Skip to content

Skip to table of contents

Lak Becherei a Ngii Di el Tekoi Me Lorrob er Kau Me Lak Mnguu a Nguked

Lak Becherei a Ngii Di el Tekoi Me Lorrob er Kau Me Lak Mnguu a Nguked

“Lak becherei a ngii di el chad me bo luchul e lak mnguu a nguked.”​—KOLOSE 2:18, NW.

CHELITAKL: 32, 55

1, 2. (a) A remesiungel a Dios te omes el beduluchei el kirel a ngera el nguked? (b) Ngera sebechel ngosukid el melemolem el ultaut osenged er a nguked el bo dolai er ngii? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

A RENGELLITEL el Kristiano a oba kmal mekreos el omelatk. Te omes el beduluchei el kirel a klengar el ngar a eanged. E a apostol el Paulus a ulemekedong er tia el omelatk el “nguked, el ingii a okedongel a Dios.” (Filipi 3:14) Ngar a eanged e te mo obengkel a Jesus Kristus el mengedereder er a Rengedel a Dios, e dirrek loureor lolengeseu er a rechad el mo cherrungel. (Ocholt 20:6) Tiang a kmal mengasireng el omelatk! E a rekuk bebil el sib a kuk omes el bedul a ngodech el nguked. Te oba omelatk el mo kiei er a Baradis el ngar tia el chutem el mo cherechar, e ngii el omelatk a mera el rulleterir el mo dmeu a rengrir!​—2 Petrus 3:13.

2 A Paulus a mle soal lolengeseu er a rekldemel el ngellitel el Kristiano el mo melemolem el blak a rengrir me bo lenguu a ngkedir, me ngdilu er tir el kmo: “Mnga rengmiu el mo chemau a ikel tekoi el ngar a eanged.” (Kolose 3:2) Me ngmle kirir el melemolem el blak a rengrir el kirel tia el mekreos el omelatk el kirel a eanged. (Kolose 1:4, 5) Me a rokui el mesiungel a Dios a melemolem el ultaut a osengir er a nguked el bo lolai er ngii lokiu sel lolatk aike el klengeltengat el Jehovah a omesterir. E tiang a kmal klemerang alta te oba omelatk el mo kiei er a eanged me a lechub e ngchutem.​—1 Korinth 9:24.

3. A Paulus ngmilengelechel er a Rekristiano el kirel a ngerang?

3 A Paulus a dirrek el milengelechel er a Rekristiano el kirel a kdekudel el tekoi el sebechel mo uchul e ngmo diak lenguu a ngkedir. El ua tiang, ngmilluches el mo er a Rekristiano er a Kolose el kirir a reklsuul el Kristiano el millasem el oldeu er a rengul a Dios lokiu sel loltirakl a Llach er a Moses, er a bai lultuil a klaumerang er tir er a Kristus. (Kolose 2:16-18) A Paulus a dirrek el milsaod er a kdekudel el tekoi el dirk ngar er ngii er chelechang el dirrek el sebechel rullid me ngmo diak denguu a nguked. Ngmilsaod er a rolel e kede oltngakl a tekoi er a deleboes, me a tekoi el kired el meruul sel lebo er ngii a mondai er a telungalek er kid me a lechub a delongeled kid me a rudam er kid er a chelsel a ongdibel. Aika el mekreos el ulekrael er a Paulus a sebechel ngosukid er chelecha el taem. Mada me bo dosaod a bebil el ungil ulekrael el sebeched el metik er a babilengel el mora rechad er a Kolose.

MOKOAD A ROKUI EL NGELBESEL A RENG

4. Ngera me a ngibes er a deleboes a sebechel mo uchul e ngmo diak denguu a nguked?

4 A Paulus er a uriul er a lomeklatk er a rudam er ngii el kirel a mengasireng el omelatk, e ngmilluches el kmo: “Mokoad a ngelbesel a mekngit el omichoech er a rengmiu, el oketa deleboes el delengerenger, ma olechotel a deleboes, ma klekad, ma ngibes er a deleboes, ma nglemokel.” (Kolose 3:5) Me a ngibes el kirel a deleboes a sebechel kmal mo mesisiich, e dirrek el sebechel mo uchul e kede oridii a kmes el deleuill er kid lobengkel a Jehovah, me sel omelatk el dobang el kirel a ngar medad el klebesei. A ta el odam el mlo er a deleboes, e a uriul e ngliluut el mei er a ongdibel a dilu el kmo aika el ngelbesel a rengul a kmal mlo mesisiich me “ngmlo diak el sebechel kilmeklii a rengul me ngrirebet er a klengit.”

5. Kede mekerang e omekerreu er kid er a chelsel a kdekudel el blekeradel?

5 Ngileakl el kired el mo kerekikl a lsekum kede mo chelebangel er a blekeradel el sebechel mo uchul, e kede tomall a llechul a Jehovah el kirel a tekoi er a kldung. El ua tiang, nguchul a llomeserreng a lsekum a reteru el chad el kelatk, a oterekokl a telkelel a ledak el meruul a tekoi el ua rolel a lekerutech a bedengir, el ketungelmad, me a dirrek sel di el tir el tang. (Osisechakl 22:3) A bebil el kdekudel el blekeradel a sebechel duubech a lsekum ke oureor el ngar a omerael me a lechub e ke redil loureor lobengkel a sechal. (Osisechakl 2:10-12, 16) Me ngera sebechem el meruul el mo omekerreu er kau? Di mereched louchais el kmo ke ta er a Sioning er a Jehovah. E bo lungil a omerellem, e lak mobes el kmo a ulengamech a sebechel mo uchul a klou el telemall. Ngdirrek el kired el mo kerekikl er sel taem el bo desabisi, me a lechub e ngmekngit a rengud. Nglocha mo soad a ta er a chad a bo lungil a omerellel el mei er kid. Nglocha kmal mo mekngit a rengud me kede mo kongei er a ngelsuil a ngii di el chad. E tiang a kmal kdekudel tekoi. Me a lsekum e ngmo uaisei a uldesuem, e lak moruul a tekoi el mo uchul e ngmo diak lsebechem el nguu a ngkedem. Bai bo er a Jehovah me a rudam me a rudos er kau el kirel a ngeso.​—Monguiu er a Psalm 34:18; Osisechakl 13:20.

6. Ngdiak el kired lobes er a ngera el tekoi sel dolilt a tekoi er a ongelaod?

6 A lsoad el mekoad a ngibes el kirel a deleboes, e ngkmal kired el mo oltngakl a ngii di el rolel a ongelaod el melisiich a tekoi er a deleboes. Chelecha el taem, e ngkmal betok a rolel a ongelaod el mekltkid er a omeruul el mla er ngii er a chelsel a beluu er a Sodom me a Gomora. (Jude 7) Tirke el meruul a ongelaod a dirrek el remuul a tekoi er a deleboes el mo ua lungil e diak a telemellel. Me ngkmal kired el mo kerekikl el kirel aika el mekngit el tekoi. Ngkmal diak el kired el kongei a ngii di el rolel a ongelaod el lolisiich tia el beluulechad. Ngbai kired el melilt a tekoi er ongelaod el sebechel el mo uchul e kede nguu a nguked er a klengar.​—Osisechakl 4:23.

MOMAIL ER KEMIU LOBA BLTIKERRENG ME A UNGIL LOMERUUL

7. Ngera el mondai a sebechel duubech er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano?

7 Kede rokui el dmeu a rengud el chedal a ongdibel er a Rekristiano. Kede mesuub a Tekingel a Dios er a temel a miting er kid, e dirrek el loba bltikerreng e dmak el kaingeseu. Tiang a ngosukid me kede melemolem lultaut osenged er a nguked. Engdi lebebil er a taem e ngmo er ngii a rraurreng el sebechel mo uchul a mondai er a delongeled kid me a rudam me a rudos er kid. E a lsekum ngdiak desmechokl ngii el mondai, e ngsebechel mo uchul a ngasecherreng.​—Monguiu er a 1 Petrus 3:8, 9.

8, 9. (a) Ngera el blekeradel a ngosukid el mo nguu a nguked? (b) Ngera sebechel ngosukid el melemolem el melisiich er a budech a lsekum a tang a tomellii a rengud?

8 Ngkmal diak el kired el mechei a ngasecherreng me bo luchul e lak denguu a nguked. A Paulus a milsaod a tekoi el kirir a Rekristiano el meruul er a ledu el kmo: “Kemiu a chedal a Dios el ngileltemiu el mo chedal me ko betik er a rengul. Ma le ua isei, e mochotii er a klengar er kemiu a klechubechub, ma blekokuiirreng, ma klengariourreng, ma delemedemekerreng, ma kllourreng. Bo lulserechakl a rengmiu, e bo mkausubes a mlo mekngit er a delongeliu, a le bor ngii a ultutakl el kirel a tar a re chad. Ng kiriu el mo kausubes, el ua ia Rubak el mla ousubes a telemelliu. E a ngar uchei, e bo mkaubltikerreng, ele bltikerreng a semesemel a rokui el tekoi el kmal mo ungil el uldak.”​—Kolose 3:12-14.

9 A bltikerreng me a ungil lomeruul a ngosukid me ngsebeched lousubes er a rebebil. Me a lsekum ngmo mekngit a rengud er a tekingel me a lechub e ngomerellel a tang, e ngsebeched el kuk mo melatk aike el taem el dedilung me a lechub e kede riruul a mekngit el mora rebebil, e tir a uluusubes er kid. Kede ulterekokl el kmal mlo oba omereng el saul el kirel a bltkil a rengrir me a ungil lomerellir! (Monguiu er a Olisechakl 7:21, 22.) Kede mereng a saul el kirel a ungil lomerellel a Kristus el oldak er a rokui el tir a mera el mengull er a Dios. (Kolose 3:15) Kid el rokui a betik a rengud er a osisiu el Dios, e omerk er a osisiu el klumech, e dirrek el chelebangel a betok losisiu el mondai. Me a lsekum ngmo betik a rengud e olecholt a ungil lomeruul er a delongeled, e a ongdibel er kid a mengal mo oba kltarreng, me kid a mo sebeched el melemolem lultaut osenged er a nguked el bo dolai er ngii.

10, 11. (a) Ngera me ngkmal kdekudel el tekoi a chelechei? (b) Ngmekerang e diak debecherei a chelechei me bo luchul e bo lak denguu a nguked?

10 A chelechei a sebechel mo uchul e ngmo diak lsebeched el nguu a nguked. A Biblia a mesaod a tekoi el ochotii a klou el telemellel a chelechei. El ua tiang, a Kain a mlo mechechei er a ochellel el Abel e milekodir. Me a Kora me a Dathan me a Abiram a mlo mechechei er a Moses me te mlo omtok er ngii. A King el Saul a mlo mechechei er a David me ngmillasem lomekoad er ngii. Me ngkmal klemerang a Tekingel a Dios el kmo: “Sel le ngar ngii a chelechei ma re di omdasu er tir, e ng dirrek el ngar isei a uldikel ma bek bedengel a mekngit.”​—Jakobus 3:16.

11 Me a lsekum e ngmo blak a rengud lolecholt er a bltikerreng me a ungil lomeruul, e ngdiak di demereched el mo mechechei. A Tekingel a Dios a kmo: “A bltikerreng a klou a rengul e bekokuii. Ng diak le mechechei.” (1 Korinth 13:4) Me ngkmal kired el melasem el mo omes a tekoi el ua osengel a Jehovah, e seikid e ngdiak debecherei a chelechei me bo el blekerdeled. Ngkired lomes er a rudam me a rudos er kid el ua klekedellel a bedengel a ta el chad, el ngii a ongdibel. E a Biblia a kmo: A “lsekum ng modanges a tang, e a ikel bebil me ng mo obengkel er a deurreng.” (1 Korinth 12:16-18, 26) Me a lsekum ngduubech a ungil tekoi el mora ta er a odam er kid, e ngmo dmeu a rengud el kirel el diak bo demechechei er ngii. Ka di molatk er a ungil kerebil a ngelekel a King el Saul el Jonathan. A Jonathan a dimlak bo lemechechei er a David er sera lemengilt el mo king el dimlak el ngii a mengilt. Ngdirrek el bai millisiich e olengeseu er a David. (1 Samuel 23:16-18) Me kid, ngsebeched el mo ua omerellel a Jonathan el mera el ulechotii a bltikerreng me a ungil lomeruul?

MDAK EL TELUNGALEK EL MO NGMAI A NGKEDIU

12. Ngera el ulekrael er a Biblia a sebechel ngosuir a telungalek el mo ngmai a ngkedir?

12 A lsekum a rokui el chedal a telungalek er kid a mo oltaut a omellach er a Biblia, e ngmo er ngii a budech me a deurreng er a chelsel a telungalek er kid, e kede dirrek el rokui el mo ngmai a ngkeded. A Paulus a dillii tia el melemalt el ulekrael el kirel a telungalek el kmo: “Re bechiil el redil moltubokl er kemiu er a re bechemiu, ele ng kiriu el ua isei ele kom oltirakl er a Rubak. Re bechiil el sechal, bo le betik a rengmiu er a re bechemiu, e lak bo meterkakl er tir. Re ngalek, bo morrenges a tekingir a re demmiu ma re delemiu, ele ng ungil er a rengul a Rubak cho mua isei. Re chedam, lak molengasech a rengrir a re ngelekiu, ele ng mo uchul e ng di chelemuul a rengrir.” (Kolose 3:18-21) Ngsebechem el mesa rolel e tia el ulekrael a sebechel ngosuir a telungalek er kau?

13. Ngmekerang a Kristiano el odos e ngosuir a diak loumerang el bechil el mo soal mesiou er a Jehovah?

13 Me a lechub e ke odos el bechim a diak losiou er a Jehovah. Ke mo mekerang a lsekum e ngmekngit a omerellel el bedulkau? Nglocha mo kesib a rengum er ngii e outoketok er ngii, engdi tia el omeruul, ngsumecheklii a mondai er kemiu? Me a lsekum ke mo mesisiich er a klautoketok, e tiang ngsebechel rullii el mo soal mesiou er a Jehovah? Nglocha diak el sebechel. Engdi a lsekum e ke ochotii a omengull er kau el mo er ngii el ua bdelul a telungalek, e ngsebechem el ngosuir a telungalek er kau el mo er ngii a budech er a chelsel, e dirrek el mo uchul a odanges el mora Jehovah. Me a ungil omerellem a locha sebechel el rullii a bechim el mo soal mesiou er a Jehovah, me kom dul mo ngmai a ngkediu.​—Monguiu er a 1 Petrus 3:1, 2.

14. A Kristiano el sechal el bechil a diak loumerang, ngkirel mekerang a lsekum a bechil a diak lolecholt er a omengull el bedulngii?

14 Me a lechub e ke odam el bechim a diak losiou er a Jehovah. Ke mo mekerang a lsekum ke mtebengii el kmo ngdiak lolecholt er a omengull el bedulkau? A lsekum ke melasem lolecholt er ngii el kmo ke merreder er ngii lokiu sel moldiu er ngii, e omomdasu e ngmo olecholt er omengull el leko er kau? Ngkmal diak lsebechel! A Dios a mengerechir er kau el bechiil sechal el mo oukerebai er a Jesus el mo betik a rengum er a bechim. (Efesus 5:23) A Jesus el bdelul a ongdibel a di blechoel lolecholt er a kllourreng me a bltikerreng. (Lukas 9:46-48) Me a lsekum ke mo oukerebai a omerellel a Jesus, e a cherengel a taem e nglocha mo soal a bechim el mesiou er a Jehovah.

15. Ngmekerang a Kristiano el sechal e ochotii el mora bechil el kmo ngbetik a rengul er ngii?

15 A Jehovah a mengelechel er a rebechiil sechal el kmo: “Bo le betik a rengmiu er a re bechemiu, e lak bo meterkakl er tir.” (Kolose 3:19) Me a betik a rengul el bechiil sechal a olecholt a omengull el mora er a bechil. Loeak a ngera el rolel? Ngoeak sel lerengesii a uldesuel e lochotii el kmo a tekoi el losaod a meklou a ultutelel er a uldesuel. (1 Petrus 3:7) Ngmo lmuut er a taem el diak lekengei er a uldesuel a bechil, engdi sel lorrenges er ngii e ngsebechel ngosuir ngii el bechiil sechal el mo remuul a ungil lomelilt. (Osisechakl 15:22) A bechiil sechal lolecholt er a bltikerreng a diak lorrimel er a bechil el mo mengull er ngii. Ngbai kirel melasem el nguu a omengull er a bechil. Me a lsekum a bechiil sechal a betik a rengul er a bechil me a rengelekel, e tiang a mo uchul e te mo dmeu a rengrir el telungalek, e dmak el mesiou er a Jehovah, e dirrek el mo ngmai a ngkedir el kirel a klengar.

Kede mekerang e diak debechei a mondai er a telungalek me bo luchul e bo lak denguu a nguked? (Momes er a parakurab 13-15)

REMEKEKEREI EL CHAD​—LAK BECHEI A NGII DI LENGERANG ME BO LUCHUL E LAK MNGUU A NGUKED!

16, 17. Me kau el kekerei el chad, ke mekerang e mo diak di lemereched el ngmasech a rengum er a demam me a delam?

16 Me a lechub ke ngeasek e mo omdasu el kmo a rechad er a blim a kmal diak lodengelkau, me a lechub e ngkmal meringel a tekingir. Tiang a locha mo uchul e ngmo kesib a rengum e mo omdasu el kmo ngdiak lsoam el mesiou er a Jehovah. Engdi a lsekum ke mo cheroid er a Jehovah, e ke mo metik el kmo ngdiak a ta el chad el ngar tia el beluulechad el betik a rengul er kau el ua Kristiano el demam me a delam me a dirrek el resechelim el ngar a ongdibel.

17 Ka molatk er tiang: A lsekum a demam me a delam a dimlak losmechokl er kau, e ke mekera e mo medengei el kmo ngbetik a rengrir er kau? (Hebru 12:8) Kau a medengei el kmo tirkang a diak lemecherrungel, me a lebebil e sel rolel a losmechokl er kau a mo ongesechii a rengum. Engdi lak di molatk er a tekoi el ledilung. Bai molasem el mo medengelii sel luchul me te meruul, me a lechub e te dmung a tekoi. Me bo leklou a rengum me lak di mereched el outoketok. A Tekingel a Dios a kmo: “Ngikel diak di longedecheduch a ngar ngii a klemedengei er ngii, me ngikel di lmuk a sekutab.” (Osisechakl 17:27) Mrellii a turrekong er kau el mo meruul a tekoi el ua klou el chad el kongei er a omellach, e nguu a klubelem er ngii el diak lultuil er a rolel e ke ngiluu ngii el omellach. (Osisechakl 1:8) E lak mobes, ngkmal mekreos el sengk a lsekum a demam me a delam a betik a rengrir er a Jehovah, e le tirkang a kmal sorir el ngosukau el mo nguu a diak a ulebengelel klengar.

18. Ngera me ke mla tibir er a rengum el mo oturk a medam er a nguked?

18 A derta er kid a sebeched lomes el beduluchei el kirel a mengasireng el klengar, alta e kede oba omelatk el mo kiei er a eanged el mo cherechar me a lechub e ngbaradis el chutem. Me a omelatk el dobang a mera el tekoi, el mengai a uchetemel er a telbilel ngika el Ulemeob er a rokir el melidiul el dilu el kmo: “A beluu a mo mui er a klemedengei er a RUBAK.” (Isaia 11:9) Me ngkmal di kmedung e a Dios a mo olisechakl er a rokui el chad, e tiang a nguked el kid el rokui a oureor el kirel. Mada lak mobes er a telbilel a Jehovah leko er kau, e lak becherei a ngii di el tekoi me bo luchul e lak mnguu a ngkedem!