Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 45

Molemolem el Kaiuecholt er a Diak Lemengodech el Bltikerreng

Molemolem el Kaiuecholt er a Diak Lemengodech el Bltikerreng

“Molecholt er a diak lemengodech el bltikerreng me a klechubechub el mora tang me a tang.”​—SEK. 7:9, NW.

CHELITAKL 107 Rolel a Bltikerreng

NGAR TIA EL SUOBEL *

1-2. Ngera uchul me ngkired el kaiuecholt er a diak lemengodech el bltikerreng?

NGAR ngii a ungil luchul e ngkired el kaiuecholt er a diak lemengodech el bltikerreng. Ngera bebil er ngii? Molatk er a rolel e tia el osisechakl onger er tia el ker: “Lak mchitii a blakerreng * ma bekelatkerreng . . . Cho bo mua isei e ke mo ungil er a rengul a Dios el mo ungil er a rengul a chad.” “Ngmo klungiolel a chad a loba diak lemengodech el bltikerreng.” “Ngike el oltoir er a llemalt me a diak lemengodech el bltikerreng a mo metik er a klengar.”​—Osi. 3:3, 4; 11:17, NW, ftn; 21:21, NW.

2 Aika el osisechakl a meskid a edei el uchul me ngkired el olecholt er a diak lemengodech el bltikerreng. A kot e kede mo mekreos er osengel a Dios a dolecholt er a diak lemengodech el bltikerreng. Ongerung, ngmo klungioled a doruul el uaisei. El ua tiang, sel dolecholt er a diak lemengodech el bltikerreng e ngmo uchul a diak el mengemed el klausechelei er kid me a rebebil. E a ongedei, ngmo uchul a diak a ulebengelel klengeltengat el ngii a uldimukl er a diak a ulebengelel klengar. Chochoi ngngar ngii a ungil luchul e kede oltirakl er tia el uleklatk er a Jehovah el kmo: “Molecholt er a diak lemengodech el bltikerreng me a klechubechub el mora tang me a tang.”​—Sek. 7:9, NW.

3. Ngera el ker a bo donger er tia el suobel?

3 Ngar tia el suobel e kede mo onger aika el eua el ker: Ngkired el olecholt er a diak lemengodech el bltikerreng el mora rua techang? Ngera sebeched el suub er a babier er a Ruth el kirel a diak lemengodech el bltikerreng? Kede mekera e olecholt er a diak lemengodech el bltikerreng er chelecha el taem? Ngera el klungiaol a mo er tirke el lolecholt er a diak lemengodech el bltikerreng?

NGKIRED EL OLECHOLT ER A DIAK LEMENGODECH EL BLTIKERRENG EL MORA RUA TECHANG?

4. Kede mekera e oukerebai er a Jehovah el olecholt er a diak lemengodech el bltikerreng? (Markus 10:29, 30)

4 Ngua desilubii er sel uleak uchei el suobel, a Jehovah di olecholt er a diak lemengodech el bltikerreng el mo er tirke el betik a rengrir er ngii e mesiou er ngii. (Dan. 9:4) Kid el ‘cheleoch el ngelekel a Dios’ a soad el “melasem el mo ua ingii.” (Efe. 5:1) Seikid a uchul me ngurunguled el mo olecholt er a diak lemengodech el bltikerreng el mora rudam me a rudos.​—Monguiu er a Markus 10:29, 30.

5-6. A tekoi el “blakerreng” ngsebeched el mesaod er ngii el ua ngerang?

5 Kom locha mo kongei el kmo, sel bo dungil medengelii a belkul a diak lemengodech el bltikerreng e kede mo ungil lolecholt er ngii el mora rudam me a rudos er kid. Me domekesiu er a diak lemengodech el bltikerreng er a belkul a blakerreng el lousbech er ngii a rechad, me bo lsebeched el lmuut el mo ungil medengelii a belkul. Ka molatk er tiang.

 6 Chelecha el taem e kede locha mo mesaod er a chad el mla oureor er a kombalii el betok el rak el kmo, ngoba blakerreng el mora kombalii. Me nguaisei el alta ngmla mo kemanget el taem el loureor engdi ngika dirkak a ta el longedecheduch er a remerreder er a kombalii. E locha diak lsoal a bebil el omelilt er a remerreder. Alta ngdiak el soal tia el kombalii engdi kmal dmeu a rengul le ngngar ngii a urerel. Ngmo melemolem loureor er a kombalii el dimerekmo le retire, me a lechub e le nguu a lmuut lungil offer er a ureor.

7-8. (a) Ngera rullii a chad el mo olecholt er a diak lemengodech el bltikerreng? (b) Ngera uchul me kede mo mesaod a bebil el bades er a babier er a Ruth?

7 A moktek er a chad el meruul er a tekoi a ochotii a klekakerous er a blakerreng el losaod er ngii a  parakurab 6 me a diak lemengodech el bltikerreng. Ngera uchul me a remesiungel a Dios er a taem er a Biblia ullecholt er a diak lemengodech el bltikerreng? Tirke el lolecholt er tia el blekeradel a diak loruul er ngii le ngngerechelir lolecholt er ngii, e ngbai mlara reng er tir a meruul el uaisei. Molatk er a David. Reng er ngii a uldbechii el mo olecholt er a diak lemengodech el bltikerreng el mora sechelil er a Jonathan alta demal a Jonathan a mle soal lomekoad er ngii. Betok el rak er uriul er a lemad a Jonathan e a David a millemolem lolecholt er a diak lemengodech el bltikerreng el mo er ngii e le ngdirrek lullecholt er a diak lemengodech el bltikerreng el mora ngelekel er a Mefiboseth.​—1 Sa. 20:9, 14, 15; 2 Sa. 4:4; 8:15; 9:1, 6, 7.

8 Ngsebeched el suub a betok el kirel a diak lemengodech el bltikerreng sel dorriter a bebil bades er a babier er a Ruth. Ngera sebeched el suub el kirel a diak lemengodech el bltikerreng er tirke el chad el losaod er tir tia el babier? E mekera doltaut aika el suobel er a chelsel a ongdibel? *

NGERA SEBECHED EL SUUB ER A BABIER ER A RUTH EL KIREL A DIAK LEMENGODECH EL BLTIKERRENG?

9. Ngera uchul me a Naomi a mlo omdasu el kmo a Jehovah a omtok er ngii?

9 Ngar er a babier er a Ruth e kede menguiu el kirel a Naomi me a buchelsechelengel er a Ruth me a meluu er a Dios el chad el ngklel a Boas, el ngii a chedal a bechil a Naomi. A Naomi me a bechil me a reteru el ngelekir el sechal a millukl el mora Moab e le ngdilubech a bosech er a Israel. Ngar isei e ngmlad a bechil a Naomi. Tirke el teru el ngelekel a mlo bechiil engdi te dirrek el mlad. (Rut. 1:3-5; 2:1) Aika el tekoi a uchul me a Naomi a kmal mlo mechitechut a rengul. Ngmleieleb er a kngtil a rengul a uchul me ngmlo omdasu el kmo a Jehovah a mla mo omtok er ngii. Mutebengii aike el ledilu el kirel a Dios: “A RUBAK obitekla e omtok er ngak.” “Dios el Olab a Bek el Klisiich a kmal mlo meringel a tekingel el mer ngak.” Ngdirrek el dilu el kmo: ‘RUBAK a mla . . . dobeklak e mle meringel a tekingel er ngak.’​—Rut. 1:13, 20, 21.

10. Ngmilekera Jehovah el kirel a tekingel a Naomi?

10 Ngmilekera Jehovah el kirel aika el tekingel a Naomi? Ngika dimlak el chitii a mesiungel. Ngbai ulechotii a klechubechub el mo er ngii. A Jehovah medengei el kmo a “odechelakl a sebechel rullii a mellomes a rengul el chad el mo ua omerellel a kebelung.” (Oli. 7:7NW) Me nguaisei a Naomi a dirk uluusbech a ngeso el mo mesa el kmo, a Jehovah a diak lomtok er ngii. Ngmilekera Dios e ngosuir? (1 Sa. 2:8) Nguldbechii a Ruth el mo olecholt er a diak lemengodech el bltikerreng el mo er ngii. A Ruth a kmal mle soal lolecholt er a diak lemengodech el bltikerreng el mora Naomi e milekekokil el melisiich er a rengul e ngosuir el mo medengei el kmo a Jehovah a kmal dirk betik a rengul er ngii. Ngera kede suub er a kerebil a Ruth?

11. Ngera uchul me a rudam me a rudos a osiik a rolel e olengeseu er tirke el mekngit me a lechub e ngmechitechut a rengrir?

11 A diak lemengodech el bltikerreng a odbechid el mo osiik a rolel e kede olengeseu er tirke el mekngit me a lechub e ngmechitechut a rengrir. Ngdi ua Ruth el dimlak a ta el lechitii a Naomi, a rudam me a rudos er chelecha el taem a meruul er a osisiu el tekoi el melemolem el olengeseu er tirke el ngar er a ongdibel el mechitechut me a lechub e ngmekngit a rengrir. Ngkmal betik a rengrir er a rudam me a rudos er tir me ngkmal sorir el meruul aike el rokui el sebechir el mo olengeseu er tir. (Osi. 12:25; 24:10) Tia oltirakl er a omengelechel er a Paulus el kmo: “Molisiich rar mechitechut a rengrir, e mngesuterir ar mechitechut, e moba kllourreng el bedul tir rokui.”​—1 Th. 5:14, BT.

Ngsebeched el ngosuir a chad el mechitechut a rengul sel dorrenges er ngii e ngmengedecheduch (Momes er a parakurab 12)

12. Ngera sel kot el ungil rolel e ke olengeseu er a odam me a lechub e ngodos el mechitechut a rengul?

12 A oumesingd el taem e sel kot lungil rolel e ke olengeseu er a odam me a lechub e ngodos el mechitechut a rengul, a omorrenges er ngii e ngmengedecheduch me a dirrek sel molterekokl er a rengul el kmo ngbetik a rengum er ngii. A Jehovah a kmal oba omereng el saul el kirel aike el moruul el mo olengeseu er a remekreos el sib er ngii. (Psa. 41:1) A Osisechakl 19:17 a melekoi el kmo: “Ngikel bekokuii el mor a chebuul chad a rullii a Dios el mo belsel, ma Dios a mo omtechei a sulel el kirel omerellel.”

Ruth el melemolem el bereked er a Naomi el delal a bechil e a Orpa luueta el mora Moab. Ngdmu er a Naomi el kmo: “Sel bor ngii a kbor ngii” (Momes er a parakurab 13)

13. Ngera mle klekakerous er a Ruth me a Orpa, e ngera uchul me a omerellel a Ruth a mle olechotel a diak lemengodech el bltikerreng? (Momes er a siasing er a medal tia el babier.)

13 Nglmuut el medechel a klemedengei er kid el kirel a diak lemengodech el bltikerreng loeak sel dolatk er a tekoi el dilubech el mora Naomi er a uriul er a kodellel a bechil me a rengelekel. A Naomi er a bo lodengei el kmo “a RUBAK a mla ngosuterir a re chedal e mesterir a bekerredechel dellomel,” e ngliluut el mo remei er a belual. (Rut. 1:6) A rebuchelsechelengel a kot e te mirrael el obengkel. Me nguaisei engdi a Naomi mlo edei el taem el lolisiich er tir me lluut el mora belurir. Me ngngera dilubech? Kede menguiu el kmo: “A Orpa tirrengur a medal a delal a bechil e melmesumech er ngii, e mlo remei er a re chedal, e ngdi Ruth a di ulebengkel.” (Rut. 1:7-14) A Orpa ultirakl a tekingel a Naomi e liluut el mora Moab. Engdi Ruth a riruul a lmuut el betok. Ngika mle mimokl el merael el mora belual, engdi bltkil a rengul el mo er ngika el chebuul el delal a bechil a uchul e ngngileltii el mo melemolem el obengkel. (Rut. 1:16, 17) A Ruth a ngileltii el mo obengkel a Naomi e le ngmle soal el meruul el uaisei e dimlak orrimel er ngii. A omerellel a Ruth a mle olechotel a diak lemengodech el bltikerreng. Ngera kede suub er a omerellel a Ruth?

14. (a) A rebetok el rudam me a rudos ngngera te meruul er chelecha taem? (b) A doltirakl er a Hebru 13:16, e ngera el tenget odeuir a rengul a Dios?

14 A diak lemengodech el bltikerreng a odbechid el mo meruul lengelakl er aike el ongtiall. A rebetok el rudam me a rudos er chelechang a di ua rudam me a rudos er a ngar er a mong el olecholt er a diak lemengodech el bltikerreng el mora rekldemir er a klaumerang, el mo lmuut er tirke el diak lodengelterir. El ua tiang, sel bo lodengei el kmo ngngar ngii a beluu el mla metemall e te kmal di mereched el osiik a rolel e ngsebechir lolengeseu. Sel bo lechebuul a ta er a chad er a ongdibel e ngkmal sorir el mo medengei aike el lousbech me bo el sebechir ngosuir. Te di ua rekot el Kristiano er a Masedonia el mirruul el engelakl. Te chemoit a temir me a klisichel a bedengir e ‘mo engelakl er a ikel sebechir’ el mo olengeseu er a rudam el ousbech a ngeso. (2 Ko. 8:3) A Jehovah kmal dmeu a rengul sel lomes er tir lolecholt er a chouaitia el diak lemengodech el bltikerreng!​—Monguiu er a Hebru 13:16.

KEDE MEKERA E OLECHOLT ER A DIAK LEMENGODECH EL BLTIKERRENG ER CHELECHA EL TAEM?

15-16. Ngmilekera Ruth e ochotii el kmo ngdimlak el meterob el melasem lolengeseu?

15 Ngkmal betok a sebeched el suub sel dorriter er a rolel e a Ruth a ullengeseu er a Naomi. Ka me dosaod a bebil er ngii.

16 Lak meterob el melasem lolengeseu. A Ruth er a ledu er a Naomi el kmo ngobengkel el mora Juda, e a kot a Naomi a mle kotouar. Me nguaisei engdi Ruth a dimlak el meterob. Me ngera dilubech? “Ma Naomi er ser a le sal kmo a Ruth a kmal mlar ngii er a rengul obengkel, e ng mlo diak a ngera le dung.”​—Rut. 1:15-18.

17. Ngera mo rullid me ngdiak demeterob el melasem lolengeseu er a chad?

17 Klubeled: Kede mera el ousbech er a kllourreng el mo olengeseu er tirke el mechitechut a rengrir, me nguaisei engdi lak meterob el melasem. A odos el ousbech a ngeso a kot e nglocha mo kotouar a ulengesuid. * Me nguaisei engdi a diak lemengodech el bltikerreng a rullid me ngdiak bo dechitii e melemolem el melasem lolengeseu er ngii. (Gal. 6:2) Ngomeltked el kmo cherengel a taem e ngmo kongei er a ulengesuid me a ongelaod er kid.

18. Ngera locha kmal tilemellii a rengul a Ruth?

18 Lak el metemall a rengum. A Naomi me a Ruth er a lebora Bethlehem e te milseterir a remle tonari er a Naomi. A Naomi a dilu er tir el kmo: “Ser a ktobed er tiang e ng mle ungilbesuk, e ngdi RUBAK a mla olutak el di chim.” (Rut. 1:21) Ka molatk er a uldesuel a Ruth er a lerenges aika el tekoi! A Ruth a mlora aike el rokui el cheldechuul el olengeseu er a Naomi. Nglilangel lobengkel, e milengelaod er ngii, e mirrael lobengkel el betok el klebesei. Engdi Naomi di dilu el kmo: “RUBAK a mla olutak el di chim.” Aika el tekingel a Naomi a ua lulechotii el kmo ngdimlak loba omereng el saul el kirel a ulengesuil a Ruth el ngii a dechor er bita er ngii. Tia locha kmal tilemellii a rengul a Ruth! Me nguaisei engdi ngdi millemolem el obengkel a Naomi.

19. Ngera mo ngosukid el melemolem el olengeseu er a chad el mechitechut a rengul?

19 Klubeled: Kede locha kmal melasem lolengeseu er a odos el mechitechut a rengul e ngii a dmu diak lungil tekoi er kid. Me nguaisei engdi ngdiak bo debechei aikang me letemellii a rengud. Kede melemolem el melasem el lolengeseu er ngii e olengit er a Jehovah me lengesukid el sikii a rolel e ngsebeched el mo chemolodii.​—Osi. 17:17.

Ngmekera remechuodel e sebechir loukerebai er a Boas? (Momes er a parakurab 20-21)

20. Ngera milsa Ruth a klisichel el melemolem el olengeseu er a Naomi?

20 Bsang a omelisiich sel mesa el kmo ngousbech er ngii. A Ruth a ulechotii a diak lemengodech el bltikerreng er a Naomi, me nguaisei el Ruth me ngdirrek luluusbech a omelisiich. E a Jehovah milekrolii a Boas el mo melisiich er ngii. A Boas a dilu er a Ruth el kmo: “A RUBAK lomtechei a sulem el kirel a ikel bla mruul; a RUBAK el Dios er a Israel, el ngii cho mlei er ngii el kirel osebechakl le beskau a cherrungel el lomeksullem!” Aika el tekoi a kmal riretechii a rengul a Ruth. Ngdilu er a Boas el kmo: “Ke mla smisichak e olterekokl er a renguk, ngak el mesiungem.” (Rut. 2:12, 13NW) A Boas a millisiich er a Ruth er sel taem el kmal luluusbech er ngii, e tia silsichii a rengul a Ruth el mo melemolem lolengeseu er a Naomi.

21. El ua losaod a Isaia 32:1, 2, ngera te mo meruul er ngii a remechuodel?

21 Klubeled: Tirke el lolecholt er a diak lemengodech el bltikerreng el mora rebebil a dirrek el mo ousbech a omelisiich. Me ngdi ua Boas el chilat er a Ruth el kirel a ungil omerellel, a remechuodel er chelecha el taem a dirrek sel leseterir a rudam me a rudos el olengeseu er a rebebil er a ongdibel e te chemat er tir el kirel. Chouaika el tekoi sel medung er sel taem el lousbech el morenges e ngmo smisicheterir el mo melemolem el olengeseu er a rebebil.​—Monguiu er a Isaia 32:1, 2.

NGERA EL KLUNGIAOL A MO ER TIRKE EL LOLECHOLT ER A DIAK LEMENGODECH EL BLTIKERRENG?

22-23. Ngmilekera mengodech a uldesuel a Naomi, e ngera uchul? (Psalm 136:23, 26NW)

22 Telkib el taem er uriul e a Boas a milsa Ruth me a Naomi a kmal betok el kall. (Rut. 2:14-18) Ngera ngmirruul er ngii a Naomi el kirel a blekeruraurreng er a Boas? Ngdilu el kmo: “A Jehovah el ngike el diak lemetom el lolecholt er a diak lemengodech el bltikerreng el mora redi ngar me a remla mad, bo lomekngeltengat er ngii.” (Rut. 2:20aNW) Ngkmal mla mengodech a uldesuel a Naomi! A uchei e nglilangel er a ringel el melekoi el kmo: “A RUBAK . . . omtok er ngak” engdi chelechang e ngmelekoi el dmeu a rengul el kmo: “Jehovah [a] ngike el diak lemetom el lolecholt er a diak lemengodech el bltikerreng.” Ngera uchul me a Naomi milengodech a uldesuel?

23 A Naomi a mlo sebechel mesa chimal a Jehovah er a klengar er ngii. A Jehovah uluusbech er a Ruth el lolengeseu er ngii er a omerollel el mora Juda. (Rut. 1:16) Ngdirrek el milsa el kmo a Jehovah a uluusbech er a Boas el mo olengeseu er ngii me a Ruth. (Rut. 2:19, 20b) Nglocha mlo melatk a Naomi el kmo, “Chelecha e ak mera el mla mo medengei el kmo a Jehovah dimlak a ta el lechitak. Ngkaikid er a lobengkek!” (Monguiu er a Psalm 136:23, 26, NW. *) A Naomi a locha kmal uleba omereng el saul le Ruth me a Boas a kmal dimlak a ta lechitii! Te rokui el locha kmal mle dmeu a rengrir le Naomi el liluut el nguu a deurreng me a klisiich el mo mesiou er a Jehovah.

24. Ngera uchul me kede melemolem el olecholt er a diak lemengodech el bltikerreng el mora rekldemed er a klaumerang?

24 Ngera kede mla suub er a babier er a Ruth el kirel a diak lemengodech el bltikerreng? A diak lemengodech el bltikerreng a rullid me ngdiak demeterob el olengeseu er a rudam me a rudos er kid el mechitechut a rengrir. Ngdirrek el rullid el mo meruul lengelakl er aike el ongtiall el mo olengeseu er tir. A remechuodel a kirir el chemat er a rudam me a rudos lolecholt er a diak lemengodech el bltikerreng el mora rechad er a ongdibel, sel lesa el kmo te ousbech a omelisiich. Sel deseterir tirke el mechitechut el lmuut el mo mesisiich, e ngkmal mo dmeu a rengud. (Rel. 20:35) Me nguaisei engdi ngera sel kot el ngarbab el uchul me kede melemolem lolecholt er a diak lemengodech el bltikerreng? E le kid el soad loukerebai e odeuir a rengul a Jehovah, el ngii a “mui er a diak lemengodech el bltikerreng.”​—Exo. 34:6, NW; Psa. 33:22.

CHELITAKL 130 Bo Mousubes

^ par. 5 A Jehovah soal a dolecholt er a diak lemengodech el bltikerreng el mora rudam me a rudos er kid er a ongdibel. Ngsebeched el kilungii a klemedengei er kid er a diak lemengodech el bltikerreng sel dorriter er a rolel e a remesiungel a Dios er a ngar er a mong a ullecholt er tia el blekeradel. Ngar tia el suobel e kede mo mesaod er a kerebil a Ruth, Naomi, me a Boas.

^ par. 1 A bebil Biblia oliuid er a tekoi er a Hebru el “diak lemengodech el bltikerreng” el mo blakerreng, bltikerreng, blechoel bltikerreng, me a diak lemekimd el bltikerreng. Aike el bades el ngar tia el suobel lousbech aika el tekoi a melutk el kirel a diak lemengodech el bltikerreng.

^ par. 8 Aki melisiich er kau el mo menguiu er a 1 me a 2 el bliongel er a Ruth me bo mui el ngmai a klungiolem er tia el suobel.

^ par. 17 Kid el mesaod er a Naomi a uchul me kede kmo, odos lousbech a ngeso. Me nguaisei engdi aike el ngar tia el suobel a dirrek el melutk el kirir a rudam.

^ par. 23 Psalm 136:23, 26, NW: Ngdimlak lobes er kid er a bo demechitechut, e le diak lemengodech el bltikerreng er ngii a diak a ulebengelel. Moureng a sulel a Dios er a eanged, e le diak lemengodech el bltikerreng er ngii a diak a ulebengelel.