Skip to content

Skip to table of contents

A Asa me a Jehosafat, me a Hesekia, me a Josia

Dosiou er a Jehovah el Oba Rengud el Rokir!

Dosiou er a Jehovah el Oba Rengud el Rokir!

“Ak ulengit er kau e RUBAK, me lak mobes el kmo ng mle blak a renguk e meral milsiou er kau, e mle blechoel el melasem el meruul a ikel soam a kuruul.”​—2 KING 20:3.

CHELITAKL: 52, 32

1-3. Ngera belkul a tekoi el ‘mesiou er a Jehovah el oba rengud el rokir’? Ka mosaod.

KID el rokui a diak demecherrungel me kede dirrek el mo remuul a cheleuid. Engdi kede mereng a sulel a Jehovah el mlo sebechel el kutmeklii a olubet el kired, e dirrek el kmal kltmokl el mo ousubes a kngtid. Me a lsekum e ngmo ngariou a rengud e mera el obult er a mekngit lomerelled, e ngsebeched el olengit a klausubes er ngii. Me ngulterekokl a rengud el kmo, a Jehovah a kmal “diak lomals er kid el ngar sel kmal kirel belsed.” (Psalm 103:10) Me nguaisei, engdi ngkmal kired el ‘mesiou er ngii er a rengud el rokir.’ (1 Kronika 28:9) Ngmekera e mo sebeched el meruul er tiang, kid el diak demecherrungel el chad?

2 Ngsebechel ngosukid sel domekesiu er a rolel a klengar er a King el Asa me a King el Amasia. Tirkang a di dul mirruul a ungil tekoi engdi te dirrek el mlo remuul a cheleuid, e le ngdiak lemecherrungel. Engdi a Biblia a mesaod er a Asa el kmo, ngmle “blak a rengul er a RUBAK er a klengar er ngii el rokir.” (2 Kronika 15:16, 17; 25:1, 2; Osisechakl 17:3) Ngmle blechoel el melasem el oldeu er a rengul a Jehovah, e milsiou er ngii er a ‘rengul el rokir.’ (1 Kronika 28:9) E a Amasia a dimlak losiou er a Jehovah el oba ‘rengul el rokir.’ Sera bo lemesisiich er a recherrouel a Dios, e ngilai a bleob el chederir el mei er a belual e ulemuchel el mengull e meluluuch el bedulngii.​—2 Kronika 25:11-16.

3 A chad el mesiou er a Dios ‘el oba rengul el rokir’ a kmal betik a rengul er a Jehovah, e dirrek el kmal soal mengull er ngii el mo cherechar. Ngar er a Biblia e a tekoi el “rengud” a blechoel el mesaod el kirel sel mera el blekerdeled. Ngdirrek el melutk el kirel a rolel a domdasu a tekoi, me aike el tekoi el kmal betik a rengud er ngii, me aike el tekoi el kmal soad el meruul, me sel uchul me kede meruul a tekoi. Me alta e ngdiak demecherrungel, engdi ngsebeched el mengull er a Jehovah el oba rengud el rokir. Kede mesiou er ngii e le ngmera el soad el mesiou er ngii el diak demorimel, me a lechub e ngkuk di tekoi el bla bo desau el meruul er ngii.​—2 Kronika 19:9.

4. Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

4 Sel bo dungil lomtab er a blekerdelel a klengar er a Asa me a klengar er tirke el tedei el blak a rengrir el king er a Juda, el Jehosafat me a Hesekia me a Josia, e ngsebechel el lmuut el mo bleketakl er a rengud a belkul a tekoi el mesiou er a Dios el oba rengud el rokir. Alta e tirka el king a mlo remuul a klengit, engdi te dirrek el uleldeu er a rengul a Jehovah. Me a Jehovah a ulemes er tir el kmo, te milsiou er ngii el oba rengrir el rokir. Ngera uchul me a Dios a mle uaisei a uldesuel el bedultir, e kede mekerang e mo oukerebai er tir?

A ASA “MLE BLAK A RENGUL ER A RUBAK”

5. Ngera ngriruul a Asa er sera bo leking?

5 A Asa a mle ongedei el king er a Juda er a uriul er a lobii a beluu er a Israel el mo eru el renged, el ngii a renged er a Israel me a renged er a Juda. Me sera bo leking er a Juda, e ngtilbir el mo tomall a rokui el klsuul lomengull me a mekikiongel el rolel a deleboes er a chelsel a rengedel. Me ngtilemall aike el bleob el chelid el rechad a milengull, e dirrek el uleldik er a ruteruul el chad el kiliei er a templo. Ngdirrek el ulisur a delal mechas er sel deruchellel el mle “kuin e le ngii el rirellii a ketiaol bleob el kirel a Asera.” (1 King 15:11-13) Me a Asa a dirrek el millisiich er a rechad el mo “osiik er a RUBAK el Dios er a re demerir, e mo oltaut a osisecheklel ma llechul.” Me ngmlo er a tkurrebab el sebechel el ngosuterir a rebebil el mo mengull er a Jehovah.​—2 Kronika 14:4.

A Asa a kmal mle soal merruud e melemall aike el blil a omengull el mo er a diak lemera el chelid er a rengedel

6. Ngmilekerang a Asa er sel taem el resoldau er a Ethiopia a mlo oumekemad er a renged er a Juda?

6 Ngar er a chelsel aike el kot el teruich el rak el longedereder a Asa, e ngdimlak a ta el mekemad er a renged er a Juda. E sola e a resoldau er a Ethiopia el mle ta el miliol el soldau, me a 300 el mlai er a mekemad a mlo oumekemad er tir. (2 Kronika 14:1, 6, 9, 10) Me ngmilekerang a Asa? Ngkmal mle ulterekokl a rengul el kmo, a Jehovah a sebechel el mo ngosuterir a rechedal. Me ngmilluluuch el mo er Ngii me lengesuterir el mo mesisiich er a mekemad. (Monguiu er a 2 Kronika 14:11.) Ngmla er ngii a taem el Jehovah a milsterir a techellir a rechad me te mlo mesisiich er a recherrouir, alta e tirka el king a dimlak leblak a rengrir el mo er Ngii. Ngmirruul el uaisei me bo lsebechel el ochotii el kmo, Ngii a mera el Dios. (1 King 20:13, 26-30) Engdi tiaikid el taem e a Jehovah a ullengeseu er a rechedal, e le Asa el mle ultuil er ngii el kirel a ngeso. Me a Jehovah a ulenger er a nglunguchel a Asa a uchul me te mlo mesisiich er a mekemad. (2 Kronika 14:12, 13) Engdi uriul, e a Asa a rirellii a klengit e le ngchilitii a Jehovah e bai mlo olengit a ngeso er a king er a Siria. (1 King 15:16-22) Me nguaisei, engdi a Jehovah a mle sebechel el mesang el kmo, a Asa a mle betik a rengul er Ngii. Ng “mle cherrungel a rengul el mor a RUBAK er a klemengetel a klengar er ngii.” Me kede mekerang e mo oukerebai er a ungil blekerdelel a Asa?​—1 King 15:14.

7, 8. Ngmekera e mo sebechem loukerebai er a Asa?

7 Kede mekera e mo medengei el kmo, kede mesiou er a Jehovah el oba rengud el rokir? Ngungil a dolatk el kmo: ‘Ngak, ak melemolem el olengesenges er a Jehovah el mo lmuut er a taem el bo lemeringel er ngak? Ak kltmokl el mo omekerreu er a ongdibel er Ngii me ngmelemolem el klikiid?’ Ka di molatk er a klungel a blekeu el mle kirel a Asa el ousbech er ngii el mo oisur a delal mechas er sel deruchellel. Ke locha dirrek el mo er ngii a taem el mo kirem lousbech er a osisiu el blekeu el ua Asa! El ua tiang, ke mo mekerang a lsekum a ta er a chedal a telungalek er kau me a lechub a kmal sechelim a mo er a klengit, e diak lobult er a mekngit lomerellel me ngmo kirel el mesuld a ngklel? Ke kongei el mo cheroid er ngii, e diak mluut lobengkel ngii el chad? Ke mo mekerang?

8 Kede di ua Asa el lebebil er a taem e kede omdasu el kmo, a rokui el chad a di omtok er kid. Alta e a rengalek er a skuul me a resensei a melenguul er kau, e le kau el ta er a Sioning er a Jehovah. Me a lechub a rechad er a urerem a omdasu el kmo, ke kebelngong e le ke melai a ulengellem el mo er a ta el sils el ongdibel, me a lechub e ngdiak ko blechoel el melai a overtime. Ngar er a chelsel a chouaika el blekeradel, e bo multuil er a Dios el ua Asa. Moluluuch el mo er a Jehovah me lebeskau a blekeu, e molemolem el meruul a llemalt. Lak mobes, a Dios a silsichii a Asa me ngulterekokl el mo smisichau.

9. Kede mekerang e odeuir a rengul a Jehovah sel dolisechakl er a rechad?

9 A Asa a dimlak di lomdasu a mo klungiolel; ngbai millisiich er a rebebil el mo “osiik er a RUBAK el Dios.” Me kid me ngdirrek el sebeched el ngosuterir a rechad el mo mengull er a Jehovah. Ngulterekokl el kmal dmeu a rengul sel lomes er kid el meruul el uaisei e le ngbltkil a rengud el mo er ngii a uchul, e dirrek el kmal betik a rengud er a rechad me a klengar er tir er a ngar mederir el klebesei!

A JEHOSAFAT A ULSIIK ER A JEHOVAH

10, 11. Kede mekerang e mo sebeched loukerebai er a Jehosafat?

10 A ngelekel a Asa el Jehosafat “a uleltirakl er a rolel a demal er a Asa.” (2 Kronika 20:31, 32) Ngmilekerang? Ngmle ua omerellel a demal el millisiich er a rechad me lolemolem el mengull er a Jehovah. Nguleldurech er a rechad el mo er a betok el mats er a Juda el mo olisechakl er a rechad el kirel a “babier er a llechul a RUBAK.” (2 Kronika 17:7-10) Ngdirrek el mlo er aike el beluu er a mo bedul a diluches er a renged er a Israel el mo osiik er a rechad el kiei er aike el bukl el beluu er a Efraim, e “olluut er tir el mor a RUBAK.” (2 Kronika 19:4) A Jehosafat a mle king “el milsiou er a RUBAK el oba rengul el rokir.”​—2 Kronika 22:9.

A Jehosafat a millisiich er a rechad el mo melemolem el mengull er a Jehovah

11 Chelecha el taem e a Jehovah a soal a rokui el chad a bo lemosisechakl el mo medengelii, e kid el rokui a dirrek el sebeched lolengeseu el meruul er tia el ureor. Me kau, ke mla rullii a turrekong er kau el mo teloi er tia el ureor er a bek el buil? Ngsoam el losisecheklterir a rebebil lousbech er a Biblia me bo lsebechir el dirrek el mo mengull er a Jehovah? Ke meluluuch el kirel tia el tekoi? A lsekum e ngmo blak a rengum, e a Jehovah a sebechel ngosukau el mo er ngii a chad el mosuub a Biblia lobengkel. Ke kongei el mo mesuub lobengkel a chad, alta e ngmo kirem el chemoit a sesei er aike el mededaes el temem? Ngdirrek el sebeched el ngosuterir a rebebil el mla mo diak loldingel el lmuut el mo mesiou er a Jehovah el di ua omerellel a Jehosafat. A remechuodel er a ongdibel a dirrek el oterekokl a temir el olengeseu er tirke el milsuld a ngklir el ngar er a belurir, el tir a locha mla mo diak loruul er a klengit el lurruul er ngii.

12, 13. (a) Ngmilekerang a Jehosafat er sera bo lemedakt? (b) Ngera me ngkired el oukerebai er a omerellel a Jehosafat?

12 A Jehosafat a di ua omerellel a demal el mlo mui el ultuil er a Jehovah, er sel taem el klou el urrurt er a resoldau a mlo oumekemad er a rechad er a Juda. (Monguiu er a 2 Kronika 20:2-4.) Ngmlo medakt me ngmlo olengit a ngeso er a Jehovah. Me ngar er a nglunguchel e ngmle bleketakl el ouchais el kmo, ngdiak el sebechir el mo mesisiich er a recherrouir. Ngdirrek el dilu el kmo, ngii me a rechedal a dikea lodengei el kmo te mo mekerang. A Jehosafat a kmal mle ulterekokl a rengul el kmo, a Jehovah a mo ngosuterir me ngdilu el kmo: “Aki ultuil er kau.”​—2 Kronika 20:12.

13 Me kid a di ua Jehosafat el lebebil er a taem e ngmo diak dodengei el kmo, kede mo mekerang er a mondai el dechelebangel er ngii me a lechub e kede mo medakt. (2 Korinth 4:8, 9) Engdi lak mobes er a tekoi el lurruul er ngii a Jehosafat. Ngar mederir a rechedal, e ngmilluluuch el mo er a Jehovah el ouchais el kmo te kmal mechitechut. (2 Kronika 20:5) Me a bdelul a telungalek a sebechel loukerebai er a omerellel a Jehosafat. Molengit er a Jehovah me lengesukau kau me a telungalek er kau el mo outekangel er a mondai, e lochotii a rolel e kom sumecheklii ngii el mondai er kemiu. Lako merur a lorrenges er kau a telungalek er kau el melekoi a soam, e le seikid e te mo medengei el kmo ke mera el ultuil a klaumerang er kau er a Jehovah. Ngii a ngilsuir a Jehosafat me ngkmal ulterekokl el mo ngosukau.

A HESEKIA A MILLEMOLEM EL MERUUL A LLEMALT

14, 15. Ngokiu a ngera el rolel e a Hesekia a mlo mui el ultuil er a Dios?

14 A Hesekia a dirrek el ta er a king el “mle blak a rengul er a RUBAK.” Ngmle blak a rengul alta e a demal a kmal mle mekngit a omerellel, e dirrek el milengull a bleob. A Hesekia a “tilemall a ikel blil a omengull el meluluuch er a diak le meral chelid, e mached a ikel bad el tang e mukelii a bleob el okesiul a chelid el Asera. Ng dirrek el chirredengii sel brons el bersoech el le rirellii a Moses,” e le rechad er a Israel a millemolem el mengull er ngii. A Hesekia a kmal mle blak a rengul el mo er a Jehovah, “e dimlak bo le cheroid er ngii, e uleltaut a llechul el ikel RUBAK a ngilai el msa Moses.”​—2 King 18:1-6.

15 Sel taem er a leking a Hesekia, e ngike el mesisiich el king er a Asiria me a resoldau er ngii a mlo oumekemad er a Juda, e dirrek el ulemecheracheb er a Hesekia el kmo te mo tomellii a Jerusalem. Ngika el king el Senakerib a millenguul er a Jehovah, e millasem el meruul er a Hesekia el kmal mo medakt. Me ngar tia el kmal kdekudel el taem er a klengar er a Hesekia, e ngmlo mui el ultuil a klaumerang er ngii er a Jehovah e ullengit a ngeso er ngii. Ngmle ungil medengei el kmo a Dios a lmuut el mesisiich er a resoldau er a Asiria, e dirrek el sebechel el olsobel er a rechedal. (Monguiu er a Isaia 37:15-20.) Me a Dios a ulenger er a nglunguchel me ngulderechii a ta el anghel el mo mekodeterir a re 185,000 el soldau er a Asiria.​—Isaia 37:36, 37.

16, 17. Ke mekerang e mo oukerebai er a Hesekia?

16 A uriul, e a Hesekia a kmal mlo smecher el kilo ngmad. Me ngar tiaikid el taem, e ngkmal ullengit er a Jehovah me bo lolatk er sel blakerreng er ngii e bo lengesuir. (Monguiu er a 2 King 20:1-3.) Me a Jehovah a rirengesii a nglunguchel me ngulemekungil er ngii. Engdi ngokiu a Biblia e kede ungil medengei el kmo, a Dios a diak loruul a mengasireng el tekoi er chelechang el mo omekungil a rekted, me a lechub e lekemengetii a klengar er kid. Engdi kede di ua Hesekia el sebeched el ultuil er a Jehovah el kirel a ngeso. Ngkmal sebeched el melekoi er Ngii el kmo: “Ak ulengit er kau e RUBAK, me lak mobes el kmo ng mle blak a renguk e meral milsiou er kau.” Me kau, ke oumerang el kmo a Jehovah a di blechoel el omekerreu er kau el mo lmuut er a taem el bom secher?​—Psalm 41:3.

17 Ngera ta er a rolel e ngsebeched loukerebai er a Hesekia? Alta e ngar er ngii a tekoi el mocha melemall er a deleuill er kid me a Jehovah, me a lechub e ngmocha mengesang er kid me ngdikea temed el mesiou er Ngii. El ua tiang, a rebetok el chad er chelechang a kmal oba klou el omengull el bedul a rebebil er a rechad, me ngmla mo ua le chederir. Te oureng e chemat er a remerael a chisir el chad, me a lmuut el bebil er a rechad el diak lodengelterir. E a rebetok a mengoit er a klou el temir el menguiu a chisir tirka el chad, e dirrek el omes a siasing er tir. Me a lechub e te dirrek el ousbech er a internet me a lmuut el bebil er a klekedall el mengedecheduch er a rechad. E kid a uaisei el soad el mengedecheduch er a rechedad, me a rekmeed el sechelid el ousbech aika el klekedall. Engdi tiang a sebechel el mo uchul e kede mo mengoit er a klou el temed el ngar er a internet. Ngdirrek el sebechel el mo kedidai a rengud sel dodengei el kmo te betok el chad a sorir a siasing, me a lechub a tekoi el dolekoi el okiu a internet. Me a lechub e ngkuk mo chetid sel bo dodengei el kmo, a rebebil a mla mo diak lomes aika el doltobed el siasing. Me nguaisei, engdi ngsebeched el ngmai a klubeled er a kerebil a apostol el Paulus, me a Akuila, me a Prisila. Omomdasu, e tirka te milengoit er a klou el temir er a bek el sils el mo medengei a betok el mekekerei el tekoi el kirir a rechad, el ileakl a rechad el tir a diak losiou er a Jehovah? A Biblia a mesaod el kmo, a Paulus “a uluusbech a rokui el temel el olisechakl a Ebangkelio” el mo er a rechad. Me a Prisila me a Akuila a milengoit a temir el omerk er a klumech, e olisechakl me te mlo “ungil mesaod er a Rolel a Dios” el mo er a rebebil. (Rellir 18:4, 5, 26) Me ngungil a dolatk el kmo: ‘Ngak, a kumes er a rechad el ua le cheduk? Ak kerekikl me ngdiak kungoit er a klou el temek el meruul a diak a ultutelel el tekoi?’​—Monguiu er a Efesus 5:15, 16.

A JOSIA A ULLENGESENGES A LLECHUL A JEHOVAH

18, 19. Kede mekerang e mo ua Josia?

18 A King el Josia a dirrek el ullengesenges a llechul a Jehovah el “oba rengul el rokir.” (2 Kronika 34:31) A Josia a ngelekel a ngelekel a Hesekia. Sera bo lengeasek, “e ng ulemuchel el mengull el meluluuch er a Dios er a demal el David.” E sera bo el 20 a rekil, e ngulemuchel el merruud e melemall aike el blil a omengull el mo er a diak lemera el chelid er a Juda. (Monguiu er a 2 Kronika 34:1-3.) Ngmle blak a rengul el oldeu er a rengul a Jehovah er tirke el bebil er a king er a Juda. Engdi a ta er a klebesei, e a ngarbab el prist a miltik er a babier er a Llechul a Dios er a chelsel a templo. E tiang a locha sel babier el lulluches er ngii a Moses! Me sera lechiuii ngike el melechesel a Josia, e a Josia a mlo medengei el kmo ngdirk kirel el meruul a lmuut el betok, me bo lsebechel el mo cherrungel el mesiou er a Jehovah er a rengul el rokir. Ngdirrek el millisiich er a rebebil el mo meruul er a osisiu el tekoi. Me tiang a mlo uchul e a rechad a millemolem el “mesiou er a RUBAK,” er sel taem el dirk lechad a Josia.​—2 Kronika 34:27, 33.

A Josia a mle soal el meruul a soal a Jehovah e di mle mereched el meruul a omelodech er a klengar er ngii

19 A lsekum e ke kekerei el chad, e ngsebechem el oukerebai er a Josia el mo ungil el medengelii a Jehovah. A Josia locha mlo medengei el lokiu a demal el rubak el King el Manase el ulebult el kmo, a Jehovah a kongei el ousubes er a rechad. Me kau me ngdirrek el sebechem el mesuub er a remeklou el chad er a telungalek er kau me a dirrek el rechad er a chelsel a ongdibel. Ngsebechir el ouchais er kau a betok el ungil el tekoi el Jehovah a mla remuul el mo er tir. Ngdirrek el sebechem el melatk a mlo uldesuel a Josia er sera bo lodengei a lolekoi a Bades. Ngmle soal el mo meruul a soal Jehovah me ngdi mle mereched el mo meruul a omelodech er a klengar er ngii. Me ngokiu a omengiuel a Bades, e ngmo soam el olengesenges er a Jehovah. E sel moruul el uaisei, e a deleuill er kau me ngii a mengal mo mesisiich, me kau a mo dmeu a rengum. E seikid e ngmo soam el ouchais er a rebebil el kirel a Jehovah. (Monguiu er a 2 Kronika 34:18, 19.) Me sel mosuub er a Biblia, e ke mo mtebengii el kmo ngbetok a rolel e ngsebechem el olengeriakl a omesiungem el mo er a Dios. Me a leuaisei, e bom ua Josia el melasem el meruul aika el omelodech er a klengar er kau.

MESIOU ER A JEHOVAH EL OBA RENGUD EL ROKIR!

20, 21. (a) Ngera mle klaisisiu er tirka el teua el king el dulsaod er tir? (b) Ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?

20 Ngera sebeched el suub er tirke el teua el king er a Juda el milsiou er a Jehovah el oba rengrir el rokir? Tirka el chad a mle sorir el meruul a soal a Jehovah e mesiou er ngii el oba klengar er tir el rokir. Te mle mui el ultuil er Ngii er sel taem el mesisiich el cheraro a mlo oumekemad er tir. Engdi sel kmal mle klou a ultutelel, te milsiou er a Jehovah e le ngmle betik a rengrir er Ngii.

21 Alta tirke el teua el king a dimlak lemecherrungel me te mo remuul a cheleuid, engdi a Jehovah e mle dmeu a rengul er tir. Ngulemes er a rengrir e mle medengei el kmo te mera el mle betik a rengrir er Ngii. Me kid me ngdirrek el diak demecherrungel me kede mo remuul a cheleuid. Engdi a Jehovah a mo dmeu a rengul er kid a lsekum e ngmesa el kmo kede mesiou er ngii el oba rengud el rokir. Ngar er a ongingil el suobel, e kede mo mesaod aike el sebeched el suub er aike el cheleuid el leriruul tirka el king.