Skip to content

Skip to table of contents

Moukerebai a blekerdelel a Jehovah el llemalt me a klechubechub

Moukerebai a blekerdelel a Jehovah el llemalt me a klechubechub

“Ng kirel el meruul a llemalt, e kirel el mocholt a blekokuii ma klechubechub el mor a ta ma tang.”​—SEKARIA 7:9.

CHELITAKL: 21, 11

1, 2. (a) Ngmle uangera uldesuel a Jesus el kirel a Llechul a Dios? (b) Ngoeak a ngera el rolel e a resensei er a llach me a Refarisi a uleltaut a llach el ngar a cheleuid el rolel?

A JESUS a kot el mle betik a rengul er a Llach er a Moses. E tiang a diak lemechas a rengud er ngii el tekoi, e le Llach a mla er a Demal el Jehovah, el ngii a kot el klou a ultutelel el Dios er a klengar er a Jesus. Ngar a Psalm 40:8, e a Biblia a ulemlaoch el kirel a dmolech el bltkil a rengul a Jesus el mora Llechul a Dios er a ledu el kmo: “Dios er ngak, ng kmal soak el meruul a tekingem! Ak sichedekl osisecheklem er a renguk.” Me a Jesus a ulechotii lokiu a tekingel me a omerellel el kmo a Llechul a Dios a cherrungel, e di mo uchul a klungioled, e dirrek el ulterekokl el mo tmaut.​—Mateus 5:17-19.

2 A Jesus a ulterekokl el kmal mlo mekngit a rengul er sera lomes er a resensei er a llach me a Refarisi, el ousbech a Llechul a Demal el ngar a cheleuid el rolel, el remuul ngii el llach el mo diak el tabesul. Me ngdilu er tir el kmo: “Ko melenget a ta ra truich el bliongel ra mint, ma dill ma kummin,” el belkul a kmo te di mle kerekikl aike el kot el mekekerei el tekoi er a chelsel a Llach. Me ngera mle mondai? A Jesus a milsaod el kmo: “E olechib a medemiu e imikr a lmuut el meklou a blkul ra chelsel a llach, el ta klngesngelel, ma klechubechub, ma kloumerang.” (Mateus 23:23, BT) Me a Refarisi a dimlak lomtab a mera el belkul a Llach, e dirrek el ulemdasu el kmo te kuk ungil er a rebebil. Engdi Jesus a mle ungil el medengei a moktek er a Llach, me a omellach er a chelsel a dirrek el ouchais el kirel a Jehovah.

3. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

3 Me kid a Rekristiano a diak dengar cheungel a Llach er a Moses. (Rom 7:6) Me ngera uchul me a Jehovah a ngiluu lodekiar er a Tekingel el Biblia? E le ngmle soal a bo dungil medengei e doltaut aike el “lmuut el meklou a blkul ra chelsel” el ngii a omellach el ngar a chelsel a Llach. El ua tiang, ngera el omellach a desuubii er a rolel e ngmeketmokl a tekoi er a chelsel aike el beluu er osebechakl? Ngar sel mlo merek el suobel, e kede milsuub el kirel a tekoi el kirel ngike el chiliis el chad el meruul. E kuk ngar tia el suobel, e kede mo suubii sel rolel e aike el beluu er osebechakl a losisecheklid el kirel a Jehovah me sel rolel e ngsebeched loukerebai a blekerdelel. Kede mo onger a edei el ker el kmo: Ngmekerang a beluu er osebechakl e ochotii el kmo a Jehovah a chubechubechad? Ngera ngosisecheklid er ngii el kirel a osengel a Dios el kirel a klengar? E oeak a ngera el rolel e ngochotii a cherrungel e melemalt el kerrekerilel? Ngar a derta er aika el tekoi, e molasem el omtab er a rolel e ngsebechem loukerebai er ngika el Demad el ngar a eanged.​—Monguiu er a Efesus 5:1.

A BASIO EL NGAR ER NGII A BELUU ER OSEBECHAKL A OCHOTII A KLECHUBECHUB ER A DIOS

4, 5. (a) Ngera mileketmokl el rullii el mo beot er ngike el chemiis el chad el mora beluu er osebechakl, e ngera uchul? (b) E tia ngosisecheklid er a ngera el kirel a Jehovah?

4 A Jehovah a kiltmokl a elolem el beluu er osebechakl me bo lsebechel beot er a chad el chemiis el mo er ngii. Ngdilu er a rechad er a Israel me te ngmilt a kldei el beluu er a bek el tkul a Jordan. E ngera uchul? Seikid e ngmo sebechel ngike el chemiis el mo beot er ngii el di mereched el mo soiseb er ta er ngii el beluu. (Ulecherangel 35:11-14) E aike el rael er ngii a mle kirel blechoel lungil kltmokl. (Duteronomi 19:3) A doltirakl a siukang er a rechad er a Judea, e ngmla er ngii a olangch el ngar a tkul a rael el lolengeseu er tirke el chiliis me ngsebechir el beot el metik aika el beluu. Me ngii el mla er ngii aika el beluu er osebechakl er a beluu er a Israel a uchul, me a chad er a Israel el dimlak el durengul e mekodir a chad a diak bo losiik a osebechakl er a ngodech el beluu, el mo uchul e ngmekesuseu el mo mengull a klsuul el chelid.

5 Ka di molatk er tiang: A Jehovah a milengelechel el kmo tirke lomekoad a kirir el mo okodall. Engdi ngdirrek el kiltmokl a tekoi me bo lsebechel ngike el dimlak el durengul lomekoad el nguu a klechubechub, me a ungil lomeruul, me a ulekerreu. A ta el chellimosk el mesuub er a Biblia a dilu el kmo: “A rokui el tekoi a mileketmokl el di bleketakl, e di beot el sebeched el mo ungil medengei.” A Jehovah a kmal diak el mekngit a blekerdelel chad er a kerrekeriil me di losiik a rolel e bo lsebechel mengelebus er a remesiungel. Ngbai Dios el kot el “meteet ra klechubechub.”​—Efesus 2:4, BT.

6. Tirke el Farisi, te uluukerebai er a klechubechub er a Jehovah? Mosaod.

6 Tirke el Farisi a dimlak lekengei lolecholt a klechubechub el mo er a rebebil. El ua tiang, ngokiu a siukang e te melekoi el kmo a Refarisi a diak lekengei lousubes er a chad el mla mo edei el taem el di loruul er a osisiu el mekngit el tekoi. Me a Jesus a mileketeklii el kmo, ngkmal cheleuid a omerellir er a lousbech er a okesiu el kirel a ta el Farisi el ngar bita er a chad er omelai el tax e meluluuch. Ngii el Farisi a dilu el kmo: “Ak mereng a sulem e Dios, ele ng diak kumerober a kloklir a re chad, el diak kungebirukel, ma lechub e le melaok a renguk el ua re bebil er a re chad. Ak mereng a sulem ele ng diak kua ngikel ngar sei el chad er omelai el tax.” Me ngera mle belkul a tekingel a Jesus? Tirke el Farisi a mle “metengel osengir er a re bebil” e dirrek el dimlak lomdasu el kmo tirka el chad a dirrek el uluusbech er a klechubechub.​—Lukas 18:9-14.

Ke rulleterir a rebebil el mo beot er tir a olengit a klausubes er kau? Bo lengariou a rengum e lebeot er kid a mengedecheduch er kau (Momes er a parakurab 4-8)

7, 8. (a) Ke mekerang e oukerebai er a klechubechub er a Jehovah? (b) Ngera me ngkmal kirel mo ngariou a rengud me bo lsebeched lousubes er a rechad?

7 Moukerebai er a Jehovah el diak el Farisi. Mochotii a klechubechub me a ungil lomeruul. (Monguiu er a Kolose 3:13.) Mrellau me bo lebeot er a rechad lolengit a klausubes er kau. (Lukas 17:3, 4) Molatk el kmo: ‘Ngak, ngdi beot er ngak e di mereched lousubes er a rechad, alta e ngkmal mo betok el taem el lolibas er ngak? Ak semeriar el meruul a budech lobengterir a rechad el melibas er ngak me a lechub e te tomellii a renguk?’

8 Ngkmal kirel mo ngariou a rengud me bo lsebeched lousubes er a rechad. A Refarisi a ulemdasu el kmo te kuk ungil er a rokui el chad, me ngdimlak el kengei lousubes er a rechad. Engdi kid el Kristiano, a oba klengariourreng, me kede omes er a rechad el ‘kuk ungil er kid’ me ngdirrek el beot er kid lousubes er tir. (Filipi 2:3) Me ngungil a di lekid el oker el kmo, ‘Ngak a kuukerebai er a Jehovah e dirrek lolecholt er a klengariourreng?’ A lsekum ngmo ngariou a rengud, e ngmo beot er kid el olengit a klausubes, e dirrek el mo beot er kid lousubes er a rechad. Me bo mereched lolecholt er a klechubechub, e bo lemeoud el ngmasech a rengum.​—Olisechakl 7:8, 9.

MOBA OMENGULL EL KIREL A KLENGAR ME LAK “LE BOR NGII A TELEMELLIU EL OMEKOAD”

9. Ngmilekera Jehovah e ngosuterir a rechad er a Israel el mo medengei el kmo a klengar a kmal mekreos?

9 A ta er a ngarbab luchul me ngmlo er ngii aike el beluu er osebechakl a mo omekerreu er a rechad er a Israel me lak a chad el mo chelsechusem er a rsechel a ta er a chad el diak a kngtil. (Duteronomi 19:10) A Jehovah a kot el betik a rengul er a klengar, e dirrek el kmal ouketui er a koadelchad. (Osisechakl 6:16, 17) Me ngii el kmal chedaol Dios, a uchul me ngdiak lsebechel lochebir osengel er a koadelchad el mo lmuut er a chad el dimlak el durengul lomekoad. Me ngmera el tekoi, ngsebechel a chad el dimlak el durengul lomekoad el nguu a klechubechub er a Dios. Engdi a kot e ngkirel el mo smodii a blekerdelel el mora remechuodel. Me a lsekum a remechuodel a mo tirterii el kmo ngmera el dimlak el durengul, e seikid e ngika el chiliis el chad a melemolem el kiei er a chelsel a beluu er osebechakl el mo lmuut er a lemad a ngarbab el prist. Me ngklou a techellel ngii el chad el mo melemolem el kiei er a beluu er osebechakl el mo lmuut er a ulebongel er a klengar er ngii. Tia el mla meketmokl el tekoi a ulemeklatk er a rokui el chad er a Israel el kmo a klengar a kmal mekreos. Me ngmle kirir el rokui el kerekikl me lak a ta er tir el mo uchul e ngmo ocherur a kodall a ta er chad, me bo lsebechir el odengesii ngika el Di Ta el uchul a klengar.

10. A doltirakl a tekingel a Jesus, e te milekerang a resensei er a llach me a Refarisi e ochotii el kmo ngdimlak lomekerreu a klengar er a rechad?

10 Tirke el Farisi me a resensei er a llach a kuk mle ngodech er a Jehovah, e le ngdimlak lomekerreu a klengar er a rechad. Me a Jesus a dilu er tir el kmo: “Kom oba kiis er a blil a klemedengei; e kemiu a diak bo msiseb er ngii, e merrob er tirkel melasem el mo soiseb er ngii!” (Lukas 11:52) Ngera mle belkul a tekingel a Jesus? A Refarisi me a resensei er a llach a mle kirir el mesaod a Tekingel a Dios el mo er a rechad, e dirrek el ngosuterir el mo nguu a diak a ulebengelel klengar. Engdi ngdimlak loruul uaisei, e bai millasem el merrob er a rechad me lak loltirakl er a Jesus el ngike el “omekrael er kid el mor a klengar.” (Rellir 3:15) Ngokiu tiaikid el rolel e te ulemekrael er a rechad el mora telemall. Tirka el resensei er a llach me a Refarisi a kmal mle mekedidai a rengrir e di millatk er a di tir, e dirrek el dimlak lomekerreu a klengar er a rechad. Me te mera el mle mekngit a omerellir el chad, e dirrek el dimlak lolecholt er a bltikerreng!

11. (a) Ngmilekerang a apostol el Paulus e ochotii el kmo ngulemes er a klengar el ua osengel a Jehovah? (b) Ngera mo ngosukid el mo oukerebai er a blakerreng er a Paulus sel doldingel a obliil?

11 Kede mekerang e mo sebeched loukerebai er a Jehovah e kerekikl me lak bo deua tirke el sensei er a llach me a Refarisi? Ngoeak sel bo dolecholt er a omengull e dongreos er a klengar. A apostol el Paulus a mirruul er tiang lokiu a berkel a klumech er a ungil chais el kirel a Rengedel a Dios el mora rokui el chad el mle sebechel mengedecheduch er tir. Tiaikid a uchul me ngmle sebechel melekoi el kmo: “A le ngar ngii er kemiu a mo remiid, e ng diak el telemellek.” (Monguiu er a Rellir 20:26, 27.) Engdi a Paulus ngdi ulemerk er a klumech e le ngii el mle chetil el chelsechusem er a klengar er a rechad me a lechub e ngmirruul er ngii e le Jehovah el dilu er ngii me ngmo meruul er ngii? Ngdiak leuaisei, a Paulus a kmal mle betik a rengul er a rechad, me ngulemes er a klengar er tir el kmal mekreos, e dirrek el mle soal a bo lenguu a diak a ulebengelel klengar. (1 Korinth 9:19-23) Me kid me ngdirrek el kired el mo omes er a klengar el ua osengel a Jehovah. Ngii a kot el soal a rokui el chad a lebo er a bult me bo lsebechir el melemolem el ngar. (2 Petrus 3:9) Me a lsoad loukerebai er a Jehovah, e ngkirel mo betik a rengud er a rechad. E a klechubechub a rullid el mo semeriar el omerk er a klumech el oba blakerreng, e dirrek el rullid el mo dmeu a rengud sel doruul el uaisei.

12. Ngera me a tekoi er a ulekerreu a klou a ultutelel er osengir a rechedal a Dios?

12 A lsoad el mo omes er a klengar el ua osengel a Jehovah, e ngdirrek el kirel mo tabesul e melemalt a uldesued el kirel a tekoi er a ulekerreu. Ngkired el mo kerekikl sel domekall e doureor el mo lmuut er sel taem el doleketek, e dongetmokl a blai me a lechub e kede ngar omerael el mo er a basio er a omengull. A rechad me a tekoi er a safety me a klengar a blechoel el mekloi a ultutelel er a bai de save a taem me a udoud. Ngika el Dios er kid a di blechoel el meruul a llemalt, me ngsoad el mo oukerebai er ngii. E a remechuodel a ileakl el kirir el mo kerekikl el kirel a ulekerreu, el kirir me a dirrek el rokui el chad. (Osisechakl 22:3) Me a lsekum a ta er a remechuodel a omeklatk er kau el kirel a ulekerreu me a lechub a omellach, e morrenges er ngii. (Galatia 6:1) Bo momes er a klengar el ua osengel a Jehovah me ‘lak lebor ngii a telemelliu.’

MOUKERREKERIIL “EL OLTIRAKL A IKAL LLACH”

13, 14. Te milekerang a remechuodel el chad er a Israel e oukerebai er a Jehovah el melemalt loukerrekeriil?

13 A Jehovah a milengelechel er a remechuodel el chad er a Israel el mo oukerebai er ngii el mo oukerrekeriil el oltirakl a llechul. Me a kot e ngkirir el mo ungil merriter a tekoi el dilubech. E mo kerekikl e ungil tirterii a mle moktek er a chad el ulemekoad, me a uldesuel me a omerellel er a uchei, er a uchei er a bo lolecholt er a klechubechub el mo er ngii. Tirka el mechuodel a kirir el mo tirterii el kmo ngika el chiliis el chad, nguluuketui er a chad el lulekodir e mle telbiil er a rengul a omekoad er ngii me a lechub e ngdiak. (Monguiu er a Ulecherangel 35:20-24.) Me a lsekum te mla er ngii a rechad el ulemes, e ngungil a bo lousbech er a reterung er tir, er a uchei er a lomals er ngika el ulemekoad.​—Ulecherangel 35:30.

14 Me a uriul er a bo lungil el tirterii a tekoi el dilubech, e a remechuodel a kirir el kuk mo omdasu el kirel ngika el chad, el diak di lomdasu er a tekoi el bla lerellii. A remechuodel a kirir el mo ungil el omes aike el tekoi el kora dimlak lebleketakl e dirrek el mo omdasu aike el uchul me ngdilubech tia el tekoi. E a ngaruchei er a rokui, e te kmal lousbech er a chedaol reng er a Jehovah el mo ngosuterir el mo oukerebai er a klechubechub er ngii me a melemalt el kerrekerilel.​—Exodus 34:6, 7.

15. Ngera mle klekakerous er a osengel a Jesus el bedul a rengar a klengit me a osengir a Refarisi?

15 A Refarisi a dimlak loba klechubechub sel loukerrekeriil. Te di mle kerekikl lomes a tekoi el lurruul a chad, e bai dimlak lolatk el kmo ngika ngua ngera el chad. Me a rebebil er a Refarisi er a lesa Jesus el omengur er a blil a Mateus, e te uleker er a redisaiplo er ngii el kmo: “Ng ngera uchul ma sensei er kemiu a omengur el obengterir a re ua isel chad?” Me a Jesus a ulenger el kmo: “A re diak el secher el chad a diak lousbech er a toktang; ng bai tirkel smecher ousbech er ngii. Ka bo morriter er a belkul sel Chedaol Llechukl el melekoi el kmo, ‘Ng soak a klechubechub; ng diak el tenget el charm.’ Ngak a dimlak kmei el me omekedo er a re diak a telemellir el chad; ak bai mlei el me omekedong er a re ngar ngii a kngterir.” (Mateus 9:9-13) Me a Jesus, ngdi milledaes er tirke el mekngit el chad? Ngkmal diak leuaisei, ngbai mle soal tirka el chad a lobult er a mekngit lomerellir. E tiaikid a mle klou a ultutelel el tedebechel a klumech el lulemerk er ngii. (Mateus 4:17) A Jesus a miltebengii el kmo a rebebil er tirka el ‘chad er omelai el tax’ a mle sorir el melodech a blekerdelir. Ngdimlak di leblo er a blil a Mateus el mo omengur, e te bai mlong e le te ulekiuellel a Jesus. (Markus 2:15) Me ngklengiterreng, e le ruumesingd er a Refarisi a dimlak lomes er a rechad el ua osengel a Jesus. Tirkang a dimlak loumerang el kmo a rechad a sebechir el mengodech a blekerdelir, e te dirrek el ulemes er a chad el ua lekea omeltkir e kmal mekngit el chad. Me te mera el mle ngodech a uldesuir er a uldesuel a Jehovah el ngii a melemalt e chubechub!

16. A chelechad er a remechuodel el oukerekeriil, ngkmal kirir el mekerang?

16 A remechuodel er chelechang a kmal kirir loukerebai er a Jehovah el ngike el “betik a rengul er a melemalt.” (Psalm 37:28) Me a kot e ngkirir el mo “ungil el tirterii” me bo lodengei el kmo ngmlo mekngit me a lechub e ngdiak. Me a lsekum ngii el chad a mlo mekngit, e ngkirir a remechuodel el mo oltirakl a ulekrael er a Biblia e meruul a omelilt er tir. (Duteronomi 13:12-14) Me sel bo loukerrekeriil a chelechad er a remechuodel el oukerrekeriil, e ngkmal kirir el mo kerekikl el tirterii el kmo ngika el mlo er a oberaod el klengit, ngmera el ouuchel er a rengul me a lechub e ngdiak. E tiang a diak lebeot el tekoi. A beltel a reng a uldimukl er sel uldesuel ngika el mlo er a klengit el kirel a tekoi el bla lerellii me a dirrek el aike el tekoi el ngar a chelsel a rengul. (Ocholt 3:3) Ngike el mlo er a klengit a kmal kirel el mera el obult er a mekngit lomerellel me bo lsebechel el nguu a klechubechub er a Dios. *​—Momes er a footnote.

17, 18. Te mekerang a remechuodel e mo medengei el kmo a chad el mlo er a klengit a mera el mla obult? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

17 A Jehovah me a Jesus a ungil medengei a ngar a rengul me a uldesuel a chad e le ngsebechir el menguiu a reng. Engdi a remechuodel a diak el sebechir el menguiu a reng. Me a lsekum ke ta er a remechuodel, e ke mekerang e mo medengei el kmo a chad a mera el mla obult er a kngtil? A kot e moluluuch lolengit er a llomeserreng me a sekutaberreng. (1 King 3:9) E a ongerung, e mousbech er a Tekingel a Dios me aike el babilenged el loltobed a blak a rengul el mesiou el ngosukau el mo mesa klekakerous er a “klengiterreng el di okiu a rolel a klechad” me a “klengiterreng el luluusbech er ngii a Dios,” el ngii a bliochel el beltel a reng. (2 Korinth 7:10, 11) Momes a omesodel a Biblia el kirir tirke el mera el mlo er a beltel a reng me tirke el kuk dimlak, me bo mungil merriter a ngar a rengul me a uldesuel me a dirrek el omerellel a chad el mlo er a klengit.

18 E a ongedei, e molatk er ngika el chad, e lak di molatk er a tekoi el lerirellii. Molatk el kmo, ngera me nguaisei a omerellel? Ngera me ngtilbir el mo meruul er tia el tekoi? Ngmeringel er ngii loutekangel a ngera el tekoi, e ngera chelitechetul? A Biblia a ulemlaoch el kirel a Jesus el ngike el bdelul a ongdibel er a Rekristiano el kmo: “Ng diak bo loukerrekeriil el okiu a ikel le ues ma ikel le renges; ng mo melemalt el oukerrekeriil er a re mechebuul, e mesebechakl a llemeltir a re ngariou a rengrir.” (Isaia 11:3, 4) Me kemiu a remechuodel, a Jesus a mla omekngerachel er kemiu el mo omekerreu er a ongdibel er ngii, e ngii a dirrek el mo ngosukemiu el mo oukerrekeriil el loba llemalt me a klechubechub. (Mateus 18:18-20) Me ngmera el dmeu a rengud el ngar er ngii a remechuodel el tir omekerreu er kid! Tirkang a dirrek el ngosukid el mo meduch lolecholt er a llemalt me a klechubechub el mora rechad.

19. Ngera el suobel el kirel a beluu er osebechakl a soam el mo oltaut er ngii?

19 A Llach er a Moses a ngar er ngii a “klemedengei ma meral tekoi” er a chelsel. Ngosisecheklid el kirel a Jehovah me a llechul. (Rom 2:20) Me ngdi uaike el beluu er osebechakl el ua losaod a Llach el kmo ngsebechel losisecheklterir a remechuodel er a rolel a loukerrekeriil el oba “llemalt,” e dirrek losisecheklid el rokui el mo meduch lolecholt er a “blekokuii ma klechubechub.” (Sekaria 7:9) Me alta e ngdiak dengar cheungel a Llach, engdi a Jehovah a kmal dirkak lemengodech. Me a llemalt me a klechubechub a kmal dirk meklou a ultutelel er ngii. Me kede kmal oba ileakl el techall el mo mengull er ngika el Dios. Mada bo doukerebai aika el klebokel el blekerdelel me bo debetik a ulekerreu er ngii!

^ par. 16 Momes er a Questions From Readersel ngar er a The Watchtower, September 15, 2006, er a 30 el llel.