Skip to content

Skip to table of contents

Ngkot el Kedidai Engdi Ngmelatk er a Rechad

Ngkot el Kedidai Engdi Ngmelatk er a Rechad

“[A Jehovah] medengei el kmo kede rruul er a ngerang; ng melatk el kmo kid a di chebechab.”​—PSALM 103:14.

CHELITAKL: 51, 9

1, 2. (a) Ngmekera omerellel a Jehovah el mora rechad e kuk ngodech er a omerellir a rechad el ngar ngii a klisichir? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

 A RECHAD el ngar ngii a klisichir a blechoel el mengedereder er a rebebil me a lechub e te omekcharm er tir. (Mateus 20:25; Olisechakl 8:9) Engdi Jehovah kmal diak loruul el uaisei! Alta Ngkot el Kedidai e mesisiich er a eanged me a chutem engdi ngblechoel el melatk er a rediak lemecherrungel el chad. Ngungil a blekerdelel e melatk a uldesued me aike el dousbech. Ngmedengei el kmo ngdiak demecherrungel e medengei aike el telkeled a uchul me ngkmal diak longerechir er kid el mo meruul a betok er aike el sebeched el remuul.​—Psalm 103:13, 14.

2 Ngar er a Biblia, e kede suubii a rolel a Jehovah lolatk er a rechedal. Mada me bo dosaod a edei el kerebai: A kot, a rolel a Jehovah lolengeseu er a kekerei el buik el Samuel el mo ouchais er a klumech er a kerrekeriil el mora Ngarbab el Prist el Eli. E a ongerung, a rolel a Jehovah luleba kllourreng el mora Moses er sera lomdasu el kmo ngdiak el sebechel el mengetakl er a renged er a Israel el tuobed er a Ekipten. E a ongedei, a rolel a Jehovah lolatk er a rechad er a Israel er a letobed er a Ekipten. Me ngera sebeched el suubii er a Jehovah er aika el kerebai, e mekera doukerebai er ngii?

MELATK ER A KEKEREI EL BUIK

3. Ngera el ileakl el tekoi a dilubech el mora kekerei el buik el Samuel er a ta el kesus, e ngera el ker a locha sebeched el oker? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

3 A Samuel a ulemuchel el mesiou er a chedaol tento er a lekekerei el buik. (1 Samuel 3:1) A ta el kesus er a uriul er a bo lebad, e ngdilubech a kmal ileakl el tekoi. * (Momes er a footnote.) (Monguiu er a 1 Samuel 3:2-10.) Ngulerrenges er a chad el omekedong er a ngklel me ngulemdasu el kmo ngmle chuodel el Ngarbab el Prist el Eli. Me ngmilekiis e rirurt el mora Eli e dmu el kmo: “Kulleker er ngak, me ngak tiang.” Engdi Eli a dilu er ngii el kmo: “Ng dimlak kuleker er kau.” Me a uriul er a leduubech a osisiu el tekoi el eru el taem, e a Eli a miltebengii el kmo ng Dios a ulemekedong er a Samuel. Me a Eli a dilu er a Samuel er aike el tekoi el bo lolekoi sel luut el duubech tia el tekoi me ngullengesenges. Me ngera uchul me a Jehovah dimlak louchais er a Samuel er a uchelel el kmo Ngii a ulemekedong er ngii? A Biblia a diak losaod engdi Jehovah locha mirruul el uaisei e le ngmillatk er a uldesuel.

4, 5. (a) Ngmilekera Samuel er sera lenguu a klumech er a Jehovah el kirel mo ouchais er ngii er a Eli? (b) Ngerang ngosisecheklid er ngii tia el cheldecheduch el kirel a Jehovah?

4 Monguiu er a 1 Samuel 3:11-18. A llechul a Jehovah a mengelechel er a rengalek el mo oba omengull el mora remeklou el chad, el ileakl a rulab a dereder. (Exodus 22:28; Levitikus 19:32) Me ngmeringel er kid el omtab er a kekerei el buik el ua Samuel el mekiis er a tutau e mora Eli el oba blekeu el ouchais er ngii er a mesisiich el klumech er a kerrekeriil. A Biblia a ouchais el kmo a Samuel a mle “medakt el ouchais er a Eli el kirel ngii el ues.” Me nguaisei, engdi a Jehovah a mileketeklii el mora Eli el kmo Ngii a omekedong er a Samuel. Me tiang a mlo uchul me a Eli a dilu er a Samuel me lak lomart a ngii di el tekoi el ledilu Dios, me a Samuel a ullengesenges e “uluuchais er ngii a bek el tekoi.”

A Jehovah rirellii el mo beot er a Samuel el mo melemolem el bekongesenges e olecholt omengull

5 Tia el klumech a diak el beches el tekoi. E le uchei e a “tal profet” a uluuchais er tia el osisiu el klumech el mora Eli. (1 Samuel 2:27-36) Tia el cheldecheduch a osisecheklid el kmo a Jehovah a kmal melatk er a rechad e dirrek el mellomes a rengul.

6. Ngera sebeched el suubii er a rolel a Dios a lolengeseu er a kekerei el buik el Samuel?

6 Me kau, ke kekerei el chad? A leuaisei e tia el cheldecheduch el kirel a kekerei el buik el Samuel a ochotii el kmo a Jehovah a ungil medengei a mondai er kau me a uldesuem. Ke locha merur me ke metik el kmo ngmeringel er kau el omerk er a klumech el mora remeklou el chad, me a lechub ke kuk ngodech a blekerdelem er a rechad el uai a meklungem. Ngsebechel mo ulterekokl a rengum el kmo a Jehovah soal ngosukau. Me moluluuch el mo er ngii e mouchais a mera el uldesuem. (Psalm 62:8) Bo mungil melebedebek a kerebai er a Biblia el kirir a remekekerei el chad el ua Samuel. E mongedecheduch er a rudam me a rudos el ua meklungem me a lechub e te meklou er kau el locha mlo mesisiich er a mondai el ua mondai er kau. Te locha mo ouchais er kau er aike el taem el Jehovah a ngilsuterir el locha oeak a rolel el dimlak lomdasu el kmo ngmo uaisei.

MELATK ER A MOSES

7, 8. Ngmilekera Jehovah ochotii el kmo ngkmal millatk er a uldesuel a Moses?

7 A Moses er a le 80 a rekil e a Jehovah milsa kmal meringel el ngerachel el mo rullii a renged er a Israel el mo mimokl er a klsibai er a Ekipten. (Exodus 3:10) Tia el ngerachel a locha chilsir a rengul a Moses e le ngmilsiou el mengkar a sib er a Midian el 40 el rak. Me ngdilu el kmo: “Ngak ak techang me ng kirek el mor a Farao el mo oltobed er a re chad er a Israel er a Ekipten?” Me a Jehovah a ulterekeklii a rengul el kmo: “Ak mo obengkem.” (Exodus 3:11, 12) A Jehovah a dirrek el tilbir el mo er ngii el kmo a remechuodel er a Israel a mo “orrenges” er ngii. Engdi ngdi uleker el kmo: “Ngdi lsekum a re chad er a Israel a diak loumera er ngak, e diak lorrenges?” (Exodus 3:18; 4:1) Me a Moses a ulemdasu el kmo a Jehovah a locha cheleuid! Engdi Jehovah uleba kllourreng el mora Moses. Ngdirrek el milsa klisiich el mo meruul a mengasireng el tekoi. E a mera er ngii a Moses a mle kot el chad el medung a ngklel er a Biblia el mo oba tiaikid el klisiich.​—Exodus 4:2-9, 21.

8 Me ngmo lmuut er a uriul er aika el rokui me a Moses a mla er ngii a lmuut el ta er a omesodel. Ngdilu el kmo ngmetitur el mengedecheduch, me a Dios a dmu er ngii el kmo: “Ak mo ngosukau el mengedecheduch, e mo dmu er kau cho bo molekoi.” Me a Moses, ngmlo ulterekokl a rengul? Ngdiak, ngbai ullengit er a Dios el mo oderchii a ta er a chad! Me seikid e a Jehovah a ngilasech a rengul, engdi ngdirk millatk a uldesuel a Moses me ngulderechii a Aron el mo mengedecheduch.​—Exodus 4:10-16.

9. Ngmilekera kllourreng er a Jehovah me a ungil omerellel e ngilsuir a Moses el mo ungil mengetakl er a rechad?

9 Me ngera ngosisecheklid er ngii tia el cheldecheduch el kirel a Jehovah? A Jehovah el Kot el Kedidai a uchul me ngmle sebechel ousbech er a klisichel el mekdektii a Moses e rullii el mo olengesenges. Engdi ngbai uleba kllourreng e meruul a ungil el bedul ngii, e ulterekeklii a rengul ngika el tabesul e ngariou a rengul el mesiungel el kmo ngmo obengkel. Me tia nguluureor? Ochoi, nguluureor! A Moses a mlo ungil el mengeteklir a rechedal a Dios, e millasem el mo oba delemedemek el reng e melatk er a rechad el ua omerellel a Jehovah el bedulngii.​—Ulecherangel 12:3.

A omerellem el bedul a rebebil, ngua omerellel a Jehovah? (Momes er a parakurab 10)

10. Ngmekera mo klungioled sel dolatk er a rechad el ua Jehovah?

10 Me ngera klubeled er chelecha el taem? A lsekum ke bechiil sechal, e oungalek, me a lechub ke ta er a remechuodel, e ngar ngii a klisichem er a rebebil. Me tiakid a uchul me ngklou a ultutelel el moukerebai er a Jehovah el mo melatk er a rechad, e ungil a omerellem, e oba kllourreng el mora bechim me a rengelekem, me tirke el ngar er a ongdibel. (Kolose 3:19-21; 1 Petrus 5:1-3) Me a lsekum ke oukerebai er a Jehovah el Dios me a Jesus Kristus, el ngii a Ngarbab el Moses, e ke rulleterir a rebebil el mo beot er tir el mengedecheduch er kau, me kau a mo melisiich er tir. (Mateus 11:28, 29) Ke dirrek el mo ungil kerebai el mo er tir.​—Hebru 13:7.

NGIKE EL OLSOBEL EL KMAL MESISIICH ENGDI NGMELATK ER A RECHAD

11, 12. Ngmilekera Jehovah e rulleterir a rechad er a Israel el mo melechesuar el kmo te ulekerreu e selebechakl er sera lomekrael er tir el tuobed er a Ekipten?

11 Nglocha mle betok er a edei el miliol el chad er a Israel a tilobed er a Ekipten er a rak er a 1513 er a uchei er a Kristus. Ngar tia el cheldebechel e ngmla er ngii a rengalek, me a remeklou el chad, e locha mla er ngii a rebebil el mle smecher me a lechub e te chitechut. A chouaitia el klou el cheldebechel er a rechad a uluusbech er a mo Mengeteklir el omekerreu e oba ungil klemedengei el bedul a rechad. E tiakid el blekeradel a blekerdelel a Jehovah el mlocholt el okiu a Moses. E tia mlo uchul me a rechad er a Israel a mlo melechesuar a ulekerreu er sera letobed er a di mle chimo el delengcheklir el lodengelii.​—Psalm 78:52, 53.

12 Ngmilekera Jehovah e rulleterir a rechedal el mo melechesuar el kmo te ulekerreu e selebechakl? Ngrirellii a renged er a Israel el mo “kldmokl el kirel a mekemad” sera letobed er a Ekipten. (Exodus 13:18) Me tir el kmal mle ungil kltmokl el oltirakl er tiaikid el rolel a uchul me ngmle sebechir el mesa el kmo a Dios er tir a omekrael a tekoi. A Jehovah a dirrek el “ulemekrael er tir el oba eabed” a lemellomes e a le “klebesei e ng omekrael er tir el oba kerdel a ngau” el mo omeklatk er tir el kmo ngulebengterir e ulemekrael e omekerreu er tir. (Psalm 78:14) E a renged er a Israel a uluusbech er tia el tekoi el mo oterekokl a rengrir e le tekoi el mo duubech er a uriul a uchul.

Ngmilekera Jehovah lomekerreu er a rechad er a Israel er a Bekerkard el Daob? (Momes er a parakurab 13)

13, 14. (a) Ngmilekera Jehovah omekerreu er a rechad er a Israel er a Bekerkard el Daob? (b) Ngmilekera Jehovah ochotii el kmo ngii a lmuut el klou a klisichel er a rechad er a Ekipten?

13 Monguiu er a Exodus 14:19-22. Ka molatk er kau el ngar sei el obengterir a rechad er a Israel e mla metenget. A urrurt er a Ekipten a oeak ullem e kau a chelebangel er a Bekerkard el Daob e seikid e a Dios a mocha meruul a tekoi. E sel chelsakl el eabed el mle blechoel el ngar medam a melukl el mo er uriul er a camp el ngar er a delongelem kau me a rechad er a Ekipten. Me chelechang e te ngar er a ilkolk engdi camp er kau a dmiich er a llomes! E seikid e ke mesa Moses el odersii a chimal el mo er bebul a daob e a mesisiich el eltel a ongos a mei el mingii a daob el mora bitang me a bitang. Me kau me a telungalek er kau me a chermiu a blechobech el merael er a bertakl el obengterir a rokui el chad. Me ngkmal mechas a rengum er a bertakl el diak el mengelengelt e lebekititerachel e ngbai medirt e medecherecher me ngbeot a dorael er ngii. Me tia mlo uchul me tirke el kot el meoud el merael a mlo sebechir el merael el mora bitang el dimlak el mekesakl.

14 Monguiu er a Exodus 14:23, 26-30. Me chelecha el duubech aika el tekoi e a Farao el ngii a kedidai a rengul e kebelung a mocha oltoir er kau me a rekldemem el chad er a Israel. E seikid e a Moses a lmuut el odersii a chimal el mora bebul a daob, e a daob el mle ua kboub a lmuut el mo mosiu el orros er a Farao me a urrurt er ngii. Me ngdimlak a ta er tir el suobel!​—Exodus 15:8-10.

15. Ngera ngosisecheklau er ngii tia el cheldecheduch el kirel a Jehovah?

15 Tia el cheldecheduch a osisecheklid er a lmuut el ta er a tekoi el kirel a Jehovah. Ngii a Dios er a chelderoder el tekoi, e tia el blekeradel a ngosukid el mo melechesuar el kmo kede ulekerreu e selebechakl. (1 Korinth 14:33) El di ua mengkar a sib el betik a rengul e omekerreu er a sib er ngii, me a Jehovah a omekerreu er a rechedal er aike el lousbech. Ngmelemolem el mesebechakl er tir er a cherrouir. Me tia kmal mengelaod e oterekokl a rengud er chelecha el lolekedang a ulebongel er tia el beluulechad.​—Osisechakl 1:33.

16. Ngmekera sebechel mo uchul a klungioled sel bo dorriter er a rolel a Jehovah lulelsobel er a rechad er a Israel?

16 A Jehovah a dirk omekerreu er a rechedal el ua ta el cheldebechel er chelechang. Ngolengeseu er tir el mo melemolem er a ungil el deleongel er tir el obengkel e omekerreu er tir er a cherrouir. E ngii a mo melemolem el meruul el uaisei er a temel a klou el ringel el ngii a di kmedung e ngmei. (Ocholt 7:9, 10) Me alta te mekekerei me a lechub e te meklou el chad, me a lechub te mesisiich a bedengir me a lechub te chitechut engdi a rechedal a Dios a diak bo el medakt me a lechub e lesebek a rengrir er a temel a klou el ringel. * (Momes er a footnote.) E a mera er ngii, ngbai ngmo ngodech a uldesuir er a tekoi! Te diak lobes er a tekingel a Jesus el kmo: ‘Bekiis el mo dmangesbab ele osebeliu a kmedang.’ (Lukas 21:28) Ngmo lmuut me a lemodechelakl er a Kok, el cheldebechel er a renged el ngii a lmuut el mesisiich er a Farao, e a rechedal a Dios a mo ulterekokl a rengrir el kmo a Jehovah a mo omekerreu er tir. (Esekiel 38:2, 14-16) E ngera uchul? E le te medengei el kmo a Jehovah a diak lemengodech. Nglmuut el mo ochotii el kmo ngbetik a rengul e uchul a ulekerreu el Osobel el mora rechedal.​—Isaia 26:3, 20.

17. (a) Ngmekera sebechel mo uchul a klungioled sel dosuub a cheldecheduch er a Biblia el kirel a rolel a Jehovah lomekerreu er a rechedal? (b) Ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?

17 Me ngar tia el suobel, e kede mla mes a bebil el kerebai er a rolel a Jehovah lolatk er a rechad e ungil a omerellel sel lomekerreu e lomekrael e lolsobel er a rechedal. Me sel molebedebek a chouaika el cheldecheduch, e molasem el mesuub a beches el tekoi el kirel a Jehovah lokiu sel mosiik a omesodel a tekoi el dimlak mutebengii er a uchei. Me sel mosuub a lmuut el betok el klebokel el blekerdelel a Jehovah, e a bltkil a rengum me a klaumerang er kau el mo er ngii a mo mesisiich. Me ngar er a ongingil el suobel e kede mo mesuub aike el rolel e ngsebeched el oukerebai er a Jehovah lokiu sel dolatk er a rechad el ngar er a telungalek er kid, me a chelsel a ongdibel, me sel doldingel a obliil.

^ A Josephus el milluches a reksi el kirir a rechad er a Judea a melekoi el kmo a Samuel a mle 12 a rekil er seikid el taem.

^ Ngmelemalt el tekoi a domdasu el kmo a rebebil el chad el mo suobel er a Armakedon a mo chitechut. A Jesus er a lengar er a chutem e ngulemekungil er a rechad el mle smecher er a “bek el chelitechut.” Me ngokiu aike el lurruul er seikid el taem, e ngmo ochotii el mei er kid el kmo ngmo meruul a osisiu el tekoi el mo er tirke el mo suobel er a Armakedon. (Mateus 9:35, BT) E tirke el mo mekiis er a kodall a mo mekiis el mesisiich a bedengir.