Skip to content

Skip to table of contents

Moukerebai er a Klaumerang me a Blekongesenges er a Noah me a Daniel me a Job

Moukerebai er a Klaumerang me a Blekongesenges er a Noah me a Daniel me a Job

“Ng mo lmuut ma lsekum tirkal tedel chad el Noah, ma Daniel, ma Job a mlo kiei er ngii el beluu, e a llemeltir a di osobel a klengar er tir e merekong.”​—ESEKIEL 14:14.

CHELITAKL: 6, 54

1, 2. (a) Ngera me ngsebechel melisiich er kid sel dorriter a kerebai er a Noah me a Daniel me a Job? (b) Ngmle uangera blekeradel er sel taem el Esekiel a milluches a tekoi el medung er a Esekiel 14:14?

 KAU, ke chuarm er chelechang e le ke smecher, me a lechub e ngmondai er a udoud me a lechub e ngodechelakl a uchul? A lebebil er a taem, e ngmeringel er kau el melemolem el dmeu a rengum er a omesiungem el mora Jehovah? A lsekum nguaisei a uldesuem, e morriter a blekerdelel a Noah me a Daniel me a Job el ngii a sebechel melisiich er kau. Tirka el diak el mecherrungel el chad a dirrek el chilarm a osisiu el mondai el kid a chuarm er chelechang. A lebebil er a taem e te mlo chelebangel a kdekudel el blekeradel. Engdi te di millemolem el blak a rengrir el mora Jehovah, e Ngii a ulemes er tir el mle ungil el kerebai el kirel a klaumerang me a blekongesenges.​—Monguiu er a Esekiel 14:12-14.

2 A Esekiel a liluches aika el tekoi er tia el bades er a lengar er a Babilon er a rak er a 612 er a uchei er a Kristus. * (Momes er a footnote.) (Esekiel 1:1; 8:1) Tiang a di mle telkib el uriul er a lemetemall a Jerusalem er a rak er a 607. Te kmal di mle kesai el chad el kiliei er a Jerusalem a mle mesisiich a klaumerang er tir el ua Noah me a Daniel me a Job, me te silobel. (Esekiel 9:1-5) E mla er ngii a rebebil el mle uldimukl er tir el ua Jeremia me a Baruk me a Ebedmelek me a rechedal a telungalek er a Rekabait.

3. Ngera kede mo mesuub er tia el suobel?

3 Me ngdi osisiu er chelechang, ngdi tirke el chad el Jehovah omes er tir el melemalt el di ua Noah me a Daniel me a Job a mo suobel er a ulebongel er tia el mekngit el beluulechad. (Ocholt 7:9, 14) Me chelechang e kede mo mesuub el kirel sel uchul me a Jehovah a uluusbech er tirka el tedei el chad el ungil kerebai er a rechad el mle melemalt er a osengel. Me kede mo mesaod el kirel a (1) omelsemai el derta el tir a mlo chelebangel me a (2) rolel e ngsebeched loukerebai a klaumerang me a blekongesenges er tir.

A NOAH A ULUUMERANG E ULLENGESENGES EL KUK BETOK ER A 900 EL RAK!

4, 5. Ngera bebil er a omelsemai el lechilarm er ngii a Noah? E ngera sel mengasireng el tekoi el kirel?

4 Ngera bebil er a omelsemai el Noah a mlo chelebangel? Sel taem er a demal a demal a demal a Noah el Enok, e a rechad a kmal mle mekngit a blekerdelir. Te kmal mle “mekngit omelekingir” el kirel a Jehovah. (Jude 14, 15) Me a beluulechad a mirrael el kmal mlo kdekudel a blekeradel er a chelsel. Me sel taem er a Noah e a “kngterir a [rechad] a uleberk er a beluulchad el rokir.” Me a remekngit el anghel a mlei er tia el chutem e riruul a bedengir el mo ua redi chad e mlo becherir a redil er tia el chutem. Me a rengelekir a mle imis el mekngit a blekerdelir. (Genesis 6:2-4, 11, 12) Engdi a rechad a mle sebechir el mtebengii el kmo, a Noah a mle ngodech a blekerdelel. E a Biblia a mesaod el kmo, A “RUBAK mle ungil a rengul er a Noah.” Me ngkuk mle ngodech a blekerdelel er tirke el chad el kiliei el iliuekl er ngii, e le ngmirruul a llemalt, me “ngmle ungil a delongelel ngii ma Dios.”​—Genesis 6:8, 9.

5 Aika el tekoi, ngouchais er kid er a ngerang el kirel a Noah? Ka di molatk er a klemengetel a taem el Noah a mle blak a rengul el mesiou er a Jehovah er a chelsel tia el mekngit el beluulechad er a uchei er a lebo er ngii a Ieleb. Ngdimlak di el 70 me a lechub e ng 80 el rak, e ngbai mle bekord el 600 el rak! (Genesis 7:11) E a ongerung, e lak mobes el kmo ngdimlak a ongdibel er sel taem el olengeseu e melisiich er ngii el uai kid er chelechang. Ngdirrek el sebeched el mtebengii el kmo, ngdimlak a rudam me a rudos er ngii el ullengeseu el melisiich er ngii. *​—Momes er a footnote.

6. Ngmilekera Noah e ochotii a blekeu?

6 A Noah a dimlak lomdasu el kmo ngsebechel di mo ungil a blekerdelel e ngungiang. Ngbai mle bekeu el ouchais er a rechad el kirel a klaumerang er ngii el mora Jehovah. E a Biblia a mesaod er ngii el kmo “ngikel omerk ra llemalt.” (2 Petrus 2:5, BT) E a apostol el Paulus a milsaod er a Noah el kmo: “Nguleak ngiil kloumerang el ulemlals a kngtil a belulechad.” (Hebru 11:7, BT). Me a rechad a ulterekokl el millenguul er ngii e dirrek el millasem el merrob er ngii. Te locha dirrek el ulemekdakt er ngii. Engdi a Noah a dimlak lemedakt er a rechad. (Osisechakl 29:25) Ngbai uleba klaumerang a uchul me a Jehovah a milsa blekeu. Me ngdi osisiu, a Jehovah a mesterir a blekeu el mora rokui el blak a rengrir el mesiungel er chelecha el taem.

7. Ngera el omelsemai a blo lechelebangel er ngii a Noah er sera loleketek er a arhe?

7 A Noah a milsiou er a Jehovah el kuk betok er a 500 el rak, e sola e a Jehovah a dilu er ngii me bo loleketek er a klou el arhe. E tiang a bo lousbech er ngii lolsobel er a rebebil el chad me a charm er a Ieleb. (Genesis 5:32; 6:14) Tia el omeleketek a locha kmal mle meringel el tekoi er a uldesuel a Noah. Ngdirrek el mle ungil medengei el kmo a rechad a mo melenguul er ngii, e rullii a klengar er ngii el kmal mo meringel. Engdi a Noah a uluumerang e ullengesenges er a Jehovah, e “riruul a rokui el tekoi el le dilu er ngii a Dios.”​—Genesis 6:22.

8. Ngoeak a ngera el rolel e a Noah a uluumerang el kmo, a Jehovah a mo msang a telungalek er ngii aike el lousbech?

8 Ngmla er ngii a lmuut el ta er a omelsemai el ble lechelebangel er ngii a Noah. Ngmle kirel el osiik aike el lousbech a bechil me a rengelekel. A uchei er a Ieleb, e a rechad a mle kirir el meringel loureor el omekeroul a dellomel el mo kelir. Me a Noah a dirrek el mirruul el uaisei. (Genesis 5:28, 29) Me nguaisei, engdi ngdimlak di lolatk el kirel aike el lousbech a telungalek er ngii. A omesiungel el mora Jehovah a bai mle blechoel el kot el klou a ultutelel el tekoi er a klengar er ngii. Me alta e ngmle mechesang el meleketek er a arhe el locha mle 40 me a lechub 50 el rak, engdi ngmillemolem el ultaut a osengel er a Jehovah. E mirruul er a omesiungel el 350 el rak er a uriul er a Ieleb. (Genesis 9:28) Me a Noah a kmal ungil kerebai el kirel a klaumerang me a blekongesenges!

9, 10. (a) Ngoeak a ngera el rolel e kede oukerebai er a klaumerang me a blekongesenges er a Noah? (b) Ngmo ulterekokl a rengum el kirel a ngerang a lsekum ke tibir er a rengum el mo olengesenges a llechul a Dios?

9 Ngmekera e mo sebeched loukerebai er a klaumerang me a blekongesenges er a Noah? Kede meruul er tiang lokiu sel doltirakl er a uldesuel a Jehovah el kirel a llemalt, e diak dekengei el mo otirakl er tia el beluulechad er a Satan, e nguu a Jehovah el mo kot er a chelsel a klengar er kid. (Mateus 6:33; Johanes 15:19) Me nguaisei, engdi ngokiu aika el tekoi e a beluulechad a ouketui er kid. El ua tiang, kid el mla tuib a rengud el mo olengesenges a llechul a Dios el kirel a durs er a chebechiil me a chebechiil, a uchul me a rechad a melekoi a mekngit el kired lokiu a chais er a beluu. (Monguiu er a Malakai 3:17, 18.) Engdi kid a di ua Noah el diak demedakt er a rechad. Kede bai meluu er a Jehovah me kede oba klou el omengull el mo er ngii, e diak lsoad el mo tomelii a rengul. Kede medengei el kmo ngdi Ngii el tang a sebechel el meskid a diak a ulebengelel klengar.​—Lukas 12:4, 5.

10 Di lekau loker el kmo: ‘Ngak, ak di mo melemolem el meruul a melemalt er medal a Dios el mo lmuut er a taem el rechad a melenguul me a lechub e te melekoi a mekngit el kirek? A kuumerang el kmo a Jehovah a sebechel msa telungalek er ngak aike el lousbech, el mo lmuut er a taem el bo lemeringel a klengar er kemam?’ A lsekum ke oumerang er a Jehovah e olengesenges er ngii el ua Noah, e ngsebechel mo ulterekokl a rengum el kmo a Jehovah a mo omekerreu er kau.​—Filipi 4:6, 7.

A DANIEL A ULUUMERANG E ULLENGESENGES ALTA E NGKILIEI ER A BELUU EL KMAL MEKNGIT A BLEKERADEL ER A CHELSEL

11. Ngera el meringel lomelsemai a blo lechelebangel er ngii a Daniel me tirke el sechelil er a beluu er a Babilon? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

11 Ngera bebil er a omelsemai el Daniel a mlo chelebangel? A Daniel a mlorimel el mo kiei er a Babilon el mle mui a klsuul chelid me a tekoi er a olai er ngii. A rechad er ngii a uluuketui er a Rechijudea e dirrek el millenguul er tir me a Dios er tir el Jehovah. (Psalm 137:1, 3) Me tia ulterekokl el millemall er a rengul a Daniel me a rebebil el Chijudea el mle betik a rengrir er a Jehovah! Me a lmuut el tang a rebetok el chad a mle kerekikl el omes er a Daniel me tirke el tedei el sechelil el Hanania me a Misael me a Asaria, e le te mle kirir el mo mosisechakl el mo meduch loureor el mora king er a Babilon. Me ngmle kirir el mo menga kelel a king, el uldimukl er aike el kall el Jehovah a dimlak el soal a rechedal a bo longang. Engdi a Daniel a dimlak “bo longesechusem er ngii er a kall . . . er a blil a king.”​—Daniel 1:5-8, 14-17.

12. (a) Ngmle uangera el chad a Daniel? (b) Ngmle uangera osengel a Jehovah el bedul a Daniel?

12 A Daniel a mla er ngii a lmuut el ta er a omelsemai el blo lechelebangel er ngii, el kora ua di lebeot el tekoi. Ngkmal mle meduch er a betok el tekoi me a king a milsang a ileakl el ngerechelel. (Daniel 1:19, 20) Me nguaisei, engdi ngdimlak bo lekedidai a rengul me a lechub e blo lomdasu el kmo, a uldesuel a di blechoel el melemalt. Ngbai mle ngariou a rengul e mle medengei a ngelsengesel. E mle blechoel el melekoi el kmo, a Jehovah a ngike el uchul a ungil el tekoi el loruul. (Daniel 2:30) Me ka momtab er tiang: A Jehovah a ulemasech er a Daniel el uldimukl er a Noah me a Job el ua ungil kerebai el kired loltirakl er tir. Ngar sel taem, e a Noah me a Job a mla mesiou er a Jehovah el betok el rak, engdi a Daniel a dirk mle kekerei el chad. Me a Jehovah a mle klou a klaumerang er ngii er a Daniel! E mle melemalt a uldesuel, e le Daniel a di mle mesisiich a klaumerang er ngii e ullengesenges er a Dios er a klengar er ngii. Me sera bo el 100 a rekil, e a anghel a dilu ika el ungil tekoi el mo er ngii el kmo: “Daniel, a Dios a betik a rengul er kau.”​—Daniel 10:11.

13. Ngera ta er a uchul me a Jehovah a ngilsuir a Daniel el mo ngarbab a deruchellel?

13 Ngokiu a ngelsuil a Jehovah, e a Daniel a mlo kot el ngarbab a deruchellel er a Renged er a Babilon me a dirrek el Renged er a Media me a Persia. (Daniel 1:21; 6:1, 2) A Jehovah a locha rirellii tia el tekoi me bo lsebechel a Daniel el lolengeseu er a rechedal, el ua omerellel a Josef er a lengar a Ekipten me a dirrek el Esther me a Mordekai er a lengar er a Persia. * (Momes er a footnote.) (Daniel 2:48) Ngsebechem el mtebengii a uldesuel a Esekiel me a rebebil el Chijudea el mlo sibai er a lesa rolel e a Jehovah a uluusbech er a Daniel el olengeseu er tir? Tiang a ulterekokl el kmal millisiich er tir!

Kid a mekreos er a osengel a Jehovah a lsekum kede melemolem er a blakerreng er kid el mo er ngii (Momes er a parakurab 14, 15)

14, 15. (a) Ngmekera blekerdelel a klengar er kid e ua blekeradel er a taem er a Daniel? (b) Ngera sebechir a ruungalek el suubii er a rechad er a blil a Daniel?

14 Ngmekera e mo sebeched loukerebai er a klaumerang me a blekongesenges er a Daniel? Chelecha el taem e kede kiei er a beluulechad el mui er a deleboes el omeruul me a klsuul el omengull. A rechad a mla mekesuseu er a Klou el Babilon, el ngii a cheldebechel er a rokui el klsuul klechelid, el lomekedong er ngii a Biblia el kmo, “blil a bek el mengelengalek el reng.” (Ocholt 18:2, BT) Engdi kid a di ua rechad er a ngodech el beluu el kiei er tia el beluulechad. Sei a uchul me a rechad a sebechir el mesa el kmo kede kmal ngodech er a rechad, me te locha mo mededenguul er kid. (Markus 13:13) Me nguaisei, engdi ngsoad el mo ua Daniel el melemolem el olekeed er kid er a Jehovah el Dios. Me a lsekum ngmo ngariou a rengud, e mo mui loumerang er a Jehovah, e olengesenges er ngii, e ngdirrek el mo omes er kid el mekreos er osengel.​—Hagai 2:7.

15 A ruungalek a sebechir el mesuub a meklou a ultutelel tekoi er a rechad er a blil a Daniel. Sera dirk lekekerei el buik e lengar er a Juda, e a rechad el kiliei el iliuekl er ngii a kmal mle mekngit a blekerdelir. Me nguaisei, engdi ngii a mlukeroul el mo betik a rengul er a Jehovah. Me tia el tekoi, ngdi mle ngii el duubech? Ngdiak leuaisei, e le demal me a delal a ulterekokl el ullisechakl er ngii el kirel a Jehovah. (Osisechakl 22:6) A belkul a ngklel a Daniel a kmo, “Ngike el Oukerrekeriil er Ngak a Dios,” el ochotii el kmo a rechad er a blil a mle betik a rengrir er a Jehovah. (Daniel 1:6, footnote, NW) Me kemiu a ruungalek, bo leklou a rengmiu el olisechakl er a rengelekiu el kirel a Jehovah, e lak bo lemechitechut a rengmiu. (Efesus 6:4) Moluluuch el obengterir, e moluluuch el kirir. E bo er a tkurrebab el sebechiu lolisechakl er tir el mo betik a rengrir er a melemalt el llechul a Jehovah, me bo lomekngeltengat er kemiu.​—Psalm 37:5.

A JOB A ULUUMERANG E ULLENGESENGES ALTA E NGMLE MERAU ME A LECHUB E NGMLE CHEBUUL

16, 17. Ngera el omelsemai a blo lechelebangel a Job er a kakerous el taem er a klengar er ngii?

16 Ngera bebil er a omelsemai el Job a mlo chelebangel? Ngmlo chelebangel a meklou el omelodech er a klengar er ngii. A uchei e a Job a “mle kot el merau el chad er ongos.” (Job 1:3) Ngkmal mle merau me ngmle betok a rechad el medengelii e ullecholt a omengull el bedulngii. (Job 29:7-16) Me nguaisei, engdi ngdimlak a ta el bo lomdasu el kmo, ngkuk ungil er a rebebil me a lechub e ngdiak lousbech er a Dios. E kid a medengelii tiang e le Jehovah a ulemekedong er ngii el kmo, “mesiungek” e dirrek el dilu el kmo: “Ng meluu er ngak e kerekikl el diak a ngeral le rellii el mekngit.”​—Job 1:8.

17 Engdi a blekerdelel a klengar er a Job a kmal di mle mereched el mengodech. Ngurriid a rokui er ngii, me ngkmal mlo meringel a uldesuel e mlo oureng el mad. E chelecha el taem e kede medengei el kmo, a Satan a ngike el mle uchul aika el ringel el mora Job. Ngdilu el kmo a Job a di milsiou er a Jehovah e le ngdi osiik a mo uchul a klungiolel. (Monguiu er a Job 1:9, 10.) A Jehovah a ulemes er tia el ultelechakl el kmal oberaod el tekoi. Me ngmo mekerang e ochotii el kmo ngika el Satan a kmal bulak? Ngmilsa Job a techellel el mo ochotii a blakerreng er ngii el mora Dios, e dirrek el ochotii el kmo ngmesiou er a Dios e le ngbetik a rengul er ngii.

18. (a) Ngera el blekerdelel a Job a kmal chosir a rengum? (b) Ngera kede suubii er a Jehovah er a omerellel el mora Job?

18 A Satan a di uleldechelakl er a Job e rirellii el mo omdasu el kmo aika el ringel a mla er a Dios el mei. (Job 1:13-21) Tirke el tedei el leko te sechelil a Job a millekoi a mekngit el kirel. Te millekoi el kmo, ngmle mekngit a blekerdelel me a Dios a omals er ngii. (Job 2:11; 22:1, 5-10) Me nguaisei engdi Job a di millemolem el blak a rengul el mora Jehovah, alta lebebil er a taem e ngmlo dmung a cheleuid el tekoi. (Job 6:1-3) A Jehovah a mle ungil medengei el kmo, a Job a mirruul el uaisei e le ngmle meringel a uldesuel. Ngmilsa el kmo a Job a dimlak a ta el bo lecheroid er Ngii, alta e a Satan a di ua omerellel a chad el omecheracheb, el di oldechelakl e oltelechakl er a Job. A uriul er tiang, e a Jehovah a ulemekngeltengat er a Job el mle chachisois er aike el mla er ngii er a uchei, e liluut el dochelii a klengar er ngii er a 140 el rak. (Jakobus 5:11) Me ngar tia el taem, e a Job a millemolem el mesiou er a Dios loba rengul el rokir. Kede mekera medengelii tiang? E le Esekiel 14:14, el ngii a dai er tia el subeled a milluches er a betok el dart el rak er a uriul er a lemad a Job.

19, 20. (a) Ngmekera e mo sebeched loukerebai er a klaumerang me a blekongesenges er a Job? (b) Ngmekera e mo sebeched el olecholt er a klechubechub el mora rechad el ua Jehovah?

19 Ngmekera e mo sebeched loukerebai er a klaumerang me a blekongesenges er a Job? Ngsoad el nguu a Jehovah el mo kot el klou a ultutelel er a klengar er kid er a chelsel a ngii di el blekeradel. Ngdirrek el soad el mo mui loumerang e olengesenges er ngii el oba rengud el rokir. E a mera er ngii, ngkmal betok a ungil luchul me ngkired el meruul el uaisei el kuk betok er aike el ble lodengei a Job. Ka molatk aike el tekoi el dodengei er chelechang. Kede medengei a betok el kirel a Satan me a chelebeldil. (2 Korinth 2:11) Ngokiu a Biblia, el ileakl a babier er a Job, e kede medengelii a uchul me a Dios a omechei a ringel me ngmelemolem. E okiu a ulochel a Daniel e kede medengei el kmo a Rengedel a Dios a mera el kabelment el longedereder er ngii a Jesus Kristus. (Daniel 7:13, 14) E dirrek el medengei el kmo, tiaikid el Renged a kmal di kmedu el mo mengedereder er tia el chutem e mo okngemed a rokui el ringel.

20 A tekoi el dilubech el mora Job a dirrek losisecheklid el mo olecholt er a klechubechub er sel taem el rudam er kid a chuarm. Te locha mo dmung a mekngit el tekoi el di ua Job. (Olisechakl 7:7) Engdi ngdiak el kired el mo mekngit a uldesued el kirir me a lechub e doltelechakl er tir el kmo te mla remuul a mekngit. Ngbai kired el mo oba sekutaberreng, e le sel doruul uaisei, e kede mo ua Demad el Jehovah el ngii a betik a rengul e chubechubechad.​—Psalm 103:8.

A JEHOVAH A “MO SMISICHEMIU”

21. Ngmekera tekoi el medung er a 1 Petrus 5:10, e mekltkid er a tekoi el blo lechelebangel a Noah me a Daniel me a Job?

21 A Noah me a Daniel me a Job a kiliei er a kakerous el taem er a reksi, e mle kakerous a blekeradel el ble lechelebangel. Me nguaisei, engdi te rokui el uluutekangel aika el omelsemai er a klengar er tir. Me a tekoi el dilubech er a klengar er tir a mekltkid er a tekoi el ledilung a apostol el Petrus el kmo: “Ngdi uriul er cho bla mcharm er a ringel el telkib, e a Dios er a rokui el krasia . . . a mo sumechokl a rokui el tekoi el kiriu, e mo mtebechelemiu, e mo smisichemiu, e mo dolemii a klengar er kemiu er a meduch el omekedecheraol.”​—1 Petrus 5:10.

22. Ngera kede mo mesuub er a ongingil suobel?

22 A tekoi el medung er a 1 Petrus 5:10, a klemerang el kirir a rechedal a Dios er chelecha el taem. A Jehovah a oterekokl a rengud el kmo, ngmo rulleterir a remesiungel el mo ultebechel a rengrir e dirrek el mo mesisiich. Me kede rokui el soad a Jehovah a lolisiich er kid, e soad a lemesisiich a klaumerang me a blakerreng er kid el mo er ngii. Tiaikid a uchul me ngsoad loukerebai er a klaumerang me a blekongesenges er a Noah me a Daniel me a Job. Me ngar er a ongingil suobel, e kede mo suubii el kmo tirka el chad a mle sebechir el melemolem loumerang er a Jehovah e le tir el mle ungil medengelii. Te ‘kmal mle ungil el medengei’ a rokui el tekoi el mle soal a Dios a bo loruul. (Osisechakl 28:5) Me kid me ngsebeched el mo uaisei.

^ A Esekiel a mlengai el mora Babilon er a rak er a 617 er a uchei er a Kristus. Ngliluches a tekingel el debetik er a Esekiel 8:1-19:14 er a “ongelolem er a rak” er a uriul er a lemengai el mo er sel beluu, e tiang a mle rak er a 612.

^ A Lamek el demal a Noah a uluumerang er a Dios, engdi ngmlad er a eim el rak er a uchei er a lebo er ngii a Ieleb. Me a lsekum a delal a Noah me a rudam me a rudos er ngii a mle chad er sel taem er a lemei a Ieleb, e ngulterekokl el dimlak a ta er tir el suobel.

^ A Jehovah a locha mirruul er a osisiu el tekoi el mora Hanania me a Misael me a Asaria me ngmlo sebechir lolengeseu er a rechad er a Judea.​—Daniel 2:49.