Skip to content

Skip to table of contents

Lolemolem el Budech a Uldesued Alta Ngmengodech a Rolel a Klengar er Kid

Lolemolem el Budech a Uldesued Alta Ngmengodech a Rolel a Klengar er Kid

“Ak bai mla olleklii a renguk.”​—PSALM 131:2.

CHELITAKL: 24, 154

1, 2. (a) Ngmekera sebechel a omeldechel a tekoi el di kiul duubech e ngar ngii a lerellii er kid? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngera sebechel el ngosukid el mo budech a uldesued a doltirakl er a Psalm 131?

 A URIUL er a losiou er a Bethel a Lloyd me a Alexandra el betok er a 25 el rak, e ngmlengodech a rolel a omesiungir el mlo kirir el omerk er a klumech. Ngmlo mekngit a rengrir me a Lloyd a melekoi el kmo: “Ak mlo omdasu el kmo a rechad a di medengelkak el ta er a mesiou el ngar er a Bethel. Ak ulecholt a omereng el saul er sel uchul tia el omelodech, engdi cherengel a sandei me a buil el me engelakl, e ak blechoel mo omdasu el kmo a rechad oltngakl er ngak.” Me ngmla er ngii a taem el Lloyd a uleba ungil uldasu el kirel tia el omelodech, engdi kuk lebebil e ngmo mechitechut a rengul.

2 Me a cherengel a taem e ngmo er ngii a omeldechel a tekoi er a klengar el dimlak dolatk er ngii, e locha mo rullid el mo suebek a rengud e mengesang a uldesued. (Osisechakl 12:25) Me ngera sebeched el meruul me lolemolem el chelellakl a rengud sel bo er ngii a omeldechel a tekoi el meringel er kid a kongei? (Monguiu er a Psalm 131:1-3.) Me bo desa rolel el rebebil el mesiungel a Jehovah er a irechar me chelecha el taem a mle sebechir el melemolem el budech a uldesuir el mo lmuut er a taem el di kiul mengodech a rolel a klengar er tir.

A ROLEL A “BUDECH ER A DIOS” A LENGESUKID

3. Ngmilekera klengar er a Josef e di mle kiul mengodech?

3 Ka molatk el kirel a Josef. Ngar er a delongelir a rokui el ngelekel a Jakob el sechal, e a Josef a mle kot el soal el ngalek el uchul me a rubekul a kmal mlo mechei er ngii. Me a Josef er a le 17 a rekil, e te ulterur el mo sibai. (Genesis 37:2-4, 23-28) Me ngmle chuarm er a Ekipten el bekord el 13 el rak, el kot e ngmle sibai e a uriul e ngmlo kelebus. Ngkmal mle cheroid er a demal el ngii a kmal mle betik a rengul er ngii. Me a blekeradel el lebla er ngii a mle sebechel el rullii el mo kesib a rengul e omdasu el kmo ngdiak a belkul, engdi ngdimlak leuaisei. Me ngera ngilsuir?

4. (a) Ngera ngmirruul a Josef er sera lekelebus? (b) Ngmilekera Jehovah longer er a nglunguchel a Josef?

4 Me a Josef er a lechuarm er a chelsel a kelebus, e nglocha millatk aike el rolel a Jehovah lengesuir. (Genesis 39:21; Psalm 105:17-19) Ngdirrek el locha millatk el kirel aike el berrusel er a ulaoch er sera lengeasek me ngmlo ulterekokl a rengul el kmo a Jehovah a obengkel. (Genesis 37:5-11) Nglocha mle blechoel el meluluuch e ouchais er a Jehovah rokui el tekoi el mlara rengul. (Psalm 145:18) Me a Jehovah ulenger er a nglunguchel er a loterekeklii a rengul el kmo Ngmo ‘obengkel’ er a chelsel a ngii di el blekeradel.​—Rellir 7:9, 10. * (Momes er a footnote.)

5. Ngmekera “budech er a Dios” e mengal rullid el mo soad el mesiou er a Jehovah?

5 Alta ngmo meringel a blekeradel el dengar chelsel engdi ngsebeched el nguu a “budech er a Dios” el ngii a mtebechel a ‘uldesued’ e olleklid. (Monguiu er a Filipi 4:6, 7.) Me sel bo lesebek a rengud e lebetok a ngar er a uldesued, e a “budech er a Dios” a sebechel el smisichid el mo melemolem el mesiou er a Jehovah e diak demeterob. Mada me bo desuub a kerebai er a rudam me a rudos er chelecha el taem el mla chobengelii tia el tekoi.

MOLENGIT ER A JEHOVAH ME LENGESUKAU EL LMUUT EL MO BUDECH A ULDESUEM

6, 7. Ngmekera nglunguched e ngosukid el lmuut el mo budech a uldesued? Mosaod.

6 A Ryan me a Juliette er a bo lodengei el kmo te mo diak el temporary special pioneer, e ngmlo mechitechut a rengrir. A Ryan a dmu el kmo: “Aki di mle mereched el meluluuch el mora Jehovah el kirel tia el tekoi. Aki mle medengei el kmo aki oba ileakl el techall el mo ochotii a klaumerang er kemam er ngii. Te betok el mla er ongdibel er kemam a dirk mle soiseb er a klemerang, me aki milluluuch me bo el sebechel a Jehovah el ngosukemam el mo kutmeklii a ungil kerebai el kirel a klaumerang.”

7 Ngmilekera Jehovah longer er a nglunguchir? A Ryan a dmu el kmo: “Aki di mlo merek el meluluuch e a mekngit el uldasu me a blekiklreng er kemam a mirrael el mo diak. A budech er a Dios a milengkar er a rengmam me a uldesuam. Aki mlo mtebengii el kmo a Jehovah a sebechel el melemolem el ousbech er kemam a lsekum aki melemolem el oba melemalt el uldasu.”

8-10. (a) Ngmekera chedaol reng er a Dios a lengesukid sel bo lesebek a rengud? (b) Ngmekera Jehovah lengesukid sel bo leblak a rengud el mesiou er ngii?

8 A chedaol reng er a Dios a sebechel rullid el mo chelellakl a rengud me a uldesued, e dirrek el sebechel lomekrael er kid el mora bades er a Biblia el sebechel el ngosukid el mo ungil medengei aike el meklou a ultutelel el tekoi er a klengar. (Monguiu er a Johanes 14:26, 27.) Ka molatk er a tekoi el dilubech el mora ta el obekel el Philip me a Mary, el milsiou el ngar er a Bethel el bekord el 25 el rak. Ngdi mle chelsel a eua el buil, e a derrir el teru el obekel me a ta er a chederir a mlad, e mlo kirir el omekerreu er a demal a Mary el ngii a mle smecher er a dementia.

9 A Philip a dmu el kmo: “A kulemdasu el kmo ngmle sebechek el outekangel engdi ngmla er ngii a mle dibus er a klengar er ngak. Ak mlo mtebengii a Kolose 1:11 er a ta er a suobel er a Ongkerongel. A kuluutekangel engdi ngdimlak kulasem el mora tkurrebab el sebechek. Ngmle kirek el mo ‘klou a renguk e outekangel er a rokui el tekoi el di ungil a renguk.’ Tia el bades a ulemeklatk er ngak el kmo a deuil a renguk a ultuil er a klisichel a chedaol reng er a Dios er a klengar er ngak, el diak el blekeradel el kngar er a chelsel.”

10 Me a Philip me a Mary el mle blak a rengrir el mesiou er a Jehovah a uchul me ngulemekngeltengat er tir er a betok el rolel. Me sera bo lak losiou el ngar er a Bethel, e te di diul miltik er a rechad el losuub a Biblia el obengterir el ulengeriakl e mlo sorir el betok el taem el losuub er a chelsel a ta el sandei. Me a Mary a dmu el kmo: “Te mle uchul a deuil a rengmam e rolel a Jehovah louchais er kemam el kmo a rokui el tekoi a di mo ungilbesul.”

MORUUL A TEKOI ME BO LOMEKNGELTENGAT A JEHOVAH

Ngmekera doukerebai er a Josef alta ngmengodech a rolel a klengar er kid? (Momes er a parakurab 11-13)

11, 12. (a) Ngmilekera Josef a loruul a tekoi me bo el sebechel a Jehovah lomekngeltengat? (b) Ngmilekera Jehovah milsa omeksullel a Josef?

11 Sel dil kiul mengodech a klengar er kid, e kede locha mo suebek a rengud me kede di mo omdasu a mondai er kid. E tia locha mle sebechel el duubech el mora Josef engdi ngmillilt el mo meruul er sel sebechel er a blekeradel el lebla er ngii. Ngii el mle blak a rengul el oureor el mora Potifar, me ngdirrek el mle blak a rengul el meruul aike el lulemekngerachel er ngii ngike el merreder er a kelebus.​—Genesis 39:21-23.

12 A ta el taem e a Josef a mlodurech el mo omekerreu er a reteru el kelebus el milsiou er a blil a Farao. A Josef a mle ungil el mo er tir, me ngmle beot er tir el ouchais er ngii el kirel a blekiklreng er tir me aike el mekngit el berrusir er sel kesus. (Genesis 40:5-8) A Josef a dimlak lodengei er sel taem engdi cheldecheduch er a delongelir a mlo uchul e ngmo mimokl. Me a uriul er a eru el rak, e ngtilobed er a kelebus e mlo ta er a kot el mesisiich el merreder er a Ekipten. E di mle ta el Farao a mle klou a klisichel er ngii!​—Genesis 41:1, 14-16, 39-41.

13. Ngmekera doruul a tekoi el Jehovah sebechel el mo omekngeltengat er ngii alta kede mo chelebangel a kakerous el blekeradel?

13 Me kede di ua Josef el locha mo chelebangel er a blekeradel el diak a klisiched er ngii. Engdi a lsekum kede oba kllourreng e meruul er sel tkurrebab el sebeched e a Jehovah mo omekngeltengat er kid. (Psalm 37:5) E mo lmuut me a lsekum me ngkora rrau a rengud e suebek a rengud, e ngdiak ‘bo lak omeltked’ me a lechub e domdasu el kmo ngdiak a belkud. (2 Korinth 4:8) A Jehovah mo obengked el ileakl a lsekum kede melemolem el blak a rengud el kirel a omesiunged.

BO LEBLAK A RENGUM ER A OMESIUNGEM

14-16. Ngmilekera Filip el ngike el omerk er a Ebangkelio e millemolem el blak a rengul er a omesiungel alta ngmlengodech a rolel a klengar er ngii?

14 A Filip el ngike el omerk er a Ebangkelio a mle kot el ungil el kerebai er a rechad el millemolem el oba blakerreng er a omesiungel alta ngmlengodech a rolel a klengar er ngii. A ta el taem, e nguleldeu er a rengul er a beches el ngerachel el mloterekokl er ngii er a Jerusalem. (Rellir 6:1-6) E sola e a rokui el tekoi a mlengodech. A uriul er a lemad a Stefanus, e ngmla er ngii a meringel el odechelakl el mlora Rekristiano a uchul me te chiliis el tuobed er a Jerusalem. Engdi Filip a mle soal el melemolem el mechesang el mesiou er a Jehovah a uchul me ngmlo er a mats er a Samaria el rechad er ngii a dirkak el rengesii a ungil chais.​—Mateus 10:5; Rellir 8:1, 5.

15 A Filip a kilengei el mora ngii di el basio el chedaol reng er a Dios a mekrolii el mo er ngii. Me a Jehovah uluusbech er ngii el mo omerk er a klumech er aike el basio el rechad a dirkak el rengesii a ungil chais. Te betok el Chijudea a millenguul er a rechad er a Samaria, e mle mekngit a omerellir el bedultir. Engdi Filip a dimlak longetukel e mle semeriar el mo ouchais er a ungil chais el mo er tir. Me a rechad er a Samaria a ulerrenges er ngii el “ta rengrir”!​—Rellir 8:6-8, BT.

16 A chedaol reng er a Dios a dirrek el milekrolii a Filip el mo omerk er a klumech er aike el mats er a Asotus me a Sesarea el mle betok a Rechisentael el kiei er ngii. (Rellir 8:39, 40) Me a Filip a liluut el mengodech a rolel a klengar er ngii e le ngmlo er ngii a telungalek er ngii. Me alta ngkmal ngmilengodech a rolel a klengar er ngii me ngii a di millemolem el meruul er a omesiungel me a Jehovah millemolem lomekngeltengat er ngii me a telungalek er ngii.​—Rellir 21:8, 9.

17, 18. Sel lemengodech a rolel a klengar er kid, e ngmekera blakerreng er kid el kirel a omesiunged a lengesukid?

17 Te betok el ngar er a mui el taem lomesiou a melekoi el kmo, a bo leblak a rengrir el kirel a omesiungir a ngosuterir el mo melemolem el dmeu a rengrir, e oba melemalt el uldasu el mo lmuut er a taem el mengodech a rolel a klengar er tir. El ua tiang, a ta el obekel er a South Africa el Osborne me a Polite er a bo lak losiou el ngar er a Bethel, e te ulemdasu el kmo ngmo beot er tir el metik a part-time el ureor me a basio el bo lekiei er ngii. Engdi Osborne a dmu el kmo: “A mera er ngii ngdimlak ki betik a ureor er sel rechedel el ki mulemdasu er ngii.” E a Polite a dmu el kmo: “Ngdimlak ki betik a ureor el 3 el buil, e dimlak a ududam er a bank me tia mle klou el omelsemai.”

18 Me ngera ngilsuir a Osborne me a Polite er a chelsel tia el meringel el blekeradel? A Osborne a dmu el kmo: “A berkel a klumech el obengkel a ongdibel a kmal mla ngosukemam el mo melemolem loba blakerreng me a ungil uldasu.” Me te bai millilt el mo mechesang el meruul er a omesiungir er a bai di lengar er a blirir e di lebekikl. E tiakid el omeruul a mlo uchul a klou el deuil a rengrir! E a Osborne a dirrek el dilu el kmo: “Aki ulsiik a ureor e a uriul e aki miltik a ureram.”

BO MUI EL OUMERANG ER A JEHOVAH

19-21. (a) Ngera mo ngosukid el mo melemolem el budech a uldesued? (b) Ngera mo klungioled sel dekengei el mesmechokl a uldesued el kirel a omeldechel a tekoi el dimlak dolatk er ngii?

A rolel a dosmechokl a uldesued el kirel a omeldechel a tekoi a mo smisichii a deleuill er kid me a Jehovah

19 Me ngokiu aika el bla deues, e ngmeketeklii el kmo a lsekum kede meruul aike el sebeched er a blekeradel el dengar chelsel e mo mui el oumerang er a Jehovah, e ngmo sebechel el melemolem el budech a uldesued er a chelsel a ngii di el blekeradel. (Monguiu er a Mika 7:7.) E a cherengel a taem e kede locha mo mtebengii el kmo a rolel a dosmechokl a uldesued el kirel a omeldechel a tekoi a mo smisichii a deleuill er kid me a Jehovah. A Polite a mesaod el kmo seikid er a bo lak losiou el ngar er a Bethel e ngmlo medengelii a belkul a bo lultuil er a Jehovah el mo lmuut me a lsekum a klengar a kmal mo meringel. Ngdmu el kmo: “A deleuill er ngak me a Jehovah a mera el mla lmuut el mo kmes.”

20 A Mary el dulsaod er ngii er a uchelel a dirk omekerreu er a chudela el demal e pioneer er a osisiu el taem. Ngdmu el kmo: “Ak mla suubii el kmo sel bo lesebek a renguk, e ngkirek el mo chelellakl, e meluluuch, e mo klou a renguk. E a debechei a tekoi er chimal a Jehovah a ta er a tekoi el bla ksuubii, e kmal mo usbechall er a ngar medad el klebesei.”

21 A Lloyd me a Alexandra a kongei el kmo aike el omeldechel a tekoi er a klengar er tir a millasem er a klaumerang er tir el ngar er a rolel el dimlak lolatk er ngii. Engdi ngsebechir el mes a rolel aika el omelsemai a mla ngosuterir. Me chelechang e te medengei el kmo a klaumerang er tir a mesisiich el sebechel el mengelaod er tir sel bo er ngii a mondai er tir, e melechesuar el kmo te mla mo mesisiich.

A di mereched el omeldechel a tekoi a sebechel el mo uchul a klengeltengat el dimlak dolatk er ngii! (Momes er a parakurab 19-21)

22. Ngsebechel el mo ulterekokl a rengud er a ngerang a lsekum kede mo meruul er sel tkurrebab el sebeched er a blekeradel el dengar er a chelsel?

22 Chelsel tia el mekngit el blekeradel, e a klengar er kid a sebechel el di kiul mengodech. Nglocha mo mengodech a rolel a omesiunged el mora Jehovah, e mo er ngii a sechered, me a lechub e ngmo kired el omekerreu er a telungalek er kid el ngar er a ta er a rolel. Engdi chelsel a ngii di el blekeradel, e bo lulterekokl a rengum el kmo a Jehovah a omekerreu er kau e mo ngosukau er sel blsechel. (Hebru 4:16; 1 Petrus 5:6, 7) Engdi chelechang e moruul er sel tkurrebab el sebechem er a blekeradel el mngar er a chelsel, e moluluuch el mora Demam el Jehovah, e mosuub el mo mui el ultuil er ngii. E ngokiu tiakid el rolel, e ngmo melemolem el budech a uldesuem alta ngmengodech a rolel a klengar er kau.

^ A uriul er a betok el rak e a Josef a milengeklii a kot el ngelekel el sechal el Manase e le ngdilu el kmo: “A Dios a mla rullak el obes a rokui el ringelek.” Ngmle medengei el kmo a ngelekel a mle sengk el mlara Jehovah el mo mengelaod er ngii.​—Genesis 41:51, footnote.