Skip to content

Skip to table of contents

Moukerebai er Tirke el Sechelil a Jehovah

Moukerebai er Tirke el Sechelil a Jehovah

“A RUBAK a ousechelei er tirkel meluu er ngii.”​—PSA. 25:14.

CHELITAKL: 27, 21

1-3. (a) Ngera me ngulterekokl a rengud el kmo ngsebeched el mo sechelil a Dios? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

 A BIBLIA a edei el taem el losaod er a Abraham el kmo ngsechelil a Dios. (2 Kr. 20:7; Isa. 41:8; Jak. 2:23) Ngdi ngii el tang a okedongall el sechelil a Dios el ngar er a Biblia. Me tiang belkul a kmo, ngdi ta el Abraham a mlo sechelil a Jehovah? Ngdiak el uaisei, a Biblia a meketeklii el kmo kid el rokui me ngdirrek el sebeched el mo sechelil.

2 Ngkmal betok a cheldecheduch er a Biblia el kirir a reblak a rengrir el chad el milluu er a Jehovah, e uluumerang er ngii e dirrek el mlo sechelil. (Monguiu er a Psalm 25:14.) A Paulus a milsaod el kirir el kmo te chedal a “klou el ildois er a re chad,” el tir a dirrek el mle sechelil a Dios.​—Heb. 12:1.

3 Me bo dosaod er a retedei el sechelil a Jehovah el ngar er a Biblia el (1) Ruth el mle melakl dil er a beluu er a Moab, me a (2) Hesekia el mle blak a rengul el king er a Juda, me a (3) Maria el ngike el ngariou a rengul el delal a Jesus. Me ngera kede suubii er a derta er tir el mlo sechelil a Dios?

NGULECHOTII A BLAKERRENG ER NGII

4, 5. Ngera el omelilt a mle kirel a Ruth el meruul er ngii, e ngera uchul me tiang a dimlak lebeot el tekoi? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

4 A Naomi me a reteru el buchelsechal er ngii el Ruth me a Orpa a mla er a omerollir er a Moab el bedul a Israel. Me a lengar er a melengel tia el kemanget el omerollir, e a Orpa a liluut el mo remei er a belual er a Moab. Engdi a Naomi a di millemolem er a omerollel el mo er a belual er a Israel. Me ngmlo mekerang a Ruth? Ngmlo kirel el melilt er a tekoi el bo loruul er ngii. Nglmuut el mo remei er a belual er a Moab me a telungalek er ngii, me a lechub e ngmelemolem el obengkel a Naomi el delal a bechil el mo er a Bethlehem?​—Rut 1:1-8, 14.

5 A telungalek er a Ruth a kiliei er a Moab, me ngmle sebechel el lmuut el mo er tir, me ngsebechir el melemolem el omekerreu er ngii. Ngmle medengelterir a rechad er a belual me a tekingir me a dirrek el siukang er a beluu er a Moab. E a Naomi a diak el sebechel el msang a Ruth aika el tekoi a lsekum te dmak el mo er a Bethlehem. Ngdirrek el mle bekikl a bo lak el sebechel el metik er a mo bechil a Ruth me a lechub e ngblai el bo lekiei er ngii. Me ngdilu er ngii me lluut el mo remei er a Moab, el ua Orpa el “mla mo remei er a re chedal ma chedul.” (Rut 1:9-15) Engdi a Ruth a dimlak lekengei el lmuut el mo er a rechedal me aike el klsuul el chelid er tir.

6. (a) Ngmilekerang a Ruth e mo ungil el melilt a tekoi el loruul? (b) Ngera me a Boas a milsaod er a Ruth el mlo er a Jehovah “el kirel osebechakl”?

6 A Ruth a locha milsuub el kirel a Jehovah el okiu a bechil me a lechub a Naomi. Me ngmlo medengei el kmo a Jehovah a kmal ngodech er aike el chelid er a Moab. A Ruth a kmal mle betik a rengul er a Jehovah, e dirrek el uluumerang el kmo, Ngii a rredemelel a nguu a bltkil a rengul me a omengull er ngii. Me a omelilt el lurruul er ngii a kmal mle melemalt. Ngdilu er a Naomi el kmo: “A re chad er a beluam a mo chedak; ma Dios er kau a mo Dios er ngak.” (Rut 1:16) Ngkmal mo dmeu a rengud sel dolatk er a bltkil a rengul a Ruth el mo er a Naomi. Engdi sel lmuut el ngaruchei el tekoi a sel bltkil a rengul el mo er a Jehovah. E tia el omerellel a kmal chilsir a rengul a Boas, me a uriul e ngchilat er a Ruth e le ngmlo er a Jehovah “el kirel osebechakl.” (Monguiu er a Ruth 2:12.) Me tiang a locha mekltkid er sel rolel a ngelekel a malk a bo losiik a osebechakl er cheungel a osebekel a delal. (Psa. 36:7; 91:1-4) Me ngdi osisiu, a Jehovah a ulemekerreu e ulemekngeltengat er a Ruth el klaumerang er ngii a uchul. Me a Ruth a dimlak a ta el bo louuchel a rengul er a tekoi el lullilt el mo meruul.

7. Ngera sebechel el ngosuterir tirke el omai er a rengrir me ngdiak letib a rengrir el mo er a Jehovah?

7 A rebetok el chad a mesuub el kirel a Jehovah, engdi ngdiak lebo er ngii el kirel a osebechakl. Te omai er a rengrir me ngdiak lebo letib a rengrir el mo er Ngii e bo lemetecholb. Me a lsekum nguaisei a uldesuem, e ngungil el molatk er sel uchul me ke omai er a rengum. A rebek el chad a ngar er ngii a chelid el losiou er ngii. (Jos. 24:15) Engdi nguchul a llomeserreng a lsekum kede mesiou er ngika el mera el Dios. Me sel bo mtibir er a rengum el mo er a Jehovah e ke ochotii el kmo ke oumerang el kmo ngmo mesebechakl er kau. Ngdirrek el mo ngosukau me ke melemolem el mesiou er ngii er a chelsel a ngii di el mondai er a klengar. E tiaikid a lurruul er ngii el mo er a Ruth.

“NG MLE BLAK A RENGUL ER A RUBAK”

8. Ka msodii a blekerdelel a klengar er a Hesekia er a dirk lekekerei.

8 A Hesekia a kmal mle ngodech a blekerdelel a klengar er ngii er a Ruth. Ngika el chad a mle chedal a renged el ngii a ileakl el chedal a Dios. Engdi ngdimlak el rokui el chad er a Israel a ullengesenges er a Dios. A demal a Hesekia el Ahas a kmal mle mekngit el king. Ngdimlak loba omengull el mo er a templo er a Dios e milengesuseu er a rechad el mo mengull a bebil er a chelid. Ngdirrek el millul er a rebebil er a Hesekia el ua tenget el mo er a klsuul el chelid. Me a klengar er a Hesekia er a dirk lekekerei a kmal mle mekngit!​—2 Ki. 16:2-4, 10-17; 2 Kr. 28:1-3.

9, 10. (a) Ngera me ngmle beot er a Hesekia el mo mekngit a uldesuel? (b) Ngera me ngdiak el kirel el mo mekngit a uldesued el bedul a Dios? (c) Ngera me a omerellir a rechad er a blid a diak loterekeklii a mo blekerdeled er chelechang?

9 A mekngit el omerellel a Ahas a mle sebechel el rullii a Hesekia el mo mekngit a uldesuel el bedul a Jehovah. Me chelecha el taem e te ngar er ngii a rebebil el mlo kirir el outekangel a mondai el kuk beot er aike el lechilebangel a Hesekia, e mo omdasu el kmo ngar er ngii a llemeltir el “oltelechakl er a RUBAK,” me a lechub e ngmo mekngit a uldesuir el kirel a cheldebechelel. (Osi. 19:3) A rekuk bebil a omdasu el kmo a mekngit el blekerdelel a klengar er tir er a uchei, a uchul me ngmekngit a klengar er tir me a lechub e te di oltirakl aike el mekngit el omerellir a rechad er a blirir. (Ese. 18:2, 3) Engdi aika ngmera el tekoi?

10 Ngdiak el leuaisei. A omerellel a Hesekia a meketeklii el kmo ngdiak leuaisei! Ngkmal diak a ungil el uchul me ngmo kesib a rengud er a Jehovah, e le ngkmal diak el sebechel el melemall er a rechad. (Job 34:12) Ngmera el tekoi, a ruungalek a sebechir el osisecheklterir a rengelekir el mo ungil el ngalek me a lechub e te mo mekngit. (Osi. 22:6; Kol. 3:21) Engdi tiang a diak lebelkul a kmo a blekerdelir a rechad er a blid a uchul me ngungil me a lechub e ngmekngit a omerelled. E ngera uchul? E le Jehovah a mla meskid a sengk, el ngii a llemelted el di kid el melilt a tekoi el bo doruul. (Dut. 30:19) Me a Hesekia, ngmilekerang er a lousbech er tia el ileakl el sengk?

A rebetok el ngeasek a me soiseb er a klemerang alta ngmle mekngit a klengar er tir er a uchei (Momes er a parakurab 9, 10)

11. Ngera rirellii a Hesekia el mo ta er a kot el ungil el king er a Juda?

11 Me alta e a demal a ta er a kot el mekngit el king er a Juda, engdi a Hesekia a mlo ta er a kot el ungil el king. (Monguiu er a 2 King 18:5, 6.) Ngtilbir el diak bo loltirakl a mekngit el omerellel a demal. Ngbai mlo blak a rengul el orrenges er a reprofet er a Jehovah el ua Isaia me a Mika me a Hosea, e kilengei a ulekrael me a uleklatk er tir. Me ngmlo uchul e ngmle sebechel el sumechokl a betok el mondai el demal a mle uchul. Ngmilengikiid er a templo, e ullengit er a Dios me lousubes a kngterir a rechad, e dirrek el tilemall aike el bleob el chelid er a beluu. (2 Kr. 29:1-11, 18-24; 31:1) E sel taem el king er a Asiria el Senakerib a mlo oumekemad er a Jerusalem, e a Hesekia a ulechotii a klou el klaumerang er ngii me a blekeu, e le ngmlo ultuil er a Jehovah el kirel a ulekerreu e dirrek el millisiich er a rechedal. (2 Kr. 32:7, 8) Ngmla er ngii a taem el Hesekia a telkib el mlo kedidai a rengul, engdi sera losmechokl er ngii a Jehovah, e nguleba klengariourreng e ulebult er a mekngit el omerellel. (2 Kr. 32:24-26) Me a Hesekia a kmal ungil el kerebai el doltirakl er ngii, e le ngdimlak lebecherei a blekerdelel a klengar er ngii er a uchei me letemellii a klengar er ngii. Ngbai ulechotii el kmo ngsechelil a Jehovah.

12. Te mekerang a rebetok er chelechang e ua Hesekia el ochotii el kmo te sechelil a Jehovah?

12 Ngkmal mekngit a blekeradel er a beluulechad er chelechang el uchul me a rebetok el ngalek a mukeroul er a chelsel a telungalek el diak a bltikerreng er ngii. (2 Ti. 3:1-5) Me alta e a rebetok el Kristiano er chelechang a kmal mle mekngit a klengar er tir er a uchei, engdi te mla mekurulii a kmes el deleuill er tir el obengkel a Jehovah. Me te di ua Hesekia el sebechir el meketeklii el kmo, a mekngit el klengar er tir er a uchei a diak lolterekokl er a mo klengar er tir er a ngar mederir. A Dios a mla meskid a ileakl el sengk el ngii a llemelted el melilt a tekoi, me ngsebeched el ngiltii el mo mesiou e mengebkall er ngii el ua omerellel a Hesekia.

“NGAK A MESIUNGEL A RUBAK”

13, 14. Ngera uchul me a Maria a kmal mlo ouedikel a rengul, me ngerang dilu er a Gabriel?

13 Betok el rak er a uriul er a lemad a Hesekia, e a ta el ngariou a rengul el redil el Maria a mlo er ngii a ileakl el deleuill er ngii me a Jehovah, e mlukngerachel el mo meruul er a ileakl el tekoi. Ngmle kirel el mo dioll e mechellii a Ngelekel a Dios el sechal, e dirrek el omekeroul er ngii! A Jehovah a ulterekokl el kmal mle betik a rengul e oumerang er a Maria a uchul me ngmilsa tia el kmal ungil el ngerachel. Engdi ngmlo ua ngera uldesuel a Maria er sera lekot el mo medengelii tia el tekoi el bo loruul er ngii?

“Ngak a mesiungel a Rubak” (Momes er a parakurab 13, 14)

14 Kid a blechoel el mesaod el kirel tia el ileakl el ngerachel el mlo er a Maria. Engdi ngika el redil, nglocha mle suebek a rengul er a ngerang? A anghel Gabriel a dilu el kmo ngmo dioll, engdi tia el kldiull er ngii a diak lebo er ngii el okiu a bo loruul a durs el obengkel a chad. Engdi a Gabriel a dimlak lesodii tia el tekoi el mo er a telungalek er a Maria me a rechad el kiei er bita er ngii. Me nglocha mo ua ngera uldesuir? Ngmekerang a Maria a bo losaod er ngii el mo er a Josef el kmo ngdimlak lomulak er ngii? Me a lmuut el tang, ngkmal klou tia el ngerachel el bla lenguu el mo omekeroul er a Ngelekel a Dios el sechal! Me ngdiak dodengei a rokui el tekoi el Maria a mle suebek a rengul el kirel, engdi kede medengei el kmo ngdilu er a Gabriel el kmo: “Ngak a mesiungel a Rubak, me bo le ua isei a ikel bla mdung.”​—Lk. 1:26-38.

15. Ngera me ngkmal mle klou a klaumerang er a Maria?

15 Ngkmal mle klou a klaumerang er a Maria! Ngmle ua sibai el di kltmokl el mo meruul a ngii di el tekoi el moterekokl er ngii, e dirrek el kmal uluumerang el kmo a Jehovah a mo omekerreu er ngii. Ngmilekerang e mo mesisiich a klaumerang er ngii? Kid a diak di demechell el ngar er ngii a klaumerang er kid. Me a lsekum ngsoad a lebo er ngii a klaumerang er kid, e ngkired el omekeroul er ngii e olengit er a Dios me lengesukid. (Gal. 5:22; Efe. 2:8) Me a Maria a mle blak a rengul el melisiich er a klaumerang er ngii. Kede mekerang e medengei? Me bo dosaod er sel rolel er a lorrenges me a tekoi el ledilung.

16. Ngera ochotii el kmo a Maria a mle kerekikl el orrenges?

16 A Maria a kmal mle kerekikl el orrenges. A Biblia a kmo ngkired el mo “mereched el orrenges,” e “meoud el mengedecheduch.” (Jak. 1:19) Me a Maria a kmal mle kerekikl el orrenges. A Biblia a ochotii el kmo ngkmal mle ungil el orrenges a tekoi el medung, el ileakl aike el tekoi el lesuub el kirel a Jehovah. Ngdirrek el milengoit er a klou el temel el melatk a meklou a ultutelel el tekoi. A ta er a olechotel a sel taem er a lemechell a Jesus, e ngkmal mle blak a rengul el orrenges er a reklekerengel a sib el melekoi a klemechel a anghel el mo er tir. E sera bo el 12 a rekil a Jesus, e a Maria a kmal mlo mechas a rengul er a lorrenges er ngii el mengedecheduch. Me ngokiu aika el eru el tekoi el dilubech, e a Maria a kmal mle blak a rengul el orrenges e melatk el kirel aika el tekoi.​—Monguiu er a Lukas 2:16-19, 49, 51.

17. Ngera kede suubii er a cheldechedechal a Maria?

17 A tekoi el lulsaod a Maria. Ngdiak a betok el omesodel a Biblia el kirel a tekingel a Maria. A kot el kemanget el cheldechedechal a ngar er a Lukas 1:46-55. E aika el tekingel a ochotii el kmo ngkmal mle ungil el medengei a Tekingel a Dios, e le tekingel a di ua tekoi el ngar er a nglunguchel a Hana el delal a Samuel. (1 Sa. 2:1-10) A ta er a omesuub a kmo, a Maria a milsaod a Bades el bekord el 20 el taem er a chelsel a cheldechedechal. Me ngbleketakl el kmo, ngkmal mle soal el mesaod er a klemerang el bla lesuub er ngika el kot el kmeed el Sechelil el Jehovah.

18. Ngmekerang e mo sebeched el oukerebai er a klaumerang er a Maria?

18 Me kid a dirrek el ua Maria, el lebebil er a taem e kede ngmai a ngerachel el domdasu e ngkmal meringel er kid el mo meruul. Me bo doukerebai er ngii el kongei a ngerachel el moterekokl er kid, e doumerang el kmo a Jehovah a mo ngosukid. Ngdirrek el sebeched el oukerebai er a klaumerang er a Maria sel dekerekikl el orrenges er a Jehovah, e dolatk aike el desuub el kirel me a moktek er Ngii. Seikid e ngmo dmeu a rengud el ouchais er a rechad el kirel aike el tekoi el desuub.​—Psa. 77:11, 12; Lk. 8:18; Rom 10:15.

19. Ngmo ulterekokl a rengud el kirel a ngerang a lsekum kede oukerebai er a klaumerang er tirke el blak a rengrir el ngar er a Biblia?

19 Me ngbleketakl el kmo, a Ruth me a Hesekia me a Maria a di ua Abraham el mle sechelil a Jehovah. Te teloi er tia el “klou el ildois er a re chad” el uleba ileakl el techall el mo sechelil a Dios. Mada me dolemolem el oukerebai er a klaumerang er tir. (Heb. 6:11, 12) A bo deuaisei, e ngmo sebeched el omes el beduluchei el kirel sel taem el bo desechelil a Jehovah el mo cherechar!