Skip to content

Skip to table of contents

Ngkirem El Di Kltmokl El Kirel A Klsel A Jehovah

Ngkirem El Di Kltmokl El Kirel A Klsel A Jehovah

Ngkirem El Di Kltmokl El Kirel A Klsel A Jehovah

“Misei e ngkiriu el di kldmokl; le Ngelekel a chad a mei ra diak dolechesuar el sikang.”​​—⁠MATTEUS 24:⁠44.

TIA MO sils er a mekemad ma klou el telemall, ma sebekreng ma ongarm, ma ilkolk ma klengiterreng. Sel “klou e kdekudel sils” er a Jehovah a ulterekokl el mei el me melemall er tia el mekngit el blekeradel er a beluulechad, el ua isel Ieleb el erresors er sel mekngit el beluulechad er a taem er a Noah. Ngulterekokl el mei. Nguaisei, “ngdi tirkel rokui el mo olengit a ngesou ra Rubak a mo suobel.” (Joel 2:​30-​32; Amos 5:​18-​20) A Dios a mo olekngemed er a recherroel e sobecheklterir a rechedal. Ngoeak a orechudel el reng, e ngike el profet el Sefania a melekoi el kmo: “Sel klou el sils er a Jehovah a kmedang. Ngkmal kmedang, e ngmereched el mei.” (Sefania 1:​14, NW) Engdi, tia el kerrekerilel a Dios, ngmo er ngii er a oingerang?

2 A Jesus a dilu el kmo: “Ngdiak a medengelii sel sils malechub e ngsikang, el ka le anghel ra eanged, ma ka le ngiil Ngalek, ngdi Chedam a medengelii.” (Matteus 24:36) E le ngdiak dodengelii a mera el blsechel, me ngkmal klou a ultutelel a bo domtab er a bades er kid el kirel a rak er a 2004 el kmo: “Mongkar . . . e ngkiriu el di kldmokl.”​—⁠Matteus 24:​42, 44.

3 Ma lolecholt el kmo ngkmal di mereched e a rebebil a mo mechudel el mo suobel e a rekuk bebil a mo mechoit, e a Jesus a dilu el kmo: “Isei e a terul chad a le ngara sers; e a tang a mengai e a tang a mo medechel. Ma terul dil a longsous er chongesekikl; e a tang a mengai e a tang a mo medechel.” (Matteus 24:​40, 41) Ma le ngar er sei kid el orechudel el taem, ngmo ua ngerang a blekerdelel a klengar er kid? Kid kede mo kltmokl, ma lechub e kede mo mudechem er sel sils? Tia di ultuil er aike el doruul er a chelecha el taem. A dochotid el kmo kede kltmokl el kirel a klsel a Jehovah a belkul a kmo kede mengeroid er kid er aike el mekngit el uldasu el ngar er ngii er a chelecha el taem, e ouketui a bebil er a teletael er a klengar.

Mongeroid er Kau er a Bleot el Reng

4 Molatk er a sils er a Noah. A Biblia a melekoi el kmo: “A kloumera uchul ma Noah ngiluu a sbedel a Dios el kirel a ikel tekoi el diak le ues, e mlengull er ngii e meruul ra Arhe el kirel me le mosobel ar chad ra blil.” (Hebru 11:⁠7) A arhe a kora ngodech a teletelel e kmal kltukl. Ma lmuut el tang, a Noah a mle “ngikel omerk ra llemalt.” (2 Petrus 2:⁠5) A omerellel a arhe er a Noah ma berkel a tekingel a Dios a dimlak loremelterir a rechad el mo melodech a blekerdelir. Ngera uchul? E le te “mlenga e melim, e mo bechiil e melibuk a chebechiil.” Me tirke el lulengedecheduch er tir a Noah a kmal mle mechesang er a klengar er tir ma tametereng me te “dimlak lolechesuar el mo lmuut er sera le me eeleb el okngemedeterir el rokui.”​—⁠Matteus 24:​38, 39.

5 Ngmle uaisei er a sils er a Lot. A Biblia a ouchais er kid el kmo: “Te mlenga e melim, e omchar e olterau, e melalem, e meleketek a blai, e sel sils ra ltobed ra Sodom a Lot, e ngmlarngii a chull el ngau ma sulfur ra eanged el mei, el okngemedeterir el rokui.” (Lukas 17:​28, 29) Uriul er a rechanghel a uluuchais er a Lot el kirel sel mereku el telemall, e nguluuchais er tirke el mle becherir a rengelekel el redil el kirel aike el mochu er ngii el tekoi. Engdi, a denguu er tir, e “tulemdasu el kmo ngoungelakel.”​—⁠Genesis 19:⁠14.

6 Me ng di uai a sils er a Noah ma Lot, e a Jesus a dilu el kmo, “ma le me Ngelekel a chad e ngdirrek el uaisei.” (Matteus 24:39; Lukas 17:30) Nguaisei, a rebetok el chad er a chelecha el sils a beot a rengrir. Ngkired el kokerngid me ngdiak demechetakl er choua tia el uldasu. Ngdiak lemekngit a donga ungil el kall e dolim a sese el rrom. Me ngdi osisiu, a chebechiil a lekiltmeklii a Dios. Engdi, a lsekum choua ike el tekoi a mocha ngaruchei er a rokui el tekoi er a klengar er kid e kid a dikea dekerekikl er a tekoi er a klereng, e ngsebeched el dmu el kmo kede kltmokl el kirel sel klou e kdekudel el sils er a Jehovah?

7 A apostol el Paulus a dilu el kmo: “Ngmla mo kosekodel a taem; me chelechal mong e tirikel chad el ngarngii ar becherir bo le ua lak ar becherir.” (1 Korinth 7:​29-31) Ngmla mo kedeb a taem el medechel el kired el mo rokir tia el ureor er a berkel a Renged el lebilskid a Dios. (Matteus 24:14) A Paulus a milengelechel er tirke el bechiil el chad me lak lsal mo chimis el melatk er a rebecherir me bo lak a ultutelel a tekoi er a Renged er a klengar er tir.Me ng bleketakl, a Paulus a millisiich a tekoi el ikrel a bleot el reng. A Jesus a dilu el kmo: “Mo momuchel losiik ra rengedel a Dios ma llemeltel.” (Matteus 6:33) Sel dolib el kirel a tekoi ma lechub a uchei er a doruul er a ngii di lengerang, e ngkmal klou a ultutelel a bo doker el kmo, ‘Tiang mekerang e mo er ngii a rellii er ngak a kusiik er a Renged el mo kot er a chelsel a klengar er ngak?’

8 E kede mekerang a lsekum e kede mla mo mechesang er aike el tekoi er a bek el sils e a tekoi er a klereng a merael el mo diak? Ngdiak a kora klekakerous er a blekerdelel a klengar er kid ma klengar er a retonari er kid el tir a diak a klemedengei er tir er a Biblia e tir a diak lomerk er a Renged? A lsekum e nguaisei, e ngkired el meluluuch el kirel tia el tekoi. A Jehovah a sebechel el ngosukid el meklemeltii a uldesued. (Rom 15:5; Filipi 3:15) Ngsebechel el ngosukid el rullii a Renged el mo kot, el mo meruul a llemalt, el mo oltaut er a ngerecheled el mo er ngii.​—⁠Rom 12:2; 2 Korinth 13:⁠7.

Momtok er a Ngellokl er a Klereng

9 Me sel ulaoch el melekoi el kirel sel mereku el “klaumekemad er sel kloul sils ra Dios, el Cherrengelel a klisiich” el ngar er a Armageddon a omeklatk er kid el kmo a rebebil a mo olengellokl. Ngike el Rubak el Jesus Kristus a melekoi el kmo: “Mesang, ak mei el ua tal merechorech! Ngeltengat ngikel di mekar e bliull ra bilel, me ngdiak lorael el di meau, ma diak le meues a terechedel a klemeau er ngii!” (Chocholt 16:​14-16) Sel bail a melutk er a olengcheled el kmo kid a Kristiano el Sioning er a Jehovah. Tiang a uldimukl er a urered er a berkel a Renged ma blekerdeled el Kristiano. A lsekum e kede mo olengellokl e mo diak doureor, e ngsebechel el mo mengai a biled el olengcheled el Kristiano. Tiang a terached e kengaol el dirrek. Ngkired el omtok er a ngellokl er a klereng. Me kede mekerang e omtok er choua itia el blekeradel?

10 A Biblia a blechoel el melisiich er a klungel a ultutelel a di demekar e dulserechakl a rengud. El ua itiang, a Evangkelio a omeklatk er kid el kmo: “Misei e mongkar” (Matteus 24:42; 25:13; Markus 13:​35, 37); “ngkiriu el di kldmokl” (Matteus 24:44); “bo mkerekikl el di mekar” (Markus 13:33); “me bo mkldmokl” (Lukas 12:40). Uriul er a louchais el kmo sel sils er a Jehovah a mei er tia el beluulechad er a diak dodengelii el taem, e a apostol el Paulus a mengelechel er a rekldemel el oumerang el kmo: “Misei e lak le iit a medad el uar bebil rar chad, e bai di de mekar e dulserechakl.” (1 Thesalonika 5:⁠6) Ngar er a chelsel sel kot el ullebongel el babier er a chelsel a Biblia, e ngike el kebkall el Kristus Jesus a melisiich er a rechedel a demiel, el melekoi el kmo: “Ak di mereched lekong.” (Chocholt 3:11; 22:​7, 12, 20) A rebetok er tirke el profet er a Hebru a dirrek el milsaod e ulemeklatk el kirel sel klou el sils er a kerrekerilel a Jehovah. (Isaia 2:​12, 17; Jeremia 30:7; Joel 2:​11; Sefania 3:⁠8) Sel donguiu er a Tekingel a Dios, el Biblia, er a bek el sils e domtab er aike el donguiu a kmal ungil el rolel a bo dolisiich er a klereng er kid.

11 Chochoi, ngkol ua ngera el omelisiich el kirel a okerngel a klereng er kid a ungil el omesuub er a Biblia el ousbech aike el babier el mengai er a Biblia el lebeskid “ngikel blak a rengul e mellomes a rengul mesiou”! (Matteus 24:​45-47) Engdi, a bo dengai a klungioled er a omesuub er kid, e ngkired el mo olengeriakl e blechoel el ngar er ngii a omesuub. (Hebru 5:​14–6:⁠3) Ngkired el blechoel el melai a medecherecher el okelel a reng. Ma dirrek a docheueklii a taem el kirel er a chelecha el taem a kmal meringel. (Efesus 5:​15, 16) Ngdirrek, a omengiuel a Biblia ma ike el babier el mengai er a Biblia el ngar er sel lungilbesul er a temed a diak ldi le seikid e lungiang. A bo lulterekokl a temel a omesuub a kmal klou a ultutelel a lsoad a “kloumera er [kid] bo lak a rekdel” e di demekar.​—⁠Titus 1:⁠13.

12 Aike el miting er a Rekristiano, ma assembly, ma convention a dirrek el ngosukid el omtok er a ngellokl er a klereng. Ngmekerang? El oeak aike el ulekrael el dengai. El ngar er aike el ongdibel, e kid ngdiak deblechoel el muklatk el kirel a kedel a sils er a Jehovah? E aike el miting er kid er a bek el sandei a dirrek el meskid a techall el mo “omekses a bltikerreng ma ungil lomeruul.” Choua ika el olekar el tekoi, a melisiich er a okerngel a klereng. Me ngdiak lemechas a rengud, e le kede muklatk el mo blechoel el kldibel sel “domes er ngiil Sils lolekeed.”​—⁠Hebru 10:​24, 25.

13 Kede dirrek el mungeseu el di mekar sel bo deteloi er a omesiou er a Rekristiano el ngar er a rengud el rokir. E seikid ngdiak lsel kot el ungil el rolel a deblechoel el melatk er aike el olangch er a taem ma belkul sel douchais ngii el tekoi el mo er a rebebil? E sel desterir tirke el dedak el mesuub er a Biblia el olengesechekl e omuchel el oltaut aike el tekoi el losuub, e ngmengal el mo mesisiich a orechudel el reng er kid. A apostol el Petrus a millekoi el kmo: “Misei a uchul e mutechull a debosel a rengmiu, e bo mulserechakl.” (1 Petrus 1:13) “Moitel a klisichiu el rokui el mo blak a rengmiu ra urerel a Rubak” a kmal ungil el rolel a dosmechokl er a ngellokl er a klereng.​—⁠1 Korinth 15:⁠58.

Mouketui Aike el Mekngit el Blekerdelel a Klengar

14 Ngar er sel mengasireng el ulochel el kirel a olengchelel a demiel, e a Jesus a uluuchais er a kuk ta er a uleklatk. Ngdilu el kmo: “Mkekerengemiu ma rengmiu lak bo loberaod er chomelechemakl, ma cheltelaol ra rrom, ma ulekerreu er tial klengar, me lak dilemereched el mer kemiu sel sils el ua bedikl el omdechem er kemiu; ngmei el mor tirikel rokui el kiei er bebul a chutem ra belulechad el rokir. Mdiblechoel mengkar, e moluluuch el olengit a klisiich me bo lsebechiu el chemiis era ikal mochu er ngii el tekoi, e bo mdechor er medal a Ngelekel a chad.” (Lukas 21:​34-36) A Jesus a mle melemalt el mesaod er a blekerdelel a klengar el loltoir er ngii a rechad: el chomelechemakl, ma cheltelaol er a rrom, ma rolel a klengar el mo uchul a sebekreng.

15 A chomelechemakl ma cheltelaol er a rrom a omtok er a omellach er a Biblia me ng kired el ouketui er ngii. A Biblia a melekoi el kmo: “Lak mobengterir ar chad el sekengim ra mesisiich el ilumel, malechub e te di melikm er tir ra kall.” (Osisechakl 23:20) Nguaisei, a bocha lekengaol, e a omengang ma omelim a diak el kirel el mo er seikid el telkelel a blekeradel e lemerekong. Ngbai sebechel el rullii a chad el mo mesulaul e mesaik el dirrek er a uchei er a lebo er seikid el telkael. A osisechakl er a Biblia a melekoi el kmo: “A mesaik el chad a lsal soal a ngerang, me ngkmal di diak bo le nguu.” (Osisechakl 13:⁠4) Choua ingike el chad a locha soal el mo meruul a soal a Dios, engdi ngdiak bo loltaut er ngii e le ngmesaik.

16 Ngera aike el sebekreng er a klengar el Jesus a ulemeklatk er kid er kirel? Nguldimukl er a tekoi er a klengar, ma omesiou er a telungalek, ma choua ike el tekoi. Ngkmal diak lungil a debechei aike el tekoi el mo omekberaod er kid! A Jesus a uleker el kmo: “Ngtecha ra chelsiu a mlo suebek a rengul me ngkillemengetii a telkib ra klengar er ngii?” Ngmlengelechel er a ruurenges er ngii el kmo: “Misei e lak mdu el kmo, ‘Ngera kede mo mengang?’ ma ‘Ngera kede mo melim?’ ma ‘Ngera kede mo oubail?’ me lsebek a rengmiu. A ikal rokui a lsal osiik ar Chisentail; e a Demmiu ra eanged a medengei el kmo a ikal rokui cho mousbech.” A derellii a tekoi er a Renged el mo kot er a klengar er kid e mo ulterekokl a rengud el kmo a Jehovah a mo meskid aike el dousbech er a klengar er kid a mo omtebechel er a sebekreng er kid e ngosukid el di mekar.​—⁠Matteus 6:​25-34.

17 A sebekreng a dirrek el mo er ngii el oeak a ngibes er a kerruul. El ua itiang, a rebebil a mengiseksikt a klengar er tir sel lechoit a kuk klou el udoud er sel udoud el ngar er ngii er tir. Ma rekuk bebil a mechetakl er aike el mereched-el-mo-merau el omeruul ma ike el diak lulterekokl el siobai. E a rekuk bebil, el ousbech el kmo a ngar er a bab el skuul a mo uchul a ungilbesul el rolel a udoud a mo uai a lebedikl el kirir. Ngmerang, a skuul a sebechel el ngosukid el metik a ureor. Engdi, tiakid a klemerang el kmo sel lechoit a klou el taem el melai a ngar er a bab el skulir, e a rebebil a tilemellii a klereng er tir. Ngkol ua ngera el kdekudel el blekeradel el lengar er ngii a lekeeda sils er a Jehovah! A Biblia a omeklatk el kmo: “Me tirikel sorir el mo merau a ruebet el mor chongetikaik, ma bedikl, ma betok el klebelung el tomellid el ngibes, el olteremerm rar chad el mora telerruud ma tellemall.”​—⁠1 Timoteus 6:⁠9.

18 A klou a ultutelel el tekoi me lak bo demechetakl el mo er a klengar el osiik a kerruul a bo domeksau er kid el kutukel a ungil ma mekngit sel le kired el melib a bo doruul el tekoi. Tia el duch a a mo mukeroul sel deblechoel el melai aike el “medecherecher el kall a lousbech ar mla mukeroul” me sel bo ‘loureor chomelebedebeked.’ (Hebru 5:​13, 14) A bo ‘mketkelii a ungil ma mekngit’ er a aike el meklou a ultutelel el tekoi er a klengar er kid a dirrek el mo omekerreu er kid me ngdiak dolilt a cheleuid el tekoi.​—⁠Filipi 1:⁠10.

19 A klengar el di osiik a kerruul a sebechel el mengeuid er kid, me ngmo diak a temed el kirel a tekoi er a klereng. Me kede mekerang e merritel er kid e omekerreu er kid me lak demudechem er choua itia el blekerdelel a klengar? Ngkired el meluluuch e merritel er a klengar er kid el kmo kede mekerang e ngua klungel a ngerang e mo sebeched el omekbeot er a klengar er kid. Ngike el King el Solomon er a Israel er a irechar a dilu el kmo: “Ngungil a cheliuel a mesiou, altang mekesai ma lechub e ngbetok a longang; engdi a kerruul er a ngke el merau a diak lebsa a ungil el cheliuel.” (Olisechakl 5:​12, NW) Kid kede chemoit a klou el temed ma klisiched el mengetmokl klokled? A bo lebetok a klokled, e nglmuut el mo klou a omengetmeklel, ma cheral a insurance el kirel, ma ulekereuid er ngii. Ngmo uchul a klungioled a bo domekbeot er a klengar er kid e dechoit a bebil er a klokled?

Alii, Bo Blechoel el Kltmokl

20 Ngmlo er ngii a ullebongel er a beluulechad er a sils er a Noah, e ngdirrek el mo diak a taem el kirel tia el mekngit el blekeradel er a beluulechad. A apostol el Petrus a melisiich er kid el kmo: “Ngdi sils ra Rubak a mei el ua tal merechorech, isei e a eanged a morngii a kloul derremkel e nguemed, ma cheldellel a eanged a meseseb el meterakl lobriid, ma chutem ma ikel ulebeob er ngii a meseseb el nguemed.” Aike el okesiu el eanged​—⁠aike el chelebirukl el gobelment​—⁠ma chokesiu el chutem​—⁠el klechad el mileakl er a Dios​—⁠a diak bo lesobel er a nguil er a cheldechuderreng er a Dios. Ma lolecholt el kmo ngmekerang e mo sebeched el kutmeklid el kirel sel sils, e a Petrus a melekoi el kmo: “Ma le uaisei el meterakl el nguemed a ikel tekoi el rokui, e ngkol uangera chedaol blekeradel ma chomeluu ra Dios el kiriu lobang, el mengiil a le me klsel a Dios e blak a rengmiu lorreched er ngii.”​—⁠2 Petrus 3:​10-12.

21 A deblechoel el mo er aike el miting er a Rekristiano e domerk er a ungil el chais a uldimukl er aike el chedaol el blekeradel ma omeluu er a Dios. Me bo lsebeched el oltaut er ngii el oeak a omeluu el mo er a Dios er a rengud el rokir e mo klou a rengud el mengiil er sel klou el sils er a Jehovah. Me “bo le blak a reng[ud] me lak a cheisech ma ka tellemall er [kid], el chelellakl a reng[ud] er medal a Dios.​—⁠2 Petrus 3:⁠14.

Ke Dirk Medengei?

• Ngera me ngkired el ochotid el kmo kede kltmokl el kirel a sils er a Jehovah?

• A lsekum aike el tekoi er a klechad a mla mo ngaruchei er rokui el tekoi er a klengar er kid, e ngkired el mekerang?

• Ngera mo ngosukid el omtok er a ngellokl er a klereng?

• Ngera el blekerdelel a klengar a kired el ouketui er ngii, el mekerang?

[Study Questions]

1. Ngera me ngkired el melatk el kirel a sils er a Jehovah?

2, 3. Ngera me ngkmal klou a ultutelel a dekutmeklid el kirel sel sils er a Jehovah?

4. Ngmle ua ngerang a uldesuir a rechad er a sils er a Noah?

5. Ngera mle osengir a rechad er a Sodom er a sils er a Lot?

6. Ngua ngera el uldasu a kired el mengeroid er kid er ngii?

7. Ngera el klou a ultutelel el ker a kired el di kid el oker er kid er a uchei er a doruul a ngii di lengerang, e ngera uchul??

8. A lsekum aike el tekoi er a bek el sils a mla ngaruchei er rokui el tekoi, e ngkired el mekerang?

9. A doltirakl er a Chocholt 16:​14-​16, e ngera uchul me ngklou a ultutelel a domtok er a ngellokl er a klereng?

10. Ngera uchul ma omengiuel a Biblia a ngosukid el mo kerekikl er a tekoi er a klereng?

11. Ngera uchul ma omesubed er a Biblia a kmal klou a ultutelel el kirel a okerngel a klereng?

12. Ngmekerang aike el miting er a Rekristiano, ma assembly, ma convention a ngosukid el okoad a ngellokl er a klereng?

13. Ngmekerang a omesiou er a Rekristiano a ngosukid el di mekar er a klereng?

14. El ua losaod el ngar er a Lukas 21:​34-​36, a Jesus ngulemeklatk el kirel a ua ngera el blekerdelel a klengar?

15. Ngera me ngkired el mengeroid er kid er a omelechemakl er a kall ma ilumel?

16. Kede mekerang e mengeroid er kid er a berredel a sebekreng el kirel a telungalek er kid?

17. Ngmkerang a skel a keruul a sebechel el mo uchul a sebekreng?

18. A bo domekerreu er kid me lak demechetakl er a klengar el di osiik a kerruul, e ngkired el omeksau er kid er a ngerang?

19. A lsekum e kede metik el kmo ngkmal kekerei a temed el kirel a tekoi er a klereng, e ngkired el mekerang?

20, 21. (a) Ngera el tekoi a lebeskid a apostol el Petrus el kirel a sils er a Jehovah? (b) Ngera el omeruul a kired el melemolem el meruul el lochotid el kmo kede kltmokl el kirel a sils er a Jehovah?

[Picture on page 11]

A rechad er a sils er a Noah a dimlak lolechesiu er sel mereku el telemall​—⁠kau ke melechesuar?

[Picture on page 12]

Ngsebechem el omekbeot er a klengar er kau me bo leklou a temem el kirel a tekoi er a klereng?