Skip to content

Skip to table of contents

A Ues Lulemes a Sekaria​—Me a Belkul el Kirem

A Ues Lulemes a Sekaria​—Me a Belkul el Kirem

“Mluut el mer ngak me kluut el ekor kemiu.”​—SEKARIA 1:3.

CHELITAKL: 6, 20

1-3. (a) Sel taem er a lomuchel a Sekaria lomlaoch, e ngmle uangera blekerdelir a rechedal a Jehovah? (b) Ngera me a Jehovah a ulengit er a rechedal me lluut el mo er ngii?

A ILUIL el babier el mesebesebek, me a redil el ngar er a blil a klalo, me tirke el teru el redil el suebek el mesisiich a osebekir el ua osebekel a stork, a bebil er a ues el lulemes a Sekaria. (Sekaria 5:1, 7-9) Ngera me a Jehovah a ulecholt aika el kmal mengasireng el ues el mo er a profet er ngii? Ngmle uangera blekerdelir a rechad er a Israel er seikid el taem? E mekera dengai a klungioled er aika el ues er chelechang?

2 Ngar er a rak er a 537 er a uchei er a Kristus, e a rechedal a Jehovah a kmal mle dmeu a rengrir. Te mle blebaol er a Babilon el bekord el 70 el rak, engdi chelechang e te mla mo mimokl! Te kmal mle dmeu a rengrir el lmuut el mo er a Jerusalem el mo omekedechor er a templo e mengull er a Jehovah. A uriul er a ta el rak, e a rechad er a Israel a rirellii a uchetemel a templo. A rechad a kmal mle dmeu a rengrir, e ‘oldiu me ng mlorenges er cheroid.’ (Esra 3:10-13) Engdi ngkmal mlo mesisiich a ultok el kirel a ureor er a templo, me a rechad er a Israel a mlo mechitechut a rengrir el mlo uchul me te milterob lomekedechor er a templo. Te bai ulemekedechor a blirir e meruul a sersir. Me a uriul er a 16 el rak, e a templo er a Jehovah a dirkak el meteketek. A rechedal a Dios a uluusbech a uleklatk el lmuut el mo er a Jehovah, e dirrek el mo diak di lolatk er a di tir. A Jehovah a kmal mle soal a bo losiou er ngii el oba blakerreng me a blekeu.

A Jehovah kongei a omengull er kid a lsekum e kede msang sel kot lungil er kid

3 Me ngar er a rak er a 520, e a Jehovah a ulderchii a profet el Sekaria el mo olengeseu er a rechad me lak lobes er a uchul me Ngii a rirelleterir el mo mimokl er a Babilon. Me ngkmal utebengall el kmo a ngklel a Sekaria a belkul a kmo a “Jehovah a Dirkak Lobes.” Me alta rechad er a Israel a ulebes aike el lurruul a Jehovah el mo er tir, engdi a Dios a dirkak lobes er tir. (Monguiu er a Sekaria 1:3, 4.) A Jehovah a rirellii a telbiil el mo er tir el mo toketekii a bliochel el omengull, engdi ngdirrek el ulemeklatk er tir el kmo ngmo kongei er a omengull er tir a lsekum te mo msang aike el kot el ungil er tir. Me chelechang e bo dosaod er sel ongelolem me a ongeuid el ues el lulemes a Sekaria. E dirrek el mo mesuub er sel rolel a lolisiich er a rechad a Israel a Jehovah, me sel rolel aika el eru el ues a sebechel ngosukid er chelechang.

A KERREKERILEL A DIOS EL MO ER TIRKE EL MERECHORECH

4. Ngera ngmilsa Sekaria er sel ongelolem el ues el lilsang? Ngera me sel iluil el babier a mle lluches er a bitang me a bitang el llel? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel 1.)

4 A 5 el bliongel er a Sekaria a omuchel el oeak a mengasireng el ues. (Monguiu er a Sekaria 5:1, 2.) A Sekaria a milsang a iluil el babier el mesebesebek, e tiang a mle 30 el fit (9 meter) a klemengetel, e 15 el fit (4.5 meter) a tengel. Tia el iluil el babier a mle blok, e mle lluches a klumech er a chelsel. (Sekaria 5:3) Tiang a kmal mle klou a ultutelel el klumech er a kerrekeriil. A irechar, e a rechad a mle blechoel el meluches er a di bita el llel a iluil el babier, engdi tia el klumech a kmal mle klou a ultutelel a uchul me ngmle lluches a tekoi er a bitang me a bitang.

A Rekristiano a kmal kirir el mengeroid er tir er a ngii di el rolel a rechorech (Momes er a parakurab 5-7)

5, 6. Ngua ngera uldesuel a Jehovah el kirel a bek el rolel a rechorech?

5 Monguiu er a Sekaria 5:3, 4, NW. * (Momes er a footnote.) A rokui el chad a ngar er ngii a ngerechelir el mo er a Dios el kirel a omerellir. E tiang a kmal ileakl el klemerang el kirir a rechedal a Jehovah, e le te okedongall el okiu a ngklel. Te betik a rengrir er ngii, e medengei el kmo a rechorech a uchul a otuub el mo er a ngklel. (Osisechakl 30:8, 9) A rebebil a locha mo omdasu el kmo, ngdiak el mekngit a dorechorech a lsekum e ngar er ngii a ungil el uchul. Engdi ngmo lmuut me a lengar ngii a ungil uchul, me a chad el merechorech a ochotii el kmo a mekngit el ngelbesel a rengul a lmuut el klou a ultutelel el mo er ngii er a bai Jehovah, me a Ngklel, me a Llechul.

6 Ke miltebengii el kmo a Sekaria 5:3, 4 a melekoi el kmo, a delebeakl a “mor a blirir a re bek el merechorech” e seikid e ngii a mo “medechel er a ikel blai e melemall.” Me a Jehovah a sebechel el ocholt, e dirrek el oukerrekeriil a rokui el mekngit er a delongelir a rechedal. Me ngmo lmuut me a lsekum a chad el merechorech a sebechel el omart aike el lurruul er a rebulis, me a remerreder er a ureor, me a remechuodel, me a lechub a demal me a delal, engdi ngkmal diak el sebechel el mertii er a Jehovah. A Dios a mo oterekeklii el kmo a ngii di el rolel a rechorech a di mo chemolt. (Hebru 4:13) Me ngmera el dmeu a rengud el lobengterir a rechad el tir a mo er a tkurrebab el sebechir el “blechoel el meruul” a llemalt!​—Hebru 13:18.

7. Kede mekera oleiub er kid er a dellebeklel sel mesebesebek el iluil el babier?

7 A ngii di el rolel a rechorech a kingtir a rengul a Jehovah. Me ngkmal ileakl el techall el mei er kid el mo medengelii a Jehovah, e dirrek lolengesenges a omellach er ngii el kirel a melemalt me a diak el melemalt el tekoi, e kiei el ngar er sel rolel e ngdiak dotubii a ngklel. E a doruul el uaisei, e ngdiak bo duldimukl er tirke el mo mukerrekeriil er a Jehovah e le tir el dimlak lolengesenges er Ngii.

MOLTAUT A TEKINGEM ER A “BEK EL SILS”

8-10. (a) Ngerang a telbiil? (b) Ngera el telbiil a letilemellii a King el Sedekia?

8 Ngdirrek, a iluil el babier a ulemeklatk er tirke el chad el millekoi a “diak le meral tekoi” lokiu a ngklel a Dios. (Sekaria 5:4) A telbiil a tekoi el oterekeklii el kmo ngklemerang, me a lechub e ngolecholt a tekoi el kmo ngmo meruul me a lechub e ngdiak bo loruul.

9 Me a omeruul el telbiil lokiu a ngklel a Jehovah a kmal mle klou a ultutelel el tekoi. Kede suubii tiang lokiu a tekoi el dilubech el mo er a Sedekia, el mle ulebongel el king el milengedereder er a Jerusalem. A Sedekia a rirellii a telbiil lokiu a ngklel a Jehovah el kmo, ngmo olengesenges er a king er a Babilon, engdi ngdimlak lotutii a telbilel. Me tiaikid a uchul me a Jehovah a dilu el kmo a Sedekia a mo “mad er a Babilon. Ng tilemall a tekoi el lulelsiich ma telbiil el le rirellii el mor a king er a Babilon el ngikel rirellii el mo merreder.”​—Esekiel 17:16.

10 A King el Sedekia a rirellii a telbilel lokiu a ngklel a Dios, me a Jehovah a ulemdasu el kmo ngmo otutii. (2 Kronika 36:13) Engdi ngdimlak lotutii a telbilel e bai ulengit er a Ekipten el mo ngosuir el mo mimokl er a Babilon. Me nguaisei, engdi Ekipten a dimlak el sebechel ngosuir.​—Esekiel 17:11-15, 17, 18.

11, 12. (a) Ngera sel kot el klou a ultutelel el telbiil el bo derellii? (b) Ngmekerang a telbilel a rengud e ngar er ngii a lerellii er a klengar er kid er a bek el sils?

11 Me ngokiu a tekoi el dilubech el mo er a Sedekia, e kede suubii el kmo a Jehovah a orrenges aike el telbiil el deruul. Me a dodeuir a rengul, e ngkired el oltaut a telbiil el deruul. (Psalm 76:11) A kot el klou a ultutelel el telbiil el sebeched el rullii a telbilel a rengud el mo er a Jehovah. Me sel detib a rengud el mo er Ngii, e kede tibir el kmo kede mo mesiou er ngii er a chelsel a ngii di el blekeradel er a klengar.

12 Kede mekerang e melemolem er a telbiled el mo er a Jehovah? ‘Ngbek el sils’ el ngar er ngii a meklou me a mekekerei el omelsemai el bo dechelebangel. Kede ochotii a klisichel a deleuill er kid me a Jehovah el okiu sel doutekangel aika el omelsemai. (Psalm 61:8) El ua tiang, ke mo mekerang a lsekum a ta er a chad el mdak el oureor me a lechub a skuul a mo olengamech er kau? Ke mo oltngakl er ngii e ochotii el kmo ngsoam el olengesenges er a Jehovah? (Osisechakl 23:26) E mekerang a lsekum engdi kau el tang er a telungalek er kau a mengull er a Jehovah? Ke mo olengit er a Jehovah el mo ngosukau el mo melemolem el ungil a blekerdelem el ngar sel rolel a Kristiano? Chelsel a ngii di el blekeradel el mchelebangel er ngii, e ke oureng a sulel a Jehovah er a bek el taem el kirel a bltkil a rengul me a ulekrael er ngii? Kau ke osiik a bek el techall el mo menguiu a Biblia er a bek el sils? Nguaisei, sel detib a rengud el mo er a Jehovah e kede tilbir el kmo kede mo meruul aika el tekoi. Sel dolengesenges er a Jehovah e debsang aike el kot el ungil er kid e kede ochotii el kmo ngbetik a rengud er Ngii, e chedal. A omengull er kid a rolel a klengar er kid. Kid el blak a rengud el mo er a Jehovah a uchul me ngtibir el mei er kid a mengasireng el klengar er a ngar medad.​—Duteronomi 10:12, 13.

Ngokiu a kerebil a Jehovah e ngosisecheklid el kmo ngkired el melemolem el otaut a telbiled

13. Ngera sebeched el suubii er a ongelolem el ues el lilsang a Sekaria?

13 A ongelolem el ues el lilsang a Sekaria a ngosukid el mo ungil medengei el kmo a lsekum e ngbetik a rengud er a Jehovah, e ngdiak bo dorechorech me a lechub e dolemall a telbiil el deruul. Kede dirrek el siluubii el kmo, alta rechad er a Israel a riruul a betok el cheleuid el tekoi, engdi a Jehovah a millemolem el oltaut er a telbiil el lerirellii, e dirrek el dimlak el chititerir a rechedal. Ngmle ungil medengei el kmo, te mla er a chelsel a meringel el blekeradel e le recherrouir a mle iliuekl er tir. Me ngokiu a kerebil a Jehovah e ngosisecheklid el kmo, ngkired el melemolem el otaut a telbiil el deruul. E sebechel mo ulterekokl a rengud el kmo, ngmo ngosukid el mo meruul el uaisei. Me a ta er a rolel a lolengeseu er kid a Jehovah a oeak sel lebeskid a omelatk er a ngar medad. Me ngkmal di kmedung e ngmo okngemed a rokui el mekngit el omeruul er tia el chutem, e tia el omelatk a sebeched el choiuii el ngar sel ta er a ues el lilsang a Sekaria.

A JEHOVAH MO OKNGEMEDETERIR A REMEKNGIT EL CHAD

14, 15. (a) Ngerang milsa Sekaria er a ongeuid el ues el lilsang? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel 2.) (b) Ngtecha ngike el redil el mla er a chelsel a blil a klalo? Ngera me a anghel a dilengebii sel blil a klalo?

14 A uriul er a lesa iluil el babier el mesebesebek a Sekaria, e a anghel a dilu er ngii el kmo: “Momes el mong.” Me a Sekaria milsa blil a klalo el okedongall el “ephah.” (Monguiu er a Sekaria 5:5-8.) Tia el blil a klalo a mla er ngii a dengebel el rruul er a namari. Me sera lemengai a dengebel, e a Sekaria milsa “redil el dengchokl er a chelsel.” Me a anghel a silodii el mo er ngii el kmo, ngike el redil el ngar er a chelsel sel blil a klalo a “Omtechei a Delengerenger.” Me ka di molatk er sel dektel a Sekaria er a lesa ngika el redil el melasem el me tuobed! Engdi a anghel a di mle mereched el lmuut el otungii ngii el redil e dongebii loba oberaod el dangeb. Me tia ngera belkul?

15 Tia el ues a oterekokl a rengud el kmo, a Jehovah a diak lebechei a ngii di el mekngit el omeruul er a delongelir a rechedal. A lsekum e ngmesa kmung ngerang el mekngit, engdi mereched el mo okngemedii. (1 Korinth 5:13) A anghel a ulechotii tiang er sel taem er a lemereched el dongebii sel blil a klalo el oba oberaod el dangeb.

A Jehovah tilbir el mo melemolem el mengikiid er a omengull er ngii (Momes er a parakurab 16-18)

16. (a) Ngera dilubech el mo er sel blil a klalo? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel 3.) (b) Tirke el redil te ngiluu sel blil a klalo el mo er ker?

16 A Sekaria a dirrek el milsterir a reteru el redil el mesisiich a osebekir el ua osebekel a stork. (Monguiu er a Sekaria 5:9-11, NW.) * (Momes er a footnote.) Tirka el redil a kmal mle ngodech er ngike el mekngit el redil el mla er a blil a klalo. Ngokiu a mesisiich el osebekir, e te ngiluu ngii el blil a klalo el ngar er ngii a “Delengerenger” er a chelsel e suebek el mo er cheroid. Te ngiluu ngii el redil el mo er ker? Te ngiluu ngii el blil a klalo el “mor er a Babilon.” Ngera me te ngiluu el mo er isei?

17, 18. (a) Ngera me ‘tulebang el mor a Babilonia’ a “Delengerenger”? (b) Ke mla tibir er a rengum el mo mekerang?

17 A rechad er a Israel el kiliei er a taem er a Sekaria a mle ungil el medengelii a uchul me a Babilon a ngiluu ngike el redil el ‘omtechei a Delengerenger.’ Te mle medengei el kmo ngmle mekngit el beluu el betok a mekngit el omeruul me a klsuul omengull er ngii. A Sekaria me a rebebil el chad er a Judea el kiliei er isei a millasem el oltngakl a ongetikaik el mla er a rechad el mengull a klsuul klechelid. Me tia el ues a oterekokl a rengud el kmo, a Jehovah a mo melemolem el mengikiid er a omengull er ngii.

18 Sel ues a dirrek el ulemeklatk er a Rechijudea el kmo, tir me te dirrek el mla er ngii a ngerechelir el mengikiid er a omengull er tir. A mekngit el omeruul a diak el sebechel, e kmal diak el kirel el mo er a delongelir a rechedal a Dios. Me chelechang, e a Jehovah a mla ngoikid el mo er a klikiid el cheldebechelel el dengar er ngii e ngsebeched el chormii a bltkil a rengul me a ulekerreuil. Me a derta er kid a ngar er ngii a ngerechelel el kirel el melemolem el mengikiid er ngii el cheldebechel. A mekngit el omeruul a kmal diak el kirel el mo er ngii er a delongelir a rechedal a Jehovah.

A REKLIKIID EL CHAD A OLDANGES ER A JEHOVAH

19. Ngera belkul aike el ues el lulemes a Sekaria el kired er chelechang?

19 A ongelolem me a ongeuid el ues el lulemes a Sekaria a kmal el meklou a ultutelel el uleklatk el mo er tirke el meruul a mekngit. A Jehovah a kmal diak lebechei a mekngit el omeruul me lolemolem. Me kid el mesiungel a kired el ouketui a mekngit. Aika el ues a dirrek el oterekokl a rengud el kmo, a lsekum kede oureor el mo odeuir a rengul a betik a rengul el Demad, e ngkmal diak bo loukerrekeriil er kid, e ngbai mo omekerreu e omekngeltengat er kid. Me alta e nglocha mo meringel a dolemolem el mengikiid er kid er tia el mekngit el beluulechad, engdi ngokiu a ngelsuil a Jehovah e ngkmal sebeched! Engdi ngmekera e mo ulterekokl a rengud el kmo, a mera el omengull a mo melemolem? E sel lolekeed a kloul ringel, e ngmekera bo dodengei el kmo a Jehovah a mo omekerreu er a cheldebechelel? Kede mo mesaod aika el ker er a ongingil el suobel.

^ par. 5 Sekaria 5:4, NW: “A Jehovah el olab a bek el klisiich a melekoi el kmo ngmo oderchii ngii el delebeakl el mo er a blirir a rebek el merechorech me a blirir a rebek el meruul a diak lemera el telbiil el ousbech er a ngklek. Ngmo medechel er aike el blai e melemall.”

^ par. 16 Sekaria 5:11, NW: “Me ngdilu el kmo, “Tobang el mo er a Babilonia, el sel bo lomekedechor er a templo er ngii. Sel bo lemerek ngii el templo, e sel blil a klalo a bo llia er a olsechelel.”