A NGELSECHEKLEL a ureor er a Renged er a beluu er a Brazil a kora mle meoud el ngar er aike el rak er a 1930. Engdi sera 1935, e a reteru el pioneer el Nathaniel me a Maud Yuille a milluches el mo er a Joseph F. Rutherford, el ngii a uluungerachel er a ureor er a berkel a klumech er sel taem. Te uluuchais er ngii el kmo te kltmokl el mo mesiou er a “ngii di el beluu.”

A Nathaniel a mle 62 a rekil el mla retire el engineer. Ngmilsiou el service director er a ongdibel er a Resioning er a Jehovah er a beluu er a San Francisco, California, U.S.A. Nguluungerachel er a ureor er a berkel a klumech er isei, e dirrek el uluusbech a sound equipment el omerk er a klumech. Me a blakerreng er ngii me a klemedengei er ngii er aika el tekoi a mlo uchul a betok el klengeltengat el kirel a beches el urerel el mlo oungerachel er a obis er kid er tia el klou el beluu er a Brazil, el kakerous a omelekoi er a chelsel.

A Nathaniel me a Maud a kilerd er a beluu er a Brazil er sera 1936 el ulebengkel a ta er a pioneer el Antonio P. Andrade el ullengeseu el oliuid a tekingir. Te ullab a meklou a ultutelel el kloklir el 35 el phonograph me a mlirir el ngar er ngii a speaker er ngii. Me alta e te di mle bekord el 60 el chad a omerk er a klumech er a Renged er a chelsel tia el klou el beluu er a Brazil, engdi aika el dongu a ngilsuterir el mo merkii a klumech el mo er a rebetok el miliol er a di chelsel a sesei el rak.

A ta el buil er a uriul er a lemei er tia el beluu tirka el obekel, e ngmileketmokl a kot el service convention er tia el beluu er a chelsel a mats er a São Paulo. * Me a Maud a mle kirel el omekall er a mlirir el ngar er ngii a speaker er ngii, el merael el mengemedaol er a rechad el me orrenges er a cheldecheduch el mo er a buai el mo er ngii er tia el klou el ongdibel. Me te mla er ngii a 110 el chad el mlei. Me tia el klou el ongdibel a liluut el smisiich a rengrir a rumerk er a Renged, me te liluut el mo blak a rengrir el meruul er a omesiungir. Te milsuub el mo meduch el  ousbech a babier me a testimony card, me a dirrek el phonograph el tekoi er a Dois me a Hungary me a Merikel me a Poland me a Sebangiol, e a uriul e ngmlo er ngii a tekoi er a Portugal.

A edei er aika el meklou el ongdibel a mlo er ngii er a São Paulo me a Rio de Janeiro me a dirrek el Curitiba er sera 1937, el liluut el smisichii a ureor er a berkel a klumech. Me ngar er aika el ongdibel, e a rudam el uleldingel a obliil a dirrek el uluusbech er tia el mlai. A José Maglovsky el mle kekerei el chad er sel taem a milluches el kmo: “Aki milechobech a babier er medal a mlai, e sola e orrael a rekodo el mesaod el kirel a klumech er a Renged, me bo el sebecham el mengedecheduch er a rechad el me tuobed er a blirir el sorir el mo medengei el kmo ngera ngar ngii.”

Ngmlo er ngii a techolb er a omoachel. E tiang a kmal mle ileakl el techellir el mo omerk er a ungil chais el ousbech er tia el mlai. Me sel lorael a cheldechedechal a Brother Rutherford, e a rebetok el semeriar el chad a mlo kldibel er bita er a mlai e orrenges er a cheldecheduch el moiuid el mo tekoi er a Portugal. E a uriul e tirke el mo metecholb a mo moduleb er a ralm er sel taem el lorael a chelitakl er a Renged el tekoi er a Poland. Me a rudam me a rudos a milengitakl el ngar er a kakerous el omelekoi. Ngar er a Yearbook er kid er a 1938, e a ta el chad a milsaod el kmo, “Ngkora mekltkak er sel taem er a Pentekost el derta el chad a mlo orrenges a tekoi er a rekebelurir.”

Me a uriul er a lemereko ika el meklou el ongdibel, e ngmle bek el Sandei el chull me a meringel el sils, e te ulemekall er tia el mlai el osiik er a rechad el ngar er a park me a blirir a rechad, me a dirrek el basio er a ureor el ngar er a belngel a beluu er a São Paulo me aike el beluu el kmeed er ngii. Te dirrek el uluusbech er tia el mlai el oltobed a cheldecheduch er a bek el buil el kirir a re 3,000 el chad el kiliei er a belurir a rechebedes, el 60 el mael a cherridel er a mo bedul a diluchesngebard er a São Paulo. Me a cherengel a taem e ngmlo er ngii a ongdibel er ngii. Me alta e tiang a kmal mle meringel el rakt, engdi a rudam er tia el ongdibel a ngiluu a kengei el mo omerk er a klumech er a lmuut el ta er a belurir a rechebedes e mengelaod er tir el ousbech er a Biblia.

Me a rekodo el tekoi er a Portugal a mlo er tia el beluu er a ulebongel er a rak er a 1938. Me sel sils er a All Souls’ Day, e te omekall er tia el mlai el mo er a bek el olekull e orrael a cheldecheduch el dai er ngii a kmo, “Te Ngar er Ker a Rulekoad?” me a dirrek el “Jehovah” me a dirrek el “Kerruul” el mo er a kuk betok er a 40,000 el chad el ngar er a olekull.

Me a remengeteklel a klechelid a kmal mle kesib a rengrir er tia el blekengir a rudam el di merael el ouchais a klemerang er a Biblia, me te mle blechoel el orrimel er a remengeteklel a beluu el mo merrob er tia el mlai me bo lak lorael er a beluu. A Sister Yuille a melatk er a taem el ta er a prist a milengideb er a rechad el mo melemall er tia el mlai. Engdi a mayor er tia el beluu me a rebulis a mlong e ullerrenges aike el rokui el cheldecheduch, e a uriul e a mayor a ngiluu a ta er a babilenged e mirrael. Me ngdimlak a ta el lebo er ngii a uldikel er seikid el sils. Me alta e ngkmal mle meringel a ultok el kirir, engdi a Yearbook er kid er a 1940 a mesaod er a chisel a beluu er a Brazil er sera 1939 el kmo, “ngkot el mle ungil el techellir a remesiou el mo mesiou er ngika el Kot el Ngarbab el Dios, e ouchais el kirel a ngklel.”

Me tia el mlai er a Watch Tower a kmal mlo uchul a klou el ngelsecheklel a ureor er a berkel a klumech er a beluu er a Brazil. Ngmlo uchul e a rebetok el miliol a mlo er ngii a techellir el rongesii a klumech er a Renged. Me alta e tia el merael a chisel el mlai a mloterau er sera 1941, engdi a rebetok el Sioning er a Jehovah a millemolem el omerk er a klumech er a ungil chais el mo er a remelemalt a rengrir el chad el ngar er tia el klou el beluu er a Brazil.​—Milengai er a omesodel a reksi er kid er a Brazil.