Skip to content

Skip to table of contents

Kemiu a Rengeasek​—Ko Mla Mo Kltmokl el Mo Metecholb?

Kemiu a Rengeasek​—Ko Mla Mo Kltmokl el Mo Metecholb?

“A lsekum ng ngar ngii er kemiu a melatk el mo omekedechor er a tebekebok, e a kot e ng mo dengchokl e mes a mo cheral e mesal kmo ng ngar ngii a udoud el sebechel el rokir ngiil ureor ng diak.”​—LK. 14:28.

CHELITAKL: 6, 34

Tia el suobel me sel ongingil a mileketmokl el kirir a rengeasek el sorir el mo metecholb

1, 2. (a) Ngera uchul a deurreng er a rechedal a Dios er chelechang? (b) Te mekerang a ruungalek el Kristiano me a remechuodel e ngosuterir a rengeasek el mo medengelii a belkul a techolb?

 A TA er a remechuodel a dmu er a 12 a rekil el Christopher el kmo, “Ak kmal dirk medengelkau er sera omechell, e kmal dmeu a renguk el remenges el kmo ngsoam el mo metecholb. Me ngdi soak el oker er kau el kmo, ‘Ngera me ngsoam el meruul er tia el tekoi?’” Ngar er ngii a ungil el uchul me ngika el odam a uleker er tia el ker. Ngkmal dmeu a rengud el mesterir a rebetok el telael el ngeasek el chad el mo metecholb er a bek el rak. (Oli. 12:1) Me nguaisei, engdi a ruungalek me a remechuodel er a ongdibel a kmal sorir el mesterir a rengeasek el di tir el meruul a omelilt er tir e dirrek el mo ungil el medengelii a belkul a techolb.

2 Ngar er a Biblia e kede suubii el kmo a telbilel a reng me a techolb a uchelel a beches el klengar er a Kristiano, el mo uchul a betok el klengeltengat er a Jehovah, engdi ngdirrek el mo uchul a odechelakl er a Satan. (Osi. 10:22; 1 Pe. 5:8) Tiaikid a uchul me a ruungalek el Kristiano a kmal kirir el mengoit a temir el osisecheklterir a rengelekir er a belkul a bo de disaiplo er a Kristus. Me a lsekum a ruungalek a diak el Kristiano, e a remechuodel er a ongdibel a oba bltikerreng e ngosuterir a rengalek el mo medengelii a belkul a bo detibir er a rengud e bo demetecholb. (Monguiu er a Lukas 14:27-30.) Me ngdi ua okedecherul a blai, el uchei er a domekedechor er ngii e ngkired el omuchel el mengudel e mengetmokl el kirel er a uchei er a lomuchel a ureor. Me a uchei er a bo el metecholb a ngeasek, e ngkirel el omuchel el kutmeklii me bo el sebechel el melemolem el blak a rengul el mesiou er a Jehovah “el mor a ulebongel.” (Mt. 24:13) Me ngera ngosuterir a rengeasek el mo sorir el mesiou er a Jehovah el mo cherechar? Me bo domes.

3. (a) Ngmekerang a tekingel a Jesus me a Petrus e meketeklii a klungel a ultutelel a techolb? (Mt. 28:19, 20; 1 Pe. 3:21) (b) Ngera el ker a bo dosaod, e ngera uchul?

3 A lsekum ke ngeasek, ngsoam el mo metecholb? Tiang a mera el ungil el tekoi! A cho metecholb el ta er a Sioning er a Jehovah e ngkmal ileakl el techall, e dirrek el tekoi el kirel a derta el Kristiano el meruul er ngii me ngmo sebechel el mo suobel er sel merael mei el kloul ringel. (Mt. 28:19, 20; 1 Pe. 3:21) Sel bo metecholb, e ke ochotii el kmo ke mla tibir a rengum el mo mesiou er a Jehovah el mo cherechar. Me kau el soam el otutii a telbilem a uchul me ngungil a cho molatk aika el edei el ker el ngosukau el mo medengei el kmo ke mla mo kltmokl el kirel a techolb me a lechub e ngdirkak: (1) Ngak, ngmla mo ultebechel a renguk? (2) Ngmera el soak el mo metecholb? (3) Ak medengelii a belkul a detibir a rengud el mo er a Jehovah? Me bo dosaod aika el ker.

SEL BO LULTEBECHEL A RENGUM

4, 5. (a) Ngera uchul me a techolb a diak di el kirir a remeklou el chad e merekong? (b) Ngera belkul a bo lultebechel a rengul a Kristiano?

4 A Biblia a diak losaod el kmo ngkirel a chad el mo tela rekil e mochu sebechel el metecholb. A Osisechakl 20:11 a kmo: “Ng mo lmuut er a kekerel ngalek me kede mo medengelii el oeak omerellel el kmo ng ungil e melemalt.” Me a ngalek me ngsebechel el mo medengei a ungil me a mekngit, e mo medengelii a belkul a letibir a rengul el mo er ngike el Ulemeob. Me a leuaisei, e a lsekum a ngeasek a mla ochotii el kmo ngultebechel a rengul e mla tibir a rengul el mo er a Jehovah, e ngsebechel el mo metecholb.​—Osi. 20:7.

5 Ngera belkul a bo lultebechel a rengud? Tia el tekoi a diak lultuil er a rekid me a lechub e ngokurulel a bedenged. A Biblia a bai mesaod er a rechad el ultebechel a rengrir el kmo, ngoeak “a ikel bla lesuub e ng sebechir el tiriter a ungil ma mekngit.” (Heb. 5:14) Me a chad el ultebechel a rengul a sebechel el omtab el kmo ngera ungil e mla tibir a rengul el mo meruul er ngii. Me ngmeduch el oltngakl a omengesuseu el mo meruul a mekngit, e diak lousbech er a chad el mo omeklatk er ngii er a bek el taem el mo meruul a llemalt. Me a kekerei el chad el kltmokl el kirel a techolb a sebechel el meruul a llemalt, el mo lmuut er a taem el demal me a delal a cheroid er ngii.​—Momekesiu er a Filipi 2:12.

6, 7. (a) Ngera el omelsemai a lechillebangel er ngii a Daniel er a lengar er a Babilon? (b) Ngmilekerang a Daniel e ochotii el kmo ngultebechel a rengul?

6 Ngsebechel a kekerei el chad el mo ultebechel a rengul? Ka molatk er a Daniel, el locha mle ngeasek er sel taem er a lemengai el mo er a Babilon me ngmlo cheroid er a rechad er a blil. Seikid e a Daniel a mocha kiei er a delongelir a rechad el diak lolengesenges er a Dios. Me a lmuut el tang, a Daniel a mle klou a techellel el mo klou a ultutelel el chad er a Babilon, e le ngmle ta er tirke el mekesai el chad el milengilt el mo mesiou er a blil a king. (Dan. 1:3-5, 13) E tia el techall a locha dimlak el sebechel el nguu a lsekum ngdi kiliei er a Israel.

7 Me ngmilekerang a Daniel? Ngmilekesuseu el mo mengodech a blekerdelel e mo diak loumerang? Ngkmal diak! A Biblia a mesaod el kmo: “A Daniel a tilbir er a rengul el diak bo longesechusem er ngii” er a ngii di el rolel a klsuul el omengull. (Dan. 1:8) Me ngkmal mle ultebechel a rengul a Daniel!

A ngeasek el ultebechel a rengul a diak loruul er ngii el leko ngsechelil a Dios sel lengar er a miting, e mo ua sechelil a beluulechad sel lengar er a skuul (Momes er a parakurab 8)

8. Ngera ke suubii er a kerebil a Daniel?

8 Ngera ke suubii er a kerebil a Daniel? A ngeasek el ultebechel a rengul a melemolem el oltirakl er a klaumerang er ngii, alta ngchelebangel a omelsemai. Ngdiak el ua bukitang el di ngii el ngodechii a bedengel el mo ua chiro er aike el tekoi el iliuekl er ngii. Ngdiak loruul er ngii el leko ngsechelil a Dios sel lengar er a Blil a Ongdibel, e mo ua sechelil a beluulechad sel lengar er a skuul. Ngbai melemolem el blak a rengul el mo lmuut er a taem el lemeasem a klaumerang er ngii.​—Monguiu er a Efesus 4:14, 15.

9, 10. (a) Ngera uchul me a rengeasek a kirir el melatk aike el lurruul er a lemeasem a klaumerang er tir? (b) A techolb ngolechotel a ngerang?

9 Ngbleketakl el kmo, ngdiak a ta er kid el cherrungel. Me kede rokui el mo meruul a cheleuid a lebebil er a taem. (Oli. 7:20) Engdi a lsekum ngsoam el mo metecholb, e ngkirem el merriter er a uldesuem el kirel a llechul a Jehovah. Me di lekau el oker el kmo, ‘Ngmla mo ua ngera klteketel el kulengesenges er a Jehovah? Ak milekerang er sera lemeasem a klaumerang er ngak? Ngmle sebechek el mtebengii a tekoi el mle kirek el meruul er ngii?’ Me kau, ke ua Daniel el rechad a mengesuseu er kau el mo ousbech a duch er kau el kirel tia el beluulechad er a Satan? A lsekum nguaisei, ngsebechem el mtebengii el kmo ngera soal a Jehovah a obo moruul er ngii?​—Efe. 5:17.

10 Ngera uchul me ngkirem el melatk aika el ker? E le ngosukau el mo medengelii a klungel a ultutelel a techolb. Sel bo metecholb e ke ochotii el kmo ke mla rullii a telbilem el mo betik a rengum er a Jehovah e mo mesiou er ngii el mo cherechar. (Mk. 12:30) Me tirke el rokui el mo metecholb a kirir el melemolem el oltaut er a telbilir el mo er a Jehovah.​—Monguiu er a Olisechakl 5:4, 5.

TIANG NGSOAM EL TEKOI?

11, 12. (a) A chad el soal el mo metecholb, ngkirel el melatk er a ngerang? (b) Ngera sebechel el ngosukau el mo oba osengel a Jehovah el kirel a techolb?

11 A Biblia a mesaod el kmo a rokui el chedal a Jehovah el mo lmuut er a remekekerei me ngdi “mo tir el kongei” el mesiou er a Dios. (Psa. 110:3) Me a chad el soal el mo metecholb a kmal kirel el ulterekokl a rengul el kmo tiang a soal el tekoi. Me ngbelkul a kmo ngkirem el mo ungil el merriter er tia el uldesuem, el ileakl a lsekum ke mlukeroul er a klemerang.

12 Me a cherengel a taem e ke locha mla mesterir a rebetok el mo metecholb el uldimukl er a rebebil er a resechelim me a rechedam. Engdi bo mkerekikl me lak momdasu el kmo ngmla mo kirem el mo metecholb e le ke klunga el chad, me a lechub e a rechad el rokui a di mla metecholb e kau a dirkak. Me ke mekerang e mo oba osengel a Jehovah el kirel a techolb? Bo mungil el melebedebek er sel uchul me a techolb a kmal klou a ultutelel. Ngsebechem el metik a betok el ungil el uchul er a chelsel tia el suobel me sel ongingil.

13. Ngmekerang e mo ulterekokl a rengum el soam el mo metecholb?

13 A ta er a rolel e ngmo ulterekokl a rengum el kirel a techolb, a sel bo mungil el merriter a nglunguchem. Ngua ngera ildisel el moluluuch el mo er a Jehovah? Ke mekerang e meketakl a nglunguchem? Me a nger er kau er aika el ker a meketeklii a kerresel a deleuill er kau me a Jehovah. (Psa. 25:4) Ngbetok el taem e a Jehovah a onger er a nglunguched el okiu a Biblia. Me a lmuut el ta er a rolel e ngmo ulterekokl a rengum el kmo ke kmeed er a Jehovah e mesiou er ngii, a sel morriter er a rolel a omesubem el di kau el tang. (Jos. 1:8) Ka molatk el kmo: ‘Ngak ak blechoel el oltirakl er a mla moterekokl el temel a omesubek er a Biblia? Ngungil a renguk el teloi er a temel a omengull el telungalek?’ A nger er kau a mo oterekeklii el kmo, ngmera el soam el mo metecholb me a lechub e ngdiak.

A BELKUL A TELBILEL A RENGUM

14. Ka msodii a klekakerous er a telbilel a reng me a techolb.

14 A rebebil el mekekerei a locha diak lodengelii a klekakerous er a telbilel a reng me a techolb. Me te locha mo melekoi el kmo te mla tuib a rengrir el mo er a Jehovah engdi ngdirkak bo lekltmokl el mo metecholb. Engdi tiang, ngsebechel el uaisei? A telbilel a reng a nglunguchem el ouchais er a Jehovah el kmo ke mla tibir el mo mesiou er ngii el mo cherechar. Me sel bo metecholb e ke ochotii el mo er a rechad el kmo ke mla rullii a telbilem el mo er a Jehovah. Me ngbelkul a kmo, a uchei er a obo metecholb e ngkirem el mla mo medengelii a belkul a telbilel a rengum el mo er a Dios.

15. Ngera belkul a telbilel a reng?

15 Me sel mtibir a rengum el mo er a Jehovah, e ke mesubed er ngii el kmo ke mla mo chederedellel. Ke tibir el kmo, a omesiungem el mo er ngii a kot el ngarbab el tekoi er a chelsel a klengar er kau. (Monguiu er a Mateus 16:24.) Me tiang a kmal oberaod el tekoi! (Mt. 5:33) Me ke mekerang e ochotii el kmo a klengar er kau a mla mo chederedellel a Jehovah el dikea el kloklem?​—Rom 14:8.

16, 17. (a) Mosaod er a okesiu el meketeklii a belkul a telbilel a reng. (b) Ngera ke ouchais er a Jehovah sel mtibir a rengum el mo er ngii?

16 Ka molatk, oleko a sechelim a meskau a beches el mlim e meskau a babilengel tia el mlai, e dmu el kmo: “Tia mlim.” E dirrek el dmu el kmo: “Engdi ak mo oba kisel, e di ngak el tang a omekall er ngii.” Ngmo ua ngera uldesuem er tia el sengk? E mo ua ngera uldesuem er a sechelim el ngiluu el meskau?

17 A chad el tibir a rengul el mo er a Jehovah a ua louchais er ngii el kmo: “Ngsoak el meskau a klengar er ngak, me ngdikea el chederedellek.” Me a Jehovah a mengerechir er ngika el chad el mo oltaut er a telbilel. Me ngmo ua ngera uldesuel a lsekum ngika el chad a omart er ngii e omak er a deleuill er ngii me a chad el diak losiou er a Dios? E kuk mekerang a lsekum ngkongei er a ureor el rullii me ngmo diak a temel el oldingel a obliil, e mo mengoit a miting? Ngika el chad a dikea lotutii a telbilel el mo er a Jehovah, el di ua dirk loba kisel sel mlai. E le sel detib a rengud el mo er a Jehovah e kede ouchais er ngii el kmo, “A klengar er ngak a chederedellem el dikea el chederedellek.” Me kede mo blechoel el meruul aike el tekoi el soal a Jehovah, alta ngchetid el meruul. A bo deuaisei e kede oukerebai er a Jesus el dilu el kmo: “Ngak a mlar a eanged el mei el diak be kuruul a soak, e ak bai meruul a soal ngikel ulderchak.”​—Jn. 6:38.

18, 19. (a) Ngmekerang a tekingel a Rose me a Christopher e meketeklii el kmo a techolb a mo uchul a betok el klengeltengat? (b) Ngua ngera uldesuem el kirel a techellem el mo metecholb?

18 Me ngbleketakl el kmo a techolb a kmal oberaod el tekoi, engdi ngdirrek el ileakl el techall el me er kid el sebeched el tuib a rengud el mo er a Jehovah e mo metecholb. Me a rengeasek el betik a rengrir er a Jehovah e medengelii a belkul a telbilel a reng, a diak lomai er a rengrir el mo metecholb. Ngdirrek el diak bo louuchel a rengrir er a uriul. A mla metecholb el ngeasek el Rose a kmo: “Ngkmal betik a renguk er a Jehovah e diak a ngii di el tekoi el sebechel el mekesiur sel deurreng er ngak el mesiou er ngii. Ngkmal ulterekokl a renguk el kmo a omelilt er ngak el mo metecholb a kmal mle melemalt el tekoi, e kmal mle soak el meruul er ngii.”

19 E ua ngera uldesuel a Christopher el dulsaod er ngii er a uchelel tia el suobel? Ngdmeu a rengul e le ngmiltecholb er a le 12 a rekil? Ochoi! Sera le 17 a rekil e ngmlo regular pioneer, e sera bo le 18 a rekil e ngmlo ta er a remesiou er a ongdibel. Me chelechang e ngmesiou el ngar er a Bethel. Ngdmu el kmo: “Ngkmal dmeu a renguk e le ngak el mlo metecholb. Me a klengar er ngak a kmal ngar er ngii a belkul, e le kuusbech a temek el mesiou er a Jehovah e olengeseu er a cheldebechelel.” Me a lsekum ngsoam el mo metecholb, e ke mekerang e kutmeklau el kirel? Tia el ker a mo monger er a ongingil el suobel.