Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 47

CHELITAKL 103 A Reklekerengel a Sib—A Sengk el Mo er a Rokui el Chad

Rudam, Ko Meringel Loureor el Mo Mesiou el Ta er a Remechuodel?

Rudam, Ko Meringel Loureor el Mo Mesiou el Ta er a Remechuodel?

“A lsekum a chad a meringel el loureor el mo ta er a odam el omekrael, e ngosiik er a kot el lungil lureor.”1 TI. 3:1, NW.

LOLISIICH ER NGII A SUOBEL

Bebil er a blekeradel el losaod a Bades el rudam a kirir el mo olab er a uchei er a bo lsebechir el mo mesiou el ta er a remechuodel.

1-2. Ngera el “kot el lungil lureor” a loruul a mechuodel?

 A LSEKUM ke mla mesiou el ministerial servant el telkib el taem, e ke ulterekokl el mla meringel el loureor el mo olab aike el blekeradel el kirir tirke el mesiou el mechuodel er a ongdibel el lolab. Kau, ngsebechem el meringel loureor el kirel tia el “kot el lungil lureor”?—1 Ti. 3:​1, NW.

2 Ngera el ureor a loruul a mechuodel? Ngoked er a ureor er a berkel a klumech, ngmeringel el loureor el omecheliu e olisechakl, e meleketek er a ongdibel loeak a omerellel me a tekingel. Tiakid a uchul me a Biblia omekedong er a remechuodel el kmo te “rechad el sengk.”—Efe. 4:​8, NW.

3. Ngmekera odam e sebechel qualify el mo mesiou el ta er a remechuodel? (1 Timothy 3:​1-7, NW; Titus 1:​5-9NW)

3 Ngmekera odam e sebechel el mo mesiou el ta er a remechuodel? A odam a le qualify el mo ta er a remechuodel e ngdiak el uai a le qualify el mora ureor er a beluulechad. Ngar er a ureor er a beluulechad e ngsebechem el mengai a lsekum ke olab a duch el merreder er a ureor osiik. Me nguaisei engdi a lsekum e ngsoam el metutk el mo ta er a remechuodel, e ngdiak el sebechem el di mo meduch el lomerk e olisechakl. Ngkirem el mo olab a blekeradel el losaod a 1 Timothy 3:​1-7 (NW) a me a Titus 1:5-9 (NW) b el kmo ngkirir a remechuodel el lolab. (Monguiu.) Tia el suobel a mo mesaod a edei el tekoi el kirel blekerdelir a remechuodel: mo ungil chisir er a chelsel me a ikrel a ongdibel, kutmeklii a ungil kerebai el bdelul a telungalek, e kongei el mesiou er a ongdibel.

RULLII A UNGIL CHISEM

4. Ngera belkul a “diak a telemellel”?

4 A obom qualify el mo ta er a remechuodel e ngkirel el ‘diak a telemellem,’ el belkul a kmo ngungil a chisem er a chelsel ongdibel el diak a ngera el motelechakl er ngii. Me a lmuut kung, ngkirem el ‘ungil a chisem el chad me te mengull er kau a re chad el diak loumerang.’ A rediak loumerang a locha mo melekoi a mekngit el kirel aike el tekoi el moumerang engdi ngdiak el kirir el loumededenger el kmo ke honest e ungil el chad. (Dan. 6:​4, 5) Di lekau el oker, ‘Ngak, ngungil a chisek er a chelsel me a ikrel a ongdibel?’

5. Ngmekera sebechem lochotii el kmo ‘ngsoam el meruul a ungil tekoi’?

5 A lsekum e ng ‘soam el meruul a ungil tekoi,’ e kosiik a ungil er a rechad e chemat er tir el kirel a ungil el blekerdelir. Ngdirrek el kmal soam el meruul a ungil el kirir a rebebil, e meruul el lengelakl a tekoi el diak de expect er kau el meruul. (1 Th. 2:8) Ngera uchul me tia kmal klou a ultutelel el blekeradel el kirir a remechuodel? Seikid e ngmo dmeu a rengul lousbech er a klou el temel el mengelechel er a ongdibel e meruul a ngerechelel. (1 Pe. 5:​1-3) Alta tia belkul a kmo ngbetok a ureor el loruul, me nguaisei e ngnguu a lmuut el klou el deurreng sel losiou er a rebebil.—Rel. 20:35.

6. Ngera bebil er a rolel e ngsebeched el “omtechakl”? (Hebru 13:​2, 16; dirrek el momes er a siasing.)

6 Ke ochotii el kmo ngsoam el “omtechakl” sel moruul a ungil el mora rebebil, luldimukl er tirke el diak el kmeed el sechelim. (1 Pe. 4:​9, BT) A ta el reference a mesaod er a chad er omtechakl el kmo: “Ngbelkais a chesmerel a blil me a rengul el mora rechad el diak lodengelterir.” Di lekau el oker, ‘Ngak, te medengelkak el kmo ak meruul a ungil el mo er tirke el me oldingel er a ongdibel er ngak?’ (Monguiu er a Hebru 13:​2, 16.) A chad er omtechakl a merous aike el ngar ngii el mora remei e oldingel, luldimukl er tirke el diak a kmal ngera er tir, me tirke el mesiou el meringel el loureor el ua re circuit overseer me a rudam er a ngodech el ongdibel el me oltobed a cheldecheduch er a ongdibel er ngii.—Gen. 18:​2-8; Osi. 3:27; Lk. 14:​13, 14; Rel. 16:15; Rom 12:13.

Kristiano el lobekel el omtechakl er a odam el oldingel ongdibel me a bechil (Momes er a parakurab 6)


7. Ngmekera mechuodel a lochotii el kmo ng “diak lengemokel a rengul er a udoud”?

7 [Ng] diak lengemokel a rengul er a udoud.” Tia belkul a kmo a udoud me a klalo a diak el kot el meklou a ultutelel er kau. A omerau me a omchebuul me kau a nguu a tekoi er a Renged el mo kot er a klengar er kau. (Mt. 6:33) Ke ousbech a temem, klisichel a bedengem, me aike el ngar ngii er kau el mengull er a Jehovah, omekerreu er a telungalek er kau, e mesiou er a ongdibel. (Mt. 6:24; 1 Jn. 2:​15-17) Di lekau el oker: ‘Ngua ngera osengek el kirel a udoud? Ngungilbesul er a renguk a di lengar ngii aike el kousbech e merekong? Me a lechub e ngak ngulturk osengek er a mengereker a udoud e mo er ngii a betok el kloklek?’—1 Ti. 6:​6, 17-19.

8. Ngera bebil er a rolel e ke ochotii el kmo ‘ngchelemekl a rengum’ e “ultebechel”?

8 A lsekum ke ‘di kau el kilmeklii a rengum’ e “ultebechel” e ngtabesul a rokui el tekoi er a klengar er kau. Tia el uldimukl er ngii a omengang me a omelim el mo imis, rolel omoubail me a omengetmokl er kau, me a rolel ongelaod me a omilil el moruul. Ngdiak msibil a style er tia el beluulechad. (Lk. 21:34; Jak. 4:4) Ngultebechel a rengum me ke melemolem el chelellakl sel lolasem er kau a rebebil. “Ng diak . . . [msekengim] er a mesisiich el ilumel” me a lechub e lechisem el kmo ke chad er omelim. Di lekau el oker, ‘A rolel a klengar er ngak, ngochotii el kmo ngchelemekl a renguk e ultebechel?’

9. Ngera belkul a bo ‘lulserechakl a rengum’ e “chelderoder”?

9 A lsekum ng ‘ulserechakl a rengum,’ e kerekikl el merriter a tekoi loltirakl omellach er a Biblia. Ke mla dmolech el melatk omellach me ngmla meskau a klemedengei el mo ungil melilt. Ngdiak di bekerokl el mora tekoi. Ke bai make sure el kmo ke mla chemudel a rokui el information el mousbech. (Osi. 18:13) Seikid a uchul me ke mellomes el melilt el loltirakl er a uldesuel a Jehovah. A lsekum ke “chelderoder” e ngbelkul a kmo ke organized e olab a taem. Te medengelkau a rechad el kmo ngsebeched el lultuil er kau, e oltirakl a ulekrael. Aika el blekeradel a mo uchul me ngmo er ngii a ungil a chisem. Chelechang e kede mo mesaod aike el blekeradel el Bades a kmo ngkirel a mechuodel el lolab me leketmeklii a ungil kerebai el bdelul a telungalek.

KUTMEKLII A UNGIL KEREBAI EL BDELUL A TELUNGALEK

10. Ngmekera chad e “ungil el mtebechelii a telungalek er ngii ma re kie er a blil”?

10 A lsekum ke bechiil el sechal e soam el qualify el mo ta er a remechuodel e a telungalek er kau me ngdirrek el kirel lungil a chisel. Me ngkirem el “ungil el mtebechelii a telungalek er [kau] ma rekie er a [blim].” Ngkirel chisem el kmo ke omekerreu er a telungalek er kau loeak a bltikerreng el rolel e meruul a ungil omelilt el kirir. Tia uldimukl er ngii a meruul er a temel omengull el telungalek, olterekokl el kmo a rokui el chedal a telungalek a ngar er a miting e meruul aike el rokui el sebechir er a berkel a klumech. Ngera uchul me tia kmal klou a ultutelel? A apostol Paulus a dilu el kmo: “Lsekum a chad a diak el sebechel mtebechelii a telungalek er ngii me a rekiei er a blil, e ngmekerang e sebechel el oungerachel er a ongdibel er a Dios?”—1 Ti. 3:​5, NW.

11-12. Ngmekera telungalek er a chad e ngar ngii a bo lerellii er a qualify er ngii el mo ta er a remechuodel? (Dirrek el momes er a siasing.)

11 A lsekum ke chedam e ngkirir a rengelekem el dirkak bo leteruich me a eai a rekrir e ngar cheungel a ulekerreuim el “mengull er [kau] e orrenges a [tekingem].” Ngkirem el lolisechakl e train er tir el ngar er a rolel a bltikerreng. Nguaisei a rengalek el rokui a sorir el milil e ocherchur, e mera el kirir. Me nguaisei engdi a ungil training er kau a uchul me te olengesenges e olecholt omengull e delodau. Ngdirrek el kirem el mora tkurrebab el sebechem el olengeseu er a rengelekem el mo er ngii a ungil deleuill er tir me a Jehovah, mo kiei el loltirakl omellach er a Biblia, e olengeriakl el mo nguu a techolb.

12 “A re ngelekel a oumerang e diak lultelechakl er a kmo te dengerenger ma lechub e ng diak lorrenges a tekoi.” A lsekum a ngalek el loumerang a ruebet er a oberaod el klengit, e ngera ngmo rullii el mora demal? A lsekum a chedam a dimlak lollach e le train er ngii e nglocha diak el qualify el mo mesiou el ta er a remechuodel.—Momes er a May 1, 1997 el Ongkerongel er a 28 el llel er a par. 6-7.

A rebdelul a telungalek a train er a rengelekir loeak a lolsiseb er tir er a kakerous el telengtengil a omesiou el mora Jehovah (Momes er a parakurab 11)


MESIOU ER A ONGDIBEL

13. Ngmekera omochotii el kmo ke “tabesul” e ‘diak di moumerreder er kau’?

13 A rudam lolab a blekerdelir a Rekristiano a klungiolel ongdibel. A odam el “tabesul” a melisiich er a budech. A lsekum e ngsoam a bo lodengelkau a rechad el kmo ke tabesul, e morrenges er a rebebil e molasem el mo understand a uldesuir. Ngar er a miting er kemiu, e kau ke mo kongei omelilt er a rebetok a lsekum e ngdiak lolemall a llach me a lechub e ngomellach er a Biblia? “Ng diak di loumerreder er ngii” a belkul a kmo ngdiak molisiich a meruul a tekoi el ngar sel soam el rolel. Ke appreciate a uldesuir a rebetok. (Gen. 13:​8, 9; Osi. 15:22) ‘Ngdiak di moumondai’ me a lechub e le “bekongesengasech a [rengum]. Ngdiak el mekngit a ngerem me a lechub ngomerellem ke bai medemedemek. Kau el chad er a budech a uchul me ke meringel loureor el meruul a budech el lobengterir a rebebil mo lmuut er a chelsel a kmal meringel el blekeradel. (Jak. 3:​17, 18) A ungil cheldechedecham a sebechel domedemek a rengrir a rebebil, mo lmuut a rengrir tirke el omtok er kid.—Men. 8:​1-3; Osi. 20:3; 25:15; Mt. 5:​23, 24.

14. Ngera belkul a “diak le chad el dirk mlo oumerang” me a “oba blakerreng”?

14 A odam el qualify el mo ta er a remechuodel a “diak le chad el dirk mlo oumerang.” Tia diak lebelkul a kmo ngkirel mla mo betok el rak er a ometecholb me nguaisei engdi kousbech a taem el mo mukeroul el mo Kristiano el mla mo klou el chad er a tekoi er a klereng. A uchei er a ometutk el mo ta er a remechuodel e ngkirem el lochotii el kmo ngngariou a rengum e kongei el mengiil er a Jehovah el kirel a ngii di el ngerachel el ua Jesus. (Mt. 20:23; Fil. 2:​5-8) Ngsebechem el lochotii el kmo ke “oba blakerreng” loeak omkiei el loltirakl a melemalt el llechul a Jehovah e moltirakl a ulekrael el lomeskid loeak a cheldebechelel.—1 Ti. 4:15.

15. Ngkirel a mechuodel loltobed a kmal lungil el cheldecheduch? Mosaod.

15 A Bades a bleketakl el louchais el kmo a rudam el omekrael a kirir el ‘sebechir lolisechakl.’ Tia ngbelkul a kmo ngkirem el loltobed a kmal ungil cheldecheduch? Ngdiak. A rebetok el odam el kmal ungil mechuodel alta te diak el kot el meduch loltobed a cheldecheduch engdi te kmal meduch el lolisechakl sel lomerk er a klumech e loruul a sheperding call. (Momekesiu er a 1 Korinth 12:​28, 29 me a Efesus 4:11.) Me nguaisei engdi ngdirk kirem el meringel el loureor el mo ungil lolisechakl. Ngmekera sebechem el lmuut el mo ungil lolisechakl?

16. Ngmekera sebechem el lmuut el mo ungil lolisechakl? (Dirrek el momes er a siasing.)

16 “Ngkirel blak a rengul er a klemerang el bla lemosisechakl er ngii.” A lsekum ngsoam el lmuut el mo ungil olisechakl e lemengai er a Tekingel a Dios a osisechakl el moltobed me a omellach er kau. Obo muaisei e ngkirem el mesuub er a Biblia me aika el babilenged el mengai er a Biblia. (Osi. 15:28; 16:23) Sel mosuub e mkerekikl el omes er a rolel e a babilenged a smaod a bades er a Biblia me bo lsebechem el loltaut ngii el bades er a melemalt el rolel. E sel molisechakl e meringel loureor el mo remutech a rengrir a rurrenges er kau. Ngsebechem el lmuut el mo ungil lolisechakl a lsekum ke olengit e oltaut a ulekrael er a remechuodel el ngar ngii a experience er tir. (1 Ti. 5:​17, BT) A remechuodel a kirel ‘sebechir . . . el melisiich’ er a rudam me a rudos er tir me nguaisei engdi ngngar ngii aike el taem e ngmo kirir el ‘mesmechokl’ er tir. Chelsel a ngii di er aika el blekeradel e ngkirir a remechuodel el mo ungil e medemedemek a blekerdelir. A lsekum ke medemedemek e oba bltikerreng me a osisecheklem a mengai er a Tekingel a Dios, e ke lmuut el mo ungil olisechakl e le ke oukerebai er a Klou el Sensei el Jesus.—Mt. 11:​28-30; 2 Ti. 2:24.

Ta er a ministerial servant el ousbech er a techall el mo obengkel a ta er a remechuodel el ngar ngii a experience er ngii e mesuub el mo meduch lolisechakl lousbech er a Biblia. Ngika el ministerial servant a dirrek el practice er a cheldecheduch el bo loltobed er ngii er a ongdibel er medal a dirk (Momes er a parakurab 16)


MOLEMOLEM EL LOUREOR EL KIREL

17. (a) Ngera sebechel ngosuterir a re ministerial servant me te melemolem el loureor el mo ta er a remechuodel? (b) Ngera kirir a remechuodel el melatk sel le evaluate er a rudam el lolatk a recommend er tir? (Momes er a baks el “ Moba Tabesul Uldasu Sel em Evaluate er a Rebebil.”)

17 A rebebil el ministerial servant er uriul er a le review aika el qualifications er a remechuodel e te locha mo feel el kmo ngkmal diak el sebechir el qualify. Engdi lak mobes el kmo a Jehovah me a cheldebechelel a diak el expect er kau el mo perfect. (1 Pe. 2:21) Ng chedaol reng er a Jehovah seikid a mo ngosukau el mo mekeroul aika el qualifications. (Fil. 2:13) Ngngar ngii a ileakl el blekerdelir a Rekristiano el soam el loureor er ngii? Moluluuch el mora Jehovah el kirel. Em research el kirel e molengit a ngeso er a uldasu er a ta er a remechuodel el kirel a rolel e ngsebechem el lolengeriakl.

18. Ngera te melisiich er a rokui el ministerial servant el mo meruul er ngii?

18 Mada kid el rokui el luldimukl er tirke el mesiou el mechuodel er chelechang, dolemolem el omekeroul aika el blekeradel el losaod tia el suobel. (Fil. 3:16) Kau, ke ta er a ministerial servant? Molemolem el loureor el meruul a lmuut el betok el lolengeseu! Molengit er a Jehovah me le train er kau me lsebechem el lmuut el mo klou el lusbechall er a omesiou el mo er ngii me a ongdibel. (Isa. 64:8) Jehovah lomekngeltengat aike el rokui el moruul el mo qualify el mo ta er a remechuodel.

CHELITAKL 101 Dosiou el Ngar er a Kltarreng

[Footnote]

a 1 Timothy 3:​1-3, 5, NW: Tia el omelekoi a klemerang el tekoi: A lsekum a chad a meringel el loureor el mo ta er a odam el omekrael, e ngosiik er a kot el lungil lureor. Ngii el odam el omekrael a kirel el diak a telemellel, bechil a di ta el redil, di ngii el kilmeklii a rengul, ulserechakl a rengul, chelderoder, omtechakl er a rengar omerael, e sebechel lolisechakl, ngdiak el sekengim er a mesisiich el ilumel, me a lechub e lebekongesengasech a rengul, ngbai tabesul, ngdiak el di loumondai, e diak lengemokel a rengul er a udoud, 5 E le lsekum a chad a diak el sebechel mtebechelii a telungalek er ngii me a rekiei er a blil, e ngmekerang e sebechel el oungerachel er a ongdibel er a Dios?

b Titus 1:​8, 9, NW: Ngbai omtechakl er a remerael, e soal meruul a ungil tekoi, e melemalt el chad, e oba blakerreng, e ulserechakl a rengul, ngkirel blak a rengul er a klemerang el bla lemosisechakl er ngii me bo lsebechel el melisiich lolab a ungil osisechakl e losmechokl er tirke el omtok.