Skip to content

Skip to table of contents

“A Bltkil a Rengum er Ngak Ng Kuk Ngar Uchei er a Bltkil a Rengrir Tirkang”?”

“A Bltkil a Rengum er Ngak Ng Kuk Ngar Uchei er a Bltkil a Rengrir Tirkang”?”

“Simon el ngelekel a Johanes, a bltkil a rengum er ngak ng kuk ngar uchei er a bltkil a rengrir tirkang”?​—JOHANES 21:15.

CHELITAKL: 32, 45

1, 2. Ngera klubelel a Petrus el lengiluu er a uriul er a ta el kesus el lengar a chei?

A RETEUID el disaiplo er a Jesus a mle ta el kesus el lengar a chei er a Daob er a Galilea, e dimlak a ta el ngikel el lengiluu. E chelechang e ngtutungang me a Jesus a dechor er a kederang el ngellomel el tir. “Ng dilu er tir el kmo, ‘Motengelii a uuked er a mo bedul a kadikm er a bos e ng mor ngii a mor a uuked.’ Me tultengelii a uuked e mlo diak el sebechir el mdeir ngii el uuked er a ildisel a ngikel.”​—Johanes 21:1-6.

2 A Jesus a mirrous a blauang me a ngikel el mo er a redisaiplo er ngii er sel tutau. E sola e ulebult el mo er a Simon Petrus e uleker er ngii el kmo: “A bltkil a rengum er ngak ng kuk ngar uchei er a bltkil a rengrir tirkang”? A Jesus a mle ungil medengei el kmo a Petrus a kmal soal el ngar er a chei. Me tia el keril a locha ua luleker er a Petrus el kmo ngbetik a rengul er ngii me a osisecheklel el kuk ngaruchei er a tekoi er a omenged. Me a Petrus a ulenger er a Jesus el kmo: “Ochoi e Rubang. Ke medengei el kmo ng betik a renguk er kau.” (Johanes 21:15) Me ngulemuchel er isel sils e a Petrus a ulechotii el kmo ngmera el uleltirakl a tekoi el ledilung. Ngulechotii a bltkil a rengul el mo er a Kristus el mlo mechesang el omerk er a klumech, me ngmlo ta er a kmal klou a ultutelel el chedal a ongdibel er a Rekristiano.

3. Ngkirir a Rekristiano el mo kerekikl el kirel a ngerang?

3 Me ngera kede suubii er a tekingel a Jesus el mo er a Petrus? Ngkmal kired el mo kerekikl me lak bo lemechitechut a bltkil a rengud el mo er a Kristus. A Jesus a mle ungil medengei el kmo a klengar er a chelsel tia el beluulechad a sebechel mo meringel me kid a dirrek el mo chuarm el sebekreng me a omelsemai er a klengar a uchul. Me ngar sel okesiu er ngii el kirel a chad el ulemriid a tane, e ngdilu el kmo, a rebebil a mo kongei er a “tekoi ra rengedel a Dios” e mo blak a rengrir el meruul er a omesiungir. Engdi a uriul “e a sebekreng er tial klengar ma ngibes er a kerruul a chuucheb” a uldesuir me ngmo mechitechut a rengrir. (Mateus 13:19-22; Markus 4:19) Me kid a lsekum ngdiak dekerekikl e a ringelel a uldesued a sebechel el mo uchul e ngmo diak dungil mesiou er a Jehovah. Sei a uchul me a Jesus a milengelechel er a redisaiplo er ngii el kmo: “Alii ng mo blak a rengmiu me ng diak di bo mechesang er a betok el meklou el blengur ma omelim ma ulekerreu er tial klechad.”​—Lukas 21:34.

4. Ngera sebechel el ngosukid el mo medengei el kmo, ngdirk mesisiich a bltkil a rengud el mo er a Kristus? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

4 Me kid a dirrek el ua Petrus el sebeched lochotii a bltkil a rengud el mo er a Kristus el okiu sel denguu a ureor er berkel klumech el mo kot er a klengar er kid. Me ngmekerang e mo ulterekokl a rengud e melemolem el meruul er tia el tekoi? Ngsebeched el di kid el merriter er kid el kmo: ‘Ngera sel kot el soak el tekoi er a chelsel a klengar er ngak? A deuil a renguk, ngmo er ngii lokiu a omesiungek el mo er a Jehovah me a lechub e ngkuk bebil er a tekoi?’ Ngsebeched el mo onger aika el ker el oeak a bo dorriter a edei el tekoi er a klengar er kid el ngii a sebechel choitechetur a bltkil a rengud el mo er a Kristus. Aikang a urered me a omilil me a kerruul me klalo.

BO LETABESUL A ULDESUEM EL KIREL A UREREM

5. Ngera el ngerachel a mla moterekokl er tirke el bdelul a telungalek?

5 A omenged a dimlak di el tekoi el mle soal a Petrus el meruul er ngii, e ngurerel el lurruul er ngii me bo el sebechel el mesiou er a telungalek er ngii. Me chelecha el taem e ngdi osisiu, e le Jehovah a mla omekngerachel er a bdelul a telungalek el mo mesiou er a telungalek er ngii. (1 Timothy 5:8) Me ngkmal kirir el meringel loureor el kirel tia el tekoi. Me nguaisei, engdi chelecha el taem er a uriul sils e a ureor a sebechel el mo uchul a klou el sebekreng.

6. Ngera uchul me a urered a sebechel mo uchul a ringelel a uldesued?

6 Ngkmal betok a rechad el osiik a ureor, e a ureor a di kesai. Tiaikid a uchul me a rechad a meringel el kaidesachel el osiik a ureor. Me a rebetok a mo kirir el mengoit a betok el sikang el di oureor e kongei el di mudoud er a kesai el udoud. Me a rechad lousiobai a melasem el oltobed a ungil klalo el di ousbech er a remekesai el chad er a ureor. E tiang a rulleterir tirka el loureor el kmal mo meringel a uldesuir e mesaul a bedengir e dirrek el mo smecher. E a rebetok a suebek a rengrir e le te omdasu el kmo ngkirir el di kongei aike el rokui el lolekoi a merreder er tir, e le lak e te metemall er a urerir.

A Rekristiano a blak a rengrir el mo er a Jehovah el kuk ngaruchei er a ngii di el chad

7, 8. (a) Kid, ngblak a rengud el mo er techang? (b) Ngera el klubeled a denguu er a tekoi el dilubech el mo er a odam er kid er a beluu er a Thailand?

7 Me kid el Kristiano a blak a rengud el mo er a Jehovah el kuk ngaruchei er a ngii di el chad el uldimukl er a remerreder er a urered. (Lukas 10:27) A urered a ta er a rolel e ngsebeched el smiik aike el dousbech er a bek el sils e dirrek el mo ngosukid el kirel a omesiunged. Engdi a lsekum ngmo diak dekerekikl e ngsebechel a ngerecheled er a urered el mo tomellii a omengull er kid el mo er a Jehovah. Ngsebeched el nguu a klubeled er a tekoi el dilubech el mo er a odam er kid el ngar er a Thailand. Ngdmu el kmo: “Ak uluureor el meruul a computer, e tiang a kmal meringel el ureor, e dirrek ak uluusbech a betok el sikang el meruul er ngii. Tiaikid a mlo uchul e ak kmal mlo mechesang me ngmlo diak a temek el kirel a omesiungek. Me ak miltebengii el kmo a lsekum ngsoak el nguu a Renged el mo kot, e ngmla mo kirek el ngodechii a urerek.” Me ngmilekera ngika el odam?

8 Ngdirrek el melekoi el kmo: “A uriul er a ta el rak el kumdasu er tia el tekoi, e ak tilbir er a renguk el mo oureor el olterau a ice cream er a tkul a rael. Me sera uchelel e ngkmal mlo metacherbesuk er a rolel a udoud me ngkmal mlo mechitechut a renguk. E sel kim kasoues ngak me tirke el kim dilak loureor, e te di ocherchur er ngak e dmu el kmo, ngera me kulemdasu el kmo a oterullel a ice cream a lmuut el ungil er a ureor el meruul a computer el ngai er a chelsel a blai el ngar er ngii a air condition er ngii. Me ak di meluluuch el mo er a Jehovah e olengit er ngii me lengesukak el mo outekangel me bo lsebechel el mo er ngii a klou el temek el mesiou er Ngii. Me ngdi mle telkib e ngmlo ungilbesul a rokui el tekoi. Ak mlo medengei aike el sorir tirke el okiak er ngak e dirrek el kmal mlo meduch el meruul a ice cream. Seikid e ngmlo sebechek el loterau a rokui el oterullek er a bek el sils. Me a mera er ngii, e ngbai kmal diak a belsek er chelechang el diak el ua sel taem er a dirk kuruul a computer. Me ngkmal dmeu a renguk e le ngdikea ringelel a uldesuek me a sebekreng er ngak el ua sel taem er a dirk kuruul a computer. E a ngaruchei er ngii el rokui, e ak kmal mla mo kmeed er a Jehovah.”​—Monguiu er a Mateus 5:3, 6.

Ngak, ak kmal semeriar er a urerek el kuk ngaruchei er a omesiungek el mo er a Dios?

9. Ngmekerang e mo sebechel el melemolem el tabesul a osenged er a urered?

9 A Jehovah a kmal oba omereng el saul el kirel a blakerreng er kid el mo er ngii. E a meringel el urered a mo uchul a omeksulled. (Osisechakl 12:14) Engdi ngkmal kired el mo kerekikl me lak debecherei a urered me lebo ruchei er a omesiunged el mo er a Jehovah. A Jesus er a losaod el kirel aike el dousbech er a bek el sils e ngdilu el kmo: “Ngar uchei er a bek el tekoi, e bai bo le blak a rengmiu er a Rengedel a Dios ma ikel soal, e a ikal rokui a bo le beskemiu.” (Mateus 6:33) Engdi kede mekerang e mo medengei el kmo ngdirk tabesul a uldesued el kirel a urered? Ngsebeched el melatk el kmo, ‘Ngak, ak kmal semeriar er a urerek e omes er a omesiungek el mo er a Dios el ua di el tekoi er a bek el sils me a lechub e ngdiak semeriar er ngii?’ Sel dolatk aika el ker e ngsebechel ngosukid el mo dongchii el kmo ngera el tekoi a kmal soad.

10. Ngera klou a ultutelel el tekoi el lullisechakl er ngii a Jesus?

10 A Jesus a osisecheklid el kirel a tekoi el kirel mo kot er a klengar er kid. A ta el taem e ngmlo oldingel er a reteru el odos el Maria me a Martha. Me a Martha a di mle mereched el mo meruul a kall, e a Maria a mlo dengchokl er bita er a Jesus e ulerrenges er ngii el olisechakl. Me a Martha a milengeremrum el kmo a Maria a dimlak lolengeseu er ngii. Me a Jesus a dilu er a Martha el kmo: “A Maria ngileltii ngiil ungil tekoi, e diak bo le cheroid er ngiil dil ngiil tekoi.” (Lukas 10:38-42, BT) Me ngar tiang e kede suubii a klou a ultutelel el tekoi er a Jesus. Me a lsekum ngsoad el melemolem el ochotii el kmo ngbetik a rengud er a Jesus me ngdiak bo demechesang er aike el dousbech er a bek el sils, e ngbelkul a kmo kede ‘ngiltii ngiil ungil tekoi.’ Me tiang a belkul a kmo a deleuill er kid lobengkel a Jehovah a kirel el mo kot el ngaruchei el tekoi er a klengar er kid.

A ULDESUED EL KIREL A OMILIL ME A ONGELAOD

11. Ngera omesodel a Biblia el kirel a ulengull me a omilil?

11 Kid a kmal mechesang er a bek el sils, me ngmo er ngii a taem el kuk kired el olengull e milil. Ngar er a Biblia e kede menguiu el kmo: “Ng bai ungil er a chad a longa e lolim e loldeu er a rengul er a urerel.” (Olisechakl 2:24) A Jesus a mle medengei el kmo a redisaiplo er ngii a dirrek el uluusbech a ulengull. El ua tiang, a uriul er a lemereko el omerk er a klumech e ngdilu er tir el kmo: “Mei me doibngid el mor a diak a re chad er ngii e mtelkib el olengull.”​—Markus 6:31, 32.

12. Ngera me ngkmal kired el mo kerekikl sel dolilt a rolel a ongelaod me a omilil el doruul? Ka mosaod.

12 A omilil me a ongelaod a ngosukid el mo olengull a uldesued me a rengud. Engdi ngkmal kired el mo kerekikl me lak debechei aika el tekoi me bo el ngaruchei el tekoi er a klengar er kid. A rebetok el chad er a irechar a mlo omdasu el kmo: “Di dongang e dolim ele kede mad er a klukuk.” (1 Korinth 15:32) Me tia el osisiu el uldasu a kmal klou er chelecha el taem. El ua tiang, a ta el kekerei el chad er a Western Europe a ulemuchel el mo er a miting er a Rekristiano. Engdi ngkmal mle imis el soal a tekoi er a ongelaod me ngmlo uchul e ngmilterob el mo diak el teloi er a Resioning er a Jehovah. E a uriul e ngmlo medengei el kmo tia el klemeriarreng er ngii er a rolel a ongelaod a mla mo uchul a kmal betok el mondai er ngii. Me ngliluut el mo mesuub a Biblia e a cherengel a taem e ngmlo sebechel el omerk er a klumech er a ungil chais. Me a uriul er a lemetecholb e ngdilu el kmo: “A ta el tekoi el kuuchel er a renguk el kirel a kmo, ak chilitii a kmal klou el taem e mlochu medengei el kmo a dosiou er a Jehovah e ngmeskid a klou el deurreng el kuk ngaruchei er a ngii di el rolel a ongelaod el lomeskid tia el beluulechad.”

13. (a) Ka mochotii a rolel, e ngsebechem el mo mesa sel uchul me ngdiak lungil a dongoit er a klou el taem el meruul a omilil me a tekoi er a ongelaod? (b) Ngera sebechel ngosukid el mo tabesul a uldesued el kirel a omilil me a tekoi er a ongelaod?

13 A omilil a dirrek el rullid me ngsebeched el longull a bedenged el telkib me bo lsebeched el lmuut el mo mesisiich. Me a ker a kmo, ngua ngera klemengetel a taem el mongoit er ngii el milil? Ngsebeched el mo medengelii a nger er tiang sel dolatk er tia el tekoi. A rebetok el chad a kmal sorir el menga cake me a merekos el kall, engdi kede medengei el kmo ngmekngit er a bedenged a di donga ika el kall. Me a lsekum ngsoad a bo lemesisiich a bedenged e ngkmal kired el menga ungil er a bedenged el kall. Me ngdi osisiu, a lsekum kede mengoit er a klou el taem el meruul a tekoi er a ongelaod e di milil, e ngmo uchul a telemellel a deleuill er kid me a Jehovah. Me ngera sebechel el ngosukid el mo tabesul a uldesued el kirel a omililed? Ngsebechem el ngiltii a ta el sandei e lmuches aike el sikang el mongoit el kirel a omesiungem el mo er a Jehovah me a miting er a Rekristiano me a berkel a klumech me a omesubel a Biblia. E dirrek el mluches aike el ildisel a taem el mongoit er a chelsel a osisiu el sandei el meruul er a omililem, el ua tekoi er a sports, me a osengel a TV e ousekool a video games. Ngmo uangera uldesuem sel bo momekesiu aika el eru el tekoi? Omomdasu, ngmla mo kirem el meruul a omelodech er a klengar er kau?​—Monguiu er a Efesus 5:15, 16.

14. Ngera sebechel ngosukid el mo ungil melilt a ungil rolel a omilil me a ongelaod?

14 A Jehovah a meskid a techelled el di kid el melilt a rolel a omilil el doruul, e tirke el bdelul a telungalek a dirrek el sebechir el melilt a omilil el kirel a telungalek er tir. Ngokiu a Biblia e a Jehovah a meskid a omellach el ochotii a uldesuel el kirel aika el tekoi. E aika el omellach a ngosukid el mo ungil el melilt a tekoi. * (Momes er a footnote.) A ungil el rolel a omilil a “sengk er a Dios.” (Olisechakl 3:12, 13) Ngmera el tekoi, a rechad a kakerous a uldesuir el kirel a rolel a ongelaod el sorir. (Galatia 6:4, 5) Me nguaisei, engdi ngkired el mo kerekikl sel dolilt a ongelaod el bo doruul, e le Jesus a ulemeklatk el kmo: “A rengum a di mo blechoel el ngar sel le ngar ngii a mekreos el kloklem.” (Mateus 6:21) Me a bltkil a rengud el mo er a King er kid el Jesus a kirel rullid el mo omdasu, e mengedecheduch, e meruul a tekoi el ochotii el kmo a Renged a lmuut el klou a ultutelel er a uldesued er a ngii di el tekoi.​—Filipi 1:9, 10.

BOM KEREKIKL ME LAK DI BO MECHESANG EL KIREL A KERRUUL

15, 16. (a) Ngmekerang a skel a kerruul el sebechel lomedikl er kid? (b) Ngera el melemalt el ulekrael a lulsaod a Jesus el kirel a skel a kerruul?

15 A rebetok el chad er chelechang a omdasu el kmo ngkmal kirir el mo er ngii a beches el bilir me a dengua me a computer er tir. Te kmal mla mo mechesang er a tekoi er a kerruul, el ngii a rolel a klengar el di omdasu el kmo a klalo me a udoud a kuk meklou a ultutelel er a ngii di el tekoi. E kid el Kristiano, a kuk ngera el tekoi a meklou a ultutelel er a uldesued? Di lekau el melatk el kmo: ‘Ngak, ak mengoit er a klou el temek el di omdasu el kirel a beches el mlai me a beches el klalo me a bail er a bai kungetmokl er ngak el kirel a miting er a ongdibel? Ak kmal mla mo mechesang er a tekoi er a bek el sils me ngdikea temek el meluluuch me a lechub ak menguiu er a Biblia er ngak?’ A lsekum ngdiak dekerekikl, e a bltkil a rengud el mo er a klalo a kuk mo ngaruchei er a bltkil a rengud el mo er a Kristus. Me ngkmal kired el blechoel el melatk a tekingel a Jesus el kmo: “Mongkar er kemiu er a bek el bedengel a nglemokel.” (Lukas 12:15) Ngera uchul me ngmillekoi er tia el tekoi?

Ngkmal diak el sebeched el msang a Jehovah aike el kot lungil er kid e osisiu el taem e di demechesang el kirel a skel a kerruul

16 A Jesus a dilu el kmo “Ng diak a chad el sebechel el mo sibrir a re terul mastang.” Ngdirrek el dilu el kmo: “Ng diak el sebechiu el di tang e mesiou er a Dios ma udoud.” Me ngkmal diak lsebeched el msang a Jehovah aike el kot lungil er kid e osisiu el taem e di demechesang el kirel a skel a kerruul. A Jesus a milsaod er ngii el kmo “ng mo chetil a tang e mo soal ngikel kuk tang” me a lechub e “ng mo blak a rengul er a tang e mo mengemikr er ngikel tang.” (Mateus 6:24) Me kid el diak demecherrungel a uchul me ngkmal kired el kerekikl me lak di bo demechesang el kirel ‘a ikel rokui el mo soal a rengud ma bedenged’ el ngii a uldimukl er a skel a kerruul.​—Efesus 2:3.

17. (a) Ngera me a rebebil a mla mo diak el tabesul a uldesuir el kirel a skel a kerruul? (b) Ngera sebechel ngosukid el oltngakl a tekoi er a kerruul?

17 A rebetok el chad a kmal di mechesang el melemolem a urungulir me a deurreng er tir me ngmla mo diak el tabesul a uldesuir el kirel a kerruul. (Monguiu er a 1 Korinth 2:14.) Me tir el mla mo diak lungil lomdasu a uchul me ngmla mo meringel er tir el mo medengei el kmo ngera melemalt me a ngera diak. (Hebru 5:11-14) E sel urungulir el sorir a klalo a di meleketek er a bek el taem. Me a ildisel a klalo el lengai a di rulleterir el mengal mo sorir a lmuut el betok. (Olisechakl 5:10) Engdi ngar er ngii a tekoi el sebeched el rullii me bo lsebechel el melemolem el tabesul a uldesued el kirel a kerruul. Sel donguiu er a Tekingel a Dios er a bek el sils e ngsmisichid me ngdiak di bo demechesang el kirel a skel a kerruul. (1 Petrus 2:2) A Jesus a mle blechoel el melatk er sel llemesel a rengul a Jehovah, e tiang a ngilsuir el mo sebechel el oltngakl a omengesuseu er a Diabelong. (Mateus 4:8-10) Me kid er chelechang a lsekum ngsoad el mo oltngakl er a skel a kerruul, e ngkmal kired el mo oltirakl a tekingel a Jehovah er a klengar er kid. E a doruul el uaisei, e kede ochotii el kmo ngbetik a rengud er a Jesus el kuk ngaruchei er a ngii di el klalo.

Ngera kot el klou a ultutelel el tekoi er a klengar er kau? (Momes er a parakurab 18)

18. Ke mla tibir er a rengum el mo mekerang?

18 A Jesus er sera loker er a Petrus el kmo: “A bltkil a rengum er ngak ng kuk ngar uchei er a bltkil a rengrir tirkang”? e ngullisechakl er a Petrus el kmo, a omesiungel el mo er a Jehovah a kirel el mo kot er a chelsel a klengar er ngii. Ngkora mengasireng el tekoi e le belkul a ngklel a Petrus a “Sefas” el belkul a kmo risois. Aike el ungil el blekerdelel a Petrus a lulemekesiu er ngii el mo er a risois. (Rellir 4:5-20) Me chelecha el taem, e ngdirrek el soad a bltkil a rengud el mo er a Kristus a bo lemesisiich. Me kede kerekikl me ngdiak debechei a urered, me a omililed, me a kerruul, me a klalo me lebo ruchei er tia el bltkil a rengud el mo er a Kristus. Seikid e ngmo sebeched el melekoi el ua Petrus el kmo: “Ochoi e Rubang. Ke medengei el kmo ng betik a renguk er kau.”

^ par. 14 Momes er a suobel el “A Rolel a Omilil Ngngar er Ngii a Lerellii el Kirem?” el ngar er a Ongkerongel er a October 1, 2011 er a 11-14 el llel, er a parakurab 6-15.