Skip to content

Skip to table of contents

Mesang a Klekakerous er a Blekerdelir a Rechad

Mesang a Klekakerous er a Blekerdelir a Rechad

“Kom lmuut el mesa klekakerous er a melemalt ma chebirukel chad.”​—MALAKAI 3:18.

CHELITAKL: 29, 53

1, 2. Ngera me ngsebechel a klengar er a rechedal a Dios el mo meringel er chelechang? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

 A REBETOK el toktang me a nurse a oureor el teloi er a rechad el smecher er a bekoiueiuul el rakt. Te omekerreu er a resmecher e le ngsorir lolengeseu er tir. Engdi ngdirrek el kirir el omekerreu er tir me lak bo lsecher er aika el secher el tir a melasem el omekungil. Me kid el Sioning er a Jehovah a dirrek el ua dechelebangel er a osisiu el blekeradel. A rebetok er kid a kiei, e dirrek loureor lobengterir a rechad el kmal mekngit a uldesuir me a blekerdelir el ngii el blekeradel a kmal ngodech er a blekerdelel a Dios. Me tiang a sebechel mo uchul a omelsemai el kired.

2 Ngar a taem er a uriul sils, e tirke el chad el diak lebetik a rengrir er a Dios a mo mengemikr a llechul el kirel a melemalt me a chelebirukel. A apostol el Paulus a milsaod el kirel a mekngit el blekerdelir er a loluches er a babilengel el mora Timothy. Ngdilu el kmo aika el mekngit el blekeradel a mo blekerdelir a rechad er sel taem el bocha dekeed er a taem er a uriul sils. (Monguiu er a 2 Timothy 3:1-5, BT, 13.) * (Momes er a footnote.) Me alta e ngmo mechas a rengud er aika el mekngit el blekeradel, engdi ngdirk sebeched el mekesuseu el mo ua uldesuir, me a tekingir, me a omerellir a rechad el kiei el iliuekl er kid. (Osisechakl 13:20) Ngar tia el suobel, e kede mo mesa klekakerous er aika el blekerdelir a rechad, er a blekerdelir a rechedal a Dios. Kede dirrek el mo mesa rolel, e ngsebeched el omekerreu er kid me lak demekesuseu er aika el mekngit el blekeradel er sel taem el dolengeseu er a rechad el mo medengelii a Jehovah.

3. Te ua ngera el chad a losaod er tir a 2 Timothy 3:2-5, BT?

3 A Paulus a milluches el kmo ngar er a taem er a uriul sils e ng “morngii er ngii a blsechel a ringel.” Ngliluches a 19 el mekngit el blekeradel el mo blekerdelir a rechad er a taem er kid. Aika el blekeradel a di osisiu er aike el lulsaod a Paulus el ngar a Rom 1:29-31, engdi aike el lulluches el mora Timothy a ousbech a tekoi el diak debetik er aike el Bades el tekoi er a Grik. A Paulus a ulemuchel el ousbech er a tekoi el kmo “ele re chad.” Ngar tia el bades e a tekoi el “re chad” a melutk el kirir a resechal me a redil e le ngsebechel el mo er ngii a mekngit el blekerdelir. Engdi ngdiak el rokui el chad a ngar er ngii a mekngit el blekerdelir el ua lulsaod a Paulus. A Rekristiano a kmal ngodech a blekerdelir.​—Monguiu er a Malakai 3:18.

SEL ULDESUED EL DI KIRED

4. Ngera uldesuem sel molatk er a chad el blkuuk e kedidai a rengul?

4 A Paulus er a uriul er a ledu el kmo a rebetok a mo betik a rengrir er a di tir, e betik a rengrir er a udoud, e ngdirrek el dilu el kmo a rechad a di mo chemat er a di tir, e mekedidai a rengrir e blkuuk. Me a rechad el uaisei a blekerdelir a blechoel lomdasu el kmo te kuk ungil er a rebebil e le te klebokel, e betok a lemeduch er ngii, e betok a ngera er tir, me a lechub e ngderuchellir er a beluu a uchul. Chouaitirka el chad a kmal sorir a di dechat er tir e merekong. A ta el chellimosk el chad a mesaod er a chad el uaisei a blekerdelel el kmo: “Ngar a chelsel a rengul e ngar ngii a olengetongel er ngii e lebo el terrob er medal el mengull er a di ngii.” E a rebebil er a rechad a melekoi el kmo a kldidairreng a kmal mekngit e le rechad el mekedidai a rengrir a dirrek el kmal chetirir sel lomes er a rebebil el olecholt er a kldidairreng.

5. Te milekerang a reblak a rengrir el mesiungel a Jehovah e mlo mekedidai a rengrir?

5 A Jehovah a kmal chetil a kldidairreng, el losaod er ngii a Biblia el kmo ng “simang el ues.” (Osisechakl 6:16, 17) E a mera er ngii, a kldidairreng a di rullii a chad el mo cheroid er a Dios. (Psalm 10:4) A kldidairreng a blekerdelel a Diabelong. (1 Timothy 3:6) Engdi ngklengiterreng e le rebebil el blak a rengrir el mesiungel a Jehovah a mla mo oba kldidairreng. El ua tiang, a King er a Juda el Usia a kmal mle blak a rengul el betok el rak engdi a Biblia a kmo: “E ngdi ser a loleketek a klisichel a Usia e ng mlo kedidai a rengul el mlo uchul a temellel. Ng dimlak le blak a rengul er a RUBAK el Dios er ngii.” A Usia a mlo er a templo el mo melul a ochod, el ngii a tekoi el kmal dimlak a llemeltel el mo meruul er ngii. A uriul, e a blak a rengul el King el Hesekia a dirrek el mlo kedidai a rengul, engdi ngdi mle telkib el taem.​—2 Kronika 26:16; 32:25, 26.

6. Ngera mle sebechel rullii a David el mo kedidai a rengul? Engdi ngera uchul me ngdi millemolem el ngariou a rengul?

6 A rebebil er a rechad a mo mekedidai a rengrir e le tir el ungil a mederir, e merael a chisir, e chad er a chelitakl me a ongngak, e mesisiich, me a lechub a rechad a sorir tir. A David a mle uaisei el chad, engdi ngmillemolem el ngariou a rengul er a klengar er ngii el rokir. El ua tiang, a uriul er a lokodir a Goliath, e a King el Saul a dilu er a David el kmo ngsebechel mo bechil a ngelekel engdi ngdilu el kmo: “Ngak ak techang, ma kleblillek ng kuk ngeral ngar a Israel me ng kirek el mo bechil a ngelekel a king?” (1 Samuel 18:18) Ngera ngilsuir a David me ngmillemolem el ngariou a rengul? Ngmle medengei el kmo a rokui el blekeradel, me a duch, me aike el ileakl el techall a lengilai, e le Dios el mle ngariou a rengul e kmal millatk er ngii. (Psalm 113:5-8) A David a miltebengii el kmo aike el rokui el ungil er ngii a mla er a Jehovah el mei.​—Momekesiu er a 1 Korinth 4:7.

A rechad a sebechir el mo kmeed er a Dios lokiu a klengariourreng er a remesiungel

7. Ngera sebechel ngosukid el mo olecholt er a klengariourreng?

7 A rechedal a Jehovah er chelecha el taem a melasem el mo oba klengariourreng el ua David. Ngmera el mo rutechii a rengud sel dodengei el kmo a Jehovah el kot el Ngarbab el Dios a kmal ngariou a rengul. (Psalm 18:35) Ngsoad el oltaut aika el tekoi el kmo: “Mochotii er a klengar er kemiu a klechubechub, ma blekokuiirreng, ma klengariourreng, ma delemedemekerreng, ma kllourreng.” (Kolose 3:12) Kede dirrek el medengei el kmo a bltikerreng a “diak le mead e le kedidai a rengul.” (1 Korinth 13:4) Me a rebebil sel lesekid el loba klengariourreng, e nglocha dirrek el mo sorir el mo medengelii a Jehovah. Ngdi ua diak loumerang el bechiil sechal el sebechel el mo kmeed er a Jehovah lokiu a ungil blekerdelel a Kristiano el bechil redil, me a rechad a sebechir el mo kmeed er a Dios lokiu a klengariourreng er a remesiungel.

A OMERELLED EL MORA RECHAD

8. (a) Ngua ngera uldesuir a rebebil el kirel a chad el omtok er a demal me a delal? (b) A Biblia, ngmengelechel er a rengalek el mo mekerang?

8 A Paulus a milsaod er a omerellir a rechad el bedul a rebebil er a taem er a uriul sils. Ngmilluches el kmo a rengalek a mo omtok er a redemerir me a rederrir. Chelecha el taem, e a betok el babier, me a mubi, me a prokuram er a TV a rullii el mo ua lak a telemellel a lsekum a rengalek a omtok er a redemerir me a rederrir. Engdi mera er ngii a ngalek el orrengesmengoit a choitechetur a telungalek, el ngii a uchetemel a beluu. A rechad a kmal mla mo kemanget el taem el lodengelii tia el klemera el tekoi. El ua tiang, a irechar er a beluu er a Gris e a lsekum a chad a cholebedii a demal me a lechub e ngdelal, e ngoriid a llemeltel er a beluu. Me ngar cheungel a llach er a Rom, e a chad el cholebedii a demal a sebechel osisiu a kelebsengel er a chad el omekoad. Me aike el bades el tekoi er a Hebru me a Grik a mengelechel er a rengalek el mo mengull er a redemerir me a rederrir.​—Exodus 20:12; Efesus 6:1-3.

9. Ngera ngosuterir a rengalek el mo olengesenges er a redemerir me a rederrir?

9 Ngera sebechel ngosuterir a rengalek el mo olengesenges er a redemerir me a rederrir alta te kiei el iliuekl er a rediak el bekongesenges el chad? A rengalek sel bo lolebedebek aike el rokui el ungil tekoi el bla leruul a redemerir me a rederrir, e te mo oba omereng el saul e mo sorir el olengesenges er tir. A remekekerei el ngalek a dirrek el kirir el mo ungil medengei el kmo a Dios el Demad el rokui a mengerechir er tir el mo olengesenges er a redemerir me a rederrir. Te dirrek el ngosuterir a resechelirir el mo olecholt a omengull el mora redemerir me a rederrir a lsekum te melekoi a ungil el tekoi el kirir a redemerir me a rederrir. Me nguaisei engdi a lsekum a ruungalek a diak lolecholt a klechubechub el mora rengelekir, e ngsebechel mo meringel er a rengelekir el olengesenges er tir. Engdi a lsekum a ngalek a mo omdasu el kmo a demal me a delal a mera el betik a rengrir er ngii, e ngsebechel el ngosuir el mo olengesenges er tir el mo lmuut er a taem el bo lemeringel er ngii. A kekerei el odam el ngklel a Austin a kmo: “Alta e ak blechoel el osiik a rolel e mo melasem el melemall a llach er a blai, engdi a demak me a delak a blechoel el smaod a ungil ulekrael el uchul me ngar er ngii a llach, e dirrek el rullak el mo beot er ngak a mengedecheduch er tir. E tiang a ngilsukak el mo oba blekongesenges. Ngmle sebechek el mesa bltkil a rengrir el bedul ngak, e tiang a rirellak el mo soak lolengesenges er tir.”

10, 11. (a) Ngera ike el mekngit el blekeradel lochotii el kmo a rechad a diak lekaubltikerreng? (b) Ngua ngera delechel a bltkil a rengrir a remera el Kristiano el mora rechad?

10 A Paulus a dirrek el milsaod a bebil el blekeradel el ochotii el kmo a rechad a diak a bltikerreng er tir el mora rebebil. A uriul er a ledu el kmo te “omtok rar demerir mar derrir,” e ngdilu el kmo te diak lodenge saul. E tia klemera el tekoi e le rechad el diak lodenge saul a diak ledeu a rengrir er aike el ungil tekoi el loruul a rechad el mo er tir. A Paulus a dirrek el millekoi el kmo a rechad a mo diak lechedaol. Te diak lemesumech a rengrir el kirel a ngii di el tekoi el belkul a kmo ngdiak el sorir el meruul a budech lobengterir a rechad. Te mo oltuub e mengeblad, e melekoi e mekngit el mora rechad me a dirrek el Dios. E tirkang a rechad el di melaes e ouchais a mekngit el chais el melemall a chisir a rebebil. *​—Momes er a footnote.

11 A remesiungel a Jehovah a kmal ngodech er a ruumesingd el chad er tia el beluulechad e le te olecholt er a bliochel el bltikerreng el mora rechad. E tiang a kmal klemera el tekoi. A Jesus a dilu el kmo a di ta llach el ngar er a Llach er a Moses el lmuut el klou a ultutelel er sel llach el mo betik a rengum er a rechad, a sel llach el kmo bo lebetik a rengum er a Dios. (Mateus 22:38, 39) A Jesus a dirrek el dilu el kmo a remera el Kristiano a mo medangch lokiu sel lolecholt er a bltikerreng er a delongelir. (Monguiu er a Johanes 13:34, 35.) A remera el Kristiano a dirrek el oubltikerreng el mora recherrouir.​—Mateus 5:43, 44.

12. Ngmilekera Jesus er a lolecholt er a bltikerreng el mora rechad?

12 A Jesus a ulechotii el kmo ngmera el mle betik a rengul er a rechad. Ngmirruul er tiang er sera lorael a bek el beluu el ouchais er a rechad a ungil chais el kirel a Rengedel a Dios. Ngulemekungil er a remeiko, me a rechitechut, me a rechebedes, me a remechad. Ngdirrek el ullekiis er a rulekoad. (Lukas 7:22) A Jesus a dirrek el tilengetengii a klengar er ngii el mo olsobel er a rechad alta rebetok a uluuketui er ngii. A Jesus a mle cherrungel loukerebai er a bltikerreng er a Demal. Me a Resioning er a Jehovah el meliuekl er a beluulechad a oukerebai er a Jesus el olecholt er a bltikerreng el mora rechad.

13. Ngmekera sel bltikerreng el dolecholt er ngii el mora rechad e rulleterir el mo sorir el mo medengelii a Jehovah?

13 Sel dochotii el mora rechad el kmo ngbetik a rengud er tir, e ngsebechel rulleterir el mo sorir el mo medengelii a Demad el ngar er a eanged. El ua tiang, a chad el ngar er a beluu er a Thailand a mlo er a klou el ongdibel e kmal mlo mechas a rengul er a lesa sel bltikerreng er a delongelir a rudam me a rudos er kid. Me a uriul er a bo lrei, e ngullengit el mo mesuub a Biblia lobengterir a Resioning er a Jehovah el eru el taem er a chelsel a ta el sandei. E a uriul e ngmlo omerk er a klumech el mora rokui el chedal a telungalek er ngii. Me a uriul er a 6 el buil, e ngmlo oltobed er a kot el omengiuel er a Biblia er a Blil a Ongdibel. Me kid, kede olecholt er a bltikerreng el mora rechad? Di lekau loker kau el kmo: ‘Ngak ak meruul aike el sebechek el mo olengeseu er a rechedal a telungalek er ngak, me a ongdibel, me sel kuldingel a obliil? Ngak ak melasem el mo omes er a rechad el ua osengel a Jehovah?’

A LBOLB ME A NGELEKEL A SIB

14, 15. Ngera el mekngit el blekeradel a lolecholt a rebetok el chad? Te milekera rebebil e ngmodech a blekerdelir?

14 Ngar er a taem er a uriul sils e a rechad a dirrek el mo olecholt a bebil el mekngit el blekeradel el kired el oleiub er kid er ngii. El ua tiang, a rebetok el chad a mo chetirir a ungil. Te ouketui e dirrek el omtok a ungil tekoi. E a reuaisei el chad a diak el delodau e teleberechel, e a rebebil a di olab a rengrir. Te di meruul a tekoi el diak lomdasu, e dirrek el diak lomekerreu a telemellel a omerellir el mora rebebil.

15 A rebetok el mle mekngit a blekerdelir el ua tebelik el charm er a uchei a mla ngmodech a blekerdelir. E aika el omelodech a medung er a ulaoch el ngar er a Biblia. (Monguiu er a Isaia 11:6, 7.) Ngar tiang e kede menguiu el kirel a tebelik el charm el ua lbolb me a laion el kiei el ngar er a budech lobengkel a charm el ua ngelekel a sib me a kerbou. Ngera uchul me te ngar er a budech? A ulaoch a kmo: “A beluu a mo mui er a klemedengei er a RUBAK.” (Isaia 11:9) A charm a diak el sebechel el mesuub el kirel a Jehovah, me ngokiu a okesiu e tia el ulaoch a melutk el kirir a rechad el tir a melodech a blekerdelir.

A omellach er a Biblia a sebechel ngmodech a klengar! (Momes er a parakurab 16)

16. Ngokiu a ngera el rolel e a Biblia a mla ngmodech a blekerdelir a rechad?

Ngkmal diak el beot a doruul aika el omelodech, engdi chedaol reng er a Dios a mo ngosuterir tirke el mera el sorir el loldeu er a rengul

16 A rebetok el rudam me a rudos a mle ta el taem el mekngit a blekerdelir el ua lbolb, engdi chelechang e te mla mo chad er a budech. Ngsebechem el menguiu a bebil el experience er tir er a suobel el “A Biblia a Melodech a Klengar er a Rechad” el debetik er a jw.org. Tirke el mlo medengelii a Jehovah e mesiou er ngii a diak le ua tirke el meruul er tir el ua teletelel a ngar er a omeluu er a Dios e mengoit er a klisichel ngii el tekoi. A reuaisei el chad a meruul er tir el leko te mengull er a Dios, engdi omerellir a ochotii el kmo te diak loruul el uaisei. Me nguaisei engdi ngar er a delongelir a rechedal a Jehovah e te betok a mle mekngit a blekerdelir er a uchei, engdi chelechang e te mla omail er tir er “ngikel beches el chad, el ulebeob el okesiul a Dios ra meral llemalt ma cheledaol.” (Efesus 4:23, 24, BT) A rechad sel bo losuub el kirel a Dios, e te mo mtebengii el kmo ngkirir el mo oltirakl a llechul. E tiang a ngosuterir el mo melodech a klaumerang er tir, me a rolel a lomdasu e loruul a tekoi. Ngkmal diak el beot a doruul aika el omelodech, engdi chedaol reng er a Dios a mo ngosuterir tirke el sorir el oldeu er a rengul.

“MONGEROID ER KAU ER TIRIKEL UAISEL CHAD”

17. Ngmekerang e mo sebeched el diak demekesuseu er a rechad el mekngit a blekerdelir?

17 Ngmerael el mo beot er kid el mesa klekakerous er tirke el mesiou er a Dios me tirke el diak. Ngkired el mo kerekikl me ngdiak demekesuseu er aike el mekngit el blekerdelir tirke el diak losiou er a Dios. Ngkmal soad el mo oltirakl a ulekrael er a Jehovah el mo mengeroid er kid er tirke el chad el losaod er tir a 2 Timothy 3:2-5, BT. Ngkmal diak el sebeched el oibngid er a rokui el chad el mekngit a blekerdelir. Nglocha mo kired el oureor lobengterir, e mora skuul lobengterir, me a lechub e kede kiei lobengterir. Engdi ngdiak el belkul a kmo ngkired el mo omdasu me a lechub e kede meruul a tekoi el uai tir. Ngera sebechel ngosukid? Ngsebeched el melisiich er a deleuill er kid me a Jehovah lokiu sel dosuub er a Biblia e dolilt er a remo kmeed el sechelid el tir a betik a rengrir er Ngii.

18. Ngmekera tekinged me a omerelled e ngosuterir a rechad el mo sorir el mo medengelii a Jehovah?

18 Ngkmal soad el ngosuterir a rechad el mo medengelii a Jehovah. Me mosiik a bek el techall el mo ousioning, e molengit er a Jehovah me lengesukau el mo dmung a melemalt el tekoi er sel ungil blsechel. Ngkired el ouchais er a rechad el kmo kid a Sioning er a Jehovah. Me a ungil omerelled a mo uchul a odanges el mora Dios el diak el kid. A Jehovah a mla osisecheklid el “mo imikr a blekerdelel a klechad el diak leko Dios, ma ngibeserreng er tial beluulchad, e mo kiei el ultebechel a rengud, e melemalt, e mengull er a Dios er tial beluulchad.” (Titus 2:11-14) Me a lsekum kede oukerebai er a Jehovah e meruul a soal, e a rechad a mo omes a blekerdeled. A rebebil a locha mo melekoi el kmo: “Aki obengkem el mor sel bor ngii, ele kim mla remenges el kmo a Dios a obengkem.”​—Sekaria 8:23.

^ 2 Timothy 3:1-5, BT: “Di bo modengelii tia el kmo, a ikel uriul sils ra belulechad a morngii er ngii a blsechel a ringel. Isei e ar chad a mo betik a rengrir ra di tir, e nguibes a udoud, e chemat ra di tir, e kididai a rengrir, e oltuub, e omtok rar demerir mar derrir, e diak lodenge saul, e diak le chedaol, e diak le chubechub, e diak le mesumech a rengrir, e melaes, e diak le delodau, e teleberechel, e chetirir a ungil, e keikr, e di olab a rengrir, e blkuuk, e betik a rengrir ra tametereng el kuk ngaruchei ra le betik a rengrir ra Dios, te teletelel a ngar chomeluu ra Dios e mengoit ra klisichel ngiil tekoi. Mongeroid er kau er tirikel uaisel chad.”

^ A belkul a tekoi er a Grik el di·aʹbo·los a “melaes” me a lechub e ngoltelechakl. Ngar er a Biblia, e tia el tekoi a lousbech er ngii el mesaod er a Satan el ngike el oltelechakl er a Dios.