Skip to content

Skip to table of contents

“Ma Lsekum Ko Medenge Ikal Tekoi e Meruul, e Kom Ngeltengat”

“Ma Lsekum Ko Medenge Ikal Tekoi e Meruul, e Kom Ngeltengat”

“A kall el kunga er ngii a sel kutireklii a soal ngikel ulderchak e krekir sel ureor el le bilskak.”​—JOHANES 4:34.

CHELITAKL: 1, 42

1. Ngmekera e sebechel a reng er tia el beluulechad e ngar ngii a letemellii er a klengariourreng er kid?

 NGERA me ngmeringel er kid el oltaut a tekoi el desuub er a Tekingel a Dios? A ta er a uchul a kmo, a lsekum ngsoad el meruul a llemalt e ngkirel mo ngariou a rengud. Ngar er a chelsel aika el “uriul sils,” e ngmeringel er a rechad el mo ngariou a rengrir, e le rebetok el chad el iliuekl er kid a “betik a rengrir ra di tir, e nguibes a udoud, e chemat ra di tir, e kididai a rengrir” e “diak le delodau.” (2 Timothy 3:1-3, BT) Me kid el mesiungel a Dios a medengei el kmo aika el blekeradel a mekngit, engdi nglocha sebeched el mo omes er tirke el uaisei a blekerdelir el ua lungil a klengar er tir e dmeu a rengrir. (Psalm 37:1; 73:3) Kede dirrek el locha mo melatk el kmo: ‘Ngmo uchul a klungiolek a lsekum ak mo melatk aike el lousbech a rechad el kuk ngaruchei er aike el kuusbech? A rechad, te dirk oba omengull el bedul ngak a lsekum ak ullecholt er a klengariourreng?’ (Lukas 9:48) A lsekum kede mecherei a mekngit el reng er tia el beluulechad me ngmengesuseu er kid, e ngsebechel mo uchul a telemellel a deleuill er kid me a rudam er kid, e rulleterir a rechad el mo meringel er tir el dongchid el kmo kede Kristiano. Engdi sel dosuub a kerebai er a rengariou a rengrir el mesiungel a Dios, e doukerebai er tir, e ngmo uchul a klungioled.

2. Ngera sebeched el suub er a reblak a rengrir el mesiungel a Dios er a irechar?

2 Ngera ngilsuterir a reblak a rengrir el mesiungel a Dios er a irechar me te millemolem el sechelil? Ngoeak a ngera el rolel e ngmle sebechir loldeu er a rengul? Te ngilai a klisichir er ker el mo sebechir el meruul a llemalt? Sel donguiu el kirel a kerebai er tir el ngar er a Biblia, e dolebedebek aike el tekoi el donguiu, e ngsmisichii a klaumerang er kid.

A TEKOI EL MELISIICH ER A KLAUMERANG ER KID

3, 4. (a) Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah a olisechakl er kid? (b) Ngera me kede ousbech er a lmuut el ta er a tekoi el diak di el klemedengei el mo melisiich er a klaumerang er kid?

3 A Jehovah a mla meskid aike el dousbech me lolemolem el mesisiich a klaumerang er kid. Kede ngmai a ungil ulekrael me a osisechakl el okiu a Biblia, me aike el babilenged a Rekristiano, me a website er kid, me a JW Broadcasting, me a miting me a dirrek el meklou el ongdibel er kid. Engdi Jesus a milsaod el kmo kede ousbech er a lmuut el ta er a tekoi el diak di el klemedengei, er a ledu el kmo: “A kall el kunga er ngii a sel kutireklii a soal ngikel ulderchak e krekir sel ureor el le bilskak.”​—Johanes 4:34.

4 A Jesus a ulemes er a omeruul el soal a Dios el ua kall. Me sel donga ungil er a bedenged el kall e ngrullid el mo ungil a rengud, e dirrek el smisichii a bedenged. Me ngdi osisiu, a doruul a soal a Dios e ngrullid el mo ungil a rengud e smisichii a klaumerang er kid. El ua tiang, ngmla ta el bora miting el kirel a odingel el kora mle mesaul a bedengem, engdi ke mlo remei er a uriul er a odingel el kmal mechelaod e dmeu a rengum?

5. Ngera klungioled el bo dengai sel dolecholt er a llomeserreng?

5 Ngolechotel a llomeserreng a lsekum kede meruul aike el tekoi el soal a Jehovah a doruul. (Psalm 107:43) Ngdirrek el betok el ungil tekoi a meketmokl el kirir tirke el olecholt er a llomeserreng. “Ng diak a ngeral mo soam el sebechel el mekesiur. . . . Tirkel mo mellomes a rengrir a ngeltengat; a llomeserreng a mesterir a klengar.” (Osisechakl 3:13-18) A Jesus a dilu el kmo: “Ma lsekum ko medenge ikal tekoi e meruul, e kom ngeltengat.” (Johanes 13:17, BT) Me a redisaiplo er a Jesus a mo dmeu a rengrir a lsekum te melemolem el meruul aike el tekoi el ledilu er tir a Jesus. A otireklel a tekingel a Jesus me a kerebai er ngii a mlo blekerdelel a klengar er tir.

6. Ngera me ngkired el melemolem el oltaut er a klengar er kid aike el tekoi el desuub?

6 Chelecha el taem, e kid me ngdirrek el kired el melemolem el oltaut er a klengar er kid aike el tekoi el desuub. Molatk er a chad el mechanic el ngar ngii a dongu er ngii me a klekedellel me a dirrek el klemedengei er ngii. Aika el tekoi a di mo sebechel ngosuir el mo ungil meruul er a urerel el mechanic a lsekum ngousbech. Alta e ngmo klou a klemedengei er ngii el kirel tia el ureor, engdi ngdirk kirel melemolem lousbech aike el tekoi el lesiluub a lsekum ngsoal el mo ungil mechanic. Me ngdi osisiu, sera dekot el suubii a klemerang, e ngkmal mlo dmeu a rengud e le kede uleltaut aike el tekoi el dulenguiu er a Biblia. Engdi a lsekum ngsoad el melemolem el dmeu a rengud, e ngkmal kired el melemolem loltaut aike el tekoi el Jehovah olisechakl er kid er a bek el sils.

7. Ngera kired el meruul me bo el sebeched el suub a kerebai el ngar er a Biblia?

7 Ngar tia el suobel, e kede mo mesaod a bebil el blekeradel el sebechel mo uchul e ngmo meringel er kid lolecholt er a klengariourreng. Kede mo suubii a rolel e tirke el blak a rengrir er a irechar a mle sebechir melemolem el oba klengariourreng. Engdi ngkired el meruul a lmuut el betok el diak di donguiu aika el tekoi e lemerekong. Ngkired el melebedebek aika el tekoi e dirrek el oltaut er a chelsel a klengar er kid.

OMES ER A RECHAD EL DI OSISIU

8, 9. Ngera kede suubii er a klengariourreng er a Paulus el losaod er ngii a Rellir 14:8-15? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

8 A Dios a soal a rokui el chad a “bo le sobel e bo lodengelii a klemerang.” (1 Timothy 2:4) Ngua ngera osengem el bedul a rokui el chad el dirkak bo lodengelii a klemerang? A apostol el Paulus a ulemerk er a klumech el mora rechad er a Judea el tir a mle medengei a bebil tekoi el kirel a Jehovah. Engdi ngdirrek el ullisechakl er tirke el chad el milengull a klsuul chelid. E tia el omeruul el ullisechakl er tir a millasem er a klengariourreng er a Paulus. El oeak a ngera el rolel?

9 Ngar er a kot el omerollel a Paulus el missionari, e ngii me a Barnabas a mlora mats er a Listra. A rechad el kiliei er a Likaonia a ulemes er a Paulus me a Barnabas el ua rechad el ngar ngii a klisichir, e dirrek el ulemekedong er tir lousbech a ngklel a klsuul chederir el Seus me a Hermes. Me a Paulus me a Barnabas, ngmlo ungil a rengrir? Te ulemes er tia el tekoi el ua lungil e le tir el chilarm er a odechelakl er aike el eru el beluu el leblo er ngii? Te mlo omdasu el kmo omerellir tirka el chad a sebechel ngosuterir a relmuut el betok el mo rongesii a ungil chais? Ngkmal diak! Ngkmal mlo chetirir me te uleldiu el kmo: “Ea ng ngera uchul me kom meruul a ua isei el tekoi? Kemam a di chad el ua ikemiu!”​—Rellir 14:8-15.

10. Ngera me a Paulus me a Barnabas a dimlak lomdasu el kmo te kuk ngarbab er a rechad er a Likaonia?

10 A Paulus me a Barnabas er a ledu el kmo te dirrek el di chad, e ngmle belkul a kmo te diak lemecherrungel chad. Ngdimlak lebelkul a kmo a rolel a omengull er tir a di osisiu er a rolel a omengull er a rechad er a Likaonia. A Paulus me a Barnabas a mlodurech er a Dios el mesiou el missionari. (Rellir 13:2) Te mlo ngellitel el ulekiu a chedaol reng me te dirrek el uleba mengasireng el omelatk. Me nguaisei, engdi tiang a dimlak lerelleterir el mo omdasu el kmo te ngarbab el chad. Te mle ungil medengei el kmo tirka el chad a dirrek el sebechir el mo nguu a omelatk el mo kiei er a eanged a lsekum te kongei er a ungil chais.

11. Ngmekera e mo ngariou a rengud el ua Paulus sel domerk er a klumech el mora rechad?

11 Tiakid a ta er a rolel e kede ochotii el kmo kede oba klengariourreng el ua Paulus. Ngkmal diak bo domdasu el kmo a ngerachel el mla moterekokl er kid el mo omerk er a klumech me a lechub a tekoi el Jehovah a olengeseu er kid el kutmokl a rullid el mo ileakl el chad. Ngsebeched el di kid el melatk el kmo: ‘Ngua ngera uldesuek el kirir tirke el chad el ngar er a territory er ngak? Ngak, ak mengetukel er a rebebil el bedengir a rechad?’ Meliuekl er a beluulechad, e a Resioning er a Jehovah a melasem el osiik er tirke el rokui el kongei el orrenges er a ungil chais. E a rebebil er tir a melasem el mesuub er a kakerous el omelekoi me a lechub a siukang er a rechad el rebebil a omes er tir el ua lengariou el chad. Me nguaisei, engdi ngkmal diak a ta el bo lomdasu el kmo te kuk ungil er tirke el chad el lomerk er a klumech el mo er tir. Te bai melasem el mo medengelterir a derta el chad me bo lsebechir el ngosuterir a lmuut el betok el chad el mo kongei er a klumech er a Renged.

MOLULUUCH EL KIRIR A REBEBIL EL OMASECH A NGKLIR

12. Ngoeak a ngera el rolel e a Epafras a ulechotii el kmo ngkmal ulemekerreu er a rebebil?

12 A lmuut el ta er a rolel e kede ochotii el kmo kede oba klengariourreng a okiu sel doluluuch el kirir a rudam me a rudos er kid, el tirke el ‘mlor tir a mekreos el kloumerang el osisiu ngii me sel mler kid.’ (2 Petrus 1:1, BT) Tiaikid a tekoi el lurruul er ngii a Epafras. A Biblia a di omasech a ngklel el edei el taem. Sel taem el Paulus a mle kelebus er a blil el ngar er a Rom, e ngmilluches el mora Rekristiano er a Kolose el mesaod el kirel a Epafras el kmo: “Ngdiblechoel blak a rengul el meluluuch el kiriu.” (Kolose 4:12, BT) A Epafras a mle ungil medengelterir a rudam er ngii e dirrek el kmal ulemekerreu er tir. Me a Paulus a milsaod er ngii el kmo ‘ngobengkek el ngar a kelebus,’ el belkul a kmo a Epafras a dirrek el mla er ngii a mondai er a klengar er ngii. (Filemon 23) Engdi ngmle kerekikl lomekerreu er a rebebil, e mirruul a bebil tekoi lolengeseu er tir. Ngmilluluuch el kirir a rudam me a rudos er ngii, me kid me ngsebeched el meruul el uaisei el lomasech a ngklir. Chouaika el nglunguuch a kmal ngar ngii a klisichel.​—2 Korinth 1:11; Jakobus 5:16.

13. Ngokiu a ngera el rolel e ngsebechem loukerebai er a Epafras sel moluluuch?

13 Molatk er a chad el sebechem el meluluuch el kirel. Ke locha mo melatk er a rudam me a rudos el ngar er a ongdibel me a lechub a telungalek el chelebangel a omelsemai. Nglocha meringel er tir el meruul a omelilt er tir me a lechub e te oltngakl a omengesuseu. Ngdirrek el sebechem el meluluuch el kirir a rudam er kau el ngklir a medung er a chelsel a suobel el ngar er a jw.org el Jehovah’s Witnesses Imprisoned for Their Faith.” (Momes er cheungel a NEWSROOM > LEGAL DEVELOPMENTS.) Ngdirrek el sebechem el meluluuch el kirir tirke el mla orideterir a rebetik er a rengrir er a kodall, me tirke el silobel er a dirk mlo er ngii el meklou el telemellel a beluu me a lechub a mekemad, me a dirrek el tirke el chelebangel a meringel el mondai el chelebulir a uchul. Te kmal betok a rudam me a rudos el tir a ousbech a nglunguched! Me sel doluluuch el kirir, e kede ochotii el kmo kede melatk er tir el diak di dolatk er kid me aike el dousbech. (Filipi 2:4) A Jehovah a orrenges a chouaika el nglunguuch.

BO “MERECHED EL ORRENGES”

14. Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah a kot lungil lorrenges?

14 A lmuut el ta er a rolel e kede ochotii el kmo kede oba klengariourreng a okiu sel bo dungil lorrenges. A Jakobus 1:19 a omeklatk er kid el kmo bo “mereched el orrenges.” A Jehovah a kot el ungil el orrenges. (Genesis 18:32; Josua 10:14) El ua tiang, me donguiu er a cheldecheduch el ngar er a Exodus 32:11-14. (Monguiu.) Alta Jehovah a dimlak a ultutelel a bo lodengelii a uldesuel a Moses, engdi ngdi milecherei me ngouchais a uldesuel. Me kau, ngklou a rengum el rongesii a chad el rirellii a cheleuid er a uchei, e kongei el oltirakl er a uldesuel? A Jehovah a oba kllourreng el orrenges er a rokui el tir a oba klaumerang e meluluuch el mo er ngii.

15. Ngoeak a ngera el rolel e kede oukerebai er a Jehovah el mesterir a odanges a rebebil?

15 Ka molatk el kmo: ‘A lsekum a Jehovah a kmal ngariou a rengul me ngsebechel lorrenges er a rechad el ua sel rolel er a lorrenges er a Abraham me a Rahel me a Moses me a Josua me a Manoa me a Elias me a dirrek el Hesekia, e ngak ngdiak bai le kirek el mo meruul er a osisiu el tekoi? Ngsebechek el mesterir a odanges a rokui el rudam er ngak lokiu sel kurrenges a uldesuir e bok kengei el oltirakl a lsekum ngsebechek? Ngar ngii a chad er a ongdibel er ngak me a lechub a telungalek er ngak el sebechek el lmuut el mo kerekikl er ngii? Ak mo mekerang el kirel tiang?’​—Genesis 30:6; Mengeteklel 13:9; 1 King 17:22; 2 Kronika 30:20.

‘A LTA E A RUBAK A MESA CHELEBULEK’

A David a dilu el kmo: “Bo becherei!” Oleko ngkau, e ke mo mekerang? (Momes er a parakurab 16, 17)

16. Ngmilekera King el David er a mekngit el blekerdelel a Simei el bedulngii?

16 A klengariourreng a dirrek el ngosukid el mo kilmeklii a rengud er a taem el rechad a mo mekngit omerellir el bedulkid. (Efesus 4:2) E sebeched el mesang a kmal ungil kerebai el kirel tia el blekeradel el ngar er a 2 Samuel 16:5-13. (Monguiu.) A Simei el chedal a King el Saul, a uleltuub e uleldechelakl er a David me a remesiungel. A David a mle sebechel el torebengii a Simei, engdi ngbai mle sebechel el kilmeklii a rengul e uluutekangel a mekngit el tekingel. Me ngmilekera David e mlo sebechel loutekangel er chouaitia el tekoi? Ngsebeched el mo medengelii tiang sel bo dorriter er a ongedei el Psalm.

17. Ngera ngilsuir a David el mo sebechel kilmeklii a rengul, e mekera doukerebai er ngii?

17 A David a lilechesii a ongedei el Psalm er sel taem el ngelekel el Absalom a millasem el omekoad er ngii. Me ngar er tiaikid el taem e a Simei a mlo oldechelakl er a David, engdi a David a mle sebechel el melemolem el chelellakl a rengul. Lokiu a ngera el rolel? Ngar er a Psalm 3:4, e kede menguiu a tekingel a David el kmo: “Ng klou a ngerek el omekedong er a RUBAK, me ng ngar a chedaol bukl er ngii e onger er ngak.” Me sel taem el bo lemekngit a omeruul el bedulkid, e ngkired el meluluuch el ua lurruul er ngii a David. Seikid e a Jehovah a mo meskid a chedaol reng er ngii me bo el sebeched el outekangel. Me kau, ngsebechem el kilmeklii a rengum me a lechub e ke ousubes er a chad el mo mekngit a omerellel bedulkau? Ngulterekokl a rengum el kmo a Jehovah a melatk er a chelebulem e mo ngosukau e omekngeltengat er kau?

“A LLOMESERRENG A KOT EL NGAR UCHEI ER A ROKUIL TEKOI”

18. Ngmo uchul a ngera el klungioled a lsekum kede oltaut a ulekrael er a Jehovah?

18 Sel doruul a tekoi el dodengei el kmo ngmelemalt, e ngolechotel a llomeserreng, e a Jehovah a mo omekngeltengat er kid. Ngar er a Osisechakl 4:7, e ngmesaod el kmo: “A llomeserreng a kot el ngar uchei er a rokuil tekoi.” Me alta e a llomeserreng a mo er ngii lokiu a klemedengei, engdi ngdirrek el luldimukl er a lmuut el betok el tekoi el diak di el klemedengei el kirel a klemerang el tekoi e lemerekong. A llomeserreng a dirrek el uldimukl er a omelilt el doruul. Ngmo lmuut er a chedib me ngolecholt a llomeserreng el mengetmokl a kelir el kirel a temel a kelekolt. (Osisechakl 30:24, 25) A Kristus el ngii a okedongall el “llemesel a Dios,” a di blechoel meruul a soal a Demal. (1 Korinth 1:24; Johanes 8:29) Me a Dios a mo meskid a omeksuled a lsekum kede olecholt er a llomeserreng lokiu sel dolilt el mo meruul a tekoi el dodengei el kmo ngmelemalt e dolemolem el oba klengariourreng. (Monguiu er a Mateus 7:21-23.) Mada dolemolem el oureor el meruul er a blil a ongdibel el mo basio el sebechir a rokui el mesiou er a Jehovah loba klengariourreng. Kid a ousbech a taem me a kllourreng el mo oltaut aike el tekoi el dodengei el kmo ngmelemalt. Me sel doruul el uaisei, e ngolechotel a klengariourreng, e tia el klengariourreng a rullid el mo dmeu a rengud er chelechang el mo cherechar.