Skip to content

Skip to table of contents

Bo Modengelii a Cherrouem

Bo Modengelii a Cherrouem

“Ngdiak lak dodenge ulekbetil [a Satan.]”​—2 KORINTH 2:11, BT.

CHELITAKL: 49, 27

1. Ngera nguluuchais a Jehovah el kirel ngika el cherroued er a uriul er a lerebet er a klengit a Adam me a Eva?

 A ADAM a mle medengei el kmo a bersoech a diak el sebechel mengedecheduch. Me sera bo lodengei el kmo ngbersoech a milengedecheduch er a Eva, e nglocha mlo omdasu el kmo ngta er a anghel a milengedecheduch. (Genesis 3:1-6) A Adam me a Eva a dimlak lodengei el kmo ngika ngtecha el anghel engdi Adam a millilt el mo obengkel ngika el ngodech el anghel, e mlo omtok er a betik a rengul el Demal el ngar er a eanged. (1 Timothy 2:14) Me a Jehovah a di mle mereched el mo ouchais a betok el tekoi el kirel ngika el mekngit el cheraro, e tilbir el kmo ngmo er ngii a taem e ngmo nguemed. Me nguaisei engdi Jehovah a milengelechel el kmo cherengel a taem e ngika el mekngit el anghel el uluusbech er a bersoech el mengedecheduch a mo omtok er tirke el rokui el betik a rengrir er a Dios.​—Genesis 3:15.

2, 3. Ngera uchul me a Jehovah a dimlak lolekoi a betok el tekoi el kirel a Satan er a uchei er a lemei a Mesias?

2 A Jehovah a dimlak a ta el louchais er kid er a ngklel ngika el anghel el mlo omtok er ngii. * (Momes er a footnote.) Engdi ngar er a bekord el 2,500 el rak er a uriul er sel ultok er a chelsel a sers er a Eden, e ngulechotii el kmo ngtecha ngika el anghel el ulemtok. (Job 1:6) E ngika okedongall el “Satan” el belkul a kmo “Ngike el Omtok.” Ngdi edei el babier el ngar er aike el Bades el tekoi er a Hebru el 1 Kronika me a Job me a Sekaria a mesaod er a Satan. Me ngera me ngkmal di mekesai a tekoi el mesaod el kirel ngika el cheraro er a uchei er a lemei a Mesias?

3 A Jehovah a dimlak losaod a betok el tekoi el kirel a Satan me aike el loruul er aike el Bades el tekoi er a Hebru. E le moktek er aike el Bades a mo olengeseu er a rechad el mo sebechir el dongchii a Mesias e oltirakl er ngii. (Lukas 24:44; Galatia 3:24) Me sera lemei a Mesias, e a Jehovah a uluusbech er ngii me a redisaiplo er ngii el mo ouchais a betok er aika el dodengei el kirel a Satan me tirke el anghel el mlo oltirakl er ngii. * (Momes er a footnote.) E tiang a uaisei, e le Jehovah a mo ousbech er a Jesus me a rengellitel el mo okngemedii a Satan me a rultirakl er ngii.​—Rom 16:20; Ocholt 17:14; 20:10.

Ngoeak a ngelseuil a Jehovah me a Jesus me a reblak a rengrir el anghel e ngmo sebeched el omtok er ngika el cherroued

4. Ngera me ngdiak el kired el mo medakt er a Diabelong?

4 A apostol el Petrus a milsaod er a Satan el Diabelong el ua “ongumk el laion,” e a Johanes a omekedong er ngii el “bersoech” me a “drakon.” (1 Petrus 5:8; Ocholt 12:9) Engdi ngdiak el kired el mo medakt er a Diabelong, e le ngika ngar er ngii a telkelel a klisichel. (Monguiu er a Jakobus 4:7.) Kid a ngar ngii a ulekerreu el denguu el mlara Jehovah me a Jesus me a reblak a rengrir el anghel. Ngoeak a ngelsurir e ngmo sebeched lomtok er ngika el cherroued. Me nguaisei, engdi ngdirk kired el mo medengei a nger er aika el edei el meklou a ultutelel el ker el kmo: Ngua ngera klisichel a omengesuseu er a Satan? Ngmekera lolasem el mengesuseu er a rechad? E ngera ike el tekoi el diak el sebechel meruul? Mada me bo donger aika el ker e desa el kmo ngera klubeled el denguu er ngii.

NGUA NGERA KLISICHEL A OMENGESUSEU ER A SATAN?

5, 6. Ngera me a kabelment er a rechad a diak lsebechel kutmokl aike el tekoi el klechad a kmal lousbech?

5 Te mle betok el anghel a mlo obengkel a Satan el omtok er a Dios. Me a uchei er a lemei a Ieleb, e ngmilengesuseu er a rebebil er tir el mo meruul a deleboes lobengterir a redil er tia el beluulechad. E a Biblia a mesaod er tiang lousbech er a okesiu sel ledu el kmo ngike el drakon el mlodik er a eanged a urrekork er a ta er edeitiud er a btuch lobengkel. (Genesis 6:1-4; Jude 6; Ocholt 12:3, 4) Me tirka el anghel er sera bo el ikrii a telungalek er a Dios, e te mlo er cheungel a klisichel a Satan. Me ngdiak el kired el omdasu el kmo tirka el mlo omtok el anghel a kora di terrakl el diak a uleketmokl el cheldebechellir. A Satan a mla toketekii a diak lemeues el kabelment er ngii el omekesiu er a Rengedel a Dios. Ngdi ngii el mla rullii el mo king, e mla omekngerachel er tirka el mekngit el anghel er ngii, e mesterir a klisichir, e mla rulleterir el mo mengedereder er tia el beluulechad.​—Efesus 6:12.

6 A Satan a ousbech er tia el cheldebechelel el mengedereder a rokui el kabelment er a beluulechad. Ngulterekokl a rengud er tia el tekoi, e le ngullecholt er a Jesus a “rengedel a beluulchad,” e dilu er ngii el kmo, “Ak mo meskau omengedereder er a ikal rokui ma klebkellel. Ng mla moterekokl er ngak me ngikel mo soak a sebechek el msang.” (Lukas 4:5, 6) Me nguaisei, engdi ngbetok el kabelment a meruul a ungil el kirir a rechad er a belurir, e a rebebil el mengedereder a kmal sorir lolengeseu er a rechad. Engdi ngdiak a ta el chad el mengedereder el sebechel el kutmokl aike el tekoi el kid a kmal lousbech.​—Psalm 146:3, 4; Ocholt 12:12.

7. Nguldimukl er a usbechel a kabelment e ngmekera Satan a lousbech er a klsuul klechelid me a tekoi er a siobai? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

7 A Satan me a remekngit el anghel a dirrek lousbech a klsuul klechelid me a tekoi er a siobai el mo mengeuid er a “beluulchad el rokir,” me a lechub e ngrokui el chad. (Ocholt 12:9) Ngousbech a klsuul klechelid el mo melekoi a blulak el kirel a Jehovah, e dirrek el mla melasem el omart er a ngklel a Dios. (Jeremia 23:26, 27) E tia mla mo uchul me a rebebil el melemalt a rengrir el chad el omdasu el kmo te mengull er a Dios, a bai mengull er a remekngit el anghel. (1 Korinth 10:20; 2 Korinth 11:13-15) A Satan a dirrek el ousbech a tekoi er a siobai er tia el beluulechad el ua lomulak el kmo a udoud me a klalo a rulleterir a rechad el mo dmeu a rengrir. (Osisechakl 18:11) Me tirke el oumerang er tia el blulak el tekoi a tonget a klengar er tir el di osiik a “Kerruul” er a bai losiik er a Dios. (Mateus 6:24, BT) Me alta e ngmle ta el taem el lebetik a rengrir er a Dios, engdi a bltkil a rengrir el mora klalo a kmal mlo mesisiich el uchul me te urridii a bltkil a rengrir el mora Dios.​—Mateus 13:22; 1 Johanes 2:15, 16.

Ngkmal kired el melilt el kmo kede mo chedal a Jehovah me a lechub e kede mo chedal a Satan

8, 9. (a) Ngera eru el tekoi el sebeched el suub er a blekerdelel a Adam me a Eva, me tirke el anghel el mlo omtok? (b) Ngera me ngungil a bo dodengei el kmo a Satan a mengedereder er tia el beluulechad?

8 Ngar ngii a eru el meklou a ultutelel el tekoi el sebeched el suub er a omerellel a Adam me a Eva me tirke el mlo omtok el anghel. A kot e kede suubii el kmo ngdi eru el rolel a omelilt a ngar ngii, e kid a kmal kired el di ngiltii a ta er ngii. Me ngsebeched el mo obengkel a Jehovah me a lechub e kede mo obengkel a Satan. (Mateus 7:13) E a ongerung, e kede suubii el kmo tirke el mo obengkel a Satan a kmal di telkael a klungiaol el lengai. A Adam me a Eva a di mlo sebechir el di tir el melilt el kmo ngera melemalt me a ngera cheleuid. E tirke el mekngit el anghel a di mlo er ngii a telkib el klisichir el mengedereder a kabelment er a klechad. (Genesis 3:22) Engdi a omelilt el mo obengkel a Satan a di blechoel el mo uchul a klou el chelebuul. Ngkmal diak a ta el klungiolel!​—Job 21:7-17; Galatia 6:7, 8.

9 Ngera me ngungil a bo dodengei el kmo a Satan a mengedereder er tia el beluulechad? Ngmo ngosukid el mo tabesul a osenged el kirel aika el kabelment er a klechad, e smisichid me ngmo soad el omerk er a klumech er a ungil chais. Kid a medengei el kmo a Jehovah a soal a bo dolecholt a omengull el mora dereder er a kabelment. (1 Petrus 2:17) Ngmengerechir er kid el mo oltirakl a llechul a kabelment a lsekum ngii el llach a diak lomtok a llechul. (Rom 13:1-4) Engdi, kede dirrek el medengei el kmo ngkmal kired el diak domekbitang er a tekoi er tia el beluulechad, e dekengei el mo melisiich a ngii di el cheldebechel er a balatiks me a lechub e ngii di el chad el mengedereder. (Johanes 17:15, 16; 18:36) Me kid el medengei el kmo a Satan a melasem lomart er a ngklel a Jehovah e melemall a Chisel a uchul, me ngsoad el mora tkurrebab el sebeched el olisechakl er a rechad er a klemerang el kirel ngika el Dios er kid. Ngkmal dmeu a rengud el oba tia el ngklel, e dirrek el ousbech er ngii. A bltkil a rengud el mora Dios a lmuut el mekreos er a ngii di el ngibes el mora udoud me a lechub e ngklalo.​—Isaia 43:10; 1 Timothy 6:6-10.

NGMEKERA SATAN A LOLASEM EL MENGESUSEU ER A REBEBIL?

10-12. (a) Ngmilekera Satan er a lousbech a olel el mengesuseu er a rebebil el anghel? (b) Ngera kede suubii er a tekoi el leriruul tirke el anghel?

10 A Satan a ousbech a kmal bedochel el dongu el mengesuseu er a rebebil el mo meruul a soal. A lebebil er a taem, e ngousbech a uaol el mengesuseu er tir, e a lebebil e ngmelasem el omecheracheb er tir.

11 A Satan a uluusbech a uaol el mengesuseu er a klou el ildois er a rechanghel. Nglocha milsuub a blekerdelir el kemanget el taem me bo el sebechel el mengesuseu er tir. A rebebil el anghel a kilengei er tia el olel e mlora deleboes lobengterir a redil er tia el beluulechad. Me a rengelekir a mle kdekudel e mekoar e kmal mle mekngit a blekerdelir el mora rechad el kiliei er bita er tir. (Genesis 6:1-4) Me tia el blekerdelel el uluusbech er a deleboes el mengesuseu er a rechanghel a locha dirrek el mle uldimukl er sel telbiil el ledillii el kmo te mo mengedereder er a rokui el chad. Ngoeak tiaikid el rolel e a Satan a locha millasem el melemall er sel otutel a ulochel a Jehovah el kirel a ‘uldidellel a rsechel a redil.’ (Genesis 3:15) Engdi a Jehovah a dimlak lebecherei me leketmeklii a uldesuel. Ngbai ultengelii a Ieleb el okngemed aike el rokui el moktek er a Satan me tirke el mekngit el anghel.

A Satan a melasem el mengesuseu er kid el okiu a tekoi er a deleboes, me a kldidairreng me a ileakl el klisiich el diak el ngar er a Jehovah el mei (Momes er a parakurab 12, 13)

12 Me ngera kede suubii er tiang? A deleboes lomeruul me a kldidairreng a kmal bedochel el uaol. Tirke el anghel el mlo oltirakl er a Satan a kmal mle kemanget el taem el lengar er a eanged lobengkel a Dios! Me nguaisei, engdi a betok er tir a kilengei el mecherei a ngelbesel a rengrir me ngmukeroul er a rengrir, me aika el ngelbesel a rengrir a kmal mlo mesisiich. Me lak dobes el kmo alta ngmo kemanget el taem el dosiou er a Jehovah engdi a mekngit el urunguled a sebechel mukeroul er a chelsel a rengud. (1 Korinth 10:12) Tiaikid a uchul me ngkired el di blechoel merriter er a rengud e mengoit a ngii di el mekngit luldasu me a kldidiul a rengud!​—Galatia 5:26; monguiu er a Kolose 3:5.

13. Ngera ta er a uaol el lousbech er ngii a Satan, e mekera doibngid er ngii?

13 A ta er a uaol el lousbech er ngii a Satan a sel klemeriarreng er kid el kirel a ileakl el klisiich el diak el ngar er a Jehovah el mei. Chelecha el taem e ngmengesuseu er a rechad el mo semeriar el mo medengelterir a remekngit el anghel lousbech a klsuul klechelid me a dirrek el tekoi er a ongelaod. A mubi me a electronic game me a lmuut el bebil er a rolel a ongelaod, a sebechel remuul aike el ileakl el klisiich el diak el ngar er a Jehovah el mei el mo ua lungil tekoi. Me ngmekera doibngid er tia el uaol? Ngdiak el kired lomdasu el kmo a cheldebechelel a Dios a mo ouchais er kid a rokui el mekngit me a ungil rolel a ongelaod. E kired el di kid el osisecheklii a ukltked el mo meduch el melilt a ungil me a mekngit el oltirakl a omellach er a Jehovah. (Hebru 5:14) Me a lsekum a bltkil a rengud el mora Dios a diak a “cheleblad” er ngii, e seikid e kede mo ungil melilt a tekoi. (Rom 12:9, BT) A cheblad el chad a melekoi er a tekoi, engdi a omerellel a diak lotireklii a tekoi el lolekoi er ngii. Me sel dolilt a tekoi er a ongelaod el soad, e ngungil a bo dolatk el kmo: ‘Ngak, ak ultirakl a osisiu lomellach el kuuchais er a rebebil el kirel? Ngmo uangera uldesuir tirke el kusuub a Biblia lobengterir me a rechad el kuldingel er tir oleko te mo medengei aike el tekoi er a ongelaod el kulilt el mo meruul?’ A lsekum kede oltirakl a osisiu lomellach el douchais el mora rebebil, e ngmo beot er kid el oltngakl a olel a Satan.​—1 Johanes 3:18.

A Satan a melasem el omecheracheb er kid el okiu a kabelment el merrob er a urered, me a orimel er tirke el dengar er a osisiu el skuul, me a ultok el ngar er a telungalek er kid (Momes er a parakurab 14)

14. Ngmekera Satan a lolasem el omecheracheb er kid? E kede mekerang e mo mesisiich er ngii?

14 A Satan a dirrek el melasem lomecheracheb e omekdakt er kid el mengitechut er a blakerreng er kid el mora Jehovah. El ua tiang, ngsebechel lousbech a kabelment el merrob er a urered er a berkel a klumech. Ngdirrek el mengesuseu er a rechad er a urered me a lechub tirke el dengar er a osisiu el skuul el mo melenguul er kid e le kid lolengesenges omellach er a Biblia. (1 Petrus 4:4) A Satan a dirrek el mengesuseu er a rechedad el diak loumerang, el locha ungil a moktek er tir, engdi te mo melasem el merrob er kid me lak debo er a miting. (Mateus 10:36) Me ngera sebeched el rullii me bo demesisiich oltngakl a ulecheracheb er a Satan? Ngdiak lemechas a rengud er chouaika el rolel a odechelakl, e le kede medengei el kmo a Satan a oumekemad er kid. (Ocholt 2:10; 12:17) Me a lmuut el tang, lak dobes er sel mera el uchul aika el tekoi: A Satan a melekoi el kmo kid a di mesiou er a Jehovah er sel taem el diak a mondai, engdi kede di mereched el otngeklii er sel taem el bo dechuarm. (Job 1:9-11; 2:4, 5) A ulebongel er ngii e ngkired el blechoel lolengit er a Jehovah me ngmeskid a klisiched. E lak dobes, a Jehovah a kmal diak lsebechel mo cheroid er kid.​—Hebru 13:5.

AIKE EL DIAK EL SEBECHEL A SATAN EL REMUUL

15. A Satan, ngsebechel lorrimel er kid el mo meruul a chetid el tekoi? Mosaod.

15 A Satan a kmal diak lsebechel lorrimel er a rechad el mo meruul a chetirir el tekoi. (Jakobus 1:14) A rebetok el chad a diak lodengei el kmo te kiei el chederedall er a Satan. Engdi sel taem el chad a suubii a klemerang, e ngmo kirel el melilt el kmo ngmo chedal a Jehovah me a lechub e ngmo chedal a Satan. (Rellir 3:17; 17:30) Me a lsekum kede tibir el mo olengesenges er a Dios, e ngdiak lsebechel a Satan el tomellii a blakerreng er kid.​—Job 2:3; 27:5.

16, 17. (a) Ngera bebil er a tekoi el Satan me a remekngit el anghel a diak lsebechir meruul? (b) Ngera me ngdiak el kired el mo medakt el meluluuch el klou a ngered el mora Jehovah?

16 Ngar ngii a lmuut el bebil er a tekoi el Satan me a remekngit el anghel a diak el sebechir el meruul. El ua tiang, a Biblia a diak a ta el losaod el kmo tirka medengei a tekoi el ngar er a rengud me a uldesued. Ngdi ta el Jehovah me a Jesus a sebechir el meruul er tiang. (1 Samuel 16:7; Markus 2:8) Me ngkired el mo medakt a lsekum kede mengedecheduch me a lechub e kede meluluuch el klou a ngered, e le Diabelong me a remekngit el anghel a rongesid e dirrek el mo ousbech aika el tekinged el omtok er kid? Ngdiak leuaisei! E ngera uchul? Ka di molatk er tiang: Kid a diak demedakt el meruul a ungil tekoi el kirel a omesiunged el mora Jehovah e le Diabelong el sebechel mesekid. Me ngdi osisiu, ngdiak el kired el medakt el meluluuch el klou a ngered e le Diabelong el sebechel rongesid. Ngdirrek a Biblia a betok el taem el losaod el kirir a remesiungel a Dios el milluluuch el klou a ngerir, e dirkak a ta el dechiuii el kmo te mle medakt e le Diabelong a mle sebechel rongesterir. (1 King 8:22, 23; Johanes 11:41, 42; Rellir 4:23, 24) Me a lsekum kede mora tkurrebab el sebeched el mengedecheduch e meruul a tekoi el soal a Dios, e ngsebechel mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a kmal diak bo lebecherei a Satan me lomekcharm er kid el diak a ulebengelel.​—Monguiu er a Psalm 34:7.

17 Ngkired el mo medengelii ngika el cherroued, engdi ngdiak el kired el mo medakt er ngii. Alta ngdiak demecherrungel, engdi ngokiu a ngelsuil a Jehovah e ngsebeched el mo mesisiich er a Satan! (1 Johanes 2:14) Me a lsekum kede omtok er ngii e ngmo cheroid er kid. (Jakobus 4:7; 1 Petrus 5:9) Chelecha el taem e ngsebeched el mesa el kmo a Satan a kmal blak a rengul el omekcharm er a remekekerei el chad. Me te mekera mo sebechir el mtekangel a odelecheklel a Diabelong? Kede mo mesaod er tiang er a ongingil el suobel.

^ A Biblia a olecholt a bebil el ngklir a rechanghel. (Mengeteklel 13:18; Daniel 8:16; Lukas 1:19; Ocholt 12:7) Ngdirrek el mesaod el kmo a Jehovah a ulemngakl a derta el btuch. (Psalm 147:4) Me ngbleketakl el kmo a Jehovah a dirrek el ulemngakl er tirke el rokui el anghel el uldimukl er ngike el anghel el mlo Satan er a uriul.

^ A ngakl el “Satan” a kesengil e kede metik er ngii el 20 el taem er a chelsel aike el Bades el tekoi er a Hebru, engdi ngkuk betok er a 30 el taem el ngar er aike el Bades el tekoi er a Grik.