Skip to content

Skip to table of contents

A Ker el Mla er a Remenguiu

A Ker el Mla er a Remenguiu

Ngoingerang e a rechedal a Dios a mle ua lekelebus er a Kloul Babilon?

Te mlo ua lekelebus er a uriul er a rak er a 100, e mlo mimokl er a rak er a 1919. Ngera uchul me ngmlo kirel el mengodech a omesodel tia el tekoi?

Ngbleketakl el kmo, sera rak er a 1919 e a rengellitel el Kristiano a mlo diak el chederedall er a Kloul Babilon e mlo mechudel er a chelsel a mla mekikiid el ongdibel. Ka di molatk: A rechedal a Dios a mleasem e milekikiid a omengull er tir er a uriul er a lomuchel a Rengedel a Dios el mengedereder er a rak er a 1914. * (Mal. 3:1-4) E sera 1919, e a Jesus a tiltkii a “blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou” el mo mesterir a rechedal a “kelir er sel belsechel.” (Mt. 24:45-47) Me seikid el rak e a rechedal a Dios a dirrek el mlo diak lekelebus er a Kloul Babilon. (Och. 18:4) Engdi ngulemuchel er oingerang tia el kelebsengir?

A uchei e a babilenged a milsaod el kmo, a rechedal a Dios a mle ua lekelebus er a Kloul Babilon el di kirel a tedeb el taem el ulemuchel er a 1918. Sel Ongkerongel er a September 1, 1992, a milsaod el kmo: A “rechedal a Dios er a irechar a mlo chederdall er a Babilon el kirel a tedeb el taem, e sera rak er a 1918 e a remesiungel a Dios a mlo sibai er a Klou el Babilon.” Me nguaisei, engdi a uriul er a klou el omerriter e ngulebeketakl el kmo, te bai mlo ua lekelebus el kemanget el taem er a uchei er a rak er a 1918.

A ulaoch el medung er a Esekiel 37:1-14 a ulechotii el kmo, a rechedal a Dios a mo mekelebus e a uriul e te mo mimokl. Ngar er a ues e a Esekiel a milsa dellas el mui er a chiuis, e a Jehovah a dilu er ngii el kmo: “A re chad er a Israel a ua ikal chiuis.” (11 el Bades) Me tia el ulaoch a mla er ngii a otutel el kirel a renged er a Israel er a irechar, e dirrek el mla er ngii a otutel el kirel a “Israel ra Dios” el tir a rengellitel el Kristiano. (Gal. 6:16, BT; Rel. 3:21) Ngar tia el ues e aika el chiuis a liluut el mo ngar, e mlo ua ildisir a cheldebechel el soldau. Me tiang a ungil el smodii sel rolel e a rechedal a Dios a mlo mimokl er a chederedellel a Kloul Babilon er sera 1919. Engdi ngmekera tia el ulaoch e ochotii el kmo ngmle betok el rak el lekelebus?

A kot e a Esekiel a miles aika el chiuis el “kmal mle cheliliik.” (Ese. 37:2, 11) El belkul a kmo tirka el chad a kmal meketeketang er a lemad. Me a ongerung, e tirka el chad a dimlak di lemereched el mo ngar. Ngulerrenges er a “rreoklel” e “a ikel chiuis a ulemuchel el mo modeod.” E aike el chiuis a “mlo bereked er ngii a tech ma ngurd e sola e mlor ngii a budel.” E a uriul e a “eolt a siliseb er a ikel chelechad me ng liluut el mo ngar.” Me sera lluut el mo ngar, e a Jehovah a milsterir a chetemir. Me ngbleketakl el kmo aika el tekoi a uluusbech er a klou el taem el mo meketmokl.​—Ese. 37:7-10, 14.

Me ngdi ua omesodel tia el ulaoch el rechad er a Israel a mlo blebaol el kmal kemanget el taem. Tia el kelebsengir a ulemuchel er a rak er a 740 er a uchei er a Kristus, er sel taem el ike el teruich el kebliil el renged er a Israel a milengai el mo cheroid er a belurir. Me sera rak er a 607 er a uchei er a Kristus, e a rechad er a Babilon a tilemellii a Jerusalem, e ngilititerir a rechad er aike el eru el kebliil el renged er a Juda el mo blebaol. E te mlo mimokl er sera rak er a 537 er a uchei er a Kristus, er sel taem el rebebil er a rechad er a Judea a liluut el mo er a Jerusalem, e tileketekii a templo e mengull er a Jehovah.

Me ngbleketakl el kmo, a rengellitel el Kristiano a mle ua lekelebus er a Kloul Babilon el kmal kemanget el taem, el dimlak di el ulemuchel er a 1918 el mo er a 1919. A Jesus a dirrek el milsaod el kirel tia el taem er a ledu el kmo a mekngit el dellomel a mo dmak el mukeroul ngii me tirke el “chad er a Rengedel a Dios” el tir a ungil el dellomel. (Mt. 13:36-43) Seikid el taem e te di mo kesai a remera el Kristiano el kiei. E a oumesingd er tirke el millekoi el kmo te Kristiano a mlo kongei a klsuul el osisechakl, e a uriul e te mlo omtok a mera el osisechakl. Seikid a uchul me ngsebeched el melekoi el kmo a kloul Babilon a ua lulengelebus er a ongdibel er a Rekristiano. E tiang a ulemuchel er a uriul er rak er a 100, e millemolem el mo lmuut er sel taem el kloul templo er a Dios a mlekikiid. E tiang a mlo er ngii er a uchelel a taem er a ulebongel.​—Rel. 20:29, 30; 2 Th. 2:3, 6; 1 Jn. 2:18, 19.

Me ngar er a chelsel aika el betok el rak e a remengeteklel a klechelid me a rechad er a balatiks a mle sorir el mengedereder er a rechad el ngar sel sorir. Me ngdimlak lekengei er a rechad me lebo er ngii a Biblia er tir me a lechub e longuiu er a Biblia el ngar er a omelekingir me bo el sebechir el medengelii a omesodel. A rebebil er tirke el milenguiu er a Biblia a lullechet er tir er a kerrekar e meleseb er tir. E tirke el millekoi a mekngit el kirel a osisecheklir a remengeteklel a klechelid a bo lemeringel el omekcharm er tir. Me ngkmal mle meringel er a rechad el mesuub er a klemerang me a lechub e lolisechakl er a rebebil el kirel a klemerang.

Me a lmuut el tang, a rechedal a Dios a dimlak di lemereched el mengubet er a klsibai, el di ua chiuis er a ues er a Esekiel el dimlak di lemereched el mo ngar. Me tiang ngulemuchel er oingerang, e milekerang er a lomuchel? Tia el ues a mesaod er ngii el kmo ngmlo er ngii a “rreoklel” er a betok el rak er a uchei er a temel a ulebongel. Ngar er aike el rak e te mla er ngii a rebebil el melemalt a rengrir el chad el mle sorir el mo medengelii a klemerang e losiou er a Dios, alta e te mle iliuekl er a klsuul el osisechakl. Me te milsuub er a Biblia e millasem el ouchais aike el lesiluub el mo er a rechad. A rebebil er tir a dirrek el uleiuid er a Biblia me ngmo sebechir a rechad el menguiu er ngii el ngar er a omelekingir.

Me ngar er aike el rak er a 1870, e a Charles Taze Russell me a resechelil a mle blak a rengrir el mesuub e merriter a klemerang er a Biblia. Me ngdi ua omesodel aika el chiuis el mlo er ngii a techel me a budel. Te dirrek el uleltobed a babier el uai a Zion’s Watch Tower el ngilsuterir a rechad el mo medengelii a klemerang. Me a uriul e te mirruul er a “Photo-Drama of Creation” er a rak er a 1914 me a babier el The Finished Mystery er sera 1917 el millisiich er a klaumerang er a rechedal a Jehovah. Me sera bo el 1919, e a rechedal a Jehovah a ua le liluut el mo ngar e mo kiei er a beches el beluu. Me a uriul e tirke el oba omelatk el mo kiei er a chutem el mo cherechar a mlo teloi er a rengellitel el mengull er a Jehovah. Me a ildisir a mlo ua “tal cheldebechel el soldau.”​—Ese. 37:10; Sek. 8:20-23. *

Me ngbleketakl el kmo, a rechedal a Dios a mlo ua lekelebus er a Kloul Babilon er a uriul er a rak er a 100, el ngii sel taem el rebetok el chad a ulemtok er a klemerang er a Biblia e kilengei a klsuul el osisechakl. Me ngkmal mlo meringel er a rechad el mengull er a Jehovah, el di ua tekoi el dilubech el mo er a rechad er a Israel er a lemengai el mo blebaol. Engdi chelecha el taem, e a klemerang er a Biblia a oberkang er a beluulechad. Me ngkmal dmeu a rengud e le kede kiei er a taem el “tirkel mellomes a rengrir a mo dmiich el ua dichel” a sils, me a re “betok el chad a mo mekikiid e obiich” e kongei er a mera el omengull!​—Dan. 12:3, 10.

A Satan er sera lolasem er a Jesus, e ngiluu el mo er a templo me a lechub e ngdi ullecholt er a templo el okiu a ues?

Ngdiak dodengei el kmo ngmilekerang a Satan er a lolecholt er a templo el mo er a Jesus.

A remilluches er a Biblia el Mateus me a Lukas a dul milsaod a tekoi el dilubech. Me a Mateus a dilu el kmo: “A Diabelong a ngiluu a Jesus el mor a Jerusalem” e “milekedecherur er a chetebtel a Templo.” (Mt. 4:5) E a Lukas a dilu el kmo: “A Diabelong a ngiluu el mor a Jerusalem el mekedecherur er sel kmal chetebtel a Templo.”​—Lk. 4:9.

A uchei e a babilenged a milsaod el kmo, a Satan a locha dimlak lemera el nguu a Jesus el mo er a templo er sel taem er a lolasem er ngii. A Ongkerongel er a March 1, 1961, el tekoi er a Merikel a omekesiu er tia el tekoi el mo er sel taem el Satan a ngiluu a Jesus el mo er bebul a rois e lolecholt a rokui el renged er a beluulechad el mo er ngii. Ngmesaod el kmo, ngdiak a ta el kedidai el rois el sebechem el dechor er ngii e omes a rokui el renged er a beluulechad. Me ngdi osisiu, a Satan a locha dimlak lemera el nguu a Jesus el mo er a mera el templo. Me nguaisei, engdi aike el mlo uriul el Ongkerongel a milsaod el kmo a lsekum a Jesus a mla er bebul a templo e riredekekl e ngulterekokl el mlad.

A rebebil a kmo a Jesus a dimlak el chad er a kebliil er a Levi, me ngdimlak el kirel el mo dechor er bebul sel chedaol basio er a templo. Me a Satan a locha di millasem er ngii el ousbech er a ues. Ngar er a mong e a Esekiel a dirrek el milsang a templo el okiu a ues.​—Ese. 8:3, 7-10; 11:1, 24; 37:1, 2.

Engdi a lsekum a Jesus a di milsa templo el okiu a ues, e a rebebil a mo melatk el kmo:

  • Nglocha mlo soal a Jesus el merdekekl a lsekum e ngdi ulemes er a ues?

  • A lebebil er a taem e a Satan a millasem er a Jesus er a loldurech er ngii el omult a bad el mo blauang, e dirrek el mle soal a Jesus a bo leterrob e longull er ngii. Me a leuaisei e a Satan, nglocha dirrek el mera el mle soal a Jesus a lebo er bebul a mera el templo e lordekekl?

Engdi a lsekum a Satan a mera el ngiluu a Jesus el mo er a templo, e a rebebil a mo melatk el kmo:

  • A Jesus ngtilemellii a Llach a lsekum ngmlo dechor er bebul a templo?

  • Ngmilekera Jesus e mengai er a ked el mo er a templo er a Jerusalem?

Me bo dosaod a bebil el tekoi el sebechel el ngosukid el mo medengei a nger er aika el eru el ker.

A brobesong el D. A. Carson a milsaod er a tekoi er a Grik el moiuid el “templo” el ngar er a Mateus me a Lukas el locha milsaod er sel basio el ngar er ngii a templo, el dimlak di losaod er sel chedaol basio el di tirke el Levait a subed el mo er ngii. Sel mle kot el kedidai el chedoel tia el templo a ngar er a mo bedul a dimesungos. Me a Jesus a mle sebechel el mo dechor er isei. Ngar tia el chado el mo metengel er a dellas er a Kidron e ngmle bekord el 450 el fit a kldidiul. Me a ta er a milluches a reksi el Josephus a dilu el kmo, tiang a kmal mle kedidai el basio me a lsekum a chad a mo dechor er ngii e omes el bedul iou e ngmo “chetelaol.” Me alta e a Jesus a dimlak el chad er a Levi, engdi a bo el dechor er isei e ngdiak el loietii a Llach.

Engdi ngmekerang a Jesus e mengai er a ked el mo er a templo er a Jerusalem? Ngdiak dodengei, e le Biblia a di mesaod el kmo a Jesus a mlengai el mo er a Jerusalem. Ngdiak losaod er a cherridel a lengar er ngii a Jesus el mo er a Jerusalem, me a lechub e ngklemengetel a taem el longesuseu er ngii a Satan. Me ngsebeched el melatk el kmo nglocha mirrael el mo er a Jerusalem, alta tiang a locha kmal mle kemanget el omerael.

A Satan a locha ullecholt “a rokui el rengedel a beluulchad” el mo er a Jesus el okiu a ues, e le ngkmal diak el sebechel a Jesus el mes aika el rokui el renged a lsekum ngdechor er a di ta el rois er a beluulechad. Me ngsebeched el omekesiu er ngii er a chad el ousbech er a projector el olecholt a siasing er a cheroid el beluu. Me alta e a Satan a uluusbech er a ues, engdi a mera er ngii e ngmle soal el meruul er a Jesus el mo mengull er ngii. (Mt. 4:8, 9) Me ngdi osisiu, sera lenguu a Jesus el mo er a templo e nglocha mle soal a Jesus a bo el ridekekl er a templo el mo mad. Engdi a Jesus a dimlak lekengei el orrenges er ngii. Me nglocha kmal mle mesisiich el omengesuseu a lurruul er ngii a Satan, e le lsekum ngdi mle ues e ngulterekokl el diak lebeot el mekesuseu a Jesus!

Me ngsebeched el omdasu el kmo a Jesus a mera el mlo er a Jerusalem e mlo dechor er a chetebtel a templo. Engdi ua dulsaod er a uchelel tia el suobel, ngdiak dodengei el kmo ngkmal milekerang a Satan e ochotii a templo el mo er a Jesus. Me nguaisei, engdi ngulterekokl a rengud el kmo a Satan a di millasem er a Jesus el soal a bo loruul a mekngit el tekoi. Engdi a Jesus a kmal dimlak lekengei el mekesuseu er ngii.

^ A Esekiel 37:1-14 me a Ocholt 11:7-12 a di dul mesaod er a tekoi el mileketmokl er a 1919. Sel ulaoch er a Esekiel 37:1-14 a melutk er a taem el rokui el chedal a Dios a mlo mimokl er a kemanget el kelebsengir er sera 1919, e liluut el mo mengull er a Jehovah. Engdi a Ocholt 11:7-12 a mesaod er a klou el techall er a omesiou el lengiluu a kekerei el cheldellir a rengellitel el odam el ulemekrael er a rechedal a Dios er a rak er a 1919. E le ngmle telkib el taem el dimlak a techellir el meruul er tia el ureor.