiu aike el tekoi el lechiloit e ngmilekurulii a kmes el deleuill er ngii me a Jehovah, me ngdi mle chelsel a ta el rak e ngmlo metecholb. E a elolem el buil er a uriul, el ngar er a rak er a 2006, e ngulemuchel el mesiou el pioneer, e chelechang e ngdirk pioneer.

9, 10. (a) Ngmekera omesubed el kirel a klemerang e ngodechii a uldesued el kirel a tekoi er a kerruul? (b) Ngera el tekoi a lechiloit a ta el kekerei el redil, e uangera uldesuel el kirel?

9 Tekoi er a kerruul. Nglocha mo kired el choitii a ungil lurered el mesuk a betok el udoud a lsekum ngsoad el mesuub er a klemerang. El ua tiang, a Petrus me a Andreas a mle chad er a omenged, engdi sel taem el Jesus a ulemekedong er tir el mo disaiplo er ngii, e te chilitii a urerir er a omenged. (Mateus 4:18-20) Engdi tiang a diak lebelkul a kmo me sel msubii a klemerang e ke choitii a urerem. E le chad a dirk kirel loureor e omekerreu er a telungalek er ngii. (1 Timothy 5:8) Engdi sel msubii a klemerang, e sel rolel omomdasu el kirel a tekoi er a kerruul a mengodech. Ke mo medengei el kmo ngera lmuut el meklou a ultutelel er a klengar. A Jesus a dilu el kmo: “Lak mongudel a mekreos el klalo el kiriu er tial beluulchad.” Ngbai melisiich er kid el kmo: “Bai mongudel er a eanged.” (Mateus 6:19, 20) Tiaikid a blekeradel el lerirellii a ta el kekerei el redil el Maria.

10 A Maria a mle soal lousekool a golf er sera dirk lekekerei el ngalek. E ngar a high school e ngkmal mirrael el lmuut el mo meduch. Ngkmal mlo meduch me ngiluu a scholarship el mora university. Me a moktek er a Maria a mle soal el mo ta er a kot el meduch el lousekool a golf, e dirrek el mo betok a ududel. Engdi ngulemuchel el mesuub er a Biblia. Ngkmal mlo soal a tekoi el lulsuub e ulemuchel el oltaut er a klengar er ngii. Ngdilu el kmo, “A cherengel a taem el kulodech er a uldesuek me a rolel a klengar er ngak el mo oltirakl a omellach er a Biblia, e ngmengal mo dmeu a renguk.” Ngmlo melechesuar el kmo ngmeringel er ngii a lsekum ngmelemolem er tia el urerel el ousekool a golf me a dirrek el deleuill er ngii lobengkel a Jehovah. (Mateus 6:24) Me ngtilbir el mo diak lousekool a golf e bai ngileltii a lmuut el ungil tekoi. Me chelechang e ngmesiou el pioneer e melekoi el kmo “ngkmal dmeu a renguk e le ngar ngii a belkul a klengar er ngak.”

A Jesus a tilbir el kmo kede mo ngmai a lmuut el betok el klengeltengat el kuk betok er aike eltekoiel durriid el klemerang a uchul

11. Ngera sebechel mo duubech er a deleuill er kid me a rebebil sel desuubii a klemerang?

11 A deleuill er kid me a rebebil. Sel domuchel loltaut aike el tekoi el desuub er a Biblia, e a deleuill er kid me a resechelid me a rechad er a blid a locha mo mengodech. A Jesus a ngosukid el mo medengelii a uchul er sera loluluuch el kirir a rultirakl er ngii el kmo: “Mongedaol er tir el mo chedam el okiu a klemerang; a tekingem a klemerang.” (Johanes 17:17, NW, footnote) Me a ‘dongedaol’ a dirrek el belkul a kmo kede “meleakl.” Me sel domuchel el mo oltaut aika el klemerang er a klengar er kid, e kede mocha meakl er tia el beluulechad e le kid el mo oltirakl a omellach el ngar er a Biblia. Me alta e kede melasem el meruul a ungil deleuill er kid me a resechelid me a rechedad, engdi a rebebil a locha mo diak el lsal sorir kid me a rebebil a locha mo omtok er tia el beches el klaumerang er kid. E tiang a diak lemechas a rengud er ngii el tekoi. A Jesus a dilu el kmo: “Mar chad ra blil a chad a mo cherrouel.” (Mateus 10:36, BT) Ngdirrek el tilbir el kmo kede mo ngmai a lmuut el betok el klengeltengat el kuk betok er aike el tekoi el durriid el klemerang a uchul!​—Monguiu er a Markus 10:28-30.

12. Ngera el tekoi a lechilitii a ta el chad er a Judea el kirel a klemerang?

12 Chelsel a klengar er a ta el chad er a Judea el Aaron, e nguluumerang el kmo ngmle mekngit a domekedong er a ngklel a Dios. Engdi ngkmal mle soal el mo medengei a klemerang el kirel a Dios. A ta er a klebesei, e a ta el Sioning a ulechotii er ngii el kmo a lsekum ngodak a vowels er aike el kleua el consonants er a tekoi er a Hebru er a ngklel a Dios, e ngmo sebeched el melekoi er ngii el “Jehovah.” A Aaron a kmal mlo ungil a rengul er a lesubii tiang me ngmlo er a blil a ongdibel el mo ouchais er tirke el rabbi! Ngulemdasu el kmo te mo ungil a rengrir el suubii a klemerang el kirel a ngklel a Dios, engdi ngbai dimlak. Te bai millub er ngii e uldikii. A telungalek er a Aaron a dirrek el mlo chetirir ngii engdi tiang a dimlak leterebengii me lak lluut el mesuub a betok el kirel a Jehovah. Me ngmlo ta er a Sioning er a Jehovah e mle blak a rengul mesiou er a Jehovah er a klengar er ngii. Me kid me ngdirrek el sebeched el mo medengei el kmo nglocha mo mengodech a deleuill er kid me a rebebil sel desuubii a klemerang.

13, 14. Ngera el omelodech a kired el meruul er a rolel a domdasu e doruul a tekoi sel desuubii a klemerang? Mosaod.

13 Diak el klikiid luldasu me a omeruul. Sel desuubii a klemerang e domuchel el kiei loltirakl a omellach er a Biblia, e ngmo kired el kongei el melodech a uldesued me a omerelled. A apostol el Petrus a milluches el kmo: “El uar bekongesenges el ngalek, e lako moltirakl a ikel ngibes er kemiu er sera le direkak modengei.” Ngdirrek el dilu el kmo: “Bo mchedaol ra ikel bek lomerelliu.” (1 Petrus 1:14, 15, BT) Ngar a Korinth er a irechar, e a rebetok a di mirruul a deleboes. Me tirke el kiliei er isei a mle kirir el meruul a meklou lomelodech er a klengar er tir me bo lsebechir el klikiid er a osengel a Jehovah. (1 Korinth 6:9-11) Me chelecha el taem, e a rebetok a dirrek el meruul a osisiu lomelodech sel lesubii a klemerang. A Petrus a milluches el kirel tiang el kmo: “A ngar a mong e kom mirruul a ikel di sorir a re Chisentael el meruul. Kom mle kelekall el meruul a de merur er ngii el tekoi, e di blekall er a deleboes, e di cheltelaol, e ngar a ulekeangel el omilil, ma omilil el omelim, ma mekull el omengull el bleob el chelid.”​—1 Petrus 4:3.

14 A Devynn me a Jasmine a mle betok el rak el di lolim a rrom. Alta e a Devynn a kmal mle meduch el chad er a bookkeeping, engdi ngdimlak lsebechel mo ultebechel a urerel el omelmil er a rrom a uchul. A Jasmine a ble lodengelii a rebetok el kmo ngkmal bekongesengasech a rengul e soal lokoad. A ta er a klebesei e ngmle cheltelaol e metik er a reteru el missionari el Sioning er a Jehovah er a rael. Te kilengei el mo mesuub a Biblia lobengkel. Engdi sera lebo er a blirir er a ongingil el sandei, e ngii me a Devynn a di diul cheltelaol. Tirkang a dimlak loumerang el kmo tirka el missionari a mera el mora blirir. Me sel ongingil el taem el lebong e ngmle ngodech a blekeradel. A Jasmine me a Devynn a mle kltmokl el omuchel el mesuub a klemerang er a Biblia, e di mle mereched el mo oltaut aike el losuub. Ngdi mle chelsel a 3 el buil e ngmlo diak lolim a rrom, e a uriul e te mlo mekur a chebechiielir. A rebetok el chad er a belurir a mlo mtebengii el kmo a Jasmine me a Devynn a mla melodech a blekerdelir, me te dirrek el mlo omuchel el mesuub a Biblia.

15. Ngera ta er a kot el meringel el rolel a omelodech el derellii el klemerang a uchul, e ngera uchul?

15 A siukang me a omeruul el diak loldeu er a rengul a Dios. A ta er a kot el meringel el rolel a omelodech el doruul er ngii a mo diak deteloi a siukang me a omeruul el diak lodeuir a rengul a Jehovah. Ngmo lmuut me a lsekum a rebebil a suubii el mo medengelii a uldesuel a Jehovah el kirel aika el tekoi, engdi ngdirk meringel er tir el mo diak loruul. Te bekikl a uldesuir a rechad er a blirir me a rechad er a urerir me a lechub a resechelirir. Te medengei el kmo a rechad a blechoel mesisiich a uldesuir el kirel a bebil siukang, el ua uldasu el kirel a omengull el mora remla mad el chederir. (Duteronomi 14:1) Me ngera sebechel ngosukid el mo meruul a meklou a ultutelel el omelodech? Ngsebeched el mesuub el kirel a blekerdelir a rechad er a ngar a mong el millodech a blekerdelir er sera lesubii a klemerang, el ua tirke el Kristiano er a Efesus er a irechar.

16. Ngera el tekoi a lechiloit a rebebil el chad er a Efesus?

16 Ngar a beluu er a Efesus er a irechar, e ngmle blekerdelir a rechad el lousbech a tekoi er a olai. Te milekera tirka el chad er a olai er a uriul er a bo el Kristiano? A Biblia a mesaod el kmo: “Te betok er tirkel uluuelai a uldekdak a babier er tir e sileseb er mederir a re chad. Tuldak a cheral ngiil babier me ng mle 50,000 el silber el udoud. Ng mle ua isei el mesisiich el oberk a tekingel a Rubak e mengal mirrael el mo mesisiich.” (Rellir 19:19, 20) Tirka el blak a rengrir el Kristiano a kilengei el chemoit aika el meringel a cheral el babilengir, me a Jehovah a ulemekngeltengat er tir el kirel a omerellir.

Ngera el tekoi cho bla mchoit me bo lsebechem el mesuub er a klemerang?

17. (a) Ngera bebil tekoi el bla dechoit me denguu a klemerang? (b) Ngera el ker a bo donger er a ongingil el suobel?

17 Me kau, ngera el tekoi cho bla mchoit me bo lsebechem el mesuub er a klemerang? Kid el rokui a kongei el mengoit a temed el kirel a klemerang. A rebebil er kid a chiloit a techall el mo merau. E a deleuill er kid me a rebebil a locha mlengodech. E a rebetok er kid a milsmechokl a uldesuir me a omerellir e mla oltngakl a siukang me a omeruul el diak loldeu er a rengul a Jehovah. Engdi ngulterekokl a rengud el kmo a klemerang er a Biblia a lmuut el mekreos er a ngii di el tekoi el dechiloit. A klemerang er a Biblia a uchul me ngsebechel el mo er ngii a kmes el deleuill er kid me a Jehovah, el ngii a kot el klou a ultutelel tekoi er a klengar er kid. Me sel dolatk aike el rokui el klengeltengat el dengai el klemerang a uchul, e ngkmal meringel er kid el mo medengelii sel uchul me a chad a di kongei el ‘oterur.’ Tiang ngmekera mo uaisei? E mekera e mo diak derellii a chouaitia el oberaod el tekoi? Aika el ker a bo donger er a ongingil el suobel.

^ Osisechakl 23:23, NW: “Mocherar a klemerang e lak molterau er ngii, me a dirrek el llomeserreng, me a omellach me a sekutaberreng.”

^ A bebil el ngakl a mlengodech.