Skip to content

Skip to table of contents

A Moktek er a Jehovah a Mo Tmaut!

A Moktek er a Jehovah a Mo Tmaut!

“Ng mo kudmeklii sel bla kudesuii. A ika tekingek, me ng mo tmaut.”​—ISAIA 46:11.

CHELITAKL: 147, 149

1, 2. (a) Ngera ngmla ocholt er kid a Jehovah? (b) Kede metik er a ngera el telbiil el medung er a Isaia 46:10, 11 me a 55:11?

AIKE el kot el tekoi el ngar er a Biblia a smodii a kot el bleketakl el tekoi e le ngdmu el kmo: “Ser a lomuchel a Dios el omeob er a beluulchad ma bek el tekoi el ngar a melidiul.” (Genesis 1:1) Kid a di omes a kesai el tekoi el lulemeob a Dios el ngar er a melidiul, e di kesai a klemedengei er kid er a tekoi el ua melidiul, me a llomes, me a gravity. (Olisechakl 3:11) Engdi a Jehovah a mla ochotii a moktek er ngii el kirel a chutem me a rechad. Ngulemeob er a rechad el okesiul, e dirrek el soal a rokui el chad bo ledeu a rengrir el kiei er tia el chutem. (Genesis 1:26) Te mo ngelekel, e ngii a mo Demerir.

2 Ngar er a ongedei el bliongel er a Genesis, e kede suubii el kmo a moktek er a Jehovah a mleasem. (Genesis 3:1-7) Me nguaisei, engdi ngdiak a ta el mondai el diak el sebechel a Jehovah el sumecheklii, e dirrek el diak a sebechel el torebengii me lak lotutii a moktek er ngii. (Isaia 46:10, 11; 55:11) Me ngkmal ulterekokl a rengud el kmo, sel dimla moktek er a Jehovah a mo tmaut er sel mla metutk el blsechel!

3. (a) Ngera el meklou a ultutelel el osisechakl a ngosukid el mo medengei a klumech el ngar er a Biblia? (b) Ngera me kede mo mesaod aika el osisechakl? (c) Ngera el ker a bo dosaod?

3 Me kid a ungil medengelii a moktek er a Dios el kirel tia el chutem me a dirrek el klechad, e medengei aike el ngerechelel a Jesus er a chelsel tia el moktek. Aikang a kmal meklou a ultutelel el klemerang, e locha dirrek el kot el klemerang el desiluub er sera domuchel el mesuub er a Tekingel a Dios. Me chelechang, e ngsoad el mo ngosuterir a rebebil el mo medengei aika el meklou a ultutelel el osisechakl. Me kede oba ileakl el techall el mo meruul er tia el tekoi er chelecha el taem, el ngii a temed el mengemedaol er a rechad el mei er a Chedaol Belsoil el kirel a kodellel a Kristus. (Lukas 22:19, 20) Me a lsekum a rechad a mei er tia el ileakl el kesus, e te dirrek el mo suub a lmuut el betok el kirel tia el mengasireng el moktek er a Dios. Me chelechang, e ngkmal ungil taem el dolatk a ungil ker el sebeched el ousbech el mo melisiich er a rechad me bo lsebechir el mei. Me ngar tia el suobel, e kede mo mesaod a edei el ker el kmo: Ngera moktek er a Dios el kirel tia el chutem me a klechad? E ngera dilubech? E ngera me a olubet el tengetengel a Jesus a di ta el rolel e ngkutmeklii a techall el lmuut el mo sebechel a moktek er a Dios el mo tmaut?

NGERA MLE MOKTEK ER NGIKE EL ULEMEOB?

4. Ngmekerang a rokui el bleob e “olecholt er a klebkellel a Dios”?

4 A Jehovah a di ngii el tang a Ulemeob, e mileob a rokui el tekoi el okiu a kot el ngarbab el rolel. (Genesis 1:31; Jeremia 10:12) Me ngera kede suubii er a klebekelel me sel chelderoder el rolel, e ngmilengetmokl a rokui el bleob el domes? Kede suubii el kmo a rokui el tekoi el lulemeob a Jehovah, a omuchel er a kot el kekerei el mo lmuut er a kot el klou el tekoi el di rokui el mo uchul a klungiaol. Ngdirrek, sel molatk er a chimo el cell er a bedengel a chad el kmal mengasireng, me a lechub e ke omes er a dirk milechell el tolechoi, me a lechub e ke omes er a klebokel el ngeltel a sils, e ngmo ua ngera uldesuem? Ngkmal dmeu a rengud el omes aika el tekoi e le Jehovah a milebid el mo sebeched el mo medengei el kmo, ngerang a kot el klebokel el tekoi.​—Monguiu er a Psalm 19:1; 104:24.

5. Ngera ngmla remuul a Jehovah el uchul me ngsebechel a rokui el blebelel el dmak el ungil loureor?

5 A Jehovah a kmal mle kerekikl el oterekokl a telkelel a rokui el blebelel. Ngriruul a llechul a rokui el tekoi el lulemeob, e dirrek el riruul a llach el kirir a rechad. Ngkiltmokl aika el rokui el llach, me bo lsebechel a rokui el tekoi el ngar er a melidiul me a chutem el ungil el dmak loureor. (Psalm 19:7-9) Me a rokui el tekoi el ngar er a melidiul a ngar er ngii a ulterekokl el basio er ngii, e ulterekokl a rolel a loureor. El ua tiang, a llechul a gravity, a rullii a eltel a beluulechad me ngdi kmeed er tia el chutem, e dirrek el omtebechel a daob me a dolech. Me a lsekum ngdiak a gravity, e ngkmal diak lsebechel el mo er ngii a klengar er tia el chutem. Me a telkelel a tekoi el bla loterekokl a Jehovah el kirel a klengar, a kmal cherrungel e ungil chelderoder el oltirakl a tekoi el bla leketmokl er tia el melidiul. Me tiang a ochotii el kmo, ngkmal ngar er ngii a moktek er ngii el kirel tia el chutem me a dirrek el klechad. Me sel doldingel a obliil, e ngsebeched el ngosuterir a rebebil el mo medengelii ngika el Ulemeob er tia el mengasireng el chutem me a melidiul.​—Ocholt 4:11.

6, 7. Ngera bebil el sengk el Jehovah a milsang a Adam me a Eva?

6 A moktek er a Jehovah a mle soal a rechad a lekiei er tia el chutem el diak a ulebengelel. (Genesis 1:28; Psalm 37:29) Ngkmal bekururau me ngmilsa Adam me a Eva a betok el kakerous el sengk. (Monguiu er a Jakobus 1:17.) Ngdirrek el milsterir a ilmeklir el melilt a tekoi el loruul, me sel duch er tir el merriter a tekoi, e oubltikerreng, e dirrek el dmeu a rengrir er a ungil klausechelei er tir. Ngika el Ulemeob a milengedecheduch er a Adam, e dirrek el ulemekrael er ngii er a rolel a loruul a ungil tekoi. A Adam a dirrek el milsuub el mo meduch el di ngii lomekerreu er ngii, me a charm, me tia el chutem. (Genesis 2:15-17, 19, 20) A Jehovah a dirrek el milsa Adam me a Eva a duch er tir el mo sebechir el mengarm, e merutech e omes, e orrenges, e melungel a ungil tekoi el bla leketmokl a Dios el kirir. Me ngoeak tiang, e ngmlo sebechir el kiei el dmeu a rengrir er a klengar er tir er a chelsel tia el klebokel el chutem el delengcheklir. Me tirka el terung a mla er ngii a kmal betok el ungil el lureor el mle kirir el meruul. E mle sebechir el melemolem el mesuub el diak a ulebengelel el kirel a betok el tekoi, e suub a lmuut el beches el tekoi.

7 Ngera dirrek el mle tedebechel a moktek er a Dios? A Jehovah a milsa Adam me a Eva a techellir el mo oungalek er a remecherrungel el ngalek. Me a rengelekir a dirrek el mle sebechir el mo oungalek el mo lmuut er sel lokekii tia el chutem el rokir. A Jehovah a mle soal a ruungalek a bo lebetik a rengrir er a rengelekir, el di ua bltkil a rengul el mo er tirka el teru el mecherrungel el ngelekel el Adam me a Eva. Ngdirrek el milsterir tirka el telungalek a chutem el ngar er ngii a rokui el mekreos, e klebokel el tekoi er a chelsel. E tiang a mle kirel el mo delengcheklir el diak a ulebengelel e dimlak el kirel el mo mengai er tir.​—Psalm 115:16.

NGERA DILUBECH?

8. Ngera me a Dios a milsa Adam me a Eva a llach el debetik er ngii er a Genesis 2:16, 17?

8 Engdi a tekoi a dimlak lemeketmokl el uaike el mle soal a Jehovah. E ngera dilubech? A Jehovah a milsa Adam me a Eva a kmal mle beot el llach me bo el sebechir el mo medengei el kmo ngar er ngii a telkelel a ilmeklir. Ngdilu er tir el kmo: “Ng di subed cho mongang a redechel a rokui el kerrekar el ngar a chelsel a sers, e ngdi sel kerrekar er a mo medengei a ungil ma mekngit a diak monga er a redechel. Ele sel sils el mkelii e kom mad.” (Genesis 2:16, 17) E tia el llach a kmal mle beot er tir el mo medengelii, me ngbelkul a kmo ngmle beot er tir el olengesenges er ngii. E le ngar tia el sers, e ngmla er ngii a kmal betok el kakerous el ungil kall el mle sebechir el mengang.

9, 10. (a) A Satan, nguleltelechakl er a Jehovah el kirel a ngerang? (b) E a Adam me a Eva, te millilt el mo mekerang? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

9 A Satan el Diabelong a uluusbech er a bersoech el mo mengeblad er a Eva me ngmlo diak lolengesenges er a Demal el Jehovah. (Monguiu er a Genesis 3:1-5; Ocholt 12:9) A Satan a millisiich er a uldasu el kmo, a Dios a diak lekengei er a rechad el ngelekel me longa “redechel a ngii di le kerrekar el ngar a chelsel a sers.” Me a tekingel a Satan a ua lolekoi el kmo: ‘Ngbelkul a kmo ngdiak a llemeltiu el meruul a somiu?’ E a uriul e ngdilu er a Eva el kmo: “Ng diak bo mad.” E tiang a mle blulak el tekoi. E sola e mlo melasem el mengeuid er a uldesuel a Eva el mo omdasu el kmo ngdiak a ultutelel el lorrenges er a Dios er a ledu er ngii el kmo: “A Dios a melekoi el ua isei ele ng medengei el kmo sel bo mkelii e ng mo mellomes a rengmiu.” Me ngua ledu el kmo, a Jehovah a mle chetil a longa er tia el rodech e le ngrulleterir el mo er ngii a ileakl el klemedengei er tir er a tekoi. E a ulebongel, e ngii el Satan a rirellii a blulak el telbiil er a ledu el kmo: Ko mo ua Dios “el mo medengei a ungil ma mekngit.”

10 A Adam me a Eva a mle kirir el melilt a tekoi el bo loruul. Me tirkang, te mlo olengesenges er a Dios me a lechub e te mlo olengesenges er a bersoech? Ngkmal klengiterreng e le te tilbir el mo diak lolengesenges er a Dios. Te ultngeklii a Jehovah el ngii a mle Demerir e mlo obengkel a Satan. Me chelechang e ngdi tir el tang el dikea lomekerreu er tir a Jehovah.​—Genesis 3:6-13.

11. Ngera me a Jehovah a dimlak lolechib a osengel er a kngtil a Adam me a Eva?

11 Sel taem el Adam me a Eva a tilemellii a llechul a Dios, e ngmlo diak lemecherrungel el chad. Te bai mlo cherrouel a Dios, e le Dios a kmal ouketui a chelebirukel el omeruul. A chelsul a medal a Dios, a “imis el chedaol” me ngkmal diak lutekengelii a rengul er a omerellir a rechad el di meruul a mekngit. (Habakuk 1:13) Me oleko Jehovah a dimlak lokerang el kirel a kngtil a Adam me a Eva, e ngbelkul a kmo a rokui el blebelel a di mo diak a ultutelel. E a rechanghel me a rechad a mo diak el sebechir el ultuil a uldesuir er a tekingel. Engdi Jehovah a di blechoel el blak a rengul el kirel a llechul; e kmal diak a ta el bo lekengei el melemall ngii el llechul. (Psalm 119:142) Me alta e a Adam me a Eva a mla er ngii a llemeltir el melilt a tekoi el loruul, engdi ngkmal diak el sebechir el moiub er a telemellel a omerellir el mlo omtok er a Jehovah. Me a cherengel a taem, e te mlad e liluut el mo er a chutem el lemlengai er ngii.​—Genesis 3:19.

12. Ngera dilubech el mo er a rengelekel a Adam?

12 Sel taem el Adam me a Eva a killii a blul el rodech, e a Jehovah a ultebedeterir er a telungalek er ngii me ngmlo diak el ngelekel. Ngdirrek el uleldik er tir er a sers er a Eden, e mlo diak el sebechir el lmuut el mong. (Genesis 3:23, 24) A Jehovah a rirelleterir el mo chuarm er a telemellel a omelilt el leriruul. (Monguiu er a Duteronomi 32:4, 5.) Tiaikid a mlo uchul, e ngmlo diak el sebechir el cherrungel el oukerebai a ngarbab el blekerdelel a Jehovah. Me a Adam a urridii sel mengasireng el klengar er a ngar medal el dimlak di lekirel, e ngdirrek el kirir a rokui el ngelekel. Me ngdi mlo sebechel el mesterir a rengelekel a diak el cherrungel el klechad, me a klengit, me a dirrek el kodall. (Rom 5:12) A Adam a uchul me a rengelekel a diak a techellir el mo kiei el mo cherechar, e ngii me a Eva a mlo diak el sebechir el mo oungalek er a remecherrungel el ngalek, me a rengelekir me ngdirrek el diak el sebechir el mo cherrungel. Me sel taem el Satan a mileltii a rengul Adam me a Eva el mo omtok er a Dios, e seikid el mei er chelechang e ngdirk melasem el mengetikaik er a rokui el chad el mo meruul er a osisiu el tekoi.​—Johanes 8:44.

A OLUBET EL TENGET A RULLII A UNGIL DELEUILL LOBENGKEL A DIOS

13. Ngera el tekoi a soal a Jehovah el meruul er ngii el kirir a rechad?

13 A Jehovah a kmal dirk betik a rengul er a rechad. Me alta e a Adam me a Eva a chilitii, engdi Ngii a dirk soal a rechad a le bo er ngii a ungil el deleongel er tir el obengkel, e dirrek el kmal diak el soal a bo lemad. (2 Petrus 3:9) Tiaikid a uchul me ngdi mle mereched el meruul er a tekoi el mo uchul, e ngsebeched el rokui el mo er ngii a ungil deleuill er kid lobengkel. Me ngmilekera er a loruul er tia el tekoi e diak bo letemall a llechul? Me bo dosaod er ngii.

14. (a) A doltirakl er a Johanes 3:16, e ngera ngmla kutmeklii a Dios el mo olsobel er a rechad er a klengit me a kodall? (b) Ngera el ker a sebeched el mo mesaod el mo er a rechad?

14 Monguiu er a Johanes 3:16. A betok er tirke el dongemedaol er tir el mei er tia el Chedaol Belsoil a kmal ungil medengelii tia el bades. Engdi ngmekerang a olubet el tengetengel a Jesus, e sebechel el rullii a klengar er a chad el di melemolem el mo cherechar? Kid a ngar er ngii a techelled el mo ngosuterir a rechad el mo medengelii a nger er tia el ker sel dongemedaol er tir, e dobengterir er a Chedaol Belsoil, me a dirrek el sel deluut el mo oldingel er tir er a uriul. Me a cherengel a taem el lemukeroul a klemedengei er tir el kirel a olubet el tenget, e te mo melechesuar a bltkil a rengul a Jehovah el mo er a rechad, e dirrek el mo medengei el kmo ngikang a kmal mellomes a rengul el Dios. Me ngera el tekoi el kirel a olubet el tenget a sebeched el ouchais er tir?

15. Ngmekerang a Jesus e kuk mle ngodech er a Adam?

15 A Jehovah a ulderchii a cherrungel el chad el mo tongetengii a klengar er ngii el mo olubet. E ngika el cherrungel el chad a mle kirel el melemolem el blak a rengul el mo er a Jehovah. Ngdirrek el mle kirel kongei el tongetengii a klengar er ngii el kirir a rechad. (Rom 5:17-19) A Jehovah a uliuelii a klengar er a Jesus, el ngike el kot el blebelel el mla er a eanged el mei er a chutem. (Johanes 1:14) Me a Jesus a mlei er a chutem el cherrungel el chad el di ua Adam er a kot el uchul. Engdi ngdimlak leua omerellel a Adam, a Jesus a bai uleltirakl a llach el Jehovah a milengerechir er a chad el mle cherrungel. Me ngmo lmuut er a blo lecharm er a meringel el blekeradel, me ngii el Jesus a dimlak a ta el lolemall a llechul a Dios.

16. Ngera me a olubet el tenget a kmal mekreos el sengk?

16 A kodellel a Jesus el mle cherrungel el chad a sebechel el olsobel er a rokui el chad er a klengit me a kodall. Ngkilengei el kutmokl a rokui el tekoi el mle kirel a Adam el kutmokl. A Jesus a mle cherrungel el chad, e kmal mle blak a rengul el olengesenges er a Dios. (1 Timothy 2:6) Ngmlad el kired, me a olubet el tengetengel a mesterir a rokui el sechal me a redil, me a rengalek a techellir el mo kiei el mo cherechar. (Mateus 20:28) Me tia el olubet el tenget a mekengii a techall el mo sebechel a moktek er a Dios el mo tmaut.​—2 Korinth 1:19, 20.

A JEHOVAH A MESKID A TECHELLED ME NGSEBECHED EL LMUUT EL MO ER NGII

17. A olubet el tenget, ngmeskid a ngera el techall?

17 Ngkmal klou el tekoi a lekiltmeklii a Jehovah me bo el sebechel el mo er ngii a olubet el tenget. (1 Petrus 1:19) Ngkmal lomes er kid el mekreos a uchul me ngkilengei el mecherei a Ngelekel me ngmo mad el kired. (1 Johanes 4:9, 10) Me ngoeak tia el omeruul e a Jesus a mlo demad el diak el Adam. (1 Korinth 15:45) Me a Jesus a dimlak di lekiltmeklii a techall el mo sebeched el kiei el diak a ulebengelel, e ngdirrek el ngii a uchul me ngsebeched el lmuut el mo chedal a telungalek er a Dios. Me ngokiu a olubet el tengetengel, e a rokui el chad a mo cherrungel me a Jehovah a mo sebechel el kongei el ngoititerir el mo chedal a telungalek er ngii, e diak letemellii a llechul. Me ka di molatk er tia el kmal mengasireng el tekoi el tirke el rokui el blak a rengrir el mo er a Jehovah a mocha cherrungel! Seikid el taem e a rokui el chad el ngar a eanged me a chutem a mo dmak el ua ta el telungalek, me kede rokui el mo ngelekel a Dios.​—Rom 8:21.

18. Ngoingerang e a Jehovah a mo ‘Dios el olab a klisiich’ el kirir a rokui el chad?

18 Alta e tirke el kot el demad me a delad a ultngeklii a Jehovah, engdi Jehovah a dirk melemolem el betik a rengul er a rechad, e mlo kutmeklii a olubet el tenget. Me alta e ngdiak demecherrungel, engdi a Satan a diak a klisichel el torebengid me bo lak leblak a rengud el mo er a Jehovah. Me ngokiu a olubet el tenget, e a Jehovah a mo ngosukid me kede mo melemalt el chad. Me ka di molatk er a blekerdelel a klengar er tirke el “rokui el chad el mesa Ngalek e mo oumera er ngii” a mo nguu a diak a ulebengelel klengar. (Johanes 6:40) Me ngika el betik a rengul e mellomes a rengul el Demad a mo otutii a moktek er ngii, e ngosuterir a rechad el mo cherrungel. E seikid e ngii el Jehovah a mo ‘Dios el olab a klisiich el kirel a rokui el tekoi er a chelsir a re chad.’​—1 Korinth 15:28.

19. (a) A omereng el saul er kid el kirel a olubet el tenget, ngrullid el mo soad el mekerang? (Momes er a baks el “ Dolemolem el Osiik er a Re ‘Chad el Redemelel.’”) (b) Ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?

19 Me a omereng el saul er kid el kirel a olubet el tenget, a kirel rullid el mo soad el ouchais er a rebebil el kirel tia el mekreos el sengk. Ngkmal kirir a rechad el mo medengei el kmo ngokiu a olubet el tenget, e a Jehovah a mesterir a techellir a rechad el mo sebechir el kiei el mo cherechar. Engdi tia el olubet a dirrek el remuul a lmuut el betok el tekoi. Ngdirrek el mo sumecheklii sel mondai el lebiluchelii a Satan er a chelsel a sers er a Eden. E tiang a bo dosaod er ngii er a ongingil el suobel.

A uriul er a lechitii a Dios a Adam me a Eva, e a Dios a di mle mereched el kutmeklii a ungil el klausechelei er a rechad el obengkel