Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 38

Bo Mungil Lousbech er a Taem er a Budech

Bo Mungil Lousbech er a Taem er a Budech

“Ng mlar ngii a budech er a beluu. Ng dimlak a mekemad er a ikel rak ele RUBAK a milsa budech.”​—2 KR. 14:6.

CHELITAKL 60 Mo Uchul a Klengar er Tir

NGAR TIA EL SUOBEL *

1. Ngoingerang a locha mo meringel el taem el dosiou er a Jehovah?

OMOMDASU, e ngoingerang a locha mo meringel el taem el dosiou er a Jehovah, sel dechelebangel a meringel el mondai me a lechub e ngsel lebudech a klengar er kid? Sel lengar ngii a mondai er kid, e kede di mereched el mo ultuil er a Jehovah. Engdi kede mo mekerang sel sekum ngbudech a klengar er kid? Kid kede locha kmal mo mechesang me kede obes er a klungel a ultutelel a dosiou er a Dios? A Jehovah a ulemeklatk er a rechad er a Israel el kmo tia el tekoi a sebechel duubech.​—Dut. 6:10-12.

A King Asa a mle mesisiich el omtok a klsuul omengull (Momes er a parakurab 2) *

2. Ngera el kerebai a lekiltmeklii a King Asa?

2 A King Asa a kmal ungil kerebai e le ngii el mle cherrungel el ultuil er a Jehovah. Ngmilsiou er a Jehovah er a mekngit el taem me a dirrek el taem er a budech. Ngdi mle uchelel a klengar er ngii, e a “Asa a mle cherrungel a rengul el mor a RUBAK.” (1 Ki. 15:14.) A ta er a rolel e ngullecholt er tiang a sera longikiid er a Juda er a klsuul omengull. A Biblia a melekoi el kmo “ng ngilukl a ngodech el olengetongel, ma ikel blil a omengull el meluluuch er a re diak le meral chelid, e ongkangk a bad el tang, e tukur a chelid el Aserim.” (2 Kr. 14:3, 5) Ngdirrek el ulisur a delal mechas er a Maaka er a ngarbab el deruchellel. E ngera uchul? E le ngmillisiich a omengull el bleob.​—1 Ki. 15:11-13.

3. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

3 A Asa a dimlak di letemall a rokui el bleob el chelid. Ngdirrek el millisiich er a bliochel el omengull, el olengeseu er a renged er a Juda el lmuut el mora Jehovah. Me a Jehovah a ulemekngeltengat er ngii me a rechad er a Israel me ngmilsterir a taem er a budech. * Ngmle teruich el rak er a omengederederel a Asa, el le “mlar ngii a budech er a beluu.” (2 Kr. 14:1, 4, 6) Ngar tia el suobel e kede mo mesaod er a rolel e a Asa a uluusbech er tia el taem er a budech. Kede dirrek el mo mesaod er a kerebai er a rekot el Kristiano, el tir a ua Asa el mle ungil ousbech er a taem er a budech. E a ulebongel, kede mo onger er tia el ker: A lsekum ke kiei er a beluu el sebechem el mimokl el mesiou er a Jehovah, e ngmekera obo mungil lousbech er tia el taem er a budech?

ROLEL A ASA ULUUSBECH ER A TAEM ER A BUDECH

4. A doltirakl er a 2 Kronika 14:2, 6, 7, e ngmilekera Asa er a lousbech er a taem er a budech?

4 Monguiu er a 2 Kronika 14:2, 6, 7A Asa a dilu er a rechad el kmo a Jehovah a ‘ulemecheliu er tir er a beluu el rokir.’ Me a Asa dimlak lomdasu el kmo tia el taem er a budech a mle taem er a ulengull. Ngbai ulemuchel el meleketek a mats, cheuatel, tebekebok, me a siseball er a beluu. Ngdilu er a rechad er a Juda el kmo: “A beluu a dirk beluad.” Ngera mle belkul a tekingel? A rechad a dirk mle sebechir el mimokl el omibais er tia el beluu el Dios a milsterir e mle sebechir el meleketek el diak a recherraro el mo omtok er tir. Me ngmilengelechel er tir el mo ungil lousbech er tia el taem er a budech.

5. Ngera me a Asa milengetmokl er a resoldau er ngii?

5 A Asa a dirrek el uluusbech er tia el taem er a budech el mengetmokl er a resoldau er ngii. (2 Kr. 14:8) Tiang belkul a kmo ngdimlak loumerang er a Jehovah? Ngdiak el uaisei. A Asa bai mle medengei el kmo ngngerechelel el king el mengetmokl er a rechad el kirel aike el bo lechebangel er a ngar mederir el klebesei. Ngmle medengei el kmo tia el taem er a budech er a beluu er a Juda a diak di lolemolem el diak a ulebengelel, e a Asa a dimlak lecheleuid.

ROLEL A REKOT EL KRISTIANO A ULUUSBECH A TAEM ER A BUDECH

6. Te milekera rekot el Kristiano er a lousbech er a taem er a budech?

6 Me alta rekot el Kristiano a mlo chelebangel a betok el odechelakl me nguaisei engdi ngmla er ngii a taem el ngar ngii a budech. Me te milekera er a chelsel aika el taem? Tirka el blak a rengrir el sechal me a redil a dimlak lemeterob el omerk er a ungil chais. A babier er a Rellir a melekoi el kmo te ‘milluu er a Rubak.’ Te di millemolem el omerk er a ungil chais el uchul me te “mengal mlo betok a re chad el mo oumerang.” Me a Jehovah a ulemekngeltengat er a blakerreng er tir el omerk er aika el taem er a budech.​—Rel. 9:26-31.

7-8. Ngmilekera Paulus me a rebebil el kirel a techall el mlo er tir? Mosaod.

7 Tirka el Kristiano a uluusbech a bek el techall el omerk er a ungil chais. El ua tiang, a apostol Paulus er a lutebengii el kmo ngar ngii a klou el techellel el omerk er a Efesus, e ngngiluu tia el techall el mo omerk e meruul er a remo disaiplo er tia el beluu.​—1 Ko. 16:8, 9.

8 A techall el dirrek el mlora Paulus me a rebebil Kristiano a sera lemesumech a mondai el kirel a botk er a 49 C.E. (Rel. 15:23-29) A uriul er a louchais a ongdibel er a tekoi el miltib, e te mlo blak a rengrir el omerk er a “tekingel a Rubak.” (Rel. 15:30-35) Me ngera mlo rsel? A Biblia a melekoi el kmo “a ikel Ikelesia a mengal mlo mesisiich el oumerang e mle bek el sils el lorael el mo betok.”​—Rel. 16:4, 5.

ROLEL A DOUSBECH A TAEM ER A BUDECH ER CHELECHANG

9. Ngera blekeradel er a betok el beluu er chelechang, e ngera sebeched el di kid loker?

9 Ngar er a betok el beluu er chelechang, e ngsebeched el mimokl el omerk er a klumech. Kau ke kiei er a ta er aika el beluu? A leuaisei, e di lekau el oker el kmo, ‘Ngmekera kuusbech er a ilmokl el kubang?’ A Resioning er a Jehovah a semeriar el kirel aika el uriul sils, e le te mechesang er a kot el klou el ureor er a berkel me a osisecheklel a ungil chais el ngar ngii er a beluulechad. (Mk. 13:10) Ngkmal betok el techall a mora rechedal a Jehovah el mo meruul er tia el ureor.

A rebetok a dmeu a rengrir e le tir el omerk er a klumech er a ta er a beluu me a lechub e ngkuk ta er a omelekoi (Momes er a parakurab 10-12) *

10. Ngera ngmelisiich er kid a 2 Timothy 4:2 el mo meruul er ngii?

10 Ngmekera e sebechem el mo ungil lousbech er tia el taem er a budech? (Monguiu er a 2 Timothy 4:2.) Ngsebechem el merriter er a blekerdelel a klengar er kau el kmo, kau me a lechub e ngta er a chedal a telungalek er kau ngsebechiu el menglou a temiu el omerk er a klumech, e locha mesiou el pioneer? Chelecha e ngdiak el taem el dongudel a ilteet me a kerruul, el ngii a diak el sebeched el olab el mo imuul er a kloul ringel.​—Osi. 11:4; Mt. 6:31-33; 1 Jn. 2:15-17.

11. Ngera te mla rullii a rebetok me bo el sebechir el ngosuterir a relmuut el betok el chad el mo medengelii a ungil chais?

11 A rebetok el publisher a mla suubii a beches el omelekoi el mo omerk e olisechakl er a ungil chais. Me a cheldebechelel a Dios a olengeseu er tir sel loltobed a babier el mengai a uchetemel er a Biblia el ngar er a kmal betok el omelekoi. El ua tiang, sera 2010, e a babilenged a tilobed el ngar er a bekord el 500 el omelekoi. E chelecha el taem, e ngkuk mla mo betok er a 1,000 el omelekoi!

12. Ngmekera mo klungiolir a rechad a lerengesii a klumech er a Renged el ngar er a omelekingir? Mosaod.

12 Ngua ngera uldesuir a rechad sel lerenges a klemerang er a Tekingel a Dios el ngar er a omelekingir? Ka molatk er a experience er a ta el odos el ngilai a klungiolel er a klou el ongdibel el mla er ngii er a Memphis, Tennessee. Tia el ongdibel a mle tekoi er a Kinyarwanda, el ngii a omelekoi el lousbech er ngii er a beluu er a Rwanda, Congo (Kinshasa), me a Uganda. A uriul er tia el ongdibel, e a ta el odos el omelekingel a Kinyarwanda a dilu el kmo: “Sera kkot el melukl el mei er a Merikel er a 17 el rak er a mla me mong e tia ketengel el mlo ungil bleketakl er a renguk a suobel.” Me kede mesa el kmo ngkmal rirtechii a rengul ngika el odos er a lerengesii a prokuram el ngar er a omelekingel. Me kau ngsebechem el suubii a ta er a omelekoi me bo mngesuterir a rebebil el ngar er a territory? Tia locha kmal mo ochau a rengrir a rechad er a territory e le rebebil a beot er tir el mengedecheduch el ngar er a kuk ta er a omelekoi. A blakerreng er kau a mo uchul a klou el deuil a rengum.

13. Te milekera rudam er kid el ngar er a Russia er a lousbech a taem er a budech?

13 Ngdiak el rokui el rudam er kid a sebechir el mimokl el omerk er a klumech. A lebebil er a taem, e a kabelment a merrob a urered. El ua tiang, ka molatk er a rudam er kid el ngar er a Russia. Te mlodechelakl el betok el rak, engdi sera March 1991, e a kabelment a milsterir a ilmokl el meruul a omengull er tir. Seikid el taem, e te mla er ngii a rebekord el 16,000 el Sioning er a Russia. A lluich el rak er a uriul, e tia el ildois a mla ngosechekl el mo betok er a 160,000 el Sioning! Me kede mesa el kmo a rudam er kid a mle ungil ousbech er a techall el sebechir el mimokl el omerk er a klumech. Me nguaisei tia el taem er a budech a dimlak di lolemolem. Me alta ngmla mengodech a blekeradel er a belurir, engdi ngdimlak lechoitechetur a blakerreng er tir el mora Jehovah. Te melemolem el mesiou er a Jehovah el ousbech aike el rokui el ngar ngii er tir.

A TAEM ER A BUDECH A DIAK DI LOLEMOLEM

A King Asa a kmal mle blak a rengul el meluluuch, me a Jehovah milsa Juda a kats er a klou el ildois er a recherrouir (Momes er a parakurab 14-15)

14-15. Ngmilekera Jehovah e ochotii a klisichel el olengeseu er a Asa?

14 Sera temel a Asa, e a taem er a budech a dimlak di lolemolem. A klou el ildois er a resoldau el betok er a ta el miliol a ildisir a mla er a Ethiopia el mo oumekemad er tir. A merredelir el Sera a mle ulterekokl a rengul el kmo ngii me a resoldau er ngii a mo mesisiich er a Juda. Me nguaisei, engdi a King Asa a mle ultuil er a Dios er ngii el Jehovah, el dimlak lultuil er a ildois er a resoldau. Ngmilluluuch el kmo: “Mngesukemam e RUBAK el Dios, e aki ultuil er kau, maki oba ngklem el merma oumekemad er tirkal betok el chad er a mekemad.”​—2 Kr. 14:11.

15 Me alta resoldau er a Ethiopia a mle bekord el eru el chachisois a ildisir, engdi Asa a dilu el kmo ngmla er ngii a klisichel a Jehovah me a duch er Ngii el mo olengeseu er a rechedal. Me a Jehovah a ulebengkel, e le resoldau er a Ethiopia a mlo mechitechut.​—2 Kr. 14:8-13.

16. Kede mekera medengei el kmo a taem er a budech a diak di lolemolem?

16 Me alta ngdiak dodengei el kmo ngera mo duubech el mora rederta er kid engdi kede medengei el kmo a taem er a budech el lomelechesiu er ngii a rechedal a Dios a diak di lolemolem. Lak dobes, a Jesus a dilu el kmo a uriul sils, e a redisaiplo er ngii a mo “muketui ra rokuil renged.” (Mt. 24:9, BT) A apostol Paulus a dirrek el millekoi el kmo “tirikel rokui el ngara Kristus Jesus el sorir el meluu ra Dios ra chelsel a klengar er tir a modechelakl.” (2 Ti. 3:12, BT) A Satan a “blekall er a klsiberreng” me kid a di kid el mengebelung er kid a lsekum e kede omdasu el kmo ngsebeched el oibngid er a klsbengel a rengul.​—Och. 12:12.

17. Ngoeak a ngera el rolel e nglocha mo measem a klaumerang er kid?

17 Ngdi kmedung, e kid el rokui a mo measem a klaumerang er kid. E di kmedung el mo er ngii a “kloul ringel, el direkak le borngii ra uchelel a belulechad el me lmuut er chelechang.” (Mt. 24:21, BT) Seikid el taem e a rechedad a locha mo omtok er kid me a urered a meterob. (Mt. 10:35, 36) Me kid, kede mo ua Asa el mo ultuil er a Jehovah el kirel a ngeso me a osebechakl?

18. A doltirakl er a Hebru 10:38, 39, e ngera mo ngosukid el mo kltmokl el kirel a taem el bo lak a budech?

18 Me a Jehovah ngkaikid er a longetmokl er kid el kirel a ngar medad. Ngousbech er a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou” el omeskid a ‘keled er sel belsechel’ me bo el sebeched el melemolem el mesisiich. (Mt. 24:45) Me nguaisei, engdi ngkired el rullii a ngerecheled el mo mekurulii a mesisiich el klaumerang er kid er a Jehovah.​—Monguiu er a Hebru 10:38, 39.

19-20. A doltirakl er a 1 Kronika 28:9, e ngera el ker a kired el di kid el oker, e ngera uchul?

19 Ngkired el mo ua King Asa el “osiik er a RUBAK.” (2 Kr. 14:4; 15:1, 2) Kede omuchel er tia el siik sel bo dodengelii a Jehovah e bo demetecholb. Kede dirrek el ousbech a bek el techall el melisiich er a bltikerreng er kid el mora Jehovah. A lsoad el mo medengei el kmo kede meruul uaisei, e ngsebeched el oker el kmo, ‘Ngak ak blechoel el mora miting er a ongdibel?’ Sel debo er aika el miting el bla leketmokl a cheldebechelel a Jehovah, e kede ngmai a omelisiich er a tekoi er a klereng me a dirrek el ungil klausechelei. (Mt. 11:28) Ngdirrek el sebeched el oker el kmo, ‘Ngak ngngar ngii a temek el mesuub el di ngak el tang?’ A lsekum ke kiei el obengterir a rechad er a blim, e ngar ngii a temiu er a bek el sandei el meruul er a omengull el telungalek? E a lsekum e ngdi kau el tang, e ke dirk mengoit a taem el mesuub el ua bek el telungalek? Kau ke mora tkurrebab el sebechem el teloi er a ureor er a berkel a klumech me a omeruul er a remo disaiplo?

20 Ngera me ngkired el oker aika el ker? A Biblia a melekoi el kmo a Jehovah a merriter a uldesued me aike el ngar er a rengud, me kid me ngdirrek el kired el meruul uaisei. (Monguiu er a 1 Kronika 28:9.) A lsekum e kede mtebengii el kmo ngar ngii a kired el melodech er a turrekong er kid, blekerdeled, me a lechub e nguldesued e dolengit er a Jehovah me lengesukid el remuul aika el omelodech. Chelechang e ngtaem el dongetmokl er kid el kirel a omeasem el mo er ngii er a ngar medad. Lak debechei a ngii di el ngerang me lerellid me bo lak dungil lousbech er a taem er a budech!

CHELITAKL 62 A Beches el Chelitakl

^ par. 5 Kau ke kiei er a beluu el sebechem el mimokl el mesiou er a Jehovah? A leuaisei e ke mekera ousbech er tia el taem er a budech? Tia el suobel a ngosukau el mo melatk er a rolel e ngsebechem loukerebai er a King Asa er a Juda me a rekot el Kristiano. Te mle ungil lousbech er a taem er a budech el dimlak a odechelakl er a beluu.

^ par. 3 OMESODEL A TEKOI: A tekoi el “budech” a diak di lolutk el kirel a taem el diak a mekemad er a beluu. Ngar er a tekoi er a Hebru e ngdirrek el mesaod el kirel a kmo, a rechad a mesisiich a bedengir, e ulekerreu, e ngar ngii er tir aike el lousbech.

^ par. 57 OMESODEL A SIASING: A King Asa a ulisur a delal mechas er a deruchellel e le ngmillisiich a klsuul omengull. A reblak a rengrir el chedal a Asa a uluukerebai er ngii e tilemall a bleob el chelid.

^ par. 59 OMESODEL A SIASING: A reblak a rengrir el obekel el omekbeot er a klengar er tir me bo el sebechir el mesiou er a basio el ousbech er a rumerk er a klumech.