Skip to content

Skip to table of contents

Dolengeseu er Tirke el Chemiis er a Belurir Me Bo Losiou er a Dios

Dolengeseu er Tirke el Chemiis er a Belurir Me Bo Losiou er a Dios

“A RUBAK a mesebechakl er a re chad er a ngodech el beluu el kiei er a beluad.”​—PSALM 146:9.

CHELITAKL: 25, 142

1, 2. (a) Ngera el lomelsemai a lechelebangel a rebebil el rudam me a rudos er kid? (b) Ngera el ker a mo duubech?

A ODAM er kid el Lije a kmo: “Sera lomuchel a klou el mekemad er a chelsel a beluu er a Burundi, e ngmle temel a ta er a klou el ongdibel me kemam el telungalek a mla er tia el ongdibel. Aki ulemes er a rechad el remurt e omoes. Me a demak me a delak me kemam el 11 el ngelekir, a chiliis el di mle ike el bail el ki muluubail a mlo sebecham el ngmai. Me a rebebil el chedal a telungalek er kemam a mlo sebechir el rolii a betok er a 1,000 el mael el omerael el mo er a kiamp er a beluu er a Malawi. E kemam el mlo medechel a di ulebriid el mo er a kakerous el beluu.”

2 Meliuekl er a beluulechad, e te ngar er ngii a kuk betok er a 65 el miliol el morimel el mo chemiis er a belurir me a blirir el mekemad me a lechub a odechelakl a uchul. Me a doltirakl er a reksi er a klechad, e tiang a kot el ngarbab el ildois er a rechad el chemiis er a belurir. * (Momes er a footnote.) E a rebetok el telael er tir a Sioning er a Jehovah. Te betok er tir a mla orideterir a rebetik er a rengrir me a rokui el kloklir. Engdi ngera lmuut el bebil er a omelsemai el lechelebangel? Kede mekerang e ngosuterir a rudam me a rudos er kid me lolemolem el dmeu a rengrir, e losiou er a Jehovah er a chelsel aika el meringel el taem er a klengar er tir? (Psalm 100:2) Ngera kot el ungil rolel e kede osisecheklterir tirke el chiliis el tir a dirkak bo lodengelii a Jehovah?

A KLENGAR ER TIRKE EL CHEMIIS ER A BELURIR

3. Ngmilekerang a Jesus me a rebetok el disaiplo er ngii e mlo chemiis er a rekebelurir?

3 A Jesus me a telungalek er ngii a mlorimel el mo chemiis er a belurir el mo er a Ekipten er sel taem el anghel a silbedii a Josef el kmo, a King el Herodes a soal el omekoad er a Jesus. Me te millemolem el kiei er isei el mo lmuut er a lemad a Herodes. (Mateus 2:13, 14, 19-21) E a betok el rak er a uriul, e a redisaiplo er a Jesus a “di ulebriid er a ikel beluu er a Judea ma Samaria” el meringel el odechelakl el mo er tir a uchul. (Rellir 8:1) A Jesus a mle ungil medengei el kmo, a rebetok er tirke el oltirakl er ngii a mo morimel el modik er a rekebelurir a uchul me ngdilu el kmo: “Sel loldechelakl er kemiu er a tar a beluu, e mchiis el mor a tang.” (Mateus 10:23) E tia el blekeradel el chemiis er a beluad el mo kiei er a ta er a beluu a kot el meringel el tekoi.

4, 5. Ngera bebil el kdekudel el blekeradel el mla er ngii er a kiamp el kirir tirke el (a) chiliis er a belurir? (b) kiei er a chelsel a kiamp?

4 Tirke el chemiis er a belurir me a lechub e te kiei aike el kiamp, a mo chelebangel a kakerous el kdekudel el blekeradel. A Gad el ochellel a Lije a kmo, “Aki mirrael el betok el sandei el engelakl a betok el cheklechir a rulekoad el chad. E tia sel taem el dirk 12 a rekik. A ochik a kmal mlo oburk me ak kdilu er a rechad er a blik me lorael el bechikak. Engdi a demak a dimlak lekengei el mechikak me kbo er a chimorir a remekngit el chad me ngulturak e aki mirrael. Ngmle sebecham loutekangel er a bek el sils e milluluuch e uluumerang el kmo a Jehovah a olengeseu, me a lebebil er a taem e aki di merael e menga rdechel a iedel el ki betik er a omerollam.”​—Filipi 4:12, 13.

5 A ruumesingd el chedal a telungalek er a Lije a kiliei er aike el kiamp er a United Nations el betok el rak. Engdi ngdirrek el mla er ngii a kdekudel el tekoi er a chelsel aika el basio. A Lije el mla mo ta er a odam el oldingel a ongdibel a mesaod el kmo: “Oumesingd er a rechad a dimlak a urerir, me te di kautulechoid e melim a rrom e oubakutsi e merechorech e dirrek el di mirruul a deleboes.” Me a Resioning er a Jehovah a mle kirir el mo mechesang el meruul a tekoi el kirel a ongdibel me bo lemukerreu me lak lemechetikaik er aika el mekngit el blekerdelir a rechad. (Hebru 6:11, 12; 10:24, 25) Te mle ungil el ousbech a temir me ngmle sebechir el melemolem el mesisiich a klaumerang er tir, me a rebetok er tir a milsiou el pioneer. Te mle blechoel el melatk el kmo tia el temir el kiei er aika el kiamp a mo er ngii a ulebengelel, el di ua rechad er a Israel el mlo er ngii a ulebengelel a delengcheklir er a belngel a ked. Tiaikid el uldasu a rirelleterir el mo tabesul a uldesuir el kirel a blekerdelel a klengar er tir.​—2 Korinth 4:18.

MOUBLTIKERRENG EL MO ER A RECHAD ER A NGODECH EL BELUU

6, 7. (a) A ‘bltkil a rengud ra Dios,’ ngrullid el mo uangera omerelled el mo er a rudam er kid? (b) Mosaod.

6 A bltkil a rengud el mo er a Dios a rullid el mo oubltikerreng el mo er a rudam er kid, el ileakl sel taem el tir a chuarm er a meringel el blekeradel. (Monguiu er a 1 Johanes 3:17, 18.) El ua tiang, a Rekristiano el kiliei er a Judea er a irechar a uluusbech a kall e le ngmle temel a klou el bosech. Me a ongdibel a kiltmokl a ngeso el mo olengeseu er tir. (Rellir 11:28, 29) Me a apostol el Paulus me a Petrus a dirrek el millisiich er a Rekristiano el mo kaingeseu el oltuchakl er a rechad. (Rom 12:13; 1 Petrus 4:9) Me a lsekum a Rekristiano a muchelechel el kirir el olecholt a klechubechub el mo er a rudam el mo oldingel a bebil beluu, e ngkmal kired el mo olecholt er a klechubechub el mo er a rudam er kid el tir a chelebangel a kdekudel el blekeradel, me a lechub e te modechelakl el klaumerang er tir a uchul! * (Momes er a footnote.)​—Monguiu er a Osisechakl 3:27.

7 Ngdirk e tekoi el rebetok el telael el Sioning er a Jehovah a mlorimel el modik er a belurir el mekemad, me a odechelakl er a ongos er a beluu er a Ukraine a uchul. Ngklengiterreng e le rebebil er tir a mlad, engdi oumesingd er tir a luluutkeu er tir a rudam me a rudos el ngar er a bebil beluu er a Ukraine me a Russia. Ngar er a chelsel aika el eru el beluu, e a rudam er kid a melemolem el diak el lomekbitang er a ngii di el tekoi er “tial beluulchad,” e melemolem el blak a rengrir el ‘olisechakl a tekingel a Dios.’​—Johanes 15:19; Rellir 8:4.

MNGESUTERIR TIRKE EL CHILIIS EL MO MELISIICH A KLAUMERANG ER TIR

8, 9. (a) Ngera el omelsemai a bo lechelebangel tirke el chiliis er a belurir? (b) Ngera uchul me ngkirel el mo klou a rengud sel dolengeseu er tir?

8 A rebebil er tirka el chiliis er a belurir a mo kiei er a kuk ta er a basio er tia el osisiu el beluu. Me nguaisei, engdi a rebetok er tir a mo kiei er a beluu el kmal diak el lodengelii. Me alta e a kabelment a mo mesterir a bebil kall me a bail me a basio el bo lekiei er ngii, engdi ngdirrek el dirk ngar er ngii a omelsemai. El ua tiang, nglocha kmal ngodech a kall er tia el beluu me ngdiak el lsau el mengang. E a rebebil er tir a kiliei er a mekeald el beluu, me ngdiak lodengelii a rolel a lomail er tir el kirel a kelekolt. E a rekuk bebil a locha mo kirir el mesuub el mo meduch el ousbech a beches el klekedall.

9 Ngar er ngii a bebil el ngeso er a kabelment el mla ngosuterir chouaitirka el chad el mo sebechir el sumechokl a klengar er tir er a chelsel aika el ngodech el beluu. Engdi chelsel a sesei el buil e ngmo kirir el di tir el mesiou er tir. E tiang a sebechel el mo meringel. Ka di molatk, ngkirir el di ta e te mereched el mo melekoi a tekoi er tia el beluu, me a siukang me a beches el llach er a beluu, me a rolel e te harau a belsir me a tax er tir, me a rolel a skuul el mo lmuut er a omellach el kirir a rengalek! Me kau, ngsebechel el mo klou a rengum e ochotii a omengull er kau el mo er tirka el rudam me a rudos, el tir a chelebangel a chouaika el omelsemai?​—Filipi 2:3, 4.

10. Ngmekera dolengeseu el smisichii a klaumerang er tirke el chiliis er a belurir sel lemei er a beluad? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

10 A lebebil er a taem, e a kabelment er a beluu a rulleterir tirka el odam el mo meringel er tir el mengedecheduch er a ongdibel er kid el ngar er aika el beluu. A bebil el cheldebechel er a kabelment a omekdakt er tir el kmo, ngmo diak lolengeseu er tir. Te locha dmu er tir el kmo, ngmo diak lsebechir el kiei er a beluu a lsekum te kongei el diak loureor e bai mo er a miting. Tiaikid el blekeradel a rulleterir el mo medakt, e mo diak a rolel er tir me te mo kongei el mo meruul aika el lureor. Me ngkmal orechudel el kired el mereched el mengedecheduch er tirka el chiliis el odam er kid er sel taem el lemei er a beluad. Ngkmal kirir el mereched el mo medengei el kmo kede omekerreu er tir. E a chouaitia el omeruul a sebechel ngosuterir el smisichii a klaumerang er tir.​—Osisechakl 12:25; 17:17.

MNGESUTERIR EL MESTERIR AIKE EL LOUSBECH

11. (a) Ngera te ousbech tirke el chiliis el rudam sel lemei er a beluad? (b) Te mekerang e ochotii a omereng el saul er tir?

11 A kot, e ngungil el debesterir a rudam er kid a kall me a bail me aike el lousbech er a bek el sils. * (Momes er a footnote.) Ngmo lmuut er a mekekerei el sengk el ua necktie, me ngkmal klou a lerellii er a uldesuel a odam er kid. Me nguaisei, engdi tirka el odam a dirrek el diak el kirir el mo betok a ongterir, e bai kirir el ochotii a omereng el saul er tir el kirel aike el loruul a rudam el mo er tir. E tiang a mo uchul a deuil a rengrir tirka el lolengeseu el rudam. Me a cherengel a taem, e ngmo kirir tirka el chiliis el odam el di tir losiik aike el lousbech. Tiang a mo uchul, e ngmelemolem el ungil a uldesuir el di kirir e dirrek el melemolem lungil a deleuill er tir me a rudam er tir. (2 Thesalonika 3:7-10) Engdi lak dobes el kmo, tirka el chiliis el rudam er kid a kmal dirk ousbech a ngelsuid.

Ngmekera dolengeseu er a rudam me a rudos er kid el chiliis er a belurir? (Momes er a parakurab 11-13)

12, 13. (a) Ngmekera dolengeseu er tirke el chiliis er a belurir? (b) Mosaod.

12 Ngkmal diak dousbech a betok ludoud el mo olengeseu er tirka el lodam er kid. Te bai kmal lousbech a temed me a bltikerreng er kid. El ua tiang, ngsebechem losisecheklterir el mo meduch lousbech a bus me a lechub a mlai, el kabelment a kutmokl el kirir a rechad er a beluu, e ochotii a rolel e ngsebechir el osiik e omechar a ungil er a bedenged el kall. Ngdirrek el sebechem lochotii a rolel e te mechar a klekedall el ua mesil er omerasem, me a lechub a lawn mower me ngsebechir lousbech el mengereker. E a ngaruchei, e mngesuterir el mo chedal tia el beches el ongdibel, e mkengei loltak er tir el mo er a miting. Mochotii er tir a kot lungil rolel e ngsebechir lomerk er a klumech el mo er a rechad, e dirrek el sebechem el mo oldingel lobengterir.

13 Sel taem el reteua el mekekerei el chad el chiliis er a belurir a mlo er a ta el ongdibel, e a remechuodel er ngii el ongdibel a ngilsuterir er a bebil tekoi. Te ulsisecheklterir el mo omekall e outype me a rolel e te mo osiik a urerir. Te dirrek el ulechotii a rolel e te meruul a temir me bo lsebechir el nguu a omesiungir el mo er a Jehovah el mo kot. (Galatia 6:10) Me te kmal di mle mereched el mo mesiou el pioneer. Me ngokiu a ngelsurir tirka el mechuodel er a ongdibel, me a blakerreng er tirke el chiliis el odam e te ngiluu a Jehovah el mo kot, me te ulengeriakl el mo ungil Kristiano me ngdimlak lemechetikaik er tia el mekngit el beluulechad er a Satan.

14. (a) Ngera el omelsemai a kirir tirke el chiliis er a belurir el mo oltngakl? (b) Mosaod.

14 Tirke el chemiis er a belurir a di ua rokui el Kristiano el kirir loltngakl a omengesuseu me a orimel, el nguu a kerruul el mo ruchei er a deleuill er tir me a Jehovah. * (Momes er a footnote.) A Lije el dulsaod er ngii er a uchei me a rebebil er ngii a melatk er a demerir er a lolisechakl er tir er a meklou a ultutelel el tekoi er a taem el dirk lechiis. Te kmo: “Ngouderta ike el diak a ultutelel el klalo el ki molab el mengoit. Me sera bo el bechachau a tutuu e ngmlo klikmechur e kmo: ‘Momes, ngdi tiaikid a dousbech er ngii e merekong!’”​—Monguiu er a 1 Timothy 6:8.

BESTERIR SEL KOT EL NGARUCHEI EL TEKOI EL LOUSBECH ER NGII

15, 16. (a) Ngmekera dolengeseu el melisiich a klaumerang er a rudam er kid? (b) Ngmekera dongelaod er tir?

15 Ngar er ngii a lmuut el ngaruchei el tekoi el lousbech er ngii tirka el chemiis er a belurir, el diak el kall me a bail. Te kmal ousbech a ongelaod me a omelisiich el ngar er a Biblia. (Mateus 4:4) A remechuodel a kmal kirir el ngosuterir tirka el chad el mesterir a babilengir el ngar er a omelekingir, e ngosuterir el mengedecheduch er a rudam el melekoi er a omelekingir. E tiang a kmal klou a ultutelel, e le tirka el chad a mlorimel el merael me ngdimlak lengai a kloklir el lodengei e meduch el ousbech. Te dirrek el kmal loureng er a rechederir me a belurir me a ongdibel er tir. Me ngkmal kirir el mereched el mo melechesuar a bltkil a rengul a Jehovah, me a klechubechub er a delongelir a rekldemir el Kristiano. E le lsekum e ngdiak, e te locha mo osiik a ngeso er a rebebil el chad er a belurir el tir a diak losiou er a Jehovah. (1 Korinth 15:33) Me sel derelleterir el mo sorir e lesemeriar el chedal a ongdibel er kid, e ngrullid el mo oureor lobengkel a Jehovah el omekerreu er a “re chad er a ngodech el beluu el kiei er a beluad.”​—Psalm 146:9.

16 A Jesus me a telungalek er ngii a dimlak lsebechir el lmuut el mo remei er a belurir, a lsekum tirke el chad lomekcharm er tir a dirk melemolem el mengedereder. Me a rebebil er tirka el chemiis er a belurir er chelechang a locha dirrek el diak lsebechir el mo remei el ua blekeradel el mlo er a Jesus me a telungalek er ngii. E a rekuk bebil a locha dikea lsorir el lmuut el mo remei. A Lije a kmo, a rebetok er tirke el oungalek a ulemes er a rechederir el moterebek me a lulemekoad er tir er a belurir a uchul me ngchetirir el mo remei lobetiterir a rengelekir. Me ngsoad el ngosuterir tirka el lodam er kid el okiu sel bo ‘dechubechubechad, e bo dekaubltikerreng el odam, e bo debekokuii e doba ngariourreng er a delongeled.’ (1 Petrus 3:8) A odechelakl a mla rulleterir a rebebil er tirka el chiliis er a belurir el mo chetirir el teloi er a rebebil, e te dirrek el merur el mesaod a ringel el blo lechelebangel, el ileakl a lsekum a rengelekir a orrenges. Me ngungil el molatk el kmo, ‘Oleko ak mlo chormii tia el ringel, e ngsoak a bo el uangera omerellir a rechad el bedul ngak?’​—Mateus 7:12.

SEL DOMERK ER A KLUMECH EL MO ER TIRKE EL CHILIIS EL DIAK EL SIONING

17. Ngoeak a ngera el rolel, e a berkel a klumech el domerk er ngii a mo uchul a ongelaod el mo er tirke el chiliis er a belurir?

17 A rebetok er tirke el chiliis er a belurir er chelechang, a chad er aike el beluu el merrob er tia el urered er a berkel a klumech. Me kede kmal oba omereng el saul el kirir tirke el blak a rengrir el Sioning el uchul, me a rebetok er tirke el chiliis a ketengir el rongesii a ‘osisechakl el kirel a Renged.’ (Mateus 13:19, 23) Me a rebetok er tirke el “chorma er oberaod el chelungel” a mocha mechelaod a rengrir sel leteloi aike el miting er kid, me te kmal mereched el melekoi el kmo: “A Dios a meral ngar a delongeliu.”​—Mateus 11:28-30; 1 Korinth 14:25.

18, 19. Kede mekerang e mo oba llomeserreng sel domerk a klumech el mo er tirke el chiliis?

18 Ngkired el mo oba llomeserreng e “kerekikl” sel domerk er a klumech el mo er tirke el chiliis. (Mateus 10:16; Osisechakl 22:3) Ngkired el mo klou a rengud el lorrenges er tir sel longedecheduch, engdi ngdiak dosaod a tekoi er a balatiks. Ngdirrek el kired el mo oltirakl a ulekrael el dengai er a obis er a Resioning er a Jehovah, me a dirrek el remengeteklel a beluu me ngdiak bo luchul e debo er a telemall kid me a lechub a rebebil. Ngkmal kired el mesuub el kirir e mo olecholt a omengull el bedul a uldesuir, e le tirkang a mla er a kakerous el klechelid e dirrek el ngodech a siukang er tir. El ua tiang, a rechad er a bebil el beluu a kmal mesisiich a uldesuir el kirel a rolel a loubail a redil. Me sel domerk el mo er tir, e ngungil a doubail a bail el diak bo lolibas er tir.

19 Ngkmal soad el olengeseu er a rechad el chuarm, el uldimukl er tirke el diak el losiou er a Jehovah. E sel doruul el uaisei, e kede oukerebai er a ungil el kerebil a chad er a Samaria el mla er a okesiu er a Jesus. (Lukas 10:33-37) Sel kot el ungil el rolel a dolengeseu er a rechad, a sel dolisechakl er tir el kirel a ungil chais. A ta er a remechuodel el ullengeseu er a rebetok el chiliis er a belurir a dilu el kmo, ngklou a ultutelel a demereched el ouchais er tir el kmo kede Sioning er a Jehovah. Ngdirrek el kired el ouchais er tir el kmo, ngsoad el olengeseu er tir el mo ungil el medengelii a ungil el omelatk el ngar er a Biblia er a bai domesterir a klalo.

NGMLO UCHUL A KLOU EL DEURRENG

20, 21. (a) Ngmo uchul a ngera el klungiaol sel dolecholt a diak lemengodech el bltikerreng el mo er a rechad el chiliis er a belurir? (b) Ngera kede mo mesuub er ngii er a ongingil el suobel?

20 Me sel dolecholt a diak lemengodech el bltikerreng el mo er a “re chad er a ngodech el beluu el kiei er a beluad,” e ngmo uchul a klou el deurreng. A Kristiano el odos a millekoi el kmo, a telungalek er ngii a chiliis er a beluu er a Eritrea el odechelakl a uchul. A reteua el ngelekel a mle kirir el merael er a kemanget el omerael el eai el klebesei er a medideriik el beluu. Me a uriul er tia el kemanget el omerael, e te mocha er a beluu er a Sudan. Ngmelekoi el kmo, “A rudam a kmal uluuetkeu er tir, e omesterir a kelir, me a bilir, me a blirir, me a dirrek el olidiuul er tir. Ngtecha dirrek el outkeu er a rengodech el chad el mo er a blirir e le tir el mesiou er a di osisiu el Dios? Te di Resioning er a Jehovah a uaisei!”​—Monguiu er a Johanes 13:35.

21 E kuk mekerang tirke el ngalek el chiliis el obengterir a rechad er a blirir? Ngar er a ongingil el suobel, e kede mo mesuub er a rolel e kid el rokui a sebeched el olengeseu er tirke el telungalek el mo mesiou er a Jehovah el oba klou el deurreng.

^ par. 2 Ngar tia el suobel, e a tekoi el “chemiis er a belurir” a mesaod er a rechad el morimel el mo chemoit a blirir el mekemad, me a odechelakl, me a lechub e ngmeklou el telemellel a beluu a uchul. Te locha mo morimel el mo kiei er a ta er a beluu, me a lechub e ngkuk ngodech el basio el ngar sel belurir. Me sel UNHCR (United Nations High Commissioner for Refugees) a mesaod el kmo, a 1 el chad er a chelsir a re 113 el chad el meliuekl er a beluulechad a mo morimel el chemiis er a belual me a blil.

^ par. 6 Momes er a suobel el “Lako Mobes Lomtechakl rar Ngar Chomerael” el ngar er a Ongkerongel er a October 2016, er a 8-12 el llel.

^ par. 11 Me sel kot el rechedel el mei er a beluad tirke el chiliis, e a remechuodel a kirir el meruul a tekoi el oltirakl a ulekrael el ngar sel babilenged el Organized to Do Jehovah’s Will, el ngar er a 8 el bliongel er a parakurab 30. Me a lsekum te meluches el mo er sel dimla ongdibel er ngike el chiliis, e a remechuodel a kirir el meluches el okiu a branch el obis er tir el ngar er a jw.org. E ngar seikid el taem, e te kerekikl sel loker a ker el kirel a ongdibel er ngika el chiliis el odam me a omesiungel me bo lodengei el kmo, ngua ngera deleuill er ngii lobengkel a Dios.

^ par. 14 Momes er a suobel el “Ngdiak el Sebeched el Siungeterir a Reteru el Mastang” me a dirrek el “Lak Omedakt​—A Jehovah a Ngelsuim!” el ngar er a Ongkerongel er a April 15, 2014, er a 17-26 el llel.