Skip to content

Skip to table of contents

“Ng Melisiich er Tirkel Mechitechut”

“Ng Melisiich er Tirkel Mechitechut”

Bades er kid er a rak er a 2018: “Tirke el oumera el ulsirs er a Jehovah el kirel a ngeso, a lmuut el mo mesisiich.”​—ISAIA 40:31, NW.

CHELITAKL: 152, 51

1. Ngera bebil er a mondai el kired el mo outekangel, e ngera me a Jehovah a dmeu a rengul el kirir a reblak a rengrir el mesiungel? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

 A KLENGAR er tia el beluulechad a kmal diak el beot. El ua tiang, a rebetok er kemiu el betik er a rengmam el rudam me a rudos, a chuarm a meringel el secher. E a rebebil er kemiu a mechudelang, e dirk kiriu el omekerreu er a remechudelang el chedemiu. Ngdirrek el ngar er a delongeliu e te ngar er ngii a rekmal meringel er tir el mesiou a telungalek er tir. Aki dirrek el ungil medengei el kmo a rebetok er kemiu a diak di lechuarm a derta er aika el mondai, e ko bai chuarm a betok er ngii! E aikang a ousbech er a klou el taem, me a klisiich me a dirrek el udoud. Engdi ngkmal ulterekokl a rengum el kmo a Jehovah a mo ngosukau. Ke ungil medengei el kmo ngdi mo ungilbesul a rokui el tekoi, e le tiaikid a telbiil el bla letibir. Me a klaumerang er kau a ulterekokl el kmal lodeuir a rengul a Jehovah!

2. Ngmekera Isaia 40:29 e melisiich er kid? Engdi ngera el cheleuid el tekoi a sebeched el mo rullii?

2 Me kau, ke omdasu a lebebil er a taem el kmo a mondai er kau a kmal merengela er kau el outekangel? A lsekum ke omdasu el uaisei, e molatk el kmo ngdiak di lekau el tang a uaisei. A rebebil el blak a rengrir el mesiungel a Dios er a irechar a uleba osisiu luldasu. (1 King 19:4; Job 7:7) Me ngera ngilsuterir el mo melemolem loutekangel? Te uleltuil er a Jehovah el kirel a klisiich. A Biblia a mesaod el kmo, a Dios a “melisiich er tirkel mechitechut.” (Isaia 40:29) Engdi ngklengiterreng e le rebebil el chedal a Dios er chelechang a omdasu el kmo a kot lungil el rolel a loutekangel a mondai er tir, a sel bo lak losiou er a Jehovah el telkib el taem. Te omdasu el kmo, a omesiungir el mora Jehovah a kmal meringel el tekoi, el diak el klengeltengat. Seikid e ngmo diak longuiu er a Biblia, e mo diak lebo er a miting, e dirrek el mo diak loldingel a obliil. E tiaikid el blekeradel a kmal soal a Satan.

3. (a) Kede mekerang e mo mesisiich el otngeklii a Satan? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

3 A Diabelong a kmal chetil a bo demesisiich. Ngdirrek el medengei el kmo kede mo mesisiich sel sekum kede mechesang el meruul er a omesiunged el mora Jehovah. Me a lsekum ngmo ngmechitechut a bedengem me a rengum e lak mongeroid er kau er a Jehovah, e bai mluut lokedau er ngii. E a Biblia a mesaod el kmo: Ngii a ‘mo mtebechelau, e mo smisichau.’ (1 Petrus 5:10; Jakobus 4:8) Ngar tia el suobel, e kede mo mesuub el okiu a Isaia 40:26-31 el kirel sel rolel e a Jehovah a sebechel smisichid. Kede dirrek el mo mesaod a eru el blekeradel el sebechel el rullid me ngmo kesai a temed er a omesiunged el mora Jehovah, e mo suubii sel rolel e a doltaut a omellach er a Biblia, e ngsebechel ngosukid el melemolem loutekangel.

TIRKE EL OUMERA EL ULSIRS ER A JEHOVAH EL KIREL A NGESO, A LMUUT EL MO MESISIICH

4. Ngera kede suubii er a bades er a Isaia 40:26?

A Jehovah a sebechel meskau a klisichem el mo outekangel a mondai er kau

4 Monguiu er a Isaia 40:26. Ngdirkak a ta el chad el sebechel el mechur a rokui el btuch el ngar er a melidiul. A re scientist a oumerang el kmo ngar er ngii a bekord el 400 el biliol el btuch el ngar a chelsel tia el galaxy er kid. Me nguaisei, engdi Jehovah a mla omngakl a derta er ngii el btuch. Me tiang ngosisecheklid er a ngerang el kirel a Jehovah? A lsekum ngii a kmal semeriar el kirel a btuch, e ngkol uangera uldesuel el bedulkau! Kau a mesiou er ngii, el diak el belkul a kmo ngkirem el mesiou er ngii, e ngbai bltkil a rengum el mo er ngii a uchul. (Psalm 19:1, 3, 14) Ngika el betik a rengul el Demad a kmal ungil medengelkau. A Biblia a mesaod el kmo ng “mo lmuut er a chui er a bdelmiu me ng medengei a ildisel.” (Mateus 10:30) Me a Jehovah a kmal soal a bo dodengei el kmo Ngii a “omekerreu er tirkel olengesenges er ngii.” (Psalm 37:18) Me ngbleketakl el kmo a Jehovah a omes a rokui el mondai er kau, e kmal sebechel meskau a klisichem el mo outekangel a derta er ngii.

5. Ngmekera e mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a sebechel el smisichid?

5 Monguiu er a Isaia 40:28. A Jehovah a ngike el Uchelel a rokui el klisiich. Ka molatk er a klungel a klisiich el bla lenguu el loia er a sils. A ta el meluches el kirel a tekoi er a science el David Bodanis a kmo, a chelsel a ta el second, e a sils a oltobed er a lmuut el klou el klisiich el kuk mesisiich er a klisiich el mo er ngii sel lobuu a betok el biliol el atomic bomb. E a lmuut el ta er a chad el merriter a tekoi, a mla suubii el kmo sel klungel a klisiich el oltobed er ngii a sils er a chelsel a ta el second, a sebechel msang a klechad aike el lousbech el klisiich el kirel a 200,000 el rak! Me ngbleketakl el kmo a Jehovah el ngike el omsang a klisichel a sils, a kmal sebechel meskid a klisiich el dousbech er ngii el mo outekangel a mondai er kid.

6. Ngoeak a ngera el rolel e a chelngelel a Jesus a mengelaod er kid, e tiang ngera ngrullii er kid?

6 Monguiu er a Isaia 40:29. Ngmo uchul a klou el deurreng er kid sel dosiou er a Jehovah. A Jesus a dilu er a redisaiplo er ngii el kmo: “Mnguu ongelungel er ngak.” Ngdirrek el dilu el kmo: “Kom mo metik er a ulengelliu. Sel ongelungel el bo kumeskemiu a beot, me sel chelungel el bo kumatk er ngii er kemiu a kebekakl.” (Mateus 11:28-30) E tiang a kmal klemerang el tekoi! A lebebil er a taem e ngkmal mesaul a bedenged sel dengar er a omerolled el mora miting me a lechub e kede mo oldingel a obliil. Engdi ngmo uangera uldesued sel deluut el mo remei? Ngkmal ungil a rengud, e dirrek el mla mo kltmokl el outekangel a mondai er kid. Me ngmera el tekoi, a chelngelel a Jesus a mengelaod er kid.

7. Msodii a tekoi el dilubech el ochotii el kmo ngklemerang a tekoi el medung er a Mateus 11:28-30.

7 Ka molatk er a tekoi el dilubech el mora ta el odos er kid. Ngikang a chuarm er a secher el chronic fatigue syndrome, me a ringelel a uldasu, e dirrek el di blechoel el mo meringel a bdelul. A lebebil er a taem e ngkmal mo meringel er ngii el mora miting. Engdi a ta er a klebesei e nguluutekangel e mlo er a miting. Me ngmilluches el kmo: “A cheldecheduch a milsaod el kirel a chelitechetul a rengud. Me a tekoi el lulsaod a kmal millisiich er a uldesuel a Jehovah me a ulekerreuil el rirellak me ak di lilangel. Ngmera el ulemeklatk er ngak el kmo, ngkmal kirek el mora miting.” Me ngkmal mlo ungil a rengul e le nguluutekangel el mora miting!

8, 9. Ngera belkul a tekingel a apostol el Paulus el kmo: “Sel kmechitechut, e ak bai mo mesisiich”?

8 Monguiu er a Isaia 40:30. Nglocha ngar er ngii a betok el duch er kid, engdi ngdirk ngar er ngii a telkelel aike el sebeched el meruul el oeak a di klisiched. E tiang a tekoi el kired el rokui el mo medengelii. A apostol el Paulus a mle sebechel el meruul a betok el tekoi, engdi ngdimlak el lsebechel el remuul aike el rokui el mle soal meruul. Me sera louchais er a Jehovah el kirel a uldesuel, e a Jehovah a dilu er ngii el kmo: “Ele klisichek a mengal mo chemolt er a chelitechetul a chad.” Me a Paulus a mle ungil medengelii a belkul a tekingel a Jehovah. Tiaikid a uchul me ngdilu el kmo: “Ele sel kmechitechut, e ak bai mo mesisiich.” (2 Korinth 12:7-10) Me ngera belkul a tekingel?

9 A Paulus a mlo medengei el kmo ngar er ngii a telkelel a tekoi el sebechel remuul el oeak a di klisichel. Me ngmle kirel el ousbech a ngeso er a chad el ngar er ngii a lmuut el klou el klisichel. A chedaol reng er a Dios a mle sebechel el smisichii a Paulus er sel taem el lulemelechesiu er ngii el mechitechetong. Ngdirrek el mle sebechel el ngosuir er a lmuut el betok. A chedaol reng er a Dios a dirrek el mle sebechel msa Paulus a klisichel el mo remuul a tekoi el dimlak el sebechel di klisichel e remuul. Me tiang a dirrek el sebechel duubech el mei er kid. Sel taem el Jehovah a meskid a chedaol reng er ngii, e kede mera el mo mesisiich!

10. Ngmilekera Jehovah e ngosuir a David el mo outekangel a mondai er ngii?

10 A David el ta er a milluches er a psalm a mlo medengelii a rolel, e a chedaol reng er a Dios a rirellii el mo mesisiich. Me ngmilengitakl el kmo: “Ng kau a uchul e ng sebechek el okngemedii a tal cheldebechel er a re soldau; e Dios er ngak a uchul e ng sebechek el ongengur a cheuatel.” (Psalm 18:29) A lebebil er a taem e a mondai er kid a kmal mo klou me ngmo diak el sebechel di kid e sumecheklii, me ngdi ua kedidai el cheuatel el diak el sebeched el ngoimeklii. Me kede ousbech er a ngelsuil a Jehovah.

11. Ngmekera chedaol reng e ngosukid el loutekangel a mondai er kid?

11 Monguiu er a Isaia 40:31. A uasi a diak el sebechel el melemolem el suebek er bab el ousbech er a di klisichel. Sel klisichel a kleald el ngar er a melidiul a odbechii el mo er a bebul a eabed. E tiang a rullii me ngsebechel el suebek el kemanget el taem, e dirrek el ngosuir me ngdiak lokngemed a rokui el klisichel. Me sel lebo er ngii a meringel el mondai er kau, e molatk er a uasi. E molengit er a Jehovah me lebeskau a klisiich el okiu a ‘ngeso, el chedaol reng’ er ngii. (Johanes 14:26) Ngsebeched lolengit er a Jehovah me lebeskid a chedaol reng er ngii er a ngii di taem er a chelsel a 24 el sikang. Kede locha mo ileakl el olengit a ngelsuil a Jehovah er sel taem el lebo er ngii a klekakebosech er a uldesued kid me a ta er a odam me a lechub e ngodos er kid er a chelsel a ongdibel. Engdi ngera uchul me ngduubech a chouaika el mondai?

12, 13. (a) Ngera uchul me a lebebil er a taem e ngmo er ngii a klekakebosech er a delongelir a Rekristiano? (b) A klengar er a Josef, ngosisecheklid er a ngerang el kirel a Jehovah?

12 Kid el rokui a diak demecherrungel a uchul me ngmo er ngii a klekakebosech er a delongeled. A lebebil er a taem e ngmo chetid a tekingir me a omerellir a rebebil me a lechub e ngkuk mo chetirir a tekinged me a omerelled. E tiang a sebechel el mo meringel el omelsemai. Engdi tiang a meskid a techelled el mo ochotii a blakerreng er kid el mora Jehovah. Lokiu a ngera el rolel? Ngokiu sel dosuub el mo oba kltarreng, e dedak kid me tirka el rudam me a rudos er kid loureor. A Jehovah a kmal betik a rengul er tir alta e ngdiak lemecherrungel, me kid me ngkmal kired el mo betik a rengud er tir.

A Jehovah a dimlak lechitii a Josef, ngdirrek el kmal diak bo lechitau (Momes er a parakurab 13)

13 A Jehovah a diak lorrob er a remesiungel me lak lemeasem a klaumerang er tir. Kede suubii tiang lokiu a klengar er a Josef. Sera dirk el kekerei el chad, e a rubekul a mlo mechechei er ngii. Me te ulterur el mo sibai, me ngmilengai el mora Ekipten. (Genesis 37:28) A Jehovah ulemes a rokui el tekoi el dilubech, me ngulterekokl el mlo mekngit a rengul er a mekngit lomeruul el mileketmokl el mora blak a rengul el mesiungel el Josef. Me nguaisei, engdi Jehovah a dimlak lorrob a tekoi el dilubech. E a uriul er a lemotelechakl a Josef el kmo ngmillasem el olterebek er a bechil a Potifar e ngmlo kelebus, engdi Jehovah a dimlak lolasem el mesebechakl er ngii. Engdi Dios, ngchilitii a Josef? Ngdiak. A Biblia a kmo “Ele RUBAK a ulebengkel [a Josef] e riruul a bek el tekoi el lurruul el di mlo ungil.”​—Genesis 39:21-23.

14. Ngera klungiolel sel bo lak lochedechudel a rengud?

14 A David a dirrek el ta er a ungil kerebai. A ruumesingd el chad a dirkak a ta el bo lecharm er a mekngit lomeruul el uaike el blo lecharm er ngii a David. Me nguaisei engdi ngika el sechelil a Dios a dimlak lebechei aika el ringel me lerellii el mo kesib a rengul. Ngmilluches el kmo: “Lak lochedechudel a rengum, e lak lolengasech a rengum! Lak el sebek a rengum, e ng diak a ngeral ungil el le rellii er kau.” (Psalm 37:8) Me a kot el ngarbab luchul e ngkirel mo diak lochedechudel a rengud, me a lechub e bo lak lekesib a rengud, a kid el soad loukerebai er a Jehovah. Ngii a “diak lomals er kid el ngar sel kmal kirel belsed” e ngbai mla ousubes a kngtid. (Psalm 103:10) Ngmo uchul a lmuut el bebil er a klungioled, sel bo lak lochedechudel a rengud. El ua tiang, a ngasecherreng a sebechel rullii a chad el mo high blood e mo mesel e mo mekngit louteliil. Ngsebechel tomellii a liver me a pancreas er ngii, e sebechel mo uchul a mondai er a digestive system er ngii. Ngdirrek sel bo lekesib a rengud, e kede blechoel el mo mekngit lomdasu a tekoi. Me kede locha mo dmung me a lechub e kede remuul a tekoi el tomall a rengrir a rechad, e tiang a sebechel rullid el mo chuarm a uldesued el kemanget el taem. Ngbai ungil sel dechelleklii a rengud, e le Biblia kmo: “A chelellakl el uldasu a diak losecherii a bedenged.” (Osisechakl 14:30) Me ngera sebeched el rullii a lsekum a rebebil a tomellii a rengud, e mekerang e sebeched el rullii a budech er a delongeled kid me a odam er kid? Ngsebeched el meruul aikang lokiu sel doltaut a mellomes el ulekrael er a Biblia.

SEL BO LEKESIB A RENGUD ER A RUDAM ER KID

15, 16. Kede mo mekerang a lsekum a ta er a chad a tomellii a rengud?

15 Monguiu er a Efesus 4:26. Ngkmal diak lemechas a rengud a lsekum a rechad el diak losiou er a Jehovah a mo mekngit a omerellir el bedulkid. Engdi a lsekum a Kristiano el odam me a lechub e ngodos, me a lechub a chedal a telungalek er kid a dmung me a lechub e ngrullii a tekoi el tomellii a rengud, e nglocha kmal mo mekngit a rengud. Me kede mo mekerang a lsekum ngkmal meringel er kid lobes er a tekoi el mileketmokl? Kede melemolem el kesib a rengud, el locha sebechel el mo betok el rak? Me a lechub e kede otireklii a mellomes el ulekrael er a Biblia, e mereched el sumecheklii a mondai el dilubech? A klemengetel a taem el dongiil el mo mengedecheduch er a chad, a mengal rullii el mo meringel er kid el toketekii a budech.

16 E kuk mekerang a lsekum a odam er kau a tilemellii a rengum, e dikea lsebechem lobes er tia el tekoi? Ngera sebechem el rullii el toketekii a budech? A kot, e ngsebechem el meluluuch el mora Jehovah. Molengit er ngii me lengesukau el mo ungil chadecheduch kau me a odam er kau. E lak mobes, ngika lodam er kau a dirrek el sechelil a Jehovah. (Psalm 25:14) Me a Dios a betik a rengul er ngii. A Jehovah a meruul a ungil el mora resechelil, e dirrek el mengerechir er kid el mo meruul er a osisiu el tekoi. (Osisechakl 15:23; Mateus 7:12; Kolose 4:6) A ongerung, bom kerekikl el melatk a tekoi el bo molekoi er a odam er kau. E lak momdasu el kmo ngmle soal melemall er a rengum. Tiang a locha cheleuid el tekoi me a lechub e ngdimlak a ungil klemedengei er kau el kirel a tekoi el dilubech. Mkengei el kmo ngdirrek el locha ngar er ngii a telemellem er a chelsel tia el mondai. Nglocha sebechem lomuchel el dmu el kmo: “Nglocha telkib el mle mereched el mo chetik a tekoi el mileketmokl, engdi sera omongedecheduch er ngak er a chelii, e ak mlo omdasu el . . . ” Engdi a lsekum a cheldechedechemiu a diak lengesukemiu el rullii a budech er a delongeliu el terung, e di molemolem el melasem. Moluluuch el kirel a odam er kau, e molengit er a Jehovah me lomekngeltengat er ngii, e lengesukau el mo kerekikl lomes aike el ungil blekerdelel. Ngsebechel mo ulterekokl a rengum el kmo a Jehovah a dmeu a rengul el kirel a blakerreng er kau, el melasem el meruul er a budech er a delongelem kau me a odam er kau, el ngii a ta er a sechelil a Dios.

SEL MEKNGIT A ULDESUED EL KIREL A TEKOI EL DURRUUL ER A UCHEI

17. Ngmekera Jehovah e ngosukid el sumecheklii a deleuill er kid lobengkel, a lsekum kede mora klengit? E ngera uchul me ngkired el kongei er tia el rolel a ngeso?

17 A rebebil a omdasu el kmo ngdiak lerredemelel a mesiou er a Jehovah e le tir el rirebet er a oberaod el klengit er a uchei. A mekngit luldesued a sebechel mo uchul e ngmo diak a budech me a deurreng er kid, e dirrek el choitechetur a bedenged. A King el David el mle meringel loldechelakl er a rengul el kirel a klengit el lurruul, a dilu el kmo: “Ser a lak kucholt a kngtik, e ng mlo diak a klisichek er a lengelek el chelliloil sils. Ng llomes ma klebesei el mulemals er ngak.” Engdi nguleba blekeu e mlo remuul a tekoi el Jehovah a soal a remesiungel a bo loruul. Me a uriul e ngdilu el kmo: “Isei e ak ullecholt a kngtik er kau,” e dirrek el milluches el kmo, “me kuluusubes a rokui el kngtik.” (Psalm 32:3-5) Me a lsekum ke rirebet er a oberaod el klengit, e a Jehovah a kltmokl el mo ousubes er kau. Ngsoal el ngosukau el lmuut el sumecheklii a deleuill er kau lobengkel. Engdi ngkirem el kongei a ngeso el lomeskau lokiu a remechuodel er a ongdibel. (Osisechakl 24:16; Jakobus 5:13-15) Me lak momai er a rengum! A diak a ulebengelel klengar er kau a ultuil er tia el tekoi. Engdi ke mo mekerang a lsekum ngmla musubes a kngtim, engdi ngdirk chuarm a uldesuem el kirel?

18. Ngmekerang a kerebil a Paulus e ngosuterir tirke el omdasu el kmo ngdiak lerredemelel a mesiou er a Jehovah?

18 Ngmla er ngii a taem el apostol el Paulus a mlo mechitechut a rengul el klengit el lurruul er a uchei a uchul. Ngdilu el kmo: “Ngak a kot el ngar uriul er a re apostol, el diak lungil a kmokedong el apostol, ele kuleldechelakl er a Ikelesia er a Dios.” Me nguaisei, engdi a Paulus a dirrek el dilu el kmo: “Ngdi krasia er a Dios a uchul, e ak ua ingak er chelechang.” (1 Korinth 15:9, 10) A Jehovah a mle ungil medengei el kmo a Paulus a diak lecherrungel. Engdi ngii el Dios a kilengei er a Paulus, e dirrek el mle soal a Paulus a bo lulterekokl a rengul el kirel tia el kengei er ngii. Me a lsekum ke mera el ouuchel er a rengum er a tekoi el mriruul er a uchei, e mla mengedecheduch er a Jehovah el kirel, me a dirrek el remechuodel a lsekum ngmlo kirem, e a Jehovah a ulterekokl el ousubes er kau. Bo moumerang el kmo a Jehovah a mla ousubes er kau, me ngdirrek el kirem el kongei er tia el klausubes er ngii!​—Isaia 55:6, 7.

19. Ngerang a bades er kid er a rak er a 2018, e ngera me ngkmal klou a ultutelel?

19 A cherengel a taem el lolekeed a ulebongel er tia el mekngit el blekeradel, e kede medengei el kmo ngmo er ngii a lmuut el betok el mondai. Engdi lak mobes el kmo a Jehovah el ngike el “melisiich er tirkel mechitechut e mesulang,” a kmal sebechel el meskau a rokui el tekoi el mousbech me ngsebechem el melemolem el blak a rengum el mesiou er ngii. (Isaia 40:29; Psalm 55:22; 68:19) Me ngar er a rak er a 2018, e kede mo muklatk er a bek el taem el bo desiseb er a Blil a Ongdibel er kid, e domes er a bades er kid el kmo: “Tirke el oumera el ulsirs er a Jehovah el kirel a ngeso, a lmuut el mo mesisiich.”​—Isaia 40:31, NW.