Skip to content

Skip to table of contents

Ngera Uchul Me Kede Omsa Ngike el Ngar er Ngii er Ngii a Rokui el Tekoi?

Ngera Uchul Me Kede Omsa Ngike el Ngar er Ngii er Ngii a Rokui el Tekoi?

“Dios er kemam, e aki mereng a sulem, e oldanges er a kebkall el ngklem.”​—1 KRONIKA 29:13.

CHELITAKL: 1, 48

1, 2. Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah a bekururau el bedulkid?

 A JEHOVAH a kot el bekururau el Dios. Aike el rokui el ngar er ngii er kid a mla er ngii el mei. Ngii a merreder aike el rokui el mekreos el klalo el ngar er a chutem, e dirrek lousbech el olengeseu a rokui el klengar. (Psalm 104:13-15; Hagai 2:8) Ngokiu a Biblia e kede suubii a rolel e a lebebil er a taem e a Jehovah a ousbech aika el mekreos el klalo el ngar er a mengasireng el rolel el olengeseu er a rechedal.

2 El ua tiang, a Jehovah a ulemesterir a rechad er a Israel a manna me a ralm er sera lekiei er a ked el 40 el rak. (Exodus 16:35) Me ngmillemolem el ngar er ngii aike el rokui el luluusbech. (Nehemia 9:20, 21) E a uriul, e a Jehovah a milsa klisichel a profet el Elisa el mo sebechel el meruul a cheluch el kirel a blak a rengul melakl dil. Tia el sengk er a Dios a ngilsuir ngika el melakl dil el mo sebechel harau a belsel, e dirk mla er ngii a udoud el sebechel lousbech ngii me a rengelekel sechal. (2 King 4:1-7) Ngdirrek lulekiu a ulengesuil a Jehovah, e a Jesus a mle sebechel omeka er a rebetok el chad lokiu a mengasireng el rolel, e mlo sebechel loltobed a udoud sel bo lekirel lousbech.​—Mateus 15:35-38; 17:27.

3. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

3 A Jehovah a sebechel ngiltii a ngii di lengerang el soal el bo lousbech er ngii lolengeseu a blebelel. Me nguaisei, engdi ngomekedong er a remesiungel el mo msang aike el rokui el sebechir el mo olengeseu a ureor er a cheldebechelel. (Exodus 36:3-7; monguiu er a Osisechakl 3:9.) Ngera me a Jehovah a mengerechir er kid el lmuut el msang aike el kot el mekreos er kid? Te milekerang a remesiungel a Jehovah er a taem er a Biblia, a lolengeseu el meruul a urerel? Ngoeak a ngera el rolel e a cheldebechelel a Jehovah er chelecha el taem a ousbech aike el tenget el udoud? Tia el suobel a mo onger aika el ker.

NGERA ME NGKIRED EL MSA JEHOVAH AIKE EL KOT LUNGIL ER KID?

4. Ngera kede ochotii er a Jehovah sel dolengeseu er a urerel?

Kede omsa Jehovah aike el kot lungil er kid e le ngbetik a rengud er ngii

4 Kede omsa Jehovah aike el kot lungil er kid e le ngbetik a rengud er ngii, e dirrek el olecholt er omereng el saul er kid. Sel dolatk aike el rokui el bla leruul a Jehovah el kired, e ngkmal rutechii a rengud. A King el David a mle omdasu el uaisei er sera losaod aike el tekoi el kirel ketmekill me bo el sebechel meteketek a templo. A David a dilu el kmo, a rokui el tekoi el ngar er ngii er kid a mla er a Jehovah el mei, e dirrek el dilu el kmo aike el rokui el domsang a Jehovah a mlengai er aike el tekoi el bla lebeskid.​—Monguiu er a 1 Kronika 29:11-14.

5. Ngoeak a ngera el rolel e a Biblia a osisecheklid el kmo a blekururau a ta er a klou a ultutelel tedebechel a mera el omengull?

5 Kede dirrek el msa Jehovah aike el kot lungil er kid, e le tiang a rolel a omengull er kid el mo er ngii. Ngar er a ues el lilsang a apostol Johanes e ngulerrenges er a remesiungel a Jehovah el ngar er a eanged el kmo: “Rubak el Dios er kemam! Kau a kirem a klebkall, ma odanges, ma klisiich. Ele kau a mileob a rokui el tekoi, e uleltirakl a tekingem e ng dilubech el mlor ngii a klengar er ngii.” (Ocholt 4:11) Me ngbleketakl el kmo a Jehovah a rredemelel a rokui el klebkall me a odanges, sei a uchul me ngsoad el msang aike el kot lungil er kid. Ngokiu a Moses, e a Jehovah a milengelechel er a renged er a Israel el mo meruul a edei el chedaol sils er a bek el rak. E a ta er a tedebechel a omengull er tir er a temel aika el chedaol sils a uldimukl er a bo lomsang a Jehovah aike el kot lungil er tir. A rechad a mluklatk el kmo ngkirir el “diak di le chim” el mora Jehovah. (Duteronomi 16:16) Me ngdi osisiu er chelecha el taem, a klou a ultutelel el tedebechel a omengull er kid a oeak sel debekururau el merous. Ngokiu tiaikid el rolel e kede ochotii el kmo kede omes er a ureor el loruul er ngii a cheldebechelel a Jehovah el kmal mekreos.

6. Ngmo uchul a ngera el klungioled sel dorous? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

6 Ngmo uchul a klungioled sel debekururau el merous el diak di sel dolai. (Monguiu er a Osisechakl 29:21.) Ka di molatk er a kekerei el ngalek el demal me a delal a msa sesei el ududel, e ngousbech er a tedobech er ngii el omechar a sengk er ngii el mo er tir. Ngmo uangera uldesuel a demal me a delal el kirel tia el sengk er ngii? Me a lechub e molatk er a ta el kekerei el chad el pioneer el kiei lobengkel a demal me a delal, e omesterir a sesei el udoud el olengeseu el kirel a cheral a blai me a lechub e ngomechar a kall el kirel a telungalek er ngii. A rechad er a blil a locha diak longerechir er ngii el mo meruul uaisei, engdi te kongei er a sengk er ngii. E ngera uchul? E le tiaikid a rolel e ngolecholt er a omereng el saul er ngii el kirel aike el rokui el tekoi el loruul el mo er ngii. Me ngdi osisiu, a Jehovah a ungil medengei el kmo ngmo uchul a klungioled sel debsang aike el kot el mekreos el klokled.

A ROLEL A OMELENGET EL LURRUUL A RECHEDAL A DIOS ER A IRECHAR

7, 8. Te milekerang a rechedal a Jehovah er a taem er a Biblia e ochotii a ungil kerebai er a omelenget (a) el kirel a ileakl el ureor? (b) el olengeseu er a urerel?

7 Ngar er a Biblia, e kede suubii el kmo a rechedal a Jehovah a dirrek el millenget el mo olengeseu el kirel a urerel a Dios. A lebebil er a taem, e te melenget el kirel a ileakl el ureor. El ua tiang, a Moses a millisiich er a rechad er a Israel el mo melenget el kirel a okedecherul a chedaol tento. E a uriul e a King el David a mirruul er a osisiu el tekoi el kirel a teketekel a templo. (Exodus 35:5; 1 Kronika 29:5-9) E sel taem er a dirk el King a Joas, e a reprist a mlo omtechei aike el mle kirel el utechioll er a templo lousbech a tengetengir a rechad. (2 King 12:4, 5) E ngar er a kot el dart el rak, e a Rekristiano a mlo medengei el kmo ngar er ngii a klou el bosech er a kall er a beluu er a Judea me a rudam er tir a kmal uluusbech a ngeso. Me a derta el Kristiano a tilbir el mo melenget aike el sebechir el mora rudam er tir er sel beluu.​—Rellir 11:27-30.

8 A rechedal a Jehovah a dirrek el millenget a udoud el kirir tirke el uluungerachel a urerel. El ua tiang, ngar cheungel a Llach er a Moses, e tirke el Levi a dimlak a dikesir el ua tirke el chedal aike el bebil er a kebliil. Me a rokui el chad er a Israel a mle kirir el melenget er a teruich el basent er a ongeltacher er tir el mora kebliil er a Levi. Tiang a milsterir a techellir me ngmle sebechir el melemolem el blak a rengrir el meruul a urerir el ngar er a chedaol tento. (Ulecherangel 18:21) Me a osisiu el omeruul a lurruul er ngii tirke el bekururau el redil, el uluusbech aike el rokui el ngar er ngii er tir el olengeseu er a Jesus me a rechapostol er ngii.​—Lukas 8:1-3.

A remerau me a remechebuul a dul di mle sebechir el melenget

9. Ngmla er ker a tenget el mei er a irechar?

9 Aike el tenget a mlo er ngii lokiu a kakerous el rolel. Tirke el chad er a Israel el millenget el kirel a okedecherul a chedaol tento a locha millenget aike el mekreos el kloklir el lengilai er a Ekipten. (Exodus 3:21, 22; 35:22-24) Ngar er a kot el dart el rak, e a rebebil el Kristiano a ulterau a kloklir, el ua sers me a blai, e ngilai a udoud el mo mesterir a rechapostol. Me a rechapostol a uluusbech aika el udoud lolengeseu er a rudam me a rudos luluusbech a ngeso. (Rellir 4:34, 35) A rebebil Kristiano a milengudel a bebil el ududir me bo lsebechir el melenget el olengeseu er a ureor. (1 Korinth 16:2) Tiaikid el rolel a mlo uchul me a remerau me a remechebuul a dul di mle sebechir el melenget el kirel a ureor.​—Lukas 21:1-4.

A ROLEL A DOLENGET ER CHELECHA EL TAEM

10, 11. (a) Ngmekerang e mo sebeched loukerebai er tirke mle bekururau el mesiungel a Jehovah er a taem er a Biblia? (b) Ngua ngera uldesuem el kirel a ngelsuim el mora ureor er a Renged?

10 Chelecha el taem, kede locha muchelechel el mo melenget el kirel a ileakl el ureor. A ongdibel er kau a locha mo kirel lomekbeches er a Blil a Ongdibel me a lechub e ngomekedechor er a beches el blil a ongdibel. Me a lechub e sel obis er a Resioning er a Jehovah er kemiu a mla mo kirel mukbeches. Ngdirrek el locha sebeched el melenget lolengeseu aike el chitel a udoud er a taem er a klou el ongdibel er kid. Me a lechub a rudam er kid er a ta er a beluu a chuarm el klou el telemellel a belurir a uchul, me te ousbech a ngeso er kid. Aika el tengetenged a dirrek lolengeseu er a remisionari, me a re special pioneer, me tirke lodam loldingel a ongdibel, me tirke el oureor er sel klou el obis er kid me a dirrek aike el obis er a Resioning er a Jehovah el meliuekl er a beluulechad. A ongdibel er kau a locha dirrek el mo kirel oldurokl a udoud el mo olengeseu a okedecherul a Assembly Hall me a Blil a Ongdibel el kirir a rudam er kid el ngar er a kuk bebil er a beluu.

11 Me kid el rokui a sebeched el melenget el olengeseu er a ureor el cheldebechelel a Jehovah a meruul er ngii er chelecha el taem er a ulebongel. A oumesingd el tenget a diak dodengei el kmo ngmla er ker el mei. Sel dolecha udoud er aike el blil a tenget er a chelsel a Blil a Ongdibel me a lechub e kede melenget lokiu a jw.org, e ngdiak douchais er a rechad el kmo ngtela el ildisel a udoud a dullenget. Engdi ngmo uangera uldesuem a lsekum ke mo omdasu el kmo a tengetengem a kmal kekerei? A mera er ngii, a oumesingd el tenget el lengai a cheldebecheled a okiu a betok el mekekerei el sengk. Ngmo lmuut er a rudam er kid el kmal kesai a ududir me te oukerebai er a Rekristiano er a Masedonia er a irechar. “Te kmal mle chebuul,” engdi te ullengit me lebo er ngii a techellir el melenget, me te kmal mle bekururau el melenget.​—2 Korinth 8:1-4.

12. Ngoeak a ngera el rolel e a cheldebecheled a melasem lousbech a tenget el ngar er a kot lungil rolel?

12 A Chelechad er a Ruungerachel a kmal blak a rengul e kerekikl sel lousbech aika el tenget. (Mateus 24:45) A derta er tirka el chedal tia el chelechad a meluluuch me bo lsebechir el ungil melilt a tekoi el bo loruul, e dirrek el kerekikl me te mo ungil ousbech aika el udoud. (Lukas 14:28) Ngar er a taem er a Biblia, e tirke el blak a rengrir el chad luluungerachel a tenget a mle kerekikl me te di ousbech el kirel a omengull el mora Jehovah. El ua tiang, a Esra a liluut el mora Jerusalem lolab a mekreos el tengetengel a king er a Persia, el uldimukl er a kolt me a silber me a lmuut el bebil er a mekreos el klalo el cheral a kuk mle klou er a 100 el miliol el udoud er a Merikel er chelecha el taem. A Esra a ulemes aika el tenget el ua sengk el mora Jehovah. Me ngulelterekokl a tekoi el mo uchul e ngsebechel aika el tenget el diak lemetemall er sel taem el lorael er a chelsel aike el kdekudel el beluu. (Esra 8:24-34) A betok el rak er a uriul, e a apostol el Paulus a ullab a betok el tenget ludoud el mo olengeseu er a remechebuul el rudam er kid er a beluu er a Judea. Me ngmle kerekikl me tirke el uluungerachel aika el udoud a “meruul a ungil tekoi, el diak di lungil er a medal a Dios, ng dirrek el ungil er mederir a re chad.” (Monguiu er a 2 Korinth 8:18-21.) Me chelecha el taem, e a cheldebecheled a oukerebai er a Esra me a Paulus el kmal kerekikl sel lousbech a tenget el lengai.

13. Ngera me a cheldebecheled a dirk millodech a bebil tekoi?

13 A telungalek a locha mo meruul a omelodech er a rolel a lousbech a ududir me lak longoit a kuk betok er aike el longereker. Me a lechub e te osiik a rolel e omekbeot a klengar er tir me bo lsebechir el meruul a betok el mora Jehovah. Tia lomeruul a dirrek el osisiu er a omeruul el loruul er ngii a cheldebechelel a Jehovah. Ngdirk mla er ngii a kmal betok el meklou el ureor, me a lebebil er a taem e ngklou el udoud a mechoit el kuk betok er aike el tenget el lengai. Me a cheldebecheled, a di ua telungalek el osiik a rolel e ngsebechel mengereomel a udoud, e dirrek el omekbeot a rolel a ureor, e melasem er a tkurrebab el sebechel el meruul a ungil lureor lousbech aika el tenget el mlei lokiu a blekeruraurreng er kemiu.

A KLUNGIAOL EL MO ER NGII EL TENGETENGIU A UCHUL

A tengetengem a olengeseu er tia el urered el meliuekl er a beluulechad (Momes er a parakurab 14-16)

14-16. (a) A tengetengiu, ngusbechall el kirel a ngerang? (b) Ngmekerang aika el tekoi e ileakl el mla ngosukau?

14 A rebetok el mla ngar er a klemerang el betok el rak a melekoi el kmo, chelecha el taem e kede melai a kmal betok el sengk er a cheldebecheled el diak el ua ngar er a mong. Chelechang, e ngmla mo er ngii a jw.org me a dirrek el JW Broadcasting. Ngmla mo er ngii a New World Translation of the Holy Scriptures el ngar er a kuk betok el bedengel a omelekoi. E sera rak er a 2014/2015, e ngmla er ngii a edei el sils el “Keep Seeking First God’s Kingdom!” el International Convention er a bebil el meklou el stadium er a chelsel a 14 el meklou el mats el meliuekl er a beluulechad. Me tirke el rokui el mlo er ngii a kmal mle imis el dmeu a rengrir!

15 A rebetok a olecholt a omereng el saul er tir el kirel aika el sengk el mla er a cheldebechelel a Jehovah el mei er kid. El ua tiang, a rubekel el mesiou er a beluu er a Asia a milluches el kmo: “Aki mesiou el ngar er a kekerei el mats. Me a lebebil er a taem e aki mo melatk el kmo ngdi kemam el tang, e dirrek el mo beot er kemam el obes er tia el klou el cherrengelel a urerel a Jehovah. Engdi sel ki momes a kakerous el prokuram er kid el ngar er a JW Broadcasting, e aki muklatk el kmo aki chedal tia el klou el klodam el meliuekl er a beluulechad. Me a rebetik a rengrir el rudam me a rudos er kid a kmal semeriar el kirel a JW Broadcasting. Me ngbetok el taem el ki morrenges er tir er a uriul er a lomes aike el prokuram er kid el tuobed er a bek el buil el melekoi el kmo, te omelechesiu er tir el kmeed er a rudam el chedal a Chelechad er a Ruungerachel. Me chelechang, e ngkmal dmeu a rengrir el mlo chedal tia el cheldebechelel a Dios.”

16 Meliuekl er a beluulechad, e ngar er ngii a bekord el 2,500 el Blil a Ongdibel el loleketek me a lechub te omekbeches. A rechedal a ongdibel er a beluu er a Honduras a melekoi el kmo te mle blechoel ua lomerrous el kirel a ileakl el Blil a Ongdibel er tir, engdi chelechang e tia el berrusir a mla mo mera el tekoi. Me te meluches el kmo: “Ngkmal dmeu a rengmam el mo chedal tia el telungalek er a Jehovah el ngar er a eanged me a chutem, e dirrek el mo chormii a deurreng sel dechedal tia el mengasireng el klodam er kid el meliuekl er a beluulechad.” A rebetok a mesaod a osisiu el tekoi sel lengai a Biblia er tir me a bebil er a babilengir el ngar er a omelekingir, me a dirrek el sel taem el rudam me a rudos a olengeseu er tir er a uriul er a meklou el telemellel a belurir, me a lechub e te omes a betok el klungiolel a berkel a klumech el okiu a metropolitan me a lousioning er a buai el ngar er a belurir.

17. Ngmekerang e mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a olengeseu er a cheldebechelel er chelecha el taem?

17 A rebetok el diak el Sioning er a Jehovah a meringel er tir el mo medengelii a rolel e kede meruul aika el rokui el tekoi el oeak a tengetengir a rechad. A ta el ngarbab el chad er a ta el kombalii a mlo mesarech er sel printery er kid. Ngkmal mlo mechas a rengul er a rokui el ureor el meketmokl er a rechad el di kongei el melenget a temir el meruul ngii el lureor, e lousbech a tengetengir a rechad el kongei el melenget, e diak a ta el bo loruul a meklou el tekoi el olengit a udoud. Me ngdmu el kmo tiang a kmal diak lsebechel el meketmokl el tekoi. Me kede kmal kongei a tekingel! E le kede ungil medengei el kmo tia el ureor a di mo sebechel el meketmokl, e le Jehovah el olengeseu el mengetmokl er ngii.​—Job 42:2.

A KLENGELTENGAT EL MO ER NGII SEL DELUUT EL MSA JEHOVAH AIKE EL KOT LUNGIL ER KID

18. (a) Ngera el klengeltengat a bo dengai sel dolenget el kirel a ureor er a Renged? (b) Kede mekerang e osisecheklterir a rengeleked me tirke el beches el me soiseb el mo meruul er a osisiu el tekoi?

18 A Jehovah a oldanges er kid e meskid a techelled el mo oureor lolengeseu er tia el kmal klou el ureor el kirel a Renged. E ngii a oterekeklii el kmo a lsekum kede kongei el mo meruul er ngii, e ngmo omekngeltengat er kid. (Malakai 3:10) A Jehovah a tibir el kmo a lsekum kede mo bekururau el merous, engdi mo ungilbesul a rokui el tekoi el kired. (Monguiu er a Osisechakl 11:24, 25.) Ngdirrek el subedid el kmo, ngmo dmeu a rengud sel dorous e le “ng bai klou el deurreng a dorous er a dolai.” (Rellir 20:35) Me ngokiu a tekinged me a omerelled, e ngsebeched losisecheklterir a rengeleked me tirke el beches el me soiseb er a ongdibel er sel rolel e ngdirrek el sebechir el melenget el kirel tia el ureor, e mo dmeu a rengrir er a betok el klengeltengat el bo lengai.

19. Ngoeak a ngera el rolel e tia el suobel a mla smisichau?

19 A rokui el ngar er ngii er kid a mla er a Jehovah el mei. Me sel deluut el msang, e kede ochotii el kmo ngbetik a rengud er ngii, e mereng a sulel el kirel aike el rokui el bla leruul el mei er kid. (1 Kronika 29:17) A rechad er a Israel er sel taem el lolenget el kirel a okedecherul a templo, e te mle “dmeu a rengrir ele ng di mle mimokl er a rengrir a omsa RUBAK a ikal klalo.” (1 Kronika 29:9) Mada me deluut el msa Jehovah aike el lomeskid me lolemolem el dmeu a rengud el kirel aike el rokui el tekoi el di bla lebeskid.