Skip to content

Skip to table of contents

A Rokui Bo Longebkall Er A Jehovah

A Rokui Bo Longebkall Er A Jehovah

A Rokui Bo Longebkall Er A Jehovah

“Modengesii a klebkellel ma klisichel! Modengesii a kebkall el ngklel a Rubak.”​—⁠PSALM 96:​7, 8.

A DAVID, el ngelekel a Jesse, a mlukeroul el mengkerengel a sib el ngar er a beluu er a Bethlehem. Me sera lekekerei e longkar a chermel a demal el sib el ngar er a ked e nglocha mle blechoel el omes er a klungel a eanged ma ildisel a btuch sel leklebesei me lechelellakl a beluu. Me ngulterekokl, choua ika el ues a kmal mle bleketakl er a uldesuel me sera lemukreng er a chedaol reng er a Dios, e ngmelluches e milengitakl a meringel chad el cheldecheduch er a Psalm 19 el kmo: “Ngkmal bleketakl a eanged el olecholt ra klebkellel a Dios! Ngkmal bleketakl el olecholt a bla lruul! Ngdi klmechir a tuobed el mora belulechad el rokir, ma klmechir a mo turkii ra ikel ullebengelel a belulechad.”​​—⁠Psalm 19:​1, 4.

2 Ngdiak lecheldecheduch ma tekoi a lousbech, ma diak a ngera el morenges, e sel mengasireng el blebelel a Jehovah el eanged a olecholt a klebkellel, er a bek el sils, ma bek el klebesei. A bleob a diak el meterob el olecholt a klebkellel a Dios, me tia rullid el mo melechesuar el kmo kede kmal kora kekerei sel dolatk aika el diak lemorenges el ocholt el ngar er a “beluulechad el rokir” el omes a rebek el chad el kiei er a chutem. Engdi, aika el diak lemorenges el ocholt el bleob a ngesonges. A reblak a rengrir el chad a longelechel er tir el mo teloi el obengterir el dmak el mengedecheduch el ousioning. A diak lemedung a ngklel el psalmist a mlengedecheduch er a reblak a rengrir el mesiou er aika el mlukreng el tekoi el kmo: “Modengesii a klebkellel ma klisichel! Modengesii a kebkall el ngklel a Rubak.” (Psalm 96:​7, 8) Tirke el ngar er ngii a kmes el deleongel er tir ma Jehovah a dmeu a rengrir el mo onger er tia el tekoi. Nguaisei, engdi, ngerang a uldimukl er a odengesed el kirel a klebkellel a Dios?

3 Ngousbech a lmuut el betok er a di ike el tekoi el tuobed er a ngor. A rengelekel a Israel er a sils er a Isaiah a mlengebkall er a Dios el di olab a di berdel a ngerir, e a rebetok a dimlak er a rengrir el meruul. Nguleak a Isaiah, e a Jehovah dilu el kmo: “Ar chad er tial renged a mengull er ngak er a di berdel a ngerir, e a rengrir a cheroid er ngak,” (Isaiah 29:​13, NW) Ma ngii di lodanges el mla er tirka el chad a dimlak a belkul. A lebo er ngii a belkul, e a odanges a kirel ngar er a rengul a chad el mei el mui er a bltikerreng el mo er a Jehovah ma mera el osengel er sel ileakl el klebkellel. A Jehovah a di ngii el tang a Omeob. Ngdi ngii el tang a Cherrengel a Klisiich, el Kot el Melemalt er a eanged ma chutem, ingii a olechotel a bltikerreng. Ingii a uchul a osobeled e ngii a ngike el Chimong el Kedidai el tirke el rokui el kiei er a eanged ma chutem a kirir el mo er a eungel a chederdellel. (Chocholt 4:​11; 19:⁠1) A lsekum e kede oumerang aika el tekoi, e me bo dekebkellii er a rengud el rokir.

4 A Jesus Kristus a dilu el kmo kede mekerang e mo mengebkall er a Dios. Ngdilu el kmo: “Cho bo bekerredechel e ngmukebkall a Demak, me kemiu a mocholt el kmo kom Obengkek.” (Johanes 15:⁠8) Kede mekerang a bo debekerredechel? A kot, e kede blak a rengud el omerk er a “evangkelio ra rengedel a Dios” me kede mo teloi el obengterir a rokui el blebelel a Dios el “omerk” el kirel aike el “diak le meues el blekerdelel” a Dios. (Matteus 24:14; Rom 1:​20) Ma dirrek, el okiu tiang e a rokui a mo er ngii a techellir​​—⁠el oeak a tang ma lechub a kuk ngodech el rolel​—⁠el meruul er a remo beches el disciplo el mo obdois el mengitakl a odanges el mo er a Dios el Jehovah. Ongerung, ngsebeched el omekeroul a rodech el mukeroul er a chelsed el oeak a chedaol el reng e mo blak a rengud el oltirakl aike el mekedidai el blekerdelel a Jehovah el Dios. (Galatia 5:​22, 23; Efesus 5:1; Kolose 3:​10) E seikid, e a blekerdeled er a bek el sils a mengebkall er a Dios.

“Mlora Belulechad el Rokir”

5 A Paulus er a loluches er a babilengel el mo er a rechad er a Rom e ngmillisiich er a ngerechelir a Rekristiano el mo mengebkall er a Dios el olecholt er a klaumera er tir el mo er a rebebil. Sel klou a belkul el tekoi er tia el babilengel el mo er a Rom a kmo te di tirke el loumerang er a Jesus Kristus a mo suobel. Ngar er a 10 el klou el bliongel er a babilengel, e a Paulus a ullecholt el kmo a Rechijudea er a sils er ngii a dirk mellasem el mo melemalt el dechor el oltirakl a Llach er a Moses, engdi “a Kristus a mlo ullebengelel a llach.” Ma leuaisei, e a Paulus a melekoi el kmo: “Molecholt er ngii ra ngerem el kmo, ‘A Jesus a Rubak,’ e moumera ra rengum el kmo, a Dios a ulekisii a Jesus ra chelsir ar mla mad, e ke mosobel.” E seikid el taem el mong, e “ngdiak a klekakerous rar Chijudea mar Chigriik; a di tal Rubak a Rubak ra rokuil chad, e merau el kirir tirikel rokui lomekedong er ngii. Leng ngarngii el kmo, “tirikel rokui lomekedong ra ngklel a Rubak a mosobel.’ ”​​—⁠Rom 10:​4, 9-​13.

6 E a Paulus a oker el kmo: “Ngdi te mekera e omekedong er ngikel direkak loumera er ngii? E mekera e oumera er ngikel direkak el rengesii? A lak chomerk e te mekera e remenges?” (Rom 10:​14) El kirel a Israel, e a Paulus a kmo: “Dimlak le rokuil chad a mlo olengesenges ra evangkelio.” Ngera ma Israel a dimlak lolengesenges? Ngmla er ngii a techellir engdi dimlak loruul e le ngdimlak a klaumerang er tir. A Paulus a olecholt er a bades er a Psalm 19:4 el kmo ngbai melutk el kirel tia el ureor er a Klekristiano el berkel a klumech e diak lolutk el mo er aike el bleob el diak a ngerel el ousioning. Ngdmu el kmo: “Ngdiak le uaisei; le ‘Ngerir a mlora belulechad el rokir, ma chomelekingir a mlo lmuut ra ullebongel ra belulechad.’ ” (Rom 10:​16, 18) Ochoi, ngmo lmuut er a diak a ngerir el bleob a mengebkall er a Jehovah, me tirke el Kristiano er a kot-el-dart el rak a ulemerk er tia el ungil el chais er a osobel er a ngii di el ker el mlo oldanges er a Dios er a “beluulechad el rokir.” Ngngar er a babilengel el mo er a rechad er a Kolose, e a Paulus a dirrek el silodii a klungel a berkel a klumech. Ngdilu el kmo tia el ungil el chais a mla oberk er a “rokuil dingar el bleob el ngar cheungel a eanged.”​​—⁠Kolose 1:​23.

Blakarengrir el Sioning

7 Nguaisei, e a Paulus a lilechesii a babilengel el mo er a rechad er a Kolose er a bekord el 27 el rak er uriul er a kodellel a Jesus Kristus. Ngmlekera e tia el ureor er a berkel a klumech a uleberk el mo lmuut er a Kolose er a kmal di kekedeb el taem? Ngmlo sebechel loberk e le tirke el Kristiano er a kot-el-dart el rak a kmal mle blak a rengrir, ma Jehovah ulemekngeltengat er a blakerreng er tir. A Jesus a ulemlaoch el kirir a rubengkel el kmo te mo blak a rengrir el oureor el omerk er a ledu el kmo: “Ma kot e a evangkelio a kirel mo oberk ra bek el beluu.” (Markus 13:10) El obengkel tia el ulaoch, e a Jesus a mlo dochelii a tekingel el ngar er a ullebongel el bades er a evangkelio er a Matteus el kmo: “Misei e morael el mora rokuil renged el rulleterir ar chad el mo Obengkek, e molecholb er tir loba ngklel a Chedam, ma Ngalek, ma Chedaol Reng. E molisechakl er tir me bo lolab a ikel rokui el bla kdu er kemiu.” (Matteus 28:​19, 20) Ngdi mle mereched er uriul er a ngesechel a Jesus el mo er a eanged, e a rulebengkel a mocha oltaut aike el tekoi.

8 Uriul er a bo lemui er a chedaol el reng er a Pentekost 33 C.E., e sel kot el tekoi el le rirellii a rulebengkel a Jesus a mlo tuobed el mo omerk, el ouchais er a seked el ngar er a Jerusalem “a mekloul urerel a Dios.” Me tia el urerir el omerk a kmal mlo ungil, ma “bekord edel telael el chad” a meltecholb. A redisciplo a millemolem el blak a rengrir el oldanges er a Dios er a beluu, me ngkmal mlo ungil er a uriul.​​—⁠Rellir Ar Apostel 2:​4, 11, 41, 46, 47.

9 Tirke el mengeteklel a klechelid a di mle mereched el mo medengelii a urerir tirke el Kristiano. Te mle chetirir a Petrus ma Johanes e le te kmal mle bekeu e melemalt a longedecheduch, me te milellach er tirka el teru el apostol me bo lak lomerk er tia el klumech. Ma rechapostol a ulenger el kmo: “Ngdiak el sebecham el diak ki molekoi a ikel ki mules ma kim rirenges.” Ma uriul er a lorrouk er tir e le bechiiteterir me lorael, e a Petrus ma Johanes a liluut el mo er a rudam er tir, me te rokui el mlo dmak el meluluuch el mo er a Jehovah. Te mle mesisiich a rengrir lolengit er a Jehovah el kmo: “Mo mrelleterir ar mesiungem me le bekeu el mengedecheduch a tikingem.”​​—⁠Rellir Ar Apostel 4:​13, 20, 29.

10 Sel nglunguuch a uleltirakl er a soal a rengul a Jehovah, el mlo bleketakl er a uriul. A rechapostol a mlo chelsimer er a kelebus e ngoeak a ongasireng el tekoi e a anghel a ultobedeterir. Ma anghel a dilu er tir el kmo: “Morael el mo dechor ra templo e mongedecheduch rar chad a tekoi el rokui er tial Klengar.” E le rechapostol a ullengesenges, ma Jehovah millemolem el omekngeltengat er tir. Me seikid, “e mle bek el sils el lolisechakl ra templo ma blai, el dimlak le meterob lomerk el kmo a Jesus a Kristus.” (Rellir Ar Apostel 5:​42) Me ngbleketakl, a meringel odechelakl a kmal dimlak el sebechel el mo merrob er a rubengkel a Jesus el olecholt er a buai a klebkellel a Dios.

11 Ngdi mle telkib e a Stephanus a ulebdechem e obetech er a bad el mad. A kodellel a milekedbechii a meringel odechelakl er a Jerusalem, ma rokui el disciplo a mlorimel el meterakl e tilobed er a Jerusalem el mo er a cheroid, engdi mle rechapostol a dimlak. Tirkang mlo mechitechut a rengrir er tia el ongarm? Ngkmal dimlak. Kede menguiu el kmo: “E tirikel melterakl a merrael el meliuekl lomerk a tikingel a Dios.” (Rellir Ar Apostel 8:​1,4) Sel blakerreng el omerk er a klebkellel a Dios a mle betok el le mocholt er a uriul. Ngar er a 9 el klou el bliongel er a Rellir Ar Apostel, e kede menguiu el kirel a Farisee el Saulus er a Tarsus, lomerollel el mo er a Damascus el mo mengetmokl odechelakl el kirir a redisciplo er a Jesus er isei, e ngmilsa a ues er a Jesus e mlo meiiko. Ngar er a Damascus, e a Ananias a uluusbech a ongasireng el omekungil er a meiiko el Saulus. Ngera mle kot el tekoi el ngii el Saulus​​—⁠uriul e ngmlo apostol el Paulus​​—⁠ a rirellii? A cheldecheduch a ouchais el kmo: “E dimlemereched lomerk ra Jesus ra ikel blil chongdibel el kmo, ‘Ngkaikid el Jesus, ngii a Ngelekel a Dios.’ ”​​—⁠Rellir Ar Apostel 9:​20.

A Rokui a Ulemerk er a Klumech

12 Te betok a kongei el kmo a rokui el chad el mla er a ongdibel er a rekot el Kristiano a ulemerk er a klumech. El kirir tirke el Kristiano er sel taem,e a Philip Schaff a meluches el kmo: “Bek el ongdibel a mla er ngii a moktek er a omesiungir, ma bek el oumerang el Kristiano a mle missionari.” (History of the Christian Church) W. S. Williams a melekoi el kmo: “A tekoi el meldung el kirir tirke el rokui el Kristiano er a kot-el-dart el rak, tokubets tirke el ngiluu a ngat er a chedaol el reng, a ulemerk er a evangkelio. (The Glorious Ministry of the Laity) Ngdirrek el dmu el kmo: “A berkel a klumech a dimlak lousbech a Jesus el kmo ngdi tirke el kora tokubets el ileakl a deruchellir a kirir el meruul er ngii e merekong.” Mo lmuut er a Celsus, el meketeketa el ouketui er a Klekristiano, a melluches el kmo: “A ruureor-a-bsechel a sib, a remeruul a oeacher, ma remeruul a budel a charm, ma rediak a skulir ma rediak a belkrir el chad er a beluulechad, a dirrek el mle blak a rengrir lomerk er a evangkelio.”

13 A klemerang er aika el meldung el tekoi a mocholt er a cheldecheduch el ngar er a Rellir Ar Apostel. Sera Pentecost 33 C.E.,er uriul er a blo lemui er a chedaol el reng, e a rokui el disciplo, el resechal ma redil, a mlo er a buai el mo omerk er a meklou el urerel a Dios. A odechelakl el mlo er ngii er a uriul er a kodellel a Stefanus, a uchul ma rokui el Kristiano el ulebriid el mo er a cheroid a kmal mlo klou lomerk er a ungil chais er ker me ker. Ngbekord el 28 el rak er uruil, e a Paulus a milluches el mo er a rokui el Kristiano el chad er a Hebru, ngdimlak el di leblo er a kekere el cheldebechel el ngar er ngii a deruchellir e lemerekong, e ngdilu el kmo: “Misei e di de blechoel loeak a Jesus loldars a tenget el mora Dios, el tenget er chodanges, el rodech ra ngor lolecholt ra ngklel.” (Hebru 13:15) Ma losaod er a osengel el kirel tia el ureor el omerk, e a Paulus a kmo: “Ngdiak bo le chetengek a kumerk ra evangkelio. Ele ngdiak el sebechek el diak kuaisei. Le ngchelebulek a lak kumerk ra evangkelio!” (1 Korinth 9:16) Me ngbleketakl, a rokui el blak a rengrir el Kristiano er a kot el dart el rak a dirrek el lulemdasu el uaisei.

14 Me nguaisei, a remera el Kristiano a kirir el mo omerk er tia el klumech e le ngobengkel sel klaumerang. A Paulus a dilu el kmo: “Ele chad choumera ra rengul e muklemalt, e olecholt ra ngerel e mosobel.” (Rom 10:10) Tiang di mo er a kekerei el cheldebechel el ngar er a ongdibel​​—⁠el uai tirke el olab a ngerachel​​—⁠a kirir loba tia el klaumerang me ngngerechelir el mo omerk er a klumech? * Ngkmal diak! A rokui el mera el Kristiano el omekeroul er a mesisiich el klaumerang el kirel a Rubak el Jesus Kristus a mo semeriar el mo omerk er sel klaumerang er tir el mo er a rebebil. E a lak, e a klaumerang er tir a ulekoad. (Jakobus 2:​26) E le tirke el mle blak a rengrir el Kristiano er a kot el dart el rak er tia el taem er kid a ulechotii a klaumerang er tir el oeak tia el teletael, ma klou el odanges el kirel a ngklel a Jehovah a mlorenges.

15 Sera kot el dart el rak, e ngmla er ngii a mondai er a chelsel ma ikrel a ongdibel engdi Jehovah a ulemekngeltengat er a rechedal el omdois er tir. El ua itiang, Rellir Ar Apostel 6 el bliongel a mesaod er a klautok er a delongelir a remla obult el chad el melekoi a tekoi er a Hebru ma rechad el melekoi a tekoi er a Griik. Ma rechapostol a silodii tia el mondai el mo diak. E a mlo rsel, e kede menguiu el kmo: “Ma tekoi ra Dios a mengal uleberk; ma ildisir ar Ubengkel a Jesus a kmal mlo betok ra Jerusalem, ma dirrek el kloul ildois rar priist a mlo oltirakl ra kloumerang.”​—⁠Rellir Ar Apostel 6:⁠7.

16 Uriul, ngkora mlo er ngii a mekngit el deleongel er a politiks er a King el Herod Agrippa er a Juda ma rechad er a beluu er a Tirus ma Sidon. Ma rechad er aika el beluu a rirellii a ongtil a budech er tir el kmal rirellii a Herod Agrippa el kora mo simang, me ngmerema tuobed el me mengedecheduch er a buai. Me tirka el rokui el mle kldibel a mocha oldiu el kmo: “Tia ngerel a chelid, el diak lengerel a chad!” E di mle mereched, e a anghel er a Jehovah a chillebedii a Herodes Agrippa me ngmlad “ele ngdimlak le ngederii a klebkall ra Dios.” (Rellir Ar Apostel 12:​20-​23) Tiang a kmal chilsir a rengrir tirke el uleltuir er a rechad el kirel a omengedereder! (Psalm 146:​3, 4) Engdi, a Rekristiano, a millemolem el mengebkall er a Jehovah. Sei a uchul, maltang dimlak lungil a politiks er a beluu engdi a “tikingel a Dios a merrael loberk el mo klou.”​​—⁠Rellir Ar Apostel 12:⁠24.

Seikid el Taem me Chelechang

17 Nguaisei, ongdibel er a Rekristiano el meliuekl er a beluulechad el rokir er sera kot el dart el rak a mla er ngii a rebetok el blak a rengrir, el mechesang el oldanges er a Jehovah el Dios. Tirke el rokui el blak a rengrir el Kristiano a ulemerk er tia el ungil el chais. A rebebil a miltik er a rulerrenges me, el di ua ike el le dilu Jesus, te ulsisechakl er tir el mo olab aike el rokui el ledilu er tir. (Matteus 28:​19, 20) Ma uriul e a ongdibel a mlukeroul el mo klou, el mlo uchul ma betok el chad a ulebdois el mo obengkel ngike el King el David er a irechar el omsa Jehovah a odanges. Tir el rokui betok a ulemelekl er a mlukreng el tekoi el kmo: “Ak oldanges er kau, O Jehovah el Dios er ngak, loba renguk el rokir, e dirrek el mo kobkellii a ngklem el mo er a diak a ullebengelel el taem, e le bltikerreng er kau el mer er ngak ak kmal klungang.”​​—⁠Psalm 86:​12, 13, NW.

18 Tiaia a uchul, ma cheldechedechal a theology professor el Allison A. Trites a meskid a kmal ungil el uldasu. Ngomekesiu er a Rekristiano-er-chelechang ma Rekristiano-er-sel-kot-el-dart-el-rak, e ngii a dmu el kmo: “A eklesia er chelechang a mobdois loeak a telungalek ma rengelekir el ngar er a osisiu el klemerang ma lechub el imuul el beches el me soiseb el mla er a kuk ta er a eklesia e imuul el mo er a chimong. Engdi, ngar er a Rellir Ar Apostel, e a ulekeroul a ulekeroul er a bult el beches el obult e mo soiseb, e le eklesia a kmal dirk ulemuchel a urerel.” Me tia ngbelkul a kmo a mera el Klekristiano a mla mo diak a ulekurulel el di uaise lullekoi er ngii a Jesus el kmo ngmo klou? Ngkmal diak. A remera el Kristiano er a chelechang a kmal dirk meruul er a osisiu lureor el ua itirke el Kristiano er a kot el dart el rak el blak a rengrir el omsa Dios a odanges el ngar er a buai. Tiang a bo desa er sel oingingil el suobel.

[Footnote]

^ A Tekoi er a Merikel el “clergy” ma “cleric” a mlengai er a tekoi er a Chigriik el kleʹros, el belkul a kmo chutem ma lechub e ng “diukes.” A 1 Petrus 5:​2, 3, a kleʹros a melekoi el mo er tirke el rokui el “delebechel el sib ra Dios” el kmo te dikesel a Dios.

Ngsebechem el Mesaod

• Ngera el rael a dousbech el mengebkall er a Dios?

• A Paulus nguluusbech er a Psalm 19:4 el melutk el mo er a ngerang?

• Ngerang a deleongel er a klaumerang ma berkel a klumech?

• Ngera mle klou a belkul el tekoi er sel ongdibel er a Rekristiano er a kot el dart el rak?

[Study Questions]

1, 2. Ngmla er ker el mei a odanges el mo er a Jehovah, e te rua techang a lulengelechel er tir el mo dmak el meruul er ngii?

3. Ngera uchul ma rechad a omsa klebkall el mo er a Dios?

4. Ngera el ulekrael a le bilskid a Jesus el kirel a kmo kede mekera bo dongebkall er a Dios, e kede mekera e sebeched el meruul aikang?

5. Mosaod el kmo a Paulus ngmilekera ra lomeketakl er a ngerechelir a Rekristiano el mo mengebkall er a Dios a lomerk er a klaumerang er tir el mo er a rebebil.

6. Ngmilekera Paulus er a lousbech er a Psalm 19:⁠4?

7. Ma doltirakl er a Jesus, e ngera ngerechelir a Rekristiano?

8, 9. A doltirakl er a Rellir Ar Apostel, e te milekerang a Rekristiano er a loltirakl er a llechul a Jesus?

10. Ngera el odechelakl a di mle ngii el mocholt, e te milekerang a remera el Kristiano el kirel?

11. Ngera mle osengir a rekot el Kristiano el kirel a berkel a klumech?

12, 13. (a) A doltirakl er a remesuub a reksi, ngera mle klou a ultutelel er sel ongdibel er a rekot el Kristiano? (b) Ngmekera e a babier er a Rellir Ar Apostel a kongei er a tekingir a rechad er a reksi?

14. Ngmekerang e mo dmak a klaumerang ma berkel a klumech?

15, 16. Mouchais aike el tekoi el olecholt el kmo alta ngmla er ngii a mondai engdi a berkel a klumech a millemolem el olengesechekl.

17. Sera kot el dart el rak, e sel ildois el mle soiseb te milekerang?

18. (a) Ngera el klekakerous a meues er sel ongdibel er a Rekristiano er a kot el dart el rak ma Klsuul el Klekristaino er a chelechang? (b) Ngera mo soadel er a ongingil el suobel?

[Picture Credit on page 14]

Courtesy of Anglo-Australian Observatory, photograph by David Malin

[Picture on page 15]

A eanged a blechoel el ochotii a klebkellel a Jehovah

[Picture on page 16]

A ureor er a berkel a klumech ma nglunguuch a kaiuedak