Skip to content

Skip to table of contents

A Uchul Me Kede Melemolem el “Bekerredechel”

A Uchul Me Kede Melemolem el “Bekerredechel”

“Sel bo bekerredechel e ng mukebkall a Demak; e tiaikid a rolel e kom mo obengkek.”​—JOHANES 15:8.

CHELITAKL: 145, 144

1, 2. (a) Ngera ngmilsaod a Jesus el mora redisaiplo er ngii er sel kesus er a uchei er a kodellel? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngera uchul me ngklou a ultutelel el diak dobes er a uchul me kede omerk er a klumech? (c) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

 SEL kesus er a uchei er a kodellel a Jesus, e ngmle kemanget el taem el longedecheduch er a rechapostol er ngii. Ngulelterekokl a rengrir el kmo ngkmal betik a rengul er tir, e uluuchais er a okesiu er a dellomel el bilong el ngii a dulsaod er ngii er sel mlo merek el suobel. A Jesus a mle soal el melisiich er a rechapostol er ngii el mo melemolem el “bekerredechel,” el belkul a kmo ngkirir el mo oba kllourreng el mo melemolem el omerk er a klumech el kirel a Renged.​—Johanes 15:8.

2 Me nguaisei engdi Jesus a dimlak di louchais er a redisaiplo er ngii el kmo ngera kirir el meruul er ngii, e ngdirrek el milsaod er a uchul me ngkirir el meruul er ngii. Ngmilsaod er a uchul me ngkirir el melemolem el omerk er a klumech. Me ngklou a ultutelel el kired el diak dobes er a uchul me ngkired el melemolem el omerk er a klumech. E sel dolatk el kirel tiang e ngrullid el mo oba kllourreng e le kid a “ocholt el mor a rokui el chad.” (Mateus 24:13, 14) Me ngar tia el suobel, e kede mo mesaod a eua el uchul me kede omerk er a klumech el mengai er a Biblia, me aike el eua el sengk el mlara Jehovah el ngosukid el mo melemolem el bekerredechel.

KEDE MENGEBKALL ER A JEHOVAH

3. (a) A doltirakl er a Johanes 15:8, e ngera kot el klou a ultutelel el uchul me kede omerk er a klumech? (b) Ngera ngomtechei er ngii aike el kreip el ngar er a okesiu er a Jesus, e ngera me tia el okesiu a kmal ungil?

3 A kot el klou a ultutelel el uchul me kede omerk er a klumech a soad el kobkellii e chemedolii a ngklel a Jehovah. (Monguiu er a Johanes 15:1, 8.) A Jesus er a louchais el kirel sel okesiu er a dellomel el bilong, e ngulemekesiu er a Jehovah el mora chad er a sers el omekeroul a kreip. A Jesus a dilu el kmo ngii a dellomel el bilong e tirke el oltirakl er ngii a rechelel. (Johanes 15:5) Me ngar tia el okesiu, e a kreip a omtechei er a berkel a klumech el loruul er ngii. A Jesus a dilu er a rechapostol er ngii el kmo: “Sel bo bekerredechel e ng mukebkall a Demak.” Me a dellomel el bilong sel lourodech a ungil rodech e ngmo uchul a klebkall el mo er ngike el chad er a sers. Me ngdi osisiu, sel domerk er a klumech el kirel a Renged el mora tkurrebab el sebeched e ngmo uchul a klebkall el mora Jehovah.​—Mateus 25:20-23.

Sel domerk er a klumech el kirel a Renged el mora tkurrebab el sebeched e ngmo uchul a klebkall el mora Jehovah

4. (a) Kede mekera chemedolii a ngklel a Dios? (b) Ngua ngera uldesuem el kirel tia el ileakl el techall el sebechem el chemedolii a ngklel a Dios?

4 A ngklel a Dios a chedaol. Me ngdiak a ngii di el ngerang el sebeched el remuul el lmuut el rullii el mo chedaol. Me kede mekera chemedolii a ngklel sel domerk er a klumech? Ka momtab a tekingel a Isaia el kmo: ‘Molatk el kmo, ngike el RUBAK el Olab a Bek el Klisiich a chedaol.’ (Isaia 8:13) Me kede chemedolii a ngklel a Dios el Jehovah sel domes er ngii el ngarbab er a rokui el ngakl, e dengesuterir a rebebil el mo medengei el kmo ngchedaol. (Mateus 6:9) El ua tiang, sel dolisechakl er a rechad er a klemerang el kirel a ungil blekerdelel a Jehovah me a moktek er ngii el kirel a klechad el mo kiei el diak a ulebengelel el ngar er a Baradis, e kede ngosuterir el mo medengei el kmo aike el rokui el mekngit el tekoi el bla ledu Satan el bedul a Jehovah a di blulak. (Genesis 3:1-5) Kede dirrek el chemedolii a ngklel a Dios sel dengesuterir a rechad el mo medengei el kmo a Jehovah a rredemelel a ngmai a “klebkall, ma odanges, ma klisiich.” (Ocholt 4:11) A Rune el mla pioneer el 16 el rak a kmo: “Ak kuba omereng el saul sel kudengei el kmo ngileakl el techall a kubang el mo sioning er ngika el Ulemeob er a eanged me a chutem. E tia rullak el mo soak el melemolem el omerk er a klumech.”

NGBETIK A RENGUD ER A JEHOVAH ME A NGELEKEL

5. (a) Ngera sel uchul me kede omerk er a klumech el losaod er ngii a Johanes 15:9, 10? (b) Ngmilekera Jesus e ngosuterir a redisaiplo er ngii el mo medengei el kmo ngkirir el mo oba kllourreng?

5 Monguiu er a Johanes 15:9, 10. A ongeru el uchul me kede omerk er a klumech el kirel a Renged a bltkil a rengud el mora Jehovah me a Jesus. (Markus 12:30; Johanes 14:15) A Jesus a dilu er a redisaiplo er ngii el kmo ngkirir el “di ngar a chelsel a bltkil a rengul.” Me ngera me a Jesus a millekoi el uaisei? Ngmle medengei el kmo a rultirakl er ngii a kirir el mo oba kllourreng me bo el sebechir el ochotii el kmo te mera el Kristiano. Ngar er a Johanes 15:4-10, e kede mesa el kmo a Jesus a uluusbech er a tekoi el “di ngar” el mo ngosuterir a redisaiplo er ngii el mo medengei el kmo ngkirir el mo oba kllourreng.

6. Kede mekera ochotii el kmo ngsoad el di ngar er a chelsel a bltkil a rengul a Kristus?

6 Kede mekera ochotii el kmo ngsoad el di ngar er a chelsel a bltkil a rengul a Kristus, e nguu a kengei er ngii? Ngokiu sel dolengesenges er ngii. A Jesus a di olengit er kid el mo meruul a tekoi el lurruul er ngii. Ngdmu el kmo: “El di ua ingak el oltirakl a tekingel a Demak mak di ngar a chelsel a bltkil a rengul.” (Johanes 15:10) Me a Jesus a milecherei a kerebai el kired.​—Johanes 13:15.

7. Ngmekera blekongesenges e obengkel a bltikerreng?

7 A Jesus a mileketeklii el kmo a blekongesenges a obengkel a bltikerreng er a ledu el kmo: “Ngikel ngma llechuk e otirakl, ngikei a betik a rengul er ngak.” (Johanes 14:21) Me a omengelechel er a Jesus a mlara Demal me sel dolengesenges er a omengelechel er a Jesus el mo omerk er a klumech e kede dirrek el ochotii el kmo ngbetik a rengud er a Jehovah. (Mateus 17:5; Johanes 8:28) E sel dochotii el mora Jehovah me a Jesus el kmo ngbetik a rengud er tir, e kede melemolem el ngar er a chelsel a bltikerreng er tir.

KEDE OMEKLATK ER A RECHAD

8, 9. (a) Ngera ta er a uchul me kede omerk er a klumech? (b) Ngmekera tekingel a Jehovah el ngar er a Esekiel 3:18, 19 me a 18:23 e rullid el mo soad el melemolem el omerk er a klumech?

8 A ongedei el uchul me kede omerk er a klumech a soad el omeklatk er a rebebil el kirel a mereku el sils er a Jehovah. Ngar er a Biblia e a Noah a losaod er ngii el kmo “ngike el omerk.” (Monguiu er a 2 Petrus 2:5, BT.) * (Momes er a footnote.) A uchei er a lemetengel a Ieleb, e a klumech el lulemerk er ngii a Noah el mora rechad a locha mle uldimukl er a uleklatk el kirel a mereku el tellemall. Ngera me kede melekoi el uaisei? E le Jesus a dilu el kmo: “A ikel sils er uchei er a eeleb e a re chad a milenga e melim, ma re sechal ma redil a ulemak a chebechielir el mo lmuut er sel sils er a bo le diderekl er a diall a Noah; e di dimlak lodengei el kmo ng ngera ngar ngii el mocha er ser a le mei a eeleb el mechekelterir el rokui. Me ng mo ua isei sel le mei a Ngelekel a Chad.” (Mateus 24:38, 39) Me alta ruumesingd el chad a dimlak lorrenges er a Noah engdi ngmillemolem el omeklatk er a rechad er a klumech el Jehovah dilu er ngii me ngmo omerk.

9 Chelechang e kede omerk er a klumech el kirel a Renged el mesterir a techellir a rechad el mo medengei aike el bo loruul a Dios el kirel a klechad er a ngar medad el klebesei. Me kid a ua uldesuel a Jehovah el soad a rechad a bo lomtab er a klumech el domerk er ngii e mo melemolem el “ngar.” (Esekiel 18:23) Me sel doldingel a obliil me aike el basio er a buai e kede mora tkurrebab el sebeched el omeklatk er a rechad el kmo a Rengedel a Dios a mei el mo olekngemed er tia el mekngit el blekeradel er a beluulechad.​—Esekiel 3:18, 19; Daniel 2:44; Ocholt 14:6, 7.

NGBETIK A RENGUD ER A RECHAD

10. (a) Ngera sel uchul me kede oldingel el losaod er ngii a Mateus 22:39? (b) Ngmilekera Paulus me a Silas e ngilsuir ngike el mengkar er a kelebus er a Filipi?

10 A ongeua el uchul me kede melemolem el omerk er a klumech a bltkil a rengud el mora rechad. (Mateus 22:39) Tiakid el bltikerreng a ngosukid el mo melemolem el omerk er a klumech e le kede medengei el kmo a rechad a sebechir el mengodech a uldesuir sel lemengodech a blekerdelel a klengar er tir. El ua tiang, a rumtok a ngiluu a Paulus me a Silas el mo kelebus er a beluu er a Filipi, engdi ngar er a sueleb er a klebesei e ngmlo er ngii a desiu me ngdi mlo melmesim a blil a kelebus me a chesimer a di milengai. Me ngike el mengkar er a blil a kelebus a mlo medakt e le ngulemdasu el kmo, a rekelebus a chiliis me ngmlo soal el di ngii el omekoad er ngii. Engdi Paulus a tirrebengii e uleldiu el klou a ngerel el kmo: “Lak momekoad er kau!” Me ngii el chad a uleker el kmo: “Ngera bo krellii e ak mo suobel?” Me a Paulus me a Silas a dilu el kmo: “Ke mo oumerang er a Rubak el Jesus, e kau a mo suobel.”​—Rellir 16:25-34.

Ngbltkil a rengud el mora Jehovah me a Jesus me a rechad a uchul me kede omerk er a klumech (Momes er a parakurab 5, 10)

11, 12. (a) Ngmekera cheldecheduch el kirel ngike el mengkar er a blil a kelebus e osisecheklid el kirel a berkel a klumech? (b) Ngera me ngsoad el melemolem el omerk er a klumech?

11 Ngmekera cheldecheduch el kirel ngike el mengkar er a blil a kelebus e osisecheklid el kirel a berkel a klumech? Mutebengii el kmo ngdi mle uriul er a desiu e ngike el mengkar er a blil a kelebus a ngildechii a uldesuel e ullengit a ngeso. Me ngdi osisiu, a rebebil er a rechad el diak el sorir el orrenges er a klumech er a Biblia a locha mo ngmodech a uldesuir e mo osiik a ngeso sel leduubech a mekngit el tekoi er a klengar er tir. El ua tiang, a rebebil a locha mo mechas a rengrir sel loriid a urerir me a lechub e ngmedort a chebechiielir. E a rebebil a locha kmal mo mekngit a rengrir e le te mo medengei el kmo te chelebangel er a oberaod el secher me a lechub e ngmla mad a betik er a rengrir. Me sel leduubech aika el tekoi e a rechad a locha mo sorir el oker a ker el kirel a klengar, me a lechub e ngker el dirkak a ta lolatk er ngii er a uchei. E dirrek el locha mo melatk el kmo, ‘Ngera bo krellii e ak mo suobel?’ Me seikid el taem er a klengar er tir e te locha mo sorir el orrenges er a klumech el domerk er ngii el kirel a omelatk er a ngar medad el klebesei.

12 Me a lsekum e ngmo blak a rengud el omerk er a klumech, e kede mo kltmokl er sel taem el rechad a mo kongei er a ongelaod el douchais er ngii. (Isaia 61:1) A Charlotte el mla pioneer el 38 el rak a melekoi el kmo: “A rechad er chelechang a diak a omeltkir me ngkirir el mo rongesii a ungil chais.” E a Ejvor el mla pioneer el 34 el rak a melekoi el kmo: “Chelecha el taem, e a rechad a kmal chuarm a uldesuir me ngkmal soak el mo ngosuterir. E tiakid a rullak me ngmo soak el omerk er a klumech.” Me ngkmal bleketakl el kmo a bltkil a rengud el mora rechad a kmal ungil luchul me kede melemolem lomerk er a klumech!

AIKE EL SENGK EL NGOSUKID EL MO OBA KLLOURRENG

13, 14. (a) Ngera el sengk a losaod er ngii a Johanes 15:11? (b) Ngmekera denguu a osisiu el deurreng el luleba Jesus? (c) Ngmekera deurreng e ngosukid sel domerk er a klumech?

13 Sel kesus er a uchei er a kodellel a Jesus, e ngmilsaod aike el sengk el mo ngosuterir a rechapostol er ngii el mo melemolem el bekerredechel. Me ngera ika el sengk, e mekera lengesukid er chelecha el taem?

14 Deurreng. Ngmo uchul a berraod sel domerk er a klumech? Ngkmal diak. A uriul er a losaod er sel okesiu el kirel a dellomel el bilong a Jesus, e ngdilu el kmo sel domerk er a klumech e ngmo dmeu a rengud el uai ngii. (Monguiu er a Johanes 15:11.) Ngmekera mo uaisei? Ngar er a okesiu er a Jesus e ngulemekesiu er ngii el mora dellomel el bilong e a redisaiplo er ngii a rechelel. A rechelel a ngmai a ralm me aike el rokui el lousbech a lsekum ngmelemolem el uldeod er a dellomel el bilong. Me ngdi osisiu, ngsebeched el mo ua Jesus el dmeu a rengud a lsekum kede melemolem el obengkel e mo ungil oltirakl er ngii. E seikid e kede nguu a osisiu el deurreng lulebang a lsekum kede meruul a soal a Dios. (Johanes 4:34; 17:13; 1 Petrus 2:21) A Hanne el mla pioneer el kuk betok er a 40 el rak a melekoi el kmo: “Sel deurreng el kblechoel el melechesuar er a uriul er a kumerk er a klumech a rullak el mo soak el melemolem er a omesiungek el mora Jehovah.” Me a deurreng a smisichid el mo melemolem el omerk er a klumech el mo lmuut er a taem el ruumesingd el chad a diak lorrenges.​—Mateus 5:10-12.

15. (a) Ngera el sengk a losaod er ngii a Johanes 14:27? (b) Ngmekera budech e ngosukid el mo melemolem el bekerredechel?

15 Budech. (Monguiu er a Johanes 14:27.) A uchei er a kodellel a Jesus, e ngdilu er a rechapostol er ngii el kmo: “Ng budech er ngak a kumeskemiu.” Me ngmekera budech er a Jesus e ngosukid el mo melemolem el omerk er a klumech? Sel dolemolem el omerk er a klumech e kede mo melechesuar a budech er a uldesued me a rengud e le kede medengei el kmo kede oldeu er a rengul a Jehovah me a Jesus. (Psalm 149:4; Rom 5:3, 4; Kolose 3:15) A Ulf el mla pioneer el 45 el rak a melekoi el kmo: “Alta berkel a klumech a rullak el mo mesaul engdi ngmo dmeu a renguk e mo er ngii a mera el belkul a klengar er ngak.” Me kede mera el oba omereng el saul el mla metik er a budech el ngii a diak a ulebengelel!

16. (a) Ngera el sengk a losaod er ngii a Johanes 15:15? (b) Te milekera rechapostol e melemolem el sechelil a Jesus?

16 Klausechelei. A uriul er a Jesus er a ledu er a rechapostol el kmo ngsoal a bo ledeu a rengrir, e ngsilodii a uchul me ngklou a ultutelel el kirir el olecholt er a diak lemekimd el bltikerreng. (Johanes 15:11-13) E a uriul e ngdilu el kmo: “Ak . . . melekoi er kemiu el kmo kom sechelik.” Me ngmera el mekreos el sengk a bo desechelil a Jesus! Engdi te milekera rechapostol e melemolem el sechelil? A Jesus a silodii el kmo: “Bong el mo ourodech.” (Monguiu er a Johanes 15:14-16.) E tia belkul a kmo kede melemolem el omerk er a klumech. Me a bekord el eru el rak er a uchei e a Jesus a dilu er a rechapostol er ngii el kmo: “Bong e mouchais el kmo, ‘A Rengedel a eanged a kmedang!’” (Mateus 10:7) Me tiakid a uchul me sel kesus er a uchei er a kodellel, e ngmillisiich er a redisaiplo er ngii el mo oba kllourreng el omerk er a klumech. (Mateus 24:13; Markus 3:14) Me nguaisei, a Jesus a mle medengei el kmo ngdiak lebeot a loltaut er a omellach er ngii, engdi ngmle medengei el kmo ngsebechir el rullii e melemolem el sechelil. El okiu a ngera el rolel? Ngokiu a ngelsuil a ta er a sengk.

17, 18. (a) Ngera el sengk a losaod er ngii a Johanes 15:7? (b) Ngmilekera ngii el sengk e ngosuterir a redisaiplo er a Jesus? (c) Ngera el sengk a ngosukid er chelecha el taem?

17 Nger er a nglunguched. A Jesus a dilu el kmo: “A ngii di le ngeral somiu me kom olengit er ngii, a cho bo mnguu.” (Johanes 15:7, 16) Me a telbilel a Jesus a ulterekokl el mera el millisiich er a rechapostol er ngii! * (Momes er a footnote.) A rechapostol a dimlak bo lebleketakl er a uldesuir el kmo a Jesus a kmedu el mo mad, engdi kodellel a dimlak lebelkul a kmo te diak bo lengai a ngeso. A Jehovah a mle kltmokl el mo onger a nglunguchir, e olengeseu er tir er a berkel a klumech me ngmirruul el uaisei. Me a uriul er a kodellel a Jesus, e a rechapostol a ulengit er a Jehovah me lebesterir a blekeu me ngulenger a nglunguchir.​—Rellir 4:29, 31.

Ngsebechel el mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a mo onger a nglunguched el kirel a ngeso (Momes er a parakurab 18)

18 Me ngdi osisiu el mei er kid er chelecha el taem. Sel doba kllourreng el omerk er a klumech, e kede melemolem el sechelil a Jesus. E sebechel el mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a kltmokl el mo onger a nglunguched el kirel a ngeso sel bo lemeringel er kid el omerk er a klumech. (2 Korinth 4:7) Me kede mera el oba omereng el saul le Jehovah el onger a nglunguched e a osisiu el taem e kede sechelil a Jesus. Aika el sengk el mlara Jehovah el mei a kmal smisichid el mo melemolem el bekerredechel.​—Jakobus 1:17.

19. (a) Ngera me kede melemolem el omerk er a klumech? (b) Ngera sebechel el ngosukid el mo churrengelii a ureor el Jehovah mla oterekeklii er kid?

19 Me ngar tia el suobel e kede mla suub a eua el uchul me kede melemolem el omerk er a klumech el ngii a mo kobkellii e chemedolii a ngklel a Jehovah, e ochotii a bltkil a rengud el mo er ngii me a Jesus, e omeklatk er a rechad e dirrek el ochotii a bltkil a rengud el mora rechad. Kede dirrek el mla suub aike el eua el sengk el ngii a deurreng, me a budech, me a klausechelei, me a dirrek el nger er a nglunguched. E aika el sengk a smisichid el mo churrengelii a ureor el Jehovah a mla oterekeklii er kid. Me ngkmal mo dmeu a rengul a Jehovah sel lesekid el meringel el oureor el mo melemolem el “bekerredechel”!

^ 2 Petrus 2:5, (BT): “E dirrek el dimlak le ngebetii sel dimla belulechad, e bai lilia eeleb er ngiil diak loluu ra Dios el belulechad, e di mle ngikel omerk ra llemalt el Noah mar teuid el chad lobengkel a lulsobelterir.”

^ Sel taem er a Jesus er a longedecheduch er a rechapostol er ngii, e ngmlo betok el taem el omeklatk er tir el kmo a Jehovah a mo onger a nglunguchir.​—Johanes 14:13; 15:7, 16; 16:23.