Skip to content

Skip to table of contents

A Jehovah a Omekrael er a Rechedal

A Jehovah a Omekrael er a Rechedal

“Tiakid a rael el bo mokiu ngii.”​—ISA. 30:21.

CHELITAKL: 32, 48

1, 2. (a) Ngera el uleklatk a mla osobel a klengar er a rebetok? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngera el ulekrael a ngar er ngii el sebechel el omekerreu a klengar er a rechedal a Dios?

 “BO MKEREKIKL, E MOMES, E MORRENGES.” Ngar er a mong e aika el tekoi a mle llechukl er a sign er a beluu er a Merikel er aike el rael el mo imuul er a rolel a train. E ngera uchul? Me lak lemetuchel a mlai el mo imuul er a rolel a train. Aika el sign a uchul me a rebetok el chad a dimlak lemad.

2 A Jehovah a sebechel el meskid a lmuut el ungil el ulekrael el kuk ungil er chouaika el sign. Ngomekrael er a rechedal me ngsebechir el mo nguu a diak a ulebengelel el klengar, e dirrek el melemolem el mengeroid er tir er a kdekudel el tekoi. Me a Jehovah a di ua betik a rengul el klekerengel a sib el omekrael a chermel, e dirrek el omekerreu er tir er a kdekudel el tekoi.​—Monguiu er a Isaia 30:20, 21.

A JEHOVAH A DI BLECHOEL EL OMEKRAEL ER A RECHEDAL

3. Ngera uchul me a rechad a mad?

3 Ngar er a uchelel a reksi er a klechad, e a Jehovah a ulemesterir a rechad a bleketakl el ulekrael. Ngar er a sers er a Eden e a Jehovah a milsterir a rekot el obekel a bleketakl el ulekrael me bo el sebechir el kiei el mo cherechar el ngar er a deurreng. (Gen. 2:15-17) Engdi a Adam me a Eva a uleltngakl aika el ulekrael er ngika el betik a rengul el Demerir. A Eva a kilengei el orrenges er a bersoech, e a Adam a mlo oltirakl a soal a bechil. Me ngera mlo rsel? Te di dul mlo chuarm e mlad el diak a omeltkir. E tir el dimlak lolengesenges a uchul me a klechad er chelechang a chuarm e dirrek el mo mad el uai tir.

4. (a) Ngera me ngmle kirel el mo er ngii a lmuut el bebil er a ulekrael er a uriul er a Ieleb? (b) Kede mekerang e mo medengelii a uldesuel a Dios el okiu a beches el ulekrael?

4 A Dios a dirrek el ulemsa Noah a ulekrael el mo uchul a osebelir a rechad. Me a uriul er a Ieleb e a Jehovah a dilu er a rechad el kmo ngdiak el kirir el menga e melim a rasech. E ngera uchul? E le ngulemuchel er seikid el taem e ngkilengei er a rechad me te mo menga tech. Me ngokiu a beches el tekoi el loruul e ngmle kirir el ousbech er a beches el ulekrael el kmo: “Ngar ngii a tal kall el diak le kiriu el menga er ngii, el ngii el kall a techel a charm el ngar ngii a rsechel, ele rasech a uchul a klengar.” (Gen. 9:1-4) Me ngar tia el ulekrael e ngsebeched el mo medengelii a uldesuel a Dios el kirel a klengar el ngii a kloklel. Ngii ngike el Ulemeob e dirrek el milskid a klengar er kid, me ngar er ngii a llemeltel el meruul a llechul el kirel a klengar. El ua tiang, ngmengelechel er a rechad me lak lomekoad er a rebebil. Me a osengel a Dios el kirel a rasech a kmal mekreos me ngulterekokl el mo omals er a chad el meterekakl er a klengar er ngii.​—Gen. 9:5, 6.

5. Ngera kede mo mesaod, e ngera uchul?

5 Me a uriul er a lemad a Noah e a Dios a millemolem el omekrael er a rechedal. Me ngar tia el suobel e kede mo mesaod a bebil el ulekrael el lebilsterir a rechedal. E tiang a lmuut el mo smisichii a urunguled el soad el melemolem el oltirakl a ulekrael er Ngii el mo lmuut er a bo desiseb er a beches el beluulechad.

A BECHES EL RENGED ME A BECHES EL ULEKRAEL

6. Ngera me ngmle klou a ultutelel el kirir a rechedal a Dios el olengesenges er a Llach er a Moses, e mle kirel el mo ua ngera uldesuir el kirel ngii el Llach?

6 Sel taem er a Moses e a Jehovah a milsterir a rechedal a bleketakl el ulekrael el kirel a omerellir me a rolel a omengull er tir. E ngera uchul? E le ngdirrek el mlengodech a blekeradel er sel taem. Ngar er a chelsel a betok er a 200 el rak e a rechad er a Israel a kiliei el sibai er a beluu er a Ekipten, el rechad er ngii a mle medakt er a rebeldekir, e milengull a bleob el chelid, e dirrek el meruul a betok el tekoi el oltuub er a Dios. Me sera letobed er a Ekipten e ngmlo kirir el ousbech a beches el ulekrael. Te mo chimo el renged el oltirakl a Llechul a Jehovah. A bebil el babier a mesaod er a belkul a tekoi er a Hebru el “llach” el kmo, “ngomekrael, e mellach, e olisechakl.” Me a Llach a ulemekerreu er a rechad er a Israel er a deleboes el omeruul me a klsuul el klechelid el meliuekl er tir. Me sel taem el rechad er a Israel a ullengesenges er a Dios, e ngulemekngeltengat er tir. E sel bo lak e te kmal mo chuarm.​—Monguiu er a Duteronomi 28:1, 2, 15.

7. (a) Msodii a uchul me a Jehovah a ulemekrael er a rechedal. (b) Ngmilekerang a Llach e ulemekrael er a rechad er a Israel?

7 A beches el ulekrael a dirrek el mle usbechall el kirel a ta er a tekoi. Ngmle kirel el mengetmokl er a rechad er a Israel el kirel a klou a ultutelel el tekoi el ngar er a moktek er a Jehovah, el ngii sel taem el lemei a Mesias el Jesus Kristus. Me tia el Llach a ulemeklatk er a rechad el kmo te dimlak lemecherrungel. Ngdirrek el ngilsuterir el mo medengei el kmo, te ousbech er a cherrungel el tenget el mo sebechel el ngubet a rokui el klengit. (Gal. 3:19; Heb. 10:1-10) Me a lmuut el tang, a Llach a ulemekerreu er a klengelakel er a Mesias, e dirrek el ngilsuterir a rechad er a Israel el mo sebechir el dongchii sel lemei. Me a Llach a uluureor el ua ulekrael me a lechub e ng ‘tebechelir el mo lmuut er sera le merma Kristus.’​—Gal. 3:23, 24, BT.

8. Ngera me ngkired el oltirakl a omellach el ngar er a Llach er a Moses?

8 Me kid el Kristiano a dirrek el sebeched el ngmai a klungioled er aika el llach. El mekerang? Ngsebeched el mo kerekikl, e omes a omellach el ngar er aika el llach. Me alta e ngdikea dechederedall er a Llach er a Moses, engdi ngdirk sebeched el ousbech el omekrael a klengar er kid me a rolel a omengull er kid el mo er a Jehovah. Ngliluches aika el llach er a chelsel a Biblia me bo el sebeched el ngmai a klubeled er ngii, e demukrael er ngii, e bo doba omereng el saul el kirel a tekoi el Jesus a ulsisecheklid er ngii. Morrenges a tekoi el ledilu Jesus el kmo: “Kom mla remenges a tekingir a re chad er a ngar a mong el kmo, ‘Lak bo le melaok a rengum.’ Ngdi ngak a dmu er kemiu el kmo, a chad el omes er a redil e mo nguibes er ngii a mla mor a laokreng er a chelsel a rengul.” Me ngdiak di lekired el mengeroid er kid er a laokreng, e ngdirrek el kired el mengikiid er a uldesued er a ngii di el tekoi er a deleboes.​—Mt. 5:27, 28.

9. Ngera uchul me a Dios a milsterir a rechedal a lmuut el beches el ulekrael?

9 Me a uriul er a lemei a Mesias, e a Jehovah a milsterir a beches el ulekrael, e dirrek el ulecholt a lmuut el dmolech el omesodel a moktek er ngii. E ngera uchul? Ngar er a rak er a 33, e a Jehovah a ultngeklii a renged er a Israel e ngileltii a ongdibel er a Rekristiano el mo ileakl el chedal. Me seikid e ngliluut el mengodech a blekeradel el kirir a rechedal a Dios.

A ULEKRAEL EL MO ER A ISRAEL ER A DIOS

10. Ngera me ngmlo er ngii a beches el llach el kirel a ongdibel er a Rekristiano, e ngera mle klekakerous er ngii me a Llach el mlo er a rechad er a Israel?

10 A Jehovah a milsterir a rechad er a Israel a Llach er a Moses el mo olisechakl er tir er a rolel a klengar el soal me a dirrek el omengull er tir el mo er ngii. Me sera taem er a rekot el Kristiano e a rechedal a Dios a dikea di lechad er a ta el renged, e te bai mla er a betok el beluu me a kakerous el blekerdelel a klengar, engdi chelechang e te mla mo okedongall el Israel er a Dios. Me te tileketekii a ongdibel er a Rekristiano el ngii a mla er a cheungel a beches el telbiil. Me a Jehovah a milsterir a beches el ulekrael er a rolel a klengar me a omengull el mle kirir el oltirakl. Me ngmera el tekoi, “a Dios a diak longetukel rar chad, me tirikel meluu ra Dios e meruul a llemalt a le ngiiteterir ra bek el beluu.” (Rel. 10:34, 35, BT) Me te oltirakl er a “llechul a Kristus,” el ngii a uchetemel a llach el llechukl er a rengrir el diak el llechukl er a bad. Me tia el llach a omekrael e mo uchul a klungiolir a Rekristiano er a chelsel a ngii di el basio el lekiei er ngii.​—Gal. 6:2.

11. A llechul a Kristus nguldimukl er ngii a ngera el eru el tekoi?

11 Me a Israel er a Dios a ngilai a betok el klungiolir er a ulekrael er a Jehovah el ulekiu a Jesus. Telkib el taem er a uchei er a lomuchel el oureor a beches el telbiil, e ngii el Jesus a milsterir a eru el meklou a ultutelel el llach. A ta er ngii a ureor er a berkel a klumech, e a tang a mesaod er a blekerdelel a Kristiano el bedul a rebebil. Me aika el ulekrael a mle kirir a rokui el Kristiano el oltaut, me ngdirrek el kired el oltaut er chelechang, alta e kede oba omelatk el mo kiei er a eanged me a lechub e ngchutem.

12. Ngera mle beches el tekoi el kirel a berkel a klumech?

12 Me a irechar e a rechad er a ngodech el beluu a mo er a Israel el mo mesiou er a Jehovah. (1 Ki. 8:41-43) Engdi uriul e a Jesus a milsterir a redisaiplo er ngii a llach el debetik er ngii er a Mateus 28:19, 20. (Monguiu.) Ngdilu er tir me ‘lorael’ el mo er a rechad el rokui. Me sera Pentekost er a rak er a 33, e a Jehovah a ulechotii el kmo ngsoal a ungil chais a bo loberk er a beluulechad. Seikid el sils e a rebekord el 120 el chedal a beches el ongdibel a ngiluu a chedaol reng er a Dios e ulemuchel el melekoi a kakerous el omelekoi el mo er a rechad er a Judea me a rulebult el Chisentael. (Rel. 2:4-11) E a uriul e te dirrek el ulemerk er a klumech el mo er a rechad er a Samaria. E sola e sera rak er a 36, e te dirrek el mirrekii a klumech el mo er a rediak leblotk el Chisentael. Me tiang a meketeklii el kmo a Rekristiano a mle ngerechelir el omerk er a klumech el mo er a rokui el chad!

13, 14. (a) Ngera el tekoi a uldimukl er a “beches el llach” el lulsaod er ngii a Jesus? (b) Ngera kede suubii er a kerebil a Jesus?

13 A Jesus a dirrek el milsterir a “beches el llach” el kirir el lolecholt er ngii er a delongelir. (Monguiu er a Johanes 13:34, 35.) Me tiang a meketeklii el kmo ngkmal kired el oubltikerreng el mo er a rechad er a bek el sils, engdi ngdirrek el kired el kongei el tonget a klengar er kid el kirir. E tiang a dimlak er a omesodel a Llach er a Moses.​—Mt. 22:39; 1 Jn. 3:16.

14 A Jesus a kot el ungil el kerebai el kirel tia el rolel a bltikerreng. Ngkmal mle betik a rengul er a redisaiplo er ngii me ngmle sebechel el mo mad el kirir. Me ngsoal tirke el rokui el oltirakl er ngii a bo loruul er a osisiu el tekoi. Me kid me ngdirrek el kired el kongei el outekangel a ringel e dirrek el kongei el mo mad el kirir a rudam me a rudos er kid.​—1 Th. 2:8.

A ULEKRAEL EL KIRED ER CHELECHANG ME A NGAR MEDAD

15, 16. Ngerang a beches el blekeradel el ngar er ngii er chelechang? E mekera Dios a lomekrael er kid?

15 A Jesus a mla tutkii a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou” el mo mesterir a kelir a rechedal “er sel belsechel.” (Mt. 24:45-47) Me aika el kall a uldimukl er ngii a meklou a ultutelel el ulekrael el kirir a rechedal a Dios er sel taem el lemengodech a blekeradel. Me ngera el blekeradel a mla mengodech?

16 Kid a kiei er a uriul el sils, me ngkmal di kmedung e kede mo chormii a kloul ringel el dirkak a ta el lengar er ngii er a uchei. (Mk. 13:19; 2 Ti. 3:1) Me a Satan me a rechanghel er ngii a mla modik er a eanged e obidokl el mei er a chutem, me te uchul a klou el chelebuul el mo er a klechad. (Och. 12:9, 12) Me a lmuut el tang, kede olengesenges er a tekingel a Jesus sel domerk er a klumech er a beluulechad el mo er a lmuut el betok el chad el ousbech a lmuut el betok el bedengel a omelekoi!

17, 18. Ngkirel el mo ua ngera uldesued el kirel a ulekrael el dengai?

17 A cheldebechelel a Dios a meskid a betok el dongu el ngosukid el omerk er a klumech. Me kau, ke ousbech aika el dongu? Ngar er a miting er kid e kede ngmai a ulekrael el ngosukid el mo meduch el ousbech aika el dongu. Me kau, ke omes aika el ulekrael el mla er a Dios el mei?

18 Me a lsekum ngsoad el mukngeltengat er a Jehovah e ngkired el mo kerekikl el oltirakl a rokui el ulekrael el dengai el okiu a ongdibel er a Rekristiano. E sel dolengesenges er chelechang e ngmo beot er kid el oltirakl a ulekrael er sel taem er a kloul ringel, el ngii a taem el mekngit el beluulechad er a Satan a mo nguemed. (Mt. 24:21) E a uriul e kede mo ousbech a lmuut el beches el ulekrael el kirel a klengar er a beches el beluulechad el mimokl er a chederedellel a Satan.

Chelsel a beches el beluulechad e kede mo ngmai a beches el ulekrael el kirel a klengar er a Baradis (Momes er a parakurab 19, 20)

19, 20. Ngera el babier a mo obiis, e ngera uchul?

19 Sel taem er a Moses e a rechad er a Israel a uluusbech a beches el ulekrael, me a Dios a milsterir a Llach. E a uriul e a Rekristiano a mle kirir el oltirakl er a “llechul a Kristus.” Me ngdi osisiu, a Biblia a ouchais el kmo, ngar er a beches el beluulechad, e ngmo er ngii a babier el ngar er ngii a beches el ulekrael er a chelsel. (Monguiu er a Ocholt 20:12.) Me aika el babier a locha mo er ngii a llechul a Jehovah el kirir a rechad er seikid el taem. Me a rokui el chad el uldimukl er tirke el mo mekiis, sel bo losuub aika el babier e te mo medengei aike el tekoi el soal a Dios a bo loruul. Aika el babier a ngosukid el mesuub a lmuut el betok el kirel a uldesuel a Jehovah. Kede dirrek el lmuut el mo ungil el medengelii a Biblia, me a rokui el chad el ngar er a chelsel a Baradis a mo kaubltikerreng e kakull e dirrek el kaiuedanges er seikid el taem. (Isa. 26:9) Ka di molatk aike el betok el ungil el tekoi el bo dosuub e dekausisechakl er a delongeled el oltirakl er a ulekrael er a King er kid el Jesus Kristus!

20 Me a lsekum kede oltirakl a ulekrael el “llechukl er a ikel babier” e melemolem el blak a rengud er a taem er a ulebongel el omelsemai, e a Dios a mo lmuches a ngkled er “sel babier er a re di ngar.” Me tiang a mera el techelled el mo nguu a diak a ulebengelel el klengar! Me ngkmal kired el mo KEREKIKL el menguiu er a Biblia, e OMES el belkul a kmo kede mo medengei a belkul a tekoi, e dirrek el ORRENGES el okiu sel doltirakl a ulekrael er a Dios er chelechang. Me sel doruul aikang e ngsebeched el mo suobel er a temel a kloul ringel, e melemolem el mesuub el kirel ngika el mellomes a rengul e betik a rengul el Dios el Jehovah el mo cherechar.​—Oli. 3:11; Rom 11:33.