Skip to content

Skip to table of contents

A Jehovah Betik a Rengul er Tirke el “Oba Kllourreng el Mo Ourodech”

A Jehovah Betik a Rengul er Tirke el “Oba Kllourreng el Mo Ourodech”

“Ma ikel rirebet ra ungil chutem a tirikel chad el . . . oba kllourreng el mo ourodech.”​—LUKAS 8:15, BT.

CHELITAKL: 44, 10

1, 2. (a) Ngera me ngmelisiich er kid a kerebai er a rudam me a rudos el omerk er a klumech er a basio el rebetok el chad a diak lorrenges? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngerang dilu Jesus el kirel a berkel a klumech er a “belual”? (Momes er a footnote.)

 A SERGIO ME A OLINDA a pioneer el obekel er a beluu er a Merikel, e tir el terung a mla mo 80 me a derengel a rekrir. A ringelel a ocherir a uchul me ngmeringel er tir el merael. Engdi, ngdi ua aika el mlo merek el rak, e sel euid el klok er a tutau e te di merael el mora ike el basio el betok a rechad er ngii. Te dechor er bita er aike el bo le stob er ngii a bus e merous a babier el mora rechad el melengelakl. Me alta ruumesingd el chad a diak lesemeriar er tir engdi te melemolem el di ngar er aike el lengar er ngii e klikmechur el mo er tirke el omes er tir. E sel lesueleb, e te kuk mekekoketerir el merael el mo remei. E a bo lekukuk er a euid el klok e te lmuut el mo er sel le stob er ngii a bus e merous a babier. Te melemolem el omerk el elolem el klebesei er a chelsel a ta el sandei el ta el rak.

2 Te ngar er ngii a rebetok el blak a rengrir el rudam me a rudos el ua Sergio me a Olinda, el mla omerk er a klumech er a belurir el betok el rak alta ruumesingd el chad a diak el orrenges. Me kau a locha dirrek el omerk er a klumech er a basio el uaisei a rechad er ngii. A leuaisei e aki chemat er kau e le ke melemolem el oba kllourreng el omerk alta ngmeringel. * (Momes er a footnote.) Me a kerebai el mketmeklii a melisiich er a rebetok el rudam me a rudos el mo lmuut er tirke el mla mesiou el betok el rak. Ka momtab a tekingir a rebebil el odam el oldingel a ongdibel el kmo: “Sel kuureor el obengterir a reblak a rengrir el rudam me a rudos el oldingel a obliil, e a kerebai el leketmeklii a melisiich er ngak.” E a kuk tang a dmu el kmo, “A blakerreng er tir a melisiich er ngak el mo melemolem e mo oba blekeu er a omesiungek.” E a kuk tang a dmu el kmo, “Ngmera el ungil a renguk er a kerebai el bla leketmeklii.”

3. Ngera el edei el ker a bo dosaod, e ngera uchul?

3 Ngar tia el suobel e kede mo onger aika el edei el ker el kmo: Ngera uchul me a lebebil er a taem e ngsebechel mo mechitechut a rengud? Ngera belkul a bo doba kllourreng el mo ourodech? Ngera mo ngosukid el mo melemolem el oba kllourreng el mo ourodech? A bo dodengei a nger er aika el ker e ngmo smisichid el mo melemolem el omerk er a klumech el ngii a tekoi el Jesus a ulterekeklii er kid.

NGERA ME NGSEBECHEL MO MECHITECHUT A RENGUD?

4. (a) Ngmlo uangera uldesuel a Paulus er a mekngit el omerellir a ruumesingd el Rechijudea? (b) Ngera me ngmlo uaisei a uldesuel?

4 Kau, ngmla ta el bo lemechitechut a rengum e le rechad el ngar er a basio el momerk er a klumech er ngii a diak lorrenges er a klumech el kirel a Renged? A leuaisei e ke medengelii a mle uldesuel a Paulus. A Paulus a ulemerk a klumech el bekord el 30 el rak, e ngilsuterir a rebetok el chad el mo Kristiano. (Rellir 14:21; 2 Korinth 3:2, 3) Engdi ngdimlak el sebechel el ngosuterir a rebetok el Rechijudea el mo Kristiano e ngbai oumesingd er tir a dimlak lekengei el mo orrenges er ngii, me a rebebil a uleldechelakl er ngii. (Rellir 14:19; 17:1, 4, 5, 13) Me ngmlo uangera uldesuel a Paulus er aika el mekngit el omeruul? Ngdilu el kmo: “Ngngarngii a kloul klengiterreng ma diak bo lak el ringel era renguk.” (Rom 9:1-3, BT) Ngera me ngmlo uaisei a uldesuel? E le ngkmal mle soal el omerk er a klumech e mle betik a rengul er a rechad. Ngmera el ulemekerreu er a Rechijudea, e mlo mekngit a rengul er a lotngeklii a klechubechub er a Dios.

5. (a) Ngera melisiich er kid el mo omerk er a klumech? (b) Ngera me ngmo mechitechut a rengud a lebebil er a taem?

5 Kid a di ua Paulus el omerk el mora rechad e le kede omekerreu er tir e soad el ngosuterir. (Mateus 22:39; 1 Korinth 11:1) A tekoi er a klengar er kid a uchul me kede medengei el kmo a dosiou er a Jehovah a kot el ungil rolel a klengar. Me ngsoad el ngosuterir a rebebil el mo mesa el kmo ngdirrek el sebechir el lmuut el mo ungil a klengar er tir! Me tiakid a uchul me kede melemolem el melisiich er tir el mo mesuub a klemerang el kirel a Jehovah, me a moktek er ngii el kirel a klechad. E tiang a di ua domesterir a kot el ungil el sengk e dolengit er tir el kmo: ‘A kulengit me mnguu tiang.’ E sel lotngeklii tia el sengk e ngmo er ngii a ‘ringel era rengud’ el ua Paulus. A ringel el bo dolechesuar a bltkil a rengud er a rechad a uchul, el diak el belkul a kmo ngdiak doumerang. Me alta lebebil er a taem e ngmo mechitechut a rengud engdi kede melemolem el omerk er a klumech. Kede locha kongei er a tekingel a Elena el mla pioneer el kuk betok er a 25 el rak el kmo: “Ak metik el kmo a berkel a klumech a diak lebeot engdi ngdiak a ngodech el ureor el kengei el mo meruul er ngii.”

NGERA BELKUL A BO DOURODECH?

6. Ngera el ker a bo donger er ngii?

6 Ngera me ngsebechel el mo ulterekokl a rengud el kmo ngsebeched el churrengelii a omesiunged er a ngii di el basio el domerk er a klumech er ngii? A bo donger er tia el kmal klou a ultutelel el ker, e bo dosaod a eru el okesiu er a Jesus el kirel a klungel a ultutelel a bo ‘dourodech.’ (Mateus 13:23) A kot el okesiu a kirel a dellomel el bilong.

7. (a) Ngar er a okesiu er a Jesus, e ngtecha omtechei er a “chad er a sers” me a “dellomel el bilong,” me a “rachel”? (b) Ngera el ker a dirk kired el mo onger er ngii?

7 Monguiu er a Johanes 15:1-5, 8. Ngar tia el okesiu e a Jesus a silodii el kmo a Jehovah a “chad er a sers” e ngii a “dellomel el bilong,” e a redisaiplo er ngii a “rachel.” * (Momes er a footnote.) E dilu er a redisaiplo er ngii el kmo: “Sel bo bekerredechel e ng mukebkall a Demak; e tiaikid a rolel e kom mo obengkek.” Me ngera belkul a bo dourodech? Ngar tia el okesiu e a Jesus a dimlak louchais el kmo ngera tia el rodech engdi ngmilsaod er a olechotel el ngosukid el mo medengelii a nger er ngii el ker.

8. (a) Ngar er a okesiu er a Jesus, e ngera uchul me a bo ‘dourodech’ a diak lebelkul a kmo kede meruul er a remo beches el disaiplo? (b) Ngera klemera el tekoi el kirel aike el olengit er kid a Jehovah el mo meruul?

8 A Jesus a milsaod el kirel a Demal el kmo: “A bek el rachel el ngar ngak el diak lourodech a lolai el mengeroid.” E tiang a belkul a kmo ngsebeched el mo mesiungel a Jehovah a lsekum kede mo ourodech. (Mateus 13:23; 21:43) Me ngar tia el okesiu e a bo dourodech a diak lebelkul a kmo kede meruul er a remo beches el disaiplo. (Mateus 18:19) E a lsekum nguaisei, e a reblak a rengrir el Sioning el dirkak lengesuir a ngii di el chad el mo disaiplo er a Jesus a mo uaike el rachel el diak lourodech. Engdi tia diak el klemerang! E ngera uchul? E le ngdiak el sebeched el orrimel er a chad el mo disaiplo. A Jehovah a betik a rengul el Dios me ngdiak lolengit er kid el mo meruul a tekoi el diak el sebeched el rullii, e ngbai di olengit er kid el mo meruul aike el sebeched.​—Duteronomi 30:11-14.

9. (a) Kede mekera e mo ourodech? (b) Ngera el okesiu a bo dosaod er ngii?

9 Me ngera belkul a bo dourodech? Tiang a locha tekoi el sebeched el rokui el rullii. A Jehovah, ngmla mesterir a rokui el mesiungel a ngera el ureor? Ngberkel a ungil chais el kirel a Rengedel a Dios. * (Momes er a footnote.) (Mateus 24:14) A okesiu er a Jesus el kirel ngike el omriid a tane a mo meketeklii. Mada me bo dosaod er ngii el okesiu.

10. (a) Ngar er a okesiu er a Jesus, e a tane me a chutem ngmelutk el kirel a ngerang? (b) Ngera ngoltobed er ngii a dellomel el wheat?

10 Monguiu er a Lukas 8:5-8, 11-15. Ngar tia el okesiu el kirel ngike el omriid a tane, e a Jesus a silodii el kmo a tane a “tekingel a Dios,” me a lechub e ngklumech el kirel a Rengedel a Dios. E a chutem a melutk er a rengul a chad. A tane el rirebet er a ungil chutem a duubech a risel, e meloseb e a uriul e ngmukeroul el dellomel. E seikid e ngmo “ourodech el derdart a redechel.” Engdi a lsekum e ngduubech a dellomel el wheat, e ngmo ourodech a ngera el rodech? Ngdellomel el wheat? Ngdiak, ngbai oltobed a tane, el cherengel a taem e ngmukeroul el mo dellomel el wheat. Me ngar tia el okesiu, e a chimo el tane a otobed a 100 el tane. Me tia ngera ngosisecheklid er ngii el kirel a omesiunged?

Kede mekera mo “oba kllourreng el mo ourodech”? (Momes er a parakurab 11)

11. (a) Ngera ngosisecheklid el kirel a omesiunged sel okesiu el kirel ngike el omriid a tane? (b) Ngmekera doltobed a beches el tane?

11 Sel kot el olisechakl er kid a Rekristiano el demad me a delad me a lechub te rebebil el Sioning el kirel a Rengedel a Dios, e ngua dedu el kmo te dillemii a tane er a ungil chutem. Ngkmal mle dmeu a rengrir er a lesekid el kongei er ngii el klumech. E ngii el tane a millemolem el mukeroul el mo lmuut er a bo el sebechel el ourodech. E kmal di ua sel dellomel el wheat el dulsaod er ngii er a uchei el diak loltobed a beches el dellomel e ngbai oltobed a tane, me kid a diak doruul er a remo beches el disaiplo kede bai melalem a tane. * (Momes er a footnote.) Me ngmekera doruul er ngii? A bek el taem el douchais er a rebebil el kirel a Rengedel a Dios, e ngua dedu el kmo kede omdois e omriid a tane el mildalem er a rengud. (Lukas 6:45; 8:1) Me a lsekum kede melemolem el omerk er a klumech el kirel a Rengedel a Dios, e kede mo “oba kllourreng el mo ourodech.”

12. (a) Ngera kede suubii er a okesiu er a Jesus el kirel a dellomel el bilong me ngike el omriid a tane? (b) Ngua ngera uldesuem el kirel tia el suobel?

12 Ngera kede suubii er a okesiu er a Jesus el kirel a dellomel el bilong me ngike el omriid a tane? Kede suubii el kmo a bo ‘dourodech’ a diak lultuil er a kmo a chad orrenges er a klumech me a lechub e ngdiak, e ngbai ultuil er a kmo kede melemolem el omerk me a lechub e ngdiak. A Paulus a millekoi er a kmeed el osisiu el tekoi er a lesodii el kmo: “Te di dul mo ngma omeksulir el kirel a urerir.” (1 Korinth 3:8) Me a Jehovah a mo omekngeltengat er kid el kirel a ureor el doruul er ngii el diak el ike el tekoi el meketmokl e le kid el mirruul er a ureor. A Matilda el mla pioneer el 20 el rak a kmo, “Ngmera el dmeu a renguk el mo medengei el kmo a Jehovah a omekngeltengat er a meringel el urered.”

NGMEKERA BO DOBA KLLOURRENG EL MO OURODECH?

13, 14. A doltirakl er a Rom 10:1, 2, BT e ngera ike el uchul me a Paulus a dimlak lemeterob el omerk er a klumech?

13 Ngera mo ngosukid el mo “oba kllourreng el mo ourodech”? Me bo dekerekikl el omtab a kerebil a Paulus. Kede medengei el kmo a Paulus a mlo mechitechut a rengul e le Rechijudea ultngeklii a klumech el kirel a Renged. Me nguaisei engdi ngdimlak lemeterob el omerk er a klumech el mo er tir. Ngsilodii a uldesuel el kirir a Rechijudea er a ledu el kmo: “A urrungulek ma nglunguchek el mora Dios el kirir a kmo bo lsobel. Ak ulecholt el kirir el kmo, te blak a rengrir el bedul a Dios, e ngdi ngiil blakerreng a diak le ngara meral klemedengei.” (Rom 10:1, 2, BT) Me ngera me a Paulus a millemolem el omerk er a klumech?

14 A kot e a Paulus a dilu el kmo ngmlo omerk er a klumech el mora Rechijudea e le ngkmal mle ‘urungulel’ a rengul. Ngkmal mle soal a bo lesobel a rechad. (Rom 11:13, 14) E a ongerung, e ngmilsaod el kirel a ‘nglunguchel el mora Dios.’ A Paulus a kmal ulengit er a Jehovah el mo olengeseu er a derta el chad er a Judea el mo kongei er a klumech el kirel a Renged. E a ongedei e ngdilu el kmo: “Te blak a rengrir el bedul a Dios.” Me a Paulus a ulemes a ungil er a rechad me sel techellir el sebechir el mo mesiou er a Jehovah, e mle medengei el kmo tirke el blak a rengrir el Rechijudea a sebechir el mo blak a rengrir el disaiplo er a Kristus el di uai ngii.

15. Ngmekera doukerebai er a Paulus? Mosaod.

15 Ngmekera doukerebai er a Paulus? A kot e ngkired el osiik er tirke el rredemelel a “diak a ulebengelel klengar.” E a ongerung e kede olengit er a Jehovah el mo ngosuterir tirke el ngariou a rengrir el chad el mo orrenges sel domerk er a klumech el mo er tir. (Rellir 13:48; 16:14) E tiang a lurruul er ngii a Silvana el mla pioneer el kmeed el 30 el rak. Ngdmu el kmo, “A uchei er a bo kuldingel er a blai e ak meluluuch el mora Jehovah el olengit er ngii me lengesukak el mo oba melemalt el uldasu.” Kede dirrek el meluluuch el olengit me a rechanghel lengesukid el mo metik er a rechad el kongei el mo orrenges. (Mateus 10:11-13; Ocholt 14:6) A Robert el mla pioneer el kuk betok er a 30 el rak a dmu el kmo, “Ngkmal mengasireng sel doureor el obengterir a rechanghel el medengei aike el tekoi el duubech er a klengar er a rechad el doldingel er tir.” E a ongedei, kede melasem el omes a ungil er a rechad me sel techellir el sebechir el mo mesiou er a Jehovah. A Carl el ta er a remechuodel el miltecholb er a kuk betok er a 50 el rak a kmo, “A kumes a mekekerei el olechotel a kmo a chad a ngariou a rengul el ua sel lungil a klikm er ngii me a lechub ngoker a ker el mera el ngar er a rengul.” A lsekum kede meruul aika el tekoi, e ngsebeched el mo ua Paulus el “oba kllourreng el mo ourodech.

“MOLALEM A DELLEMELEM ER A TUTAU E MOLEMOLEM EL OUREOR EL MO KEBESENGEI”

16, 17. (a) Ngera klubeled el desuubii er a Olisechakl 11:6? (b) Ngmekera berkel a klumech e ngar er ngii a lerellii er tirke el omes er kid?

16 Ngkmal diak el kired el obes el kmo a berkel a klumech a ngar er ngii a lerellii er a rechad, el mo lmuut me a lsekum ngkora diak a rechad el orrenges. (Monguiu er a Olisechakl 11:6, er a footnote.) * A rechad a omes er kid, me te mtebengii el kmo kede ungil oubail e ungil a blekerdeled e ungil sechelei. E tia locha mo olechau a rengrir, e dirrek el cherengel a taem e tirke el mekngit a uldesuir el kired a locha mo oba ungil uldasu el kired. E a Sergio me a Olinda a mlo medengelii tiang.

17 A Sergio a dmu el kmo: “Kemam el mlo smecher a uchul me ngmlo telkib el taem el dimlak ki bo er sel basio el betok a rechad er ngii. Me sera ki mluut el mong e a rechad el mle engelakl a uleker el kmo, ‘Ko mla er ker? Ngmera el meketeketa el diak ki mesekemiu.’” Me a Olinda a mlo klikmechur e dmu el kmo: “Tirke el omekall a bus a uleldars a chimorir er kemam e a rebebil a millekoi el kmo, ‘Kom kmal mesulang er a ungil ureriu!’ Te dirrek el ulengit a magazine er kid.” Me a Sergio me a Olinda a kmal mlo ungil a rengrir er a lemei a ta er a chad el mesterir a bung, e loreng a sulir el kirel a ureor el loruul er ngii.

18. Ngera me ngulterekokl a rengum el mo “oba kllourreng el mo ourodech”?

18 Sel molemolem el ‘melalem a dellemelem a le tutau e dirrek a le kebesengei’ el belkul a kmo ke melemolem el ouchais er a rebebil el kirel a Rengedel a Dios, e koba kmal klou a ultutelel el techall el mo “ocholt el mor a rokui el chad.” (Mateus 24:14) Engdi ngarbab er ngii el rokui a sel deuil a rengum le ke medengei el kmo ke odeuir a rengul a Jehovah, e ngii a betik a rengul er tirke el rokui el “oba kllourreng el mo ourodech!”

^ A Jesus a dirrek el dilu el kmo ngmle meringel a lomerk er a klumech er a “belual.” E tiang a llechukl er aike el eua el cheldecheduch el kirel a omesiungel.​—Mateus 13:57; Markus 6:4; Lukas 4:24; Johanes 4:44.

^ Alta aike el rachel el ngar tia el okesiu a melutk el kirir tirke el Kristiano el mora eanged, engdi tia el okesiu a sebechir a rokui el mesiungel a Dios el ngmai a klubelir er ngii.

^ A tekoi el “ourodech” a dirrek el sebechel el melekoi el kirel a “rodech ra Reng.” Me nguaisei engdi tia el suobel me sel ongingil a di mo mesaod el kirel a “rodech ra ngor,” me a lechub e kede omerk el kirel a Rengedel a Dios.​—Galatia 5:22, 23, BT; Hebru 13:15, BT.

^ A lebebil er a taem e a Jesus a uluusbech er a okesiu er a omelalem me a omeridm el mesaod er a ureor el meruul er a remo disaiplo.​—Mateus 9:37; Johanes 4:35-38.

^ Olisechakl 11:6 (NW): “Molalem a dellemelem er a tutau e molemolem el oureor el mo kebesengei. Ngkmal diak modengei el kmo ngmo rokui el di mo ungil a dbechel, me a lechub e a ta er a omelalem a kuk mo ungil er a tang.”