Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 45

CHELITAKL 138 A Cheball el Chui a Krone

Melai a Klubeled er a Ulebongel el Tekingir a Reblak a Rengrir el Chad

Melai a Klubeled er a Ulebongel el Tekingir a Reblak a Rengrir el Chad

“Ngdiak debetik er a llomeserreng er a delongelir a remechudelang, me a klemedengei ngdiak lobengkel a kemanget el klengar?”JOB 12:​12, NW.

LOLISIICH ER NGII A SUOBEL

Blekongesenges el mora Jehovah el Dios a uchul a klengeltengat er chelechang e mo uchul a diak a ulebengelel el klengar er a ngar medad.

1. Ngera uchul me ngsebeched el ngmai a klubeled er a remeklou er kid?

 KID el rokui ousbech a ulekrael el meruul aike el kot el meklou a ultutelel el omelilt er a klengar. Ngsebeched el ngmai aika el ulekrael er a remechuodel me a dirrek el rudam me a rudos el ngar er ngii a experience er tir. A lsekum e te kmal meklou er kid e ngdiak el kired el di mereched el suumech a advice er tir e domdasu el kmo ngdiak el loureor er chelecha el taem. A Jehovah soal a dengai a klubeled er a remeklou. Tir a mla mengoit er a lmuut el klou el taem er kid el melai a experience, me a klemedengei, me a llomeserreng.—Job 12:​12, NW.

2. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

2 Ngar er a taem er a Biblia e a Jehovah uluusbech er a reblak a rengrir el mechudelang el chad el melisiich e omekrael er a rechedal. Ka molatk er a Moses, David, me a apostol Johanes. Te kiliei er a kakerous el taem e kmal mle kakerous a bedengel a klengar er tir. Ngar er a ulebengelel a klengar er tir e te milsterir a remekekerei a kmal ungil ulekrael. Derta er tirka el chad a millisiich er a klungel a ultutelel a blekongesenges el mora Dios. A Jehovah liluches aika el mellomes el tekingir er a Biblia el kired er chelecha el taem. A demeklou me a demekekerei, me kid a sebeched el ngmai a klubeled sel dorriter aika el tekingir. (Rom 15:​4, BT; 2 Ti. 3:16) Ngar tia el suobel e kede mo mesaod a ulebongel el tekingir tirka el tedei el chudelang me aike el desuub er ngii.

‘BO MEKETEKET EL KIEI’

3. Ngera el rolel omesiou a lullab a Moses?

3 A Moses a mle meringel el loureor el kirel a Jehovah er a klengar er ngii el rokir. Ngmilsiou el profet, chad er a kerrekeriil, chad el omekrael, me a chad er a reksi. A Moses a kmal betok a lesiluub er a tekoi el dilubech er a klengar er ngii! Ngulemekrael er a renged er a Israel el lotebedeterir er a klsibai er a Ekipten e miles er a medal a mengasireng el tekoi el leriruul a Jehovah. A Jehovah uluusbech er ngii el meluches aike el kot el kleim el babier er a Biblia, Psalm 90, me a locha dirrek el Psalm 91. Ngika dirrek el ulterekokl el lilechesii a babier er a Job.

4. A Moses ngmillisiich er a rua techang, e ngerang?

4 Kedeb el taem er uchei er a lemad a Moses er a le 120 a rekil e ngulemekedong er a rokui el chad er a Israel e ulemeklatk er tir aike el tekoi el bla lesa Jehovah el meruul el kirir. A rebebil er a rulerrenges er ngii a mle ngeasek er a lesa Jehovah el meruul a olangch me a mengasireng el tekoi e lomals er a rechad er a Ekipten. (Exo. 7:​3, 4) Te mirrael er a ulebii el Bekerkard el Daob e milsa okngemedel a Farao me a resoldau er ngii. (Exo. 14:​29-31) Te milsa Jehovah el omekerreu e mesebechakl er tir er a lengar er a ked. (Dut. 8:​3, 4) Chelechang e a renged a mengetmokl er ngii el mo soiseb er a Beluu er a Nglat me a Moses a mle soal lousbech er tia el techall el mo melisiich er a rechad. a

5. A ulebongel el tekingel a Moses el ngar er a Duteronomi 30:​19, 20 ngulelterekokl a rengrir a rechad er a Israel er a ngerang?

5 Ngera ngdilu Moses? (Monguiu er a Duteronomi 30:​19, 20.) A renged er a Israel a mle betok a techall er a ungil el klengar el mo er tir. Ngoeak a klengeltengat er a Jehovah e a rechad er a Israel a sebechir el mo kiei el meketeket er a beluu el letilbir a Jehovah el mo er tir. E tia kmal mle klebokel e bekerredechel el beluu! A Moses a silodii el mo er tir el kmo: “Meklou e ungil beluu el dimlak moleketek. A ikel blai a mo mui er a ungil klalo el dimlak molecha er ngii, e mor ngii a kliis el chido, ma dellomel el sers er a bilong ma olib el dimlak molalem.”—Dut. 6:​10, 11.

6. Ngera uchul me a Dios a milechei a ngodech el beluu me te nguu a Israel?

6 A Moses a dirrek el milsterir a rechad er a Israel a uleklatk. A lsekum e te mo melemolem el kiei er tia el bekerredechel el beluu e ngkirir el lolengesenges a llechul a Jehovah. A Moses a milengelechel er tir el kmo “mngiltii a klengar” loeak a lolengesenges er a Jehovah e “bo le blak a [rengrir] er ngii.” Me nguaisei engdi a rechad er a Israel a ultngeklii a Jehovah. Me a cherengel a taem e a Jehovah milecherei a Asiria e a uriul e ngmlo Babilon me te nguu a beluu e ngoititerir el mo blebaol.—2 Ki. 17:​6-8, 13, 14; 2 Kr. 36:​15-17, 20.

7. Ngera sebeched el suub er a tekingel a Moses? (Dirrek el momes er a siasing.)

7 Ngera klubeled er tiang? A blekongesenges a mo uchul a klengar. Ngdi ua rechad er a Israel el mlochu soiseb er a Beluu er a Nglat, kid me kede dirrek el mocha soiseb er a telbiil el beches el blekeradel, el bo desa beluulechad el mo baradis. (Isa. 35:1; Lk. 23:43) A Diabelong me a remekngit el anghel er ngii a mo dibus. (Och. 20:​2, 3) Ngmo diak a klsuul el klechelid el meruul er a rechad el mo cheroid er a Jehovah. (Och. 17:16) Ngmo diak a kabelment er a rechad lomekcharm er a rengar cheungir. (Och. 19:​19, 20) A Jehovah diak bo lebecherei a ngii di el chad me bo lomuchel a mondai er a Baradis. (Psa. 37:​10, 11) A rechad er a beluulechad el rokir a mo olengesenges a melemalt el llechul a Jehovah, el ngii a melisiich er a kltarreng me a budech. Me a rechad a mo kaubltikerreng e kaumerang. (Isa. 11:9) Tiang a mera el lungil omelatk! Me a lmuut kung, sel dolengesenges er a Jehovah e kede mo melemolem el kiei er a Baradis el chutem el diak el di lebetok el dart el rak ngbai mo diak a ulebengelel.—Psa. 37:29; Jn. 3:16.

A lsekum kede olengesenges er a Jehovah, e ngsebeched el mo kiei er a baradis er tia el chutem el diak di el lebetok el dart el rak ngbai mo diak a ulebengelel (Momes er a parakurab 7)


8. Ngmilekera telbiil er a diak a ulebengelel el klengar e ngosuir a ta el meketeketa el missionari? (Jude 20, 21)

8 A lsekum ngmelemolem el llechukl er a uldesued a telbilel a Dios er a diak a ulebengelel el klengar, e ngmo soad el melemolem el blak a rengud el mo er ngii er a chelsel a ngii di el ringel el bo dechebangel. (Monguiu er a Jude 20, 21.) Tia el telbiil a dirrek el smisichid el mo oldechelakl a chelitechetud. A ta el meketeketa el missionari er a Africa el mle meringel el loldechelakl er a chelitechetul a kmo: “Sera bo kutebengii el kmo ngsebechek el loridii a techellek el kiei el mo cherechar e ngngilsukak el lmuut el mo meringel el loureor el oldechelakl er ngii el chelitechetuk e mo blak a renguk el meluluuch el mora Jehovah. Ngoeak a ngelsuil e ngmle sebechek el mo mesisiich er ngii.”

‘KE DI MO UNGIL’

9. Ngera el ringel a blo lechebangel er a klengar er ngii a David?

9 A David a kmal mle ungil el king. Ngdirrek el mle chad er ongngak me a omeluches, e soldau e profet. Ngika mlo chobangel a betok el ringel. Ngmle betok el rak el lechiis el omart er ngii er a King Saul el kmal mle mechechei er ngii e soal lomekoad er ngii. Uriul er a lebo el king e ngdirrek el liluut el mo kirel el chemiis lolsobel er a klengar er ngii er a bo lolasem el melai er a kleking a ngelekel er a Absalom. Alta David a mlo chobangel aika el mondai e dirrek el mlo remuul oberaod el klengit, engdi ngulechotii el kmo nguleba blakerreng el mesiou er a Dios el mo lmuut er a kodellel. A Jehovah milsaod el kirel a David el kmo ng ‘chad el lodeuir a renguk.’ Me ngungil a dorrenges a tekingel a David!—Rel. 13:22; 1 Ki. 15:5.

10. Ngera uchul me a David a milsang a ulekrael er a ngelekel er a Salomon el ngii a mo mtechir el king?

10 Molatk er a ulekrael er a David el mora ngelekel er a Salomon el ngike el miltechir el king. A Salomon a mlengilt er a Jehovah el mo omekedechor er a templo el rechad a mo er ngii e mengull er a Jehovah. (1 Kr. 22:5) A Salomon a mo chobangel a ringel. Ngera ngmo dmu David er ngii? Ka me dosaod.

11. A doltirakl er a 1 King 2:​2, 3, e a David ngulelterekokl er a rengul a Salomon er a ngerang, e milekerang e tilaut a tekingel? (Dirrek el momes er a siasing.)

11 Ngera ngdilu David? (Monguiu er a 1 King 2:​2, 3.) A David a dilu er a ngelekel el kmo a lsekum e ngolengesenges er a Jehovah e ngdi mo ungil er a bek el loruul. Me ngmle betok el rak el loldeu er a rengul a Salomon er a betok el lungil. (1 Kr. 29:​23-25) Ngmilekedecherur a kmal ungil templo e liluches a betok el mlo babier er a Biblia me a bebil er ngii a debetik er a lmuut el bebil er a bades. Ngika mlo merael a chisel el kirel a llomeserreng me a kerruul er ngii. (1 Ki. 4:34) Engdi ngua lesilodii a David, a Salomon a di mo ungilbesul a lsekum e ngmelemolem el olengesenges er a Jehovah el Dios. Ngklengiterreng e le Salomon a uriul e ngmlo mengull a lmuut el bebil er a chelid. Me ngurridii a kengei er a Jehovah e mlo diak loba llomeserreng el luluusbech er ngii el mo ungil e melemalt el mengedereder.—1 Ki. 11:​9, 10; 12:4.

A ulebongel el tekingel a David el mora ngelekel er a Salomon a ngosukid el mo mesa el kmo a bo debekongesenges el mora Jehovah, e ngmo meskid a llomeserreng el mo ungil melilt (Momes er a parakurab 11-12) c


12. Ngera sebeched el suub er a tekingel a David?

12 Ngera klubeled er tiang? A blekongesenges a mo uchul e kede mo ungil er a bek el doruul. (Psa. 1:​1-3) A Jehovah diak el letibir el kmo ngmo meskid a kerruul me a chetengakl el lebilsang a Salomon. Me nguaisei engdi a lsekum e kede olengesenges er a Dios er kid, e ngmo meskid a llomeserreng el ngii a mo ngosukid el mo ungil el melilt. (Osi. 2:​6, 7; Jak. 1:5) Omellach er ngii a sebechel el omekrael er kid er a rolel a tekoi er a ureor, skuul, ongelaod me a omilil, me a udoud. Sel doltirakl omellach er ngii e ngmo mekerreuid er aike el mo uchul a telemelled el diak a ulebengelel. (Osi. 2:​10, 11) E mo er ngii a mesisiich el deleuill er kid me a rebebil. Me kid a ngmai a ulekrael el dousbech el mo er ngii a deurreng er a telungalek er kid.

13. Ngmilekera Carmen e metik er a rael el mora ungilbesul klengar?

13 A Carmen el kiei er a Mozambique a ulemdasu el kmo a ngarbab el skuul a mo uchul e ngmo ungilbesul. Me ngmlora daingak el mo mesuub a architecture. Ngkmo: “Ngkmal mle soak a tekoi el kusuub. Engdi tia ngiluu a klou el temek me a klisichel a bedengek. Ak mlara skuul er a 7:30 er a tutau el mo 6:00 er a klebesei. Ngmle meringel er ngak a ngar er a miting, me a deleuill er ngak me a Jehovah a mlo mechitechut. Chelsel a renguk e ak mlo mtebengii el kmo ngak a millasem el mesiou er a reteru el mastang.” (Mt. 6:24) Me ngmiluluuch el kirel e mirruul a research el lousbech aika el babilenged. Ngdochelir el kmo: “Uriul er a kngai a ungil el ulekrael er a remechuodel me a delak, e ak ngileltii el mo diak kngar er a daingak e mo mesiou er a Jehovah el mui el taem. Tia ngilsukak el mo meruul aike el kot lungil el omelilt er a klengar er ngak, e kmal diak a kuuchel er a renguk el kirel.”

14. Ngera sel kmal mle belkul a tekingel a Moses me a David?

14 A Moses me a David a kmal mle betik a rengrir er a Jehovah e uleba dmolech el omereng el saul el kirel a klungel a ultutelel a dolengesenges er ngii. Ngar er a ulebongel el tekingir e te millisiich er a rulerrenges er tir el mo oltirakl er a kerebai er tir e mo blak a rengrir el mora Jehovah el Dios er tir. Tir el terung a dirrek el ulemeklatk el kmo, tirke el choitii a Jehovah a mo oridii a kengei er ngii me a klengeltengat el bla letib el mo er tir. Aika el ulekrael a kmal ngar ngii a ultutelel el kired er chelechang. Betok el dart el rak er uriul, e a lmuut el ta er a mesiungel a Jehovah a ulechotii a klungel a ultutelel a bo doba blakerreng el mora Dios.

“NGDIAK A LMUUT EL KLOU EL DEURRENG”

15. Ngera ngmle experience er a klengar er ngii a apostol Johanes?

15 A Johanes a apostol el mle betik er a rengul a Jesus Kristus. (Mt. 10:2; Jn. 19:26) A Johanes a mle klou a temel lobengkel a Jesus el omerk er a klumech, ngmilsang el meruul a mengasireng el tekoi, e millemolem loba blakerreng el mo er ngii er a chelsel a meringel el taem. Ngulemes er a lokodir a Jesus e milsang er uriul er a lebekiis. Ngdirrek el milsa Klekristiano el loberk er a taem er a rekot el Kristiano er a lekekerei el delebechel el mora loberk a ungil chais el “kirel a ikel rokuil dingar el bleob el ngar cheungel a eanged.”—Kol. 1:​23, BT.

16. Te rua techa mla ngmai a klungiolir er aike el babier el lulluches a Johanes?

16 Ngar er a mo ulebengelel a kemanget el klengar er a Johanes e ngmla er ngii a ileakl el techellel el luchesii a “ochotel a tekoi el Dios a milsa Jesus Kristus.” (Och. 1:​1, BT) Nglilechesii a Ebangkelio el ongkiklii. Ngdirrek el liluches a kldei el mlukreng el babier. Nglilechesii sel ongedei el babilengel el mora blak a rengul Kristiano el ngklel a Gaius, el lulemes er ngii el betik er a rengul el ngelekel er a klereng. (3 Jn. 1) Ngar tiakid el taem e nglocha mle betok a lomes er tir a Johanes el kmo te ngelekel er a klereng. Aike el leliluches ngika el blak a rengul chudelang el chad a mla smisicheterir a rokui el oltirakl er a Jesus er seikid el taem el mei er chelechang.

17. A doltirakl er a 3 Johanes 4 (NW), e ngera uchul a klou el deurreng?

17 Ngera ngliluches a Johanes? (Monguiu er a 3 Johanes 4, NW. b) A Johanes a milluches el kirel a deurreng el mo er ngii sel dolengesenges er a Dios. Sel taem er a llechesii a ongedei el babilengel a Johanes e a rebebil er a rechad ulemerk a klsuul el osisechakl e miluchel a uldikel. Me nguaisei engdi te ngar ngii a millemolem el “merael er a klemerang.” Te ullengesenges er a Jehovah e “oltirakl a tekingel a Dios.” (2 Jn. 4, 6) Tirka el Kristiano el uleba blakerreng a mle uchul a deuil a rengul a Johanes me a Jehovah.—Osi. 27:11.

18. Ngera sebeched el suub er a tekingel a Johanes?

18 Ngera klubeled er tiang? A blakerreng a mo uchul a deurreng. (1 Jn. 5:3) El ua tiang, ngmo dmeu a rengud sel dodengei el kmo kede rullii a Jehovah el mo dmeu a rengul. Ngkmal mo ungil a rengul sel lesekid lotngakl a omengesuseu e kongei er a klemerang. (Osi. 23:15) A rechanghel me ngdirrek el kmal mo dmeu a rengrir. (Lk. 15:10) Kid me kede dirrek el mo melechesuar a deurreng sel desterir a rudam me a rudos er kid el melemolem el loba blakerreng tokubets sel lechebangel a ringel me a omengesuseu. (2 Th. 1:4) E sel lengemed tia el mekngit el blekeradel er tia el beluulechad e ngkmal mo dmeu a rengud sel dodengei el kmo kede ulechotii a blakerreng er kid el mora Jehovah er a chelsel a beluulechad el longedereder er ngii a Satan.

19. Ngera ngdilu odos el Rachel el kirel a dolisechakl er a klemerang el mora rebebil? (Dirrek el momes er a siasing.)

19 Ngdirrek el tokubets el kmal mo dmeu a rengud sel de share er a klemerang el mora rebebil. A Rachel el kiei er a Dominican Republic a feel el kmo ngmera el ileakl el techall a dolisechakl er a chad el kirel a Jehovah el Dios er kid. Ngmelatk er a rengelekel er a klereng e kmo: “Ngmera el meringel er ngak a smodii a deurreng el kumelechesiu er ngii sel kumes er tirke el kulisechakl er tir el mukeroul a bltkil a rengrir el mora Jehovah, e rullii el mo otil a klengar er tir, e melodech a klengar er tir el mo odeuir a rengul. Tia el deurreng a lmuut el ngaruchei er a ngii di el tekoi el kungoit me bo lsebechek lolisechakl er tir.”

Kede metik a deurreng sel dolisechakl er a rebebil el mo betik a rengrir er a Jehovah e olengesenges er ngii el uaikid (Momes er a parakurab 19)


MNGAI A KLUBELEM ER A ULEBONGEL EL TEKINGIR A REBLAK A RENGRIR EL CHAD

20. Ngoeak a ngera el rolel e kede ua Moses, David, me a Johanes?

20 A Moses, David, me a Johanes a kiliei er a taem me a blekeradel el kmal ngodech er kid. Me nguaisei, ngbetok a de kaisisiu er ngii. Te milsiou er a mera el Dios me kid me kede dirrek. Kede meluluuch el mora Jehovah, ultuil er ngii, e omes er ngii el kirel a ulekrael el di uai tir. E di uai tirka el chad er a irechar, ngkmal ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah mo omekngeltengat er tirke el olengesenges er ngii.

21. Ngera el klengeltengat a medechel el kirir tirke el orrenges a tekingir a reblak a rengrir el mechudelang el ua Moses, David, me a Johanes?

21 Me bo doltirakl aika el ulebongel el tekingir tirka el mechudelang loeak a dolengesenges a tekingel a Jehovah. Seikid kede mera el mo ungil er a bek el doruul. Kede mo “meketeket el kiei,” kede mo kiei el mo cherechar! (Dut. 30:20) Me kid a nguu sel deurreng el bo domelechesiu er ngii sel dodeuir a rengul a Demad el ngar er a eanged, el omekngeltengat er kid el lengelakl er a ngii di el tekoi el sebeched el lmatk.—Efe. 3:20.

CHELITAKL 129 Kede Melemolem el Outekangel

a Ruumesingd er a rechad er a Israel el miles a mengasireng el tekoi el leriruul a Jehovah er a Bekerkard el Daob a dimlak el kiei el mo mesa Beluu er a Nglat. (Ule. 14:​22, 23) A Jehovah a dilu el kmo tirke el 20 a rekrir el mo er bab a mo mad er a ked. (Ule. 14:29) Me nguaisei engdi a Josua, Kaleb, me a rebetok er tirke el mekekerei el telecheroll me a klebliil er a Levi a silobel el mo mesa otutel a telbilel a Jehovah er a leiuul Israel er a Omoachel Jordan el mora Kanaan.—Dut. 1:​24-40.

b 3 Johanes 4, NW: Ngdiak a lmuut el klou el deurreng el uai tiang: Sel krenges el kmo a rengelekek a merael er a klemerang.

c OMESODEL A SIASING : Left: David el lomsa ngelekel er a Salomon a ulebongel el tekingel er a llomeserreng. Right: Rudam me a rudos el melai a klungiolir er a Skuul el Kirir a re Pioneer.