Skip to content

Skip to table of contents

Bo Molatk er a Rechad e Moruul a Ungil el Oukerebai er a Jehovah

Bo Molatk er a Rechad e Moruul a Ungil el Oukerebai er a Jehovah

“Ngdmeu a rengul ngike el melatk er a remechebuul.”​—PSALM 41:1, NW.

CHELITAKL: 35, 50

1. Te mekera remengull er a Jehovah e ochotii el kmo te kaubltikerreng er a delongelir?

 A REMENGULL er a Jehovah el meliuekl er a beluulechad a chedal a ta el telungalek. Te rudam me a rudos el kaubltikerreng er a delongelir. (1 Johanes 4:16, 21) A lebebil er a taem e te remuul a meklou el tekoi el kirir a rudam er tir, engdi oumesingd el taem e te olecholt er a bltkil a rengrir lokiu a betok el mekekerei el tekoi el loruul el kirir. El ua tiang, te locha mo dmu ungil tekoi el mora rudam er tir me a lechub e ngungil a omerellir el bedul tir. Me sel dolatk er a rebebil e kede oukerebai er a Demad el ngar er a eanged.​—Efesus 5:1.

2. Ngmilekera Jesus a loukerebai er a bltkil a rengul a Demal?

2 A Jesus a mle cherrungel el oukerebai er a Demal. Ngmle blechoel el ungil a omerellel el mora rechad. Ngdmu el kmo: “Mer ngak, kemiu el rokui el chorma er oberaod el chelungel, e ak mo meskemiu a ulengull.” (Mateus 11:28, 29) Me sel doukerebai er a Jesus e dochotii el kmo kede “melatk er a re mechebuul,” e kede rullii a Jehovah el mo dmeu a rengul, me kid a dirrek el mo dmeu a rengud. (Psalm 41:1) Me ngar tia el suobel, e kede mo mesa rolel e ngsebeched el melatk er a rechad er a telungalek er kid, me a rudam me a rudos er kid, me tirke el debetik er tir sel domerk er a klumech.

MOLATK ER A RECHAD ER A TELUNGALEK ER KAU

3. Ngmekera bechiil el sechal e mo melatk er a bechil? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

3 A rebechiil el sechal a kirir el kutmeklii a ungil kerebai e ochotii el kmo te kmal omekerreu er a telungalek er tir. (Efesus 5:25; 6:4) A Biblia a melekoi el kmo a rebechiil el sechal a kmal kirir el mo melatk e ungil medengelterir a rebecherir. (1 Petrus 3:7) Me a bechiil el sechal el loba klemedengei a medengei el kmo alta ngodech er a bechil er a betok el rolel engdi ngdiak el belkul a kmo nglmuut el ungil er a bechil. (Genesis 2:18) Ngmelatk er a uldesuel a bechil redil e oldanges, e dirrek el olecholt a omengull el mo er ngii. A ta el bechiil el redil el ngar er a Canada a melekoi el kirel a bechil el kmo: “Ngkmal diak a ta el lomes a uldesuek el ua lak a ultutelel me a lechub e ngdmu el kmo, ‘Ngdiak el kirem el omdasu el uaisei.’ Ngdirrek el kmal ungil lorrenges, e ungil a omerellel sel lengesukak el sumecheklii a uldesuek el kirel a tekoi.”

A bechiil el sechal a melemolem el blak a rengul el mora bechil e le ngbltkil a rengul el mo er ngii e dirrek el ouketui a mekngit

4. Ngmekera bechiil sechal e ochotii el kmo ngmelatk er a uldesuel a bechil lokiu a omerellel el mora rebebil el redil?

4 A bechiil el sechal el melatk er a uldesuel a bechil a kmal diak lolengamech er a rebebil el redil me a lechub ngolecholt a klemeriarreng er ngii el mo er tir el ngar er a mekngit el rolel, el okiu sel lekasoues me a lechub e ngar er a social media me a lechub e ng Internet. (Job 31:1) Ngdiak lousbech er a social media el meruul er a ulengemechel, e kmal diak lomes a mekngit el website. Ngmelemolem el blak a rengul el mora bechil e le ngbltkil a rengul el mo er ngii me a Jehovah a uchul, e dirrek el ouketui a mekngit.​—Monguiu er a Psalm 19:14; 97:10.

5. Ngmekera bechiil el redil e mo melatk er a bechil?

5 A bechiil el sechal sel loukerebai er a bdelul el Jesus Kristus, e ngmo beot er a bechil el mo oba dmolech el ‘omengull’ el bedulngii. (Efesus 5:22-25, 33) E sel bo loba omengull el bedulngii, e a bechil redil a mo melasem el mo medengei a uldesuel e mo ungil omerellel el bedulngii sel bo lemechesang er a tekoi er a ongdibel, me a lechub e ngmo kirel el mesmechokl a mondai. A ta el bechiil el sechal el ngar er a Britain a dmu el kmo: “A lebebil er a taem e a bechik a omtab a blekerdelek e mo medengei el kmo ngar ngii a mengesang er a uldesuek. Seikid e ngmo oltaut er a omellach el ngar er a Osisechakl 20:5, alta ngmo kirel mengiil el mora ungil taem e mochu ‘oltobed’ aike el ngar a uldesuek a lsekum ngii el tekoi a sebechek el mesaod lobengkel.”

6. Kede mekera rokui el mo melisiich er a rengalek el mo melatk e olecholt a ungil omeruul el mora rechad, e tia ngmo uchul a ngera el klungiaol el mora rengalek?

6 A ruungalek sel lolecholt a ungil omeruul er a delongelir, e te kutmeklii a ungil kerebai el mora rengelekir. Ngdirrek el kirir el osisecheklterir a rengelekir el mo melatk e olecholt a ungil omeruul el mora rechad. El ua tiang, a ruungalek a sebechir el osisecheklterir a rengelekir me ngdiak el rurt er a Blil a Ongdibel. Me a lechub sel lekldibel, e ngsebechir el dmu er a rengelekir me te mengiil er a remeklou el chad el mo ngmai a kelir el kot. A rechad er a ongdibel a sebechir el olengeseu er a ruungalek a uchul me ngkired el chotengii a ngalek sel lerellii a ungil tekoi el ua sel lenguu a chesimer el kired. E tia rullii a ngalek el mo ungil a rengul e ngosuir el mo medengei el kmo “ng bai klou el deurreng a dorous er a dolai.”​—Rellir 20:35.

MOLATK ER A RECHAD ER A ONGDIBEL

7. Ngmilekera Jesus e millatk er a mechad a dingal el chad, e ngera sebeched el suubii er a kerebil a Jesus?

7 Ngmla er ngii a ta el taem el Jesus a mlara Dekapolis e a rechad a “mlei el oba tal mechad e bengong.” (Markus 7:31-35) Me a Jesus a ulemekungil er ngii el cheroid er a rechad. E ngera uchul? E le ngii el chad a mle mechad a dingal me ngulterekokl el mle metacherbesul a lengar er a klou el seked. Me a Jesus a mle medengei a uldesuel a uchul me ngiluu “ngii el chad” el mora basio el diak a rechad er ngii e ulemekungil er ngii. Me alta ngdiak el sebeched el meruul a mengasireng el tekoi, engdi ngkired el melatk a uldesuir a rudam er kid me aike el lousbech e mo ungil a omerelled el bedultir. A apostol el Paulus a milluches el kmo: “Bo de kaukerreu e de kaingeseu el olecholt er a bltikerreng e doruul a ungil.” (Hebru 10:24) Me a Jesus a mle medengei a uldesuel ngike el mechad a dingal el chad me ngullecholt a ungil lomeruul el bedulngii. Me tia kmal ungil kerebai el kired!

A bltikerreng a rullid el rokui el mo meruul aike el sebeched el ngosuterir a rudam me a rudos er kid el tir a mechudelang me a lechub e te chitechut

8, 9. Ngmekera sebeched el ochotii el kmo kede melatk er a remechudelang me a rechitechut? (Mosaod.)

8 Molatk er a remechudelang me a rechitechut. A bltikerreng a kot el klou a ultutelel el blekerdelir a Rekristiano el diak el duch er tir el meruul a tekoi. (Johanes 13:34, 35) A bltikerreng a rullid el rokui el mo meruul aike el sebeched el ngosuterir a rudam me a rudos er kid el tir a mechudelang me a lechub e te chitechut el mora miting e mo omerk er a klumech. Kede olengeseu er tir el mo lmuut er aike el taem el metacherbesul er kid me a lechub e ngdiak el sebechir el remuul a betok. (Mateus 13:23) A Michael el ousbech a wheelchair a kmal oba klou el omereng el saul el kirel aike el ngeso el lengai er a telungalek er ngii me a rudam el ngar er a ongdibel. Ngmelekoi el kmo: “Ngokiu aike el ngeso el lomeskak, e ngblechoel el sebechek el mora miting e omerk er a klumech. E a kot el soak el rolel a dousioning a sel dousioning er a buai.”

9 Ngar er a betok el blai er a Bethel, e te ngar ngii a reblak a rengrir el rudam me a rudos el tir a remechudelang me a lechub e te mechitechut. Me a rudam el oungerachel a olecholt a bltikerreng el mo er tir lokiu sel leketmokl a rolel e ngmo sebechir el omerk er a klumech lokiu a dengua me a omeluches el babier. A Bill el 86 a rekil e meluches a babier el mora rechad el kiei er cheroid a melekoi el kmo: “Aki kmal oba omereng el saul er a techall el mo sebecham el meluches a babier.” E a Nancy el di kmedung e ngmo 90 a rekil a kmo: “A kumes er a ureor er a omeluches el babier el diak di lureor el mesuk a babier er a envelope, e ngbai odingel a obliil, e a rechad a kirir el mo medengelii a klemerang!” E a Ethel el milechell er a 1921 a melekoi el kmo: “A ringel a tedebechel a klengar er ngak, me a lebebil er a taem e ngmeringel er ngak el oltuu a bilek.” Me alta ngchelebangel er tia el tekoi, engdi ngdmeu a rengul el omerk er a klumech el ousbech er a dengua, e ngar ngii a bebil el semeriar el chad el sebechel lmuut el mengedecheduch er tir. A Barbara el 85 a rekil a mesaod el kmo: “A chelitechetul a bedengek a uchul me ngmeringel er ngak el oldingel a obliil engdi dousioning el ousbech a dengua a rullak el sebechek el mengedecheduch er a rechad. Me ak kmal loureng a sulem e Jehovah!” Me ngdi kesai er a ta el rak, e a cheldellir a remechudelang el tir a kmal mekreos a chiloit a 1,228 el sikang er a berkel a klumech, e liluches a 6,265 el babier, e ulemekedong a lmuut el betok er a 2,000 el dengua, e rirous a 6,315 el babier! Me ngulterekokl a rengud el kmo a meringel el urerir a rirellii a Jehovah el kmal mo dmeu a rengul!​—Osisechakl 27:11.

10. Ngmekera dengesuterir a rudam er kid el mo ngmai a klungiolir er aike el miting er kid?

10 Molatk er a rechad er a miting er a Rekristiano. Sel bo dolatk er a rechad, e kede ngosuterir a rudam el mo ngmai a klungiolir er aika el miting. El okiu a ngera el rolel? A ta er a rolel a lak deduob er a miting me ngdiak bo dongesang er tir. A lebebil er a taem, e ngduubech a bkaischemrungel el rullid me kede mo meoud el mora miting, engdi a lsekum kede blechoel el di meoud, e ngkired el mo melatk er a rolel e tia ngar ngii a lerellii er a rudam er kid. Ngdirrek el kired el melatk el kirel aike el sebeched el melodech el mo ochotii el kmo kede melatk er tir. E lak mobes el kmo a Jehovah me a Ngelekel a mengemedaol er kid el mora miting. (Mateus 18:20) Ngkired el ochotii a omengull er kid el mo er tir sel lak deduob er a miting!

11. Ngera me a rudam el ngar ngii a part er tir er a miting a kirir el oltirakl er a ulekrael el ngar er a 1 Korinth 14:40?

11 A lsekum kede melatk er a rudam er kid, e kede mo oltirakl er a ulekrael er a Biblia el kmo: “Ma bek el tekoi moruul el ngara ungilbesul ma ungil bldeklel.” (1 Korinth 14:40, BT) A rudam el ngar ngii a part er tir er a miting a oltirakl er tia el ulekrael sel lak lengelakl er a taem. E ngokiu tiakid el rolel, e te diak di lolatk er ngike el ongingil el mo mengedecheduch e te bai dirrek el melatk er a ongdibel el rokir. Molatk el kmo ngera ngrullii er a rebebil a lsekum a miting a meoud el mo merek. A rebebil el rudam a kirir el omekall el kemanget el taem el mora blirir, e a rekuk bebil a kirir el ousbech a bus me a lechub e ng train. E a rebebil a becherir a rediak loumerang el buch el mengerechir er tir el mo remei er a ulterekokl el taem.

12. Ngera uchul me a remechuodel a rredemelel a nguu a omengull me a bltikerreng er kid? (Momes er a baks el “ Bo Dolatk er Tirke el Omekrael er Kid.”)

12 A remechuodel a rredemelel a nguu a omengull me a bltikerreng er kid e le ngmeringel el urerir el kirel a ongdibel me a berkel a klumech a uchul. (Monguiu er a 1 Thesalonika 5:12, 13.) Me kulterekokl el oba klou el omereng el saul el kirel aike el rokui el loruul el kirem. Me ngsebechem el olecholt er tiang lokiu sel mkengei el olengesenges e molengeseu er tir e le “ng diak lolengull el omecheliu er kemiu ele te mo mesaod er tir er a Dios el kiriu.”​—Hebru 13:7, 17.

MOLATK ER TIRKE EL DEBETIK ER TIR SEL DOMERK ER A KLUMECH

13. Ngera sebeched el suubii er a omerellel a Jesus el mora rechad?

13 Ngar er a ulaoch el kirel a Jesus e a Isaia a dilu el kmo: “Ng mo medemedemek el mor tirkel mechitechut, e bekokuii el mor tirkel ousbech a ngesou.” (Isaia 42:3) Me a bltkil a rengul a Jesus el mora rechad a uchul me ngmillatk a ringelir. Ngmle medengei a uldesuir tirke el “mechitechut” me a lechub “tirkel ousbech a ngesou” a uchul me ngullecholt a ungil omeruul e uleba kllourreng el bedultir. Me ngmo lmuut er a rengalek me ngmle sorir el obengkel a Jesus. (Markus 10:14) Me alta ngdiak el sebeched el mo ua Jesus el medengelterir a rechad e dolisechakl er tir, engdi ngsebeched el ochotii el kmo, kede melatk er tirke el ngar er a territory er kid lokiu a rolel a dongedecheduch er tir, me a oingerang e kede meruul el uaisei, e dirrek el uangera klemengetel.

Ngkired el ochotii el mora rechad el kmo ngungil a omerelled e omekerreu er tir lokiu a tekinged me a delecherul a ngered

14. Ngera me ngkired el melebedebek er a rolel a dongedecheduch er a rechad?

14 Ngkirel el uangera dongedecheduch er a rechad? Te betok el miliol el chad er chelechang a “suebek a rengrir e metacherbesrir” e le ngtelemellir me a mekngit el blekerdelir a rechad el ousiobai, me a rechad er a balatiks me a remengeteklel a klechelid er tia el beluulechad a uchul. (Mateus 9:36) E tia uchul me a rebetok a diak a omeltkir e diak loumerang er a ngii di el chad. Tiakid a uchul me ngkired el ochotii el mo er tir el kmo ngungil a omerelled, e omekerreu er tir lokiu a tekinged me a delecherul a ngered! Te betok el chad a sorir el lorrenges er a klumech el domerk er ngii e le ngdiak di lungil el usbeched er a Biblia a uchul, e ngdirrek el klemeriarreng er kid me a omengull el dolecholt er ngii el bedultir.

15. Ngera bebil er a rolel e ngsebeched el melatk er a rechad el ngar er a territory er kid?

15 Ngkmal betok a rolel e ngsebeched el melatk er a rechad el ngar er a territory er kid. Ngkired el oker a ker el ngar er a ungil rolel el ochotii a omengull er kid. A ta el pioneer el milsiou er a basio el betok el chad er ngii a mle merur a uchul me ngdimlak loker a ker el rulleterir el mo merur a lsekum te dimlak lodengelii a melemalt el nger. Me ngdiak loker a ker el kmo, “Ke medengelii a ngklel a Dios?” me a lechub, “Ke medengei el kmo ngera Rengedel a Dios?” Ngbai melekoi el kmo, “Ak siluubii er a Biblia el kmo a Dios a ngar ngii a ngklel, ngsebechek el ochotii er kau ngii el ngakl?” Me tiakid el rolel a diak loureor er a bek el beluu e le ngkakerous a rechad me a siukang, engdi ngkired el blechoel el ungil a omerelled e olecholt a omengull el mora rechad el ngar er a territory er kid. Me a doruul el uaisei, e ngkired el mo ungil medengelterir el rokui.

16, 17. Ngmekera dolecholt a ungil omeruul sel dolilt er a (a) taem el mo oldingel er a rechad? (b) klemengetel a taem el dongedecheduch er tir?

16 Ngoingerang e kede mo oldingel er a rechad? Sel bo doldingel a obliil e a rechad a diak lodengei el kmo kede mong e le te dimlak longemedaol er kid. Me ngkmal klou a ultutelel a bo doldingel er tir er a taem el tir a kongei el mengedecheduch. (Mateus 7:12) El ua tiang, a rechad el ngar er a basio el mkiei er ngii te sorir el bad el kemanget el taem sel le weekend? A leuaisei e ngsebechem el omuchel el ousioning el ngar er a tkul a rael, me a buai, me a lechub ke lmuut el mo oldingel er tirke el semeriar el modengei el kmo te mededaes me ngsebechem el mo mengedecheduch er tir.

17 Nguangera klemengetel a dongedecheduch er a rechad? A rebetok el chad a kmal mechesang me ngungil a lsekum kede mereched el mengedecheduch er tir el ileakl sel dekot el metik er tir. Ngungil a lsekum kede mereched el mengedecheduch er tir er a bai dekiei el kemanget el taem. (1 Korinth 9:20-23) Te locha mo kongei el mengedecheduch er kid sel deluut el meseterir a lsekum te mesa el kmo kede medengei el kmo te mechesang. A lsekum kede olecholt aike el blekeradel el mei lokiu a chedaol reng er a Dios, e kede mera el “kldemel a Dios er a ureor.” A Jehovah locha mo ousbech er kid el ngosuir a chad el mo medengelii a klemerang!​—1 Korinth 3:6, 7, 9.

18. Ngera el klengeltengat a sebeched el melatk el mo ngmai a lsekum kede melatk er a rechad?

18 Mada leuaisei e doruul aike el sebeched el mo melatk er a rechad er a telungalek er kid, me a rudam me a rudos, me tirke el debetik er tir sel domerk er a klumech. E seikid e kede mo ngmai a betok el klengeltengat er chelechang me a ngar medad el klebesei. E ua lolekoi a Psalm 41:1, 2, NW el kmo: “Ngdmeu a rengul ngike el melatk er a remechebuul! A Jehovah a mo osebelii er a taem er a chelebuul. A Jehovah a mo mengkar er ngii e olsobel er a klengar er ngii. Ngmo okedongall el dmeu a rengul er tia el chutem.”