Skip to content

Skip to table of contents

“Doba Chomeruul ma Klemerang el Kaubltikerreng”

“Doba Chomeruul ma Klemerang el Kaubltikerreng”

“Lak di doba chomelekoi ma berdel a ngor loubltikerreng, e bai doba chomeruul ma klemerang el kaubltikerreng.”​—1 JOHANES 3:18, BT.

CHELITAKL: 3, 50

1. Ngera kot el ngarbab el rolel a bltikerreng, e mekera omosaod er ngii? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

A JEHOVAH a ngike el Uchelel a bltikerreng. (1 Johanes 4:7) Sel kot el ngarbab el rolel a bltikerreng a mengai a uchetemel er a melemalt el omellach er a Biblia. Ngar er a Biblia, e ngmesaod er tiaikid el rolel a bltikerreng el ousbech er a tekoi er a Grik el a·gaʹpe. Tia el rolel a bltikerreng a uldimukl er a ungil lomeruul me a ungil luldasu el bedul a ta er a chad, e dirrek el uldimukl er a betok el tekoi el diak di lungil uldasu el bedul a chad e lemerekong. Ngbai mocholt el okiu a omerellel a chad el melatk a mo klungiolir a rebebil. Tiang a rolel a bltikerreng el rullid el mo meruul a ungil el mo er a rechad. E tiaikid el bltikerreng a mo uchul a deurreng er kid, e dirrek el rullid el mo er ngii a belkul a klengar er kid.

2, 3. Ngoeak a ngera el rolel, e a Jehovah a mla ochotii a diak lemekimd el bltkil a rengul el mo er a rechad?

2 A Jehovah a ulechotii a bltkil a rengul el mo er a rechad er a uchei er a lomeob er a Adam me a Eva. Ngmilebii tia el chutem e kutmokl a rokui el tekoi er a chelsel el dousbech me bo lsebeched el melemolem el ngar, e kiei er a chelsel. E dimlak di el ikaikid e lemerekong, e ngrirellii el mo blil a delengchokl el sebeched el dmeu a rengud er a klengar er kid e kiei er ngii. A Jehovah a dimlak di lurruul aikang el di kirel, e ngbai mirruul el kired. Me sera leketmeklii tia el mo delengchekled, e ngulemeob er a rechad e milsterir a omeltkir el mo kiei er a chelsel a baradis el chutem el mo cherechar.

3 A uriul, e a Jehovah a ulechotii a diak lemekimd el bltkil a rengul el mo er a rechad el ngar a kot el ngarbab el rolel. Alta e a Adam me a Eva a mlo omtok er a Jehovah, engdi Ngii a mle ulterekokl a rengul el kmo te mo er ngii a rengelekir el mo betik a rengrir er a Jehovah me ngmlo kutmeklii a olubet el tengetengel a Ngelekel el mo olsobel er tir. (Genesis 3:15; 1 Johanes 4:10) Me sel taem er a letibir tia el olubet el tenget, e ngua dedu el kmo ngmla kutmeklii a tenget el kirel tia el telbiil. E a uriul er a 4,000 el rak, e a Jehovah a tilengetengii a di ta el Ngelekel el kirir a rechad. (Johanes 3:16) Me kede kmal oba klou el omereng el saul el kirel tia el bltkil a rengul a Jehovah!

Kede olecholt er a bltikerreng alta ngmo meringel er kid a lebebil er a taem

4. Kede mekerang e mo medengei el kmo a rediak lemecherrungel chad a sebechir lolecholt er a diak lemekimd el bltikerreng?

4 Me kid, ngsebeched el olecholt er a diak lemekimd el bltikerreng alta e ngdiak demecherrungel? Ngkmal sebeched. A Jehovah a ulemeob er kid el okesiul, me ngar er ngii a duch er kid el sebeched el oukerebai er ngii. Ngdiak lebeot el dolecholt er a diak lemekimd el bltikerreng, engdi ngsebeched. A Abel a ulechotii tiaikid el bltikerreng el mo er a Dios er sera lebsang aike el kot el ungil er ngii. (Genesis 4:3, 4) A Noah ulechotii tia el diak lemekimd el bltkil a rengul er sera lolemolem el omerk er a klemechel a Dios el betok el rak alta rechad a dimlak lorrenges. (2 Petrus 2:5) Me a Abraham a ulechotii el kmo a bltkil a rengul el mo er a Dios a lmuut el mesisiich er a ngii di el tekoi el ulekiu sera lekengei el mo melenget er a betik er a rengul el ngelekel el Isak. (Jakobus 2:21) Me kid a di ua tirka el blak a rengrir el chad el soad el olecholt er a bltikerreng alta e ngmo meringel er kid a lebebil er a taem.

NGERANG A BLIOCHEL EL BLTIKERRENG?

5. Ngoeak a ngera el rolel e kede olecholt er a bliochel el bltikerreng?

5 A Biblia a mesaod el kmo, ngdiak “di doba chomelekoi ma berdel a ngor loubltikerreng, e bai doba chomeruul ma klemerang el kaubltikerreng.” (1 Johanes 3:18, BT) Me tiang belkul a kmo, ngdiak el sebeched el olecholt er a bltikerreng lokiu a tekinged? Ngdiak leuaisei. (1 Thesalonika 4:18) Ngbelkul a kmo a tekinged el kmo “ngbetik a renguk er kau” a diak di el tiaikid a ungiang el bltikerreng. Ngbai kirel mo chemolt er a omeruul el doruul, e dirrek el dulii tia el tekoi el mera el ngar a rengud. El ua tiang, a lsekum a rudam me a lechub a rudos a olengesonges a kelir me a bilir, e te bai ousbech a lmuut el betok el tekoi el diak di lungil tekinged e lemerekong. (Jakobus 2:15, 16) Me ngdi osisiu, kid el betik a rengud er a Jehovah me a rechad a uchul me ngdiak di doluluuch el kirir a rebetok el chad el me teloi er kid el omerk er a klumech, e ngdirrek el kirel mo blak a rengud el meruul er tia el urered er a berkel a klumech.​—Mateus 9:38.

6, 7. (a) Ngerang a bltikerreng el “diak a cheleblad er ngii”? (b) Ngera bebil er a omeruul el olechotel a diak lemera el bltikerreng?

6 A apostol el Johanes a dilu el kmo ngkmal kired el mo oubltikerreng el okiu a “chomeruul ma klemerang.” Me ngbelkul a kmo a bltkil a rengud a kmal kirel el diak “a cheleblad er ngii.” (Rom 12:9; 2 Korinth 6:6, BT) A lebebil er a taem e a chad a locha meruul er ngii el leko ngbetik a rengul. Engdi a ker a kmo, tia el bltkil a rengul, ngmera el rolel a bltikerreng? Ngera moktek er a omerellel? A mera el bltikerreng a diak a cheleblad er a chelsel. A diak el mera el bltikerreng a diak a belkul.

7 Me bo dosaod a bebil lomeruul el mileketmokl el okiu a diak lemera el bltikerreng. A Satan er sel taem er a longedecheduch er a Eva er a chelsel a sers er a Eden, e ngmillekoi a tekoi el ua lolecholt el kmo ngmo uchul a klungiolel a Eva. Engdi a omerellel a kmal di ulumulak e merekong. (Genesis 3:4, 5) Sel taem er a leking a David, e ngmla er ngii a sechelil el ngklel a Ahithofel. Engdi ngika el Ahithofel a ulumulak er a David el di mlo uchul a klungiolel. A omerellel a ulechotii el kmo, ngdimlak el ungil sechelei. (2 Samuel 15:31) E chelecha el taem, e tirke el omtok a mera el osisechakl me a rebebil el meruul a klautok a omekdubech a klekakeakl er a chelsel a ongdibel el ousbech a “melaok el tekoi e ombebekord a cheldechedecherir.” (Rom 16:17, 18) Te meruul el uaisei e le ngsorir a bo lomdasu a rechad el kmo te mera el omekerreu, e a lechub e te kmal di melatk er a di tir e merekong.

8. Ngera el ker a kired el mo melatk?

8 A blulak el bltikerreng a demerur er ngii el tekoi, e le rechad a ousbech er ngii el mo mengeblad er a rebebil. Me kid a locha sebeched el omulak er a rechad, engdi ngkmal diak lsebeched el mulekngii a Jehovah. A Jesus a milsaod el kirir tirke el cheblad el chad el kmo ngkirir el mo meringel el obals. (Mateus 24:51) Me kid el mesiungel a Jehovah, a kmal diak lsoad el mo ua recheblad el chad. Me ngungil a dolatk el kmo, ‘A bltkil a renguk, ngmera el bltikerreng me a lechub e ak di osiik a mo uchul a klungiolek e dirrek el di mengeblad?’ Me bo dosaod a etiu el rolel e kede ochotii a bltikerreng el ‘diak a cheleblad er ngii.’

A ROLEL E KEDE OUBLTIKERRENG LOKIU A “CHOMERUUL MA KLEMERANG”

9. A bliochel el bltikerreng, ngrullid el mo soad el mekerang?

9 Bo ledeu a rengum el mesiou alta e ngdiak a chad el mes a tekoi el moruul. Ngkmal kired el kongei el mo oubltikerreng, e meruul a ungil tekoi el mo er a rechad, el ngii el tekoi a diak bo lodengei a rebebil. (Monguiu er a Mateus 6:1-4.) A Ananias me a Safira a mle ngodech a moktek er tir. Sera loruul er a tengetengir e ngmle sorir a rechad a bo lodengei, me te ulumulak er a klungel a udoud el lullenget er ngii el mlo uchul me te mlo meringel el obals el kirel a cheleblad el lurruul er ngii. (Rellir 5:1-10) Engdi a lsekum e ngmera el betik a rengud er a rudam er kid, e ngmo dmeu a rengud el meruul a ungil el kirir, e diak douchais er a rechad el kirel. Ngsebeched el ngmai a klubeled er tirke el lodam lolengeseu er a Chelechad er a Ruungerachel, el mengetmokl a kall er a klereng. Ngdiak a ta el losiik a mo uchul a chetengakl el mo er tir, e dirrek el diak louchais er a rechad el kirel a tekoi el bla leruul.

Bo ledeu a rengum el mesiou alta e ngdiak a chad el mes a tekoi el moruul

10. Kede mekera ochotii a omengull el mo er a rechad?

10 Molecholt a omengull el mo er a rebebil. (Monguiu er a Rom 12:10.) A Jesus a ulechotii a omengull er ngii el mo er a rechapostol er ngii er sera loriso a ocherir. (Johanes 13:3-5, 12-15) Me kid a kmal kired el mo olecholt er a klengariourreng el ua Jesus e dirrek el mo olengeseu er a rebebil. Tirke el apostol a dimlak bo lungil medengelii a tekoi el lurruul er ngii a Jesus el mo lmuut er a taem er a lenguu a chedaol reng er a Dios. (Johanes 13:7) Kede ochotii a omengull el mo er a rebebil loeak sel lak domdasu el kmo, kede kuk ungil er a rebebil e le kede tilobed er a ngarbab el skuul, e betok a ududed, me a lechub e kede olab a ileakl el techall er a omesiou. (Rom 12:3) Ngdiak demechechei er a rebebil a lsekum a rechad a chemat er tir, e bai kirel el mo dmeu a rengud lobengterir el mo lmuut er a taem el domdasu el kmo ngdirrek el kirir el chemat er kid.

11. Ngera me ngkirel el mo ungil a moktek er kid sel dechat er a rebebil?

11 Bo blechoel chemat er a rechad. Mosiik a bek el techall el mo chemat er a rechad. Kede rokui el ungil el medengei el kmo sel dechat er a chad e ngmelisiich er tir. (Efesus 4:29) Engdi ngkired el mo kerekikl me a tekoi el dolekoi bo lungil er a oderengesir, e lak di dolekoi el di mengas a rengrir a rechad. Ngkmal diak el kired el melekoi a tekoi el diak lemera el ngar a rengud, me a lechub e dolasem el oleiub er kid a lsekum e ngmo kired el mellach er a chad. (Osisechakl 29:5) Kede mo cheblad el chad a lsekum kede chemat er a chad er medal e mo ikrii e melekoi a mekngit el kirel. A bltkil a rengul a apostol el Paulus a mera el mle bliochel. Sera loluches el mo er a Rekristiano er a Korinth, e ngchilat er tir el kirel a ungil tekoi el leriruul. (1 Korinth 11:2) Engdi sera bo el kirel el mellach er tir, e ngmle bleketakl e ungil smodii a uchul me ngmellach er tir.​—1 Korinth 11:20-22.

Kede olecholt a bltkil a rengud me a blekeruraurreng loeak sel dolengeseu er a rudam er kid sel bo lousbech a ngeso (Momes er a parakurab 12)

12. Kede mekera ochotii a bliochel el bltikerreng sel doltuchakl er a rechad?

12 Bo moltuchakl er a rechad. A Jehovah a mengelechel er kid el mo bekururau el mo er a rudam me a rudos er kid. (Monguiu er a 1 Johanes 3:17.) Me nguaisei, engdi ngkmal kirel el mo melemalt a moktek er kid sel doltuchakl er a rechad. Me ngsebeched el melatk el kmo: ‘Ngak, ak di omekedong er tirke el kmeed el sechelik me a lechub e ngtirke el meklou a ultutelir el chad er a ongdibel el mei er a blik? Ak di omekedong er tirke el chad el kudengei el kmo, te mo meskak a kmung ngerang er a uriul? Me a lechub, e ak bekururau el mo er a rudam me a rudos el diak sal medengelterir, me a lechub e ngdiak a ngera el sebechir el remuul el mei er ngak?’ (Lukas 14:12-14) Ka di molatk aika el tekoi: Ke mo mekerang a lsekum a odam a ousbech a ngeso e le ngdimlak lungil omelilt er ngii el kirel a bebil el tekoi? Me a lechub e ngta er a chad el kau a ultuchakl er ngii, e ngii a dimlak a ta el loureng a sulem? A Jehovah a ouchais er kid el kmo: “Mnga chesmerel a blimiu e mkauetechakl el diak mongeremrum.” (1 Petrus 4:9) Ngmo dmeu a rengud sel dorous el melemalt a moktek er kid.​—Rellir 20:35.

13. (a) Ngoingerang e ngusbechall a kllourreng? (b) Ngera sebeched el remuul el ngosuterir tirke el mechitechut?

13 Molengeseu er tirke el mechitechut. A Biblia a mengelechel er kid el mo ‘ngosuterir a re mechitechut a rengrir e [mo] klou a rengud el kirir el rokui’ me dochotii el kmo ngbliochel a bltkil a rengud. (1 Thesalonika 5:14) A rebetok el rudam er kid a mle mechitechut a rengrir engdi uriul e ngmlo mesisiich a klaumerang er tir. Engdi a rebebil a dirk melemolem lousbech er a kllourreng me a bltkil a rengud el mo ngosuterir. Me ngmekera dengesuterir? Ngsebeched lousbech er a Biblia el mo melisiich er tir, e dirrek el olengit er tir me dedak loldingel a obliil, me a lechub e kede di orrenges er tir sel longedecheduch. Ngdirrek el diak el kired el mo omes er a rudam me a rudos er kid el ua le “mesisiich” me a lechub e te “mechitechut.” Ngbai ungil a lak dobes el kmo kede rokui el di chemur a klisiched me a dirrek el chelitechetud. Ngmo lmuut er a apostol el Paulus me ngkilengei el kmo ngar er ngii a chelitechetul. (2 Korinth 12:9, 10) Me kede rokui el dirk ousbech a ngeso me a omelisiich.

14. Kede kongei el mo mekerang me lolemolem el ngar er ngii a budech er a delongeled kid me a rudam er kid?

14 Moruul a budech. A budech er a delongeled kid me a rudam er kid a kot el mekreos. Me ngkmal kired el melemolem el meruul a budech el mo lmuut er a taem el bo lak dungil medengelii a tekoi el mileketmokl me a lechub e kede omdasu el kmo ngdimlak el tabesul. (Monguiu er a Rom 12:17, 18.) Me a lsekum kede tilemellii a rengul a chad, e ngkmal kired el mo olengit a klausubes er ngii, engdi ngkirel el mera el ngar a rengud e meruul er ngii. El ua tiang, ngdiak lemekngit a omolekoi el kmo, “Ak mlo mekngit me mousubes,” engdi ngbai ungil a omolekoi er ngii el kmo, “Mousubes er ngak el kmal tilemellii a rengum er a tekoi el kdilung.” A budech a kmal klou a ultutelel er a chelsel a chebechiil. Ngkmal mekngit el tekoi a lsekum a rubekel a meruul er tir el ua lekaubltikerreng sel lengar a delongelir a rechad, engdi ngdiak lechadecheduch sel di el tir el terung, e melekoi a mekngit er a delongelir, me a lechub e te kakoad.

15. Kede mekera ochotii el kmo kede mera el ousubes?

15 Mkengei lousubes. A lsekum a chad a tomellii a rengud, e ngkired el ousubes er ngii e mera el obes. Ngkired el meruul er tiang alta e ngdiak lodengei el kmo ngkmal tilemellii a rengud. Ngkmal kired el ousubes el lokiu sel ‘dolecholt a bltikerreng er kid el outekangel a rengud er a blekerdelel a ta ma tang. Bor sel kot er bab el sebeched el omtebechel er a kltarreng el loliukes er ngii a Chedaol Reng el okiu a budech.’ (Efesus 4:2, 3) Ngkmal kirel mo diak dolatk er a omerellel ngii el chad el bedulkid a lsekum ngsoad lousubes er ngii el mera el ngar a rengud. A bltikerreng a “diak longemekl.” (1 Korinth 13:4, 5) A lsekum kede mengemekl er a kngtil a rengud, e ngsebechel mo uchul a telemellel a deleuill er kid me a odam me a lechub e ngodos er kid me a dirrek el deleuill er kid me a Jehovah. (Mateus 6:14, 15) Kede ochotii el kmo kede mera el mla ousubes sel doluluuch el kirel a chad el tilemellii a rengud.​—Lukas 6:27, 28.

16. Ngkirel mo uangera uldesued el kirel a ileakl el techall er a omesiunged el mo er a Jehovah?

16 Moruul a tekoi el mo uchul a klungiolir a rebebil. Sel lemoterekokl er kid a ileakl el rolel a omesiou el mo er a Jehovah, e ngmo sebeched lochotii el kmo ngbliochel a bltkil a rengud lokiu sel ‘lak di dosiik ra di klungioled, e bai bo dosiik ra klungiolel a ngodech el chad.’ (1 Korinth 10:24, BT) El ua tiang, sel dengar aike el ta el sils el ongdibel me aike el meklou el ongdibel, e tirke el odam el olengeseu a blechoel el mereched el mo soiseb er aika el basio me nglocha mo sorir el mengetmokl a ungil kingall el kirir tir me a telungalek er tir. Engdi oumesingd er tir a bai melilt aike el diak el sal ungil kingall el kirir el ngar er aike el basio el ngii a mla metutk el kirir el mo oungerachel. Me sel loruul el uaisei, e te mera el ochotii a bliochel el bltikerreng. Me ke mekerang e mo sebechem el oukerebai aika el ungil omerellir?

17. A lsekum a Kristiano a rullii a oberaod el klengit, e a bliochel el bltkil a rengul ngrullii el mo mekerang?

17 Lak momart a kngtim e bai mouchais. A rebebil el Kristiano el mla remuul a oberaod el klengit a millasem el omart a kngterir. Te locha merur me a lechub e ngdiak el sorir el tomall a rengrir a rebebil. (Osisechakl 28:13) Engdi ngdiak el rolel a bltikerreng a lsekum kede omart er a klengit, e le ngsebechel tomellii a chad el mlo er a klengit me a rebebil. El okiu a ngera el rolel? Ngsebechel a Jehovah el mo diak lomekngeltengat er a ongdibel lousbech er a chedaol reng er ngii, e tiang a mo uchul e ngmo diak a budech er a chelsel a ongdibel. (Efesus 4:30) Me a lsekum a Kristiano a rullii a oberaod el klengit, e ngokiu a bliochel bltkil a rengul e ngrullii el mo kongei el olengit a ngeso er a remechuodel me bo lsebechir el ngosuir.​—Jakobus 5:14, 15.

18. Ngua ngera klungel a ultutelel a bliochel el bltikerreng?

18 A bltikerreng a kot el ngarbab er a rokui el blekeradel. (1 Korinth 13:13) Tia el blekeradel a ngosuterir a rechad el mo dongcheterir a remera el oltirakl er a Jesus, e dirrek el mo mesa el kmo te rua techang a mera el oukerebai er a Jehovah el Ngii a Uchelel a bltikerreng. (Efesus 5:1, 2) A Paulus a dilu el kmo oleko ngdimlak a bltikerreng er ngii e ngkmal diak a ultutelel. (1 Korinth 13:2) Me a derta er kid bo el sebeched el melemolem lolecholt er a bltikerreng, el diak di lokiu a “tekinged” e ngdirrek el kirel el mo chemolt lokiu a “chomeruul ma klemerang.”