Skip to content

Skip to table of contents

SUOBEL EL BO DOSUUB 40

Ngsebechem el Melemolem el Merael el Beduluchei el Ua Petrus

Ngsebechem el Melemolem el Merael el Beduluchei el Ua Petrus

“Rubak, bo mcheroid er ngak, e ngak a mui ra klengit el chad.”—LK. 5:​8, BT.

CHELITAKL 38 Ngmo Smisichau

NGAR TIA EL SUOBEL a

1. Ngmle uangerang a uldesuel a Petrus el kirel a mengasireng el rolel e ngkilsokes a ngikel?

 A PETRUS a milengesokes el ta el kesus e di dimlak a cheldil. A Jesus a dilu er ngii el kmo: “Mnguu a bos el oikal mor a dmolech, e kau ma re kldemem motengel a uuked el nguu a telekesokes.” (Lk. 5:4) A Petrus a locha ulemdasu el kmo ngdiak a ngera el bo lekesokes engdi ngdi ultirakl a tekingel. A uuked a mlo soal mesodel er a ildisel a ngikel. Ngkmal mlo ‘mechas a rengul’ a Petrus me a rubengkel er a lutebengii el kmo a Jesus a mla rullii a mengasireng el tekoi. Me a Petrus a dilu el kmo: “Rubak, bo mcheroid er ngak, e ngak a mui ra klengit el chad.” (Lk. 5:​6-9, BT) Ngika dimlak lomdasu el kmo ngrredemelel a obengkel a Jesus.

2. Ngera uchul me ngmo ngosukid a dolatk er a kerebil a Petrus?

2 Ngmle melemalt a Petrus er a lolekoi el kmo ng “mui ra klengit el chad.” A Bades ochotii el kmo a lebebil e ngmlo dmung e remuul a tekoi el blo louuchel a rengul er ngii er uriul. Kau, a lebebil e ke mo feel el ua Petrus? Ke dirrek el oldechelakl er a meringel el blekerdelem me a lechub e ngchelitechetum? A leuaisei, e ngsebechel mechelaod a rengum sel mosuub el kirel a Petrus. E ngerang? Molatk er tiang: A Jehovah mle sebechel diak loluches a chelitechetul a Petrus er a Biblia. Engdi nglilecha er a Biblia me lsebeched el ngmai a klubeled er ngii. (2 Ti. 3:​16, 17) Sel dosuub el kirel ngika el chad el mla er ngii a chelitechetul e ulemelechesiu a tekoi el domelechesiu, e ngsebechel el help er kid el mo mesa el kmo a Jehovah diak el expect er kid el mo perfect. E ngbai soal a doutekangel e dolemolem el melasem alta ngngar ngii a chelitechetud.

3. Ngera uchul me ngkired el melemolem el melasem?

3 Ngera uchul me ngkired el melemolem el melasem? Ngar ngii a tekoi el kmo, A dolemolem el practice e kede mo meduch er ngii. El ua tiang: A chad er a ongngak a locha mengoit a betok el rak el mesuub el mo meduch lousbech er a klekedall er a ongngak. Chelsel ngii el betok el rak e nglocha mo remuul a betok el cheleuid engdi a lolemolem el practice e ng improve. Mo lmuut er a bo le semmong er ngii me ngdirk mo remuul a cheleuid a lebebil er a taem. Engdi ngkmal diak el give up. Ngmelemolem loureor er ngii. Ngdi osisiu, mo lmuut me a bo de feel el kmo kede mla mo mesisiich er a chelitechetud me kede locha dirk mo rullii a cheleuid. Engdi kede di melemolem loureor er ngii. Kid el rokui el di mo dmung me a lechub e kede remuul a tekoi el bo douuchel a rengud er ngii er uriul, engdi ngkmal diak dekengei el give up e le Jehovah mo melemolem el olengeseu er kid el mo mesisiich er ngii. (1 Pe. 5:10) Me dosaod er a kerebil a Petrus el uluutekangel. A klechubechub lulechotii a Jesus el mo er ngii alta ngmla er ngii a chelitechetul a sebechel ngosukid el melemolem el mesiou er a Jehovah.

CHELITECHETUL A PETRUS ME A KLENGELTENGETEL

Ke mo mekerang omko ke mo chobengelii a tekoi el kmeed losisiu er a tekoi lebla er ngii a Petrus? (Momes er a parakurab 4)

4. Ngera ngdilu Petrus el kirel er a Lukas 5:​5-10 (BT), e milekera Jesus e olterekokl er a rengul?

4 A Bades a diak losaod er a uchul me a Petrus a dilu el kmo ng “mui ra klengit el chad” me a lechub e losaod a klengit el lullatk. (Monguiu er a Lukas 5:​5-10, BT. b) Ngika locha riruul a bebil el kmal oberaod el cheleuid. A Jesus a miltebengii a dektel a Petrus, e le ngii el locha dimlak lungil a uldesuel kirel. Engdi ngdirrek el mle medengei el kmo a Petrus a sebechel melemolem el loba blakerreng. Me ngdilu er a Petrus el kmo “lak medakt.” A klaumerang er a Jesus er a Petrus a kmal klou a lerirellii el mo er ngii. A uriul e a Petrus me a ta er ngii er a Andreas a chilitii a siobai er tir er omenged e mlo oltirakl er a Mesias, el ngii el omelilt a mlo uchul a betok el klengeltengat.—Mk. 1:​16-18.

5. Ngera el klengeltengat a lengilai a Petrus er a bo lemesisiich er a dektel e lekengei el mo oltirakl er a Jesus?

5 A Petrus a mle betok a ungil experience er ngii el obengkel a Kristus. Ngmilsa Jesus el omekungil er a resmecher, oltobed er a remekngit el chelid er a rechad, e olekiis er a rulekoad. c (Mt. 8:​14-17; Mk. 5:​37, 41, 42) Ngdirrek el milsa er a ues a Jesus el ngar er a deruchellel el King er a Rengedel a Dios, el tekoi el locha kmal dimlak lobes er ngii. (Mk. 9:​1-8; 2 Pe. 1:​16-18) Nguaisei a Petrus a miles a tekoi el locha dimlak leues a lemlak bo loltirakl er a Jesus. Ngulterekokl el kmal mle dmeu a rengul el dimlak lebechei a mekngit el uldesuel el kirel me blo luchul e ngdiak lengai aika el klengeltengat.

6. A Petrus ngdi mle mereched el mo mesisiich er a chelitechetul? Mosaod.

6 Me alta Petrus a miles e remenges aika el tekoi, engdi ngdirk uleldechelakl a chelitechetul. Molatk a bebil lochotel. A Jesus er a louchais el kmo ngmo chuarm e mad el loltirakl a ulaoch er a Biblia, e a Petrus a mlo olekebai er ngii. (Mk. 8:​31-33, BT) E mlo betok el taem el Petrus me tirke el bebil er a apostol a mlo kaititekangel el kmo ngtecha er tir a kot el ngarbab. (Mk. 9:​33, 34) E ngar sel kesus er uchei er a lemad a Jesus, a Petrus a kilemdii a dingal a chad. (Jn. 18:10) Tia el osisiu el kesus, e a dektel er a rechad a uchul me ngmle edei el taem el ledu el kmo ngdiak lodengelii a sechelil er a Jesus. (Mk. 14:​66-72) Tia uchul me ngkmal lilangel.—Mt. 26:75.

7. Ngera el techall a lengiluu a Petrus er a uriul er a lebekiis a Jesus?

7 A Jesus a dimlak lechitii ngika el apostol er ngii el kmal mlo mechitechut a rengul. A uriul er a lebekiis er a kodall e ngmilsa Petrus a techellel el mo oterekeklii a bltkil a rengul er ngii. A Jesus a ulengit er a Petrus el mo mesiou el mengkerengel a sib er ngii. (Jn. 21:​15-17) A Petrus a mlo kltmokl el meruul aike el ledilu er ngii. Ngika mla er a Jerusalem er a sils er a Pentekost e mle ta er tirke el kot el mlucheluch er a chedaol reng.

8. Ngera el oberaod el cheleuid a lerirellii a Petrus er a Antiok?

8 Ngmo lmuut er a uriul er a bo lengellitel el Kristiano a Petrus, me ngdirk uleldechelakl a chelitechetul. A Petrus a mla er sei er a 36 C.E. er a lemucheluch er a chedaol reng a Kornelius el chad er a Chisentael. Tia ulechotii el kmo a “Dios a diak longetukel rar chad” me a Rechisentael a sebechir el mo chedal a ongdibel er a Rekristiano. (Rel. 10:​34, 44, 45, BT) Me a uriul er tiang e a Petrus a mlo sebechel el omengur lobengterir a Rechisentael, el tekoi el uchei e ngkmal dimlak lekengei el meruul er ngii. (Gal. 2:12) Me nguaisei engdi a rebebil er a Rekristiano el chad er a Chijudea ulemdasu el kmo a Rechijudea me a Rechisentael a diak el kirir el dmak el omengur. Me sera lebora Antiok a rebebil lulemdasu el uaisei, e a Petrus a mlo diak lomengur lobengterir a rudam el chad er a Chisentael. Ngika locha dimlak el soal melibas er a Rekristiano el chad er a Chijudea. A apostol Paulus er a lesa tia el omerellel a Petrus e ngdi mla er mederir a rechad e sumecheklii. (Gal. 2:​13, 14) Me alta Petrus a rirellii tia el cheleuid, ngmillemolem el merael el bedul luchei. Ngera ngilsuir?

NGERA NGILSUIR A PETRUS EL MO MELEMOLEM?

9. Ngera ngmesaod er ngii a Johanes 6:​68, 69 el kirel a blakerreng er a Petrus?

9 A Petrus a uleba blakerreng. Ngdimlak lebechei a ngii di el tekoi me lerellii me el give up. Ngulechotii tia el blakerreng er a ta el taem el Jesus a dillii a tekoi el mle meringel er a redisaiplo er ngii a understand er ngii. (Monguiu er a Johanes 6:​68, 69.) A rebetok a dimlak lolasem el mo medengei a belkul a tekingel a Jesus te bai mle stob el oltirakl er ngii. Engdi a Petrus a di millemolem loltirakl er a Jesus e le ngmiltebengii el kmo ngdi ta el ngii olab a “tekoi er a diak a ulebengelel klengar.”

Ngera uchul me ngmelisiich er kau sel klaumerang er a Jesus er a Petrus? (Momes er a parakurab 10)

10. Ngmilekera Jesus e ochotii a klaumerang er ngii er a Petrus? (Dirrek el momes er a siasing.)

10 A Jesus a dimlak lechitii a Petrus. Ngar sel ulebongel el kesus er ngii er tia el chutem, e a Jesus a mle medengei el kmo a Petrus me tirke el bebil er a rechapostol a mo choitii. Me nguaisei engdi Jesus uluumerang el kmo a Petrus a lmuut el mei e mo melemolem el oba blakerreng. (Lk. 22:​31, 32) A Jesus a mle medengei el kmo a “rengul a chad a mesisiich, e ngdi klechad a mengitechut er ngii.” (Mk. 14:38) Sei a uchul me a Petrus er a lotngeklii e ngdimlak lechitii. A Jesus er a lebekiis er a kodall, e ngmlo duum er a Petrus. (Mk. 16:7; Lk. 24:34; 1 Ko. 15:5) Tia ulterekokl el kmal silsichii a rengul a Petrus!

11. Ngmilekera Jesus e olterekokl er a rengul a Petrus el kmo a Jehovah mo support er ngii?

11 A Jesus ulterekokl er a rengul a Petrus el kmo a Jehovah mo support er ngii. Jesus er a lebekiis e ngliluut loeak a mengasireng el rolel e mesterir a chelderir. (Jn. 21:​4-6) Tiang a ulterekeklii a rengul a Petrus el kmo a Jehovah kmal sebechel msang aike el lousbech. Ngar tiaikid el taem e nglocha mlo lmatk a tekingel a Jesus el kmo, a Jehovah mo omesterir tirke el “losiik ra rengedel a Dios” aike el lousbech. (Mt. 6:​33, BT) Aikang el rokui a ngilsuir a Petrus el mo rullii a omesiungel el mo kot er a klengar er ngii, el diak el siobai er ngii er omenged. Ngmle bekeu el omerk er a sils er a Pentekost 33 C.E. e ngilsuterir a rebetok el telael el chad el mo kongei er a ungil chais. (Rel. 2:​14, 37-41) A uriul e ngngilsuterir a rechad er a Samaria me a Rechisentael el mo kongei er a Kristus. (Rel. 8:​14-17; 10:​44-48) Me a Jehovah uluusbech er a Petrus el ngar er a klou el rolel, el olengeseu er a rekakerous el chad el mei er a ongdibel.

NGERA KEDE SUUB?

12. Ngmekera kerebil a Petrus e ngosukid a lsekum ngmla mo kemanget el taem el di doldechelakl er a chelitechetud?

12 A Jehovah sebechel ngosukid el melemolem el merael el beduluchei. Nglocha mo meringel er kid a melemolem, ileakl a lsekum ngmla mo kemanget el taem el di doldechelakl er a osisiu el chelitechetud. A lebebil e kede locha mo omdasu el kmo a chelitechetud a lmuut el meringel er aike lechilebangel a Petrus. Engdi Jehovah sebechel smisichid me ngdiak de give up. (Psa. 94:​17-19) El ua tiang, a ta el odam er a uchei er a bo lodengelii a klemerang e nguluusechelei er a resechal el betok el rak. Ngika ngildechii a klengar er ngii e mlo kiei loltirakl er a Biblia. Me nguaisei engdi ngngar ngii aike el taem el blo loldechelakl a mekngit el ngelbesel a rengul. Ngera ngilsuir? Ngkmo: “A Jehovah smisichid. Ngoeak a chedaol reng er ngii . . . , e ak mla suubii el kmo ngsebeched el [melemolem] el merael er a rolel a klemerang . . . A Jehovah mla ousbech er ngak, e melemolem el melisiich er ngak alta ngar ngii a chelitechetuk.”

Horst Henschel a ulemuchel el mesiou el mui el taem er a January 1, 1950. Omomdasu e ngmlo ouuchel er a rengul el luluusbech er a klengar er ngii el mesiou er a Jehovah? (Momes er a parakurab 13, 15) e

13. Ngmekera sebeched loukerebai er a Petrus el ua losaod er ngii a Rellir 4:​13, 29, 31? (Dirrek el momes er a siasing.)

13 Ngua bla dosaod, a Petrus a riruul oberaod el cheleuid lengii el mlo medakt er a rechad. Engdi ngmilluluuch el lolengit er a blekeu, me ngmlo sebechel loba blekeu el meruul a tekoi. (Monguiu er a Rellir 4:​13, 29, 31.) Kid me ngdirrek el sebeched el mo mesisiich er a dekted. Molatk er a Horst el kiliei er a Nazi Germany er a lekekerei el odam. Dektel a uchul me sel lengar er a skuul e ngmo melekoi el kmo “Heil Hitler!” A rechad er a blil a dimlak lecheklii te bai milluluuch lobengkel e olengit er a Jehovah me lebsang a blekeu. Me a Horst a mle sebechel mo mesisiich le rechad er a blil el ngilsuir me ngii a mlo ultuil er a Jehovah. A uriul e ngdilu el kmo: “A Jehovah a kmal dimlak a ta el lechitak.” d

14. Ngmekera sebechir a rungil klekar lolterekokl a rengrir tirke el mla mo mechitechut a rengrir?

14 Me a Jehovah me a Jesus a kmal diak bo lechitid. A Petrus er a lotngeklii a Jesus, e ngmlo kirel meruul er a klou a ultutelel el omelilt. Ngmo melemolem loltirakl er a Kristus me a lechub e ngdiak? A Jesus a milluluuch el mora Jehovah el kmo lak bo lemechitechut a klaumerang er a Petrus. Nguluuchais er a Petrus el kirel tia el nglunguchel e dilu er ngii el kmo ngoumerang el kmo ngmo smisicheterir a rudam er ngii er uriul. (Lk. 22:​31, 32) A Petrus er a blo lolatk aika el tekingel a Jesus e ngulterekokl el kmal millisiich er ngii! Sel bo el kired el meruul er a klou a ultutelel el omelilt, e a Jehovah locha mo olterekokl er a rengud e ngosukid el melemolem lousbech er a rungil klekar. (Efe. 4:​8, 11) A ta el odam el meketeketa el losiou el ta er a remechuodel a melasem el mengelaod er a rekldemel er a klemerang el ngar tia el rolel. Ngolengit er tirke el sorir el give up me lolatk er a rolel e a Jehovah ulemekrael er tir el mei er a klemerang. E olterekokl a rengrir el kmo a diak lemengodech el bltikerreng er a Jehovah a uchul me ngdiak bo le give up er tir. Ngmelekoi el kmo, “Ak mla meseterir a rebetok el mle mechitechut a rengrir el melemolem el merael el beduluchei loeak a ngelsuil a Jehovah.”

15. Ngmekera kerebil a Petrus me a Horst e ochotii el kmo a Mateus 6:33 a klemerang?

15 Ngdi ua Jehovah el ulemsa Petrus me tirke el bebil er a rechapostol aike el lousbech, ngdirrek el mo meskid aike el dousbech sel denguu a omesiunged el mo kot er a klengar er kid. (Mt. 6:33) A Horst el dulsaod er ngii er a uchei a millatk el mo pioneer er a uriul er a Ongeru el Mekemad. Engdi ngika kmal mle chebuul me ngulemdasu el kmo ngdiak el sebechel di ngii el support er ngii e ngar er a mui el taem el omesiou. Me ngmo mekerang? Ngmle soal melasem er a Jehovah. Ngika uluusbech er sel ta el sandei el odngelel a circuit overseer el omerk er a klumech. Ngkmal mlo mechas a rengul e le ulebengelel tia el week e a circuit overseer uldersii a envelope er ngii e dimlak louchais el kmo ngmla er techang. Ngmla er ngii a enough ludoud er a chelsel el sebechel support er ngii e ng pioneer el sesei el buil. A Horst a ulemes er tiang el rolel e a Jehovah ulelterekokl er a rengul el kmo ngmo omekerreu er ngii. Me ngika ngiluu a Renged el mo kot er a klengar er ngii.—Mal. 3:10.

16. Ngera uchul me ngungil dosuub el kirel a kerebil a Petrus me aike el leliluches er a babilengel?

16 Ngulterekokl el kmal mle dmeu a rengul a Petrus le Jesus a dimlak bo lecheroid er ngii el ua lullengit er ngii. A Kristus a millemolem el train er a Petrus el mo blak a rengul apostol e mo ungil kerebai el kirir a Rekristiano. Ngbetok a desuub er a training el lengiluu. A Petrus a ouchais a lesiluub el ngar er aike el teblo el mlukreng el babilengel el mora ike el ongdibel er a taem er a rekot el Kristiano. A ongingil suobel a mo mesaod a bebil er a uleklatk el dengai er ngii el babier me a rolel a doltaut er chelecha el taem.

CHELITAKL 126 Demekar, Dedechor el Mesisiich

a Tia el suobel a mileketmokl el mo olterekokl a rengrir tirke el oldechelakl a chelitecheterir el kmo, ngkmal sebechir el mo mesisiich e melemolem el blak a rengrir el mesiou er a Jehovah.

b Lukas 5:​8, BT: Ma Simon Petrus ra lesenge itiang, e ngmocha terrob er bita er chochil a Jesus, e dmu el kmo, “Rubak, bo mcheroid er ngak, e ngak a mui ra klengit el chad.”

c A betok er aike el bades el ngar tia el suobel a mengai er a Ebangkelio er a Markus. Ngika liluches aike el lerirenges er a Petrus, el ngii a mla er sei er a ledubech aika el tekoi.

d Monguiu er a chisel a klengar er a Horst Henschel el dai er ngii a “Motivated by My Family’s Loyalty to God,” el ngar er a February 22, 1998 el Awake!

e OMESODEL A SIASING: Ngua desa er tia el olechotel a tekoi el dilubech, a rechad er a blil a Horst Henschel a milluluuch lobengkel e ngilsuir el mo mesisiich a rengul.