Skip to content

Skip to table of contents

Omesodel a Babier er a Genesis—I

Omesodel a Babier er a Genesis—I

A Tekingel a Jehovah a Di Ngar

Omesodel a Babier er a Genesis​—I

“A GENESIS” a belkul a kmo “a uchul,” ma lechub e ng “cheroll.” Tiang a ungil el ngakl el kirel tia el babier el ouchais el kmo ngmekerang aike el klekedellel a eanged ma tia el chutem a ulebeob, e mekerang e tia el chutem a mleketmokl el kirel a klechad, e mekerang a chad a mlo kiei er ngii. A Moses a milluches er tia el babier el ngar er a ked er a Sinai, e rirekir er sera 1513 B.C.E.

Tia el babier er a Genesis a ouchais er kid el kirel a beluulechad er a uchei er a Ieleb, e ngera dilubech er a uriul er a Ieleb, e mlo ua ngerang a omerellel a Jehovah el Dios el mo er a Abraham, ma Isak, ma Jakob, ma Josef. Me tia el suobel a mo meskid a omesodel a Genesis 1:1–11:9, el mo er sel taem el Jehovah a uluusbech er ngike el chedam er a irechar el Abraham.

SEL BELUULECHAD ER A UCHEI ER A IELEB

(Genesis 1:1–7:24)

Aike el kot el tekoi er a Genesis, el “sera lomuchel,” a melutk el kirel a diak lemochur el billiol el rak er a mla me mong el taem. Aike el tekoi el dilubech er aike el elolem el “sils” er a omebelel a beluulechad, ma lechub a blsechel a ileakl el ureor er a omeob, a losaod el ua lemla er ngii a chad el lomes oleko ngmle ngar er tia el chutem. Ngar er a ullebengelel a ongelolem el sils, e a Dios a milebii a chad. Altang a Paradis a mlo diak e le chad a dimlak lolengesenges, engdi Jehovah meskid a omelatk. Sel kmal kot el ulaoch er a chelsel a Biblia a melekoi el kirel a ‘uldidellel a rasech’ el mo suldii a telemellel a klengit e mo rukemii a bdelul a Satan.

Ngar er aike el 16 el dart el rak el uleakuriul, e a Satan a mlo sebechel el chotekelterir el mo cheroid er a Dios a rokui el chad e a di mekesai el blakarengrir a dimlak lsebechel, el ua Abel, ma Henok, ma Noah. El ua itiang, a Kain a milekodir ngike el melemalt el ochellel el Abel. “Isel taem e ar chad a ulemuchel el meluluuch lomekedong ra ngklel a Rubak,” engdi mle ngar er a mekngit el rolel. Ma lolecholt er sel kdekudel el reng el mla er ngii er sel taem, e a Lamek a rirellii a cheliteklel el ouchais el kmo ngmilekerang e milekodir a buik, el leko ngmilsebechakl er ngii. Ngmirrael el mo mekngit a blekeradel e le tirke el dimlak lolengesenges el anghel el mle ngelekel a Dios a ngiliititerir a redil el mo becherir e milechelleterir tirke el kdekudel el mekoar el chad el mlokedongall el Nefilim. Engdi, ngike el blak a rengul el Noah, a rirellii a arhe, e mle bekeu el ouchais er a rechad el kirel sel mereku el Ieleb, e silobel er sel telemall ngii ma telungalek er ngii.

A Ker er a Biblia a Mlonger:

1:16—A Dios ngmilekerang e meruul a llomes er sel kot el sils a lsekum aike el klekedall er a eanged a dimlak lemeketmokl el mo lmuut er a ongeua el sils? Sel tekoi er a Hebru el moiuid el kmo “riruul” el ngar er a 16 el kekerei el bades a diak losisiu el ua sel tekoi el kirel a “omeob” el luluusbech el ngar er a Genesis er a 1 el klou el bliongel, er a 1, ma 21, ma 27 el kekerei el bades. Sel “milidiul” el uldimukl er ngii aike el klekedall er a eanged a ulebeob el meketeketang er uchei er a uchelel sel “kot el sils.” Engdi a didichel a dimlak leme er tia el chutem. Ngar er sel kot el sils, er a “leborngii a llomes” e le telkib el llomes a mlo tmoech er aike el eabed e mlo sebechel meues er tia el chutem. Me tia el mengeterbis el chutem a mocha er ngii a llomes ma klebesei er ngii. (Genesis 1:1-3, 5) Ma uchul a llomes a dirk millemolem el dimlak lemeues er tia el chutem. Engdi, sera lebo longeua el sils er a lomeob, e ngmlo er ngii a klou el omelodech. A sils, ma buil, ma ike el btuch a mocha sebechel el “omekllomes el mera belulechad.” (Genesis 1:17) Ma “Dios a riruul” aikang e le chelechang ngmlo sebechel el meues er tia el chutem.

3:8—A Jehovah el Dios ngmlengedecheduch er a Adam? A Biblia a olecholt el kmo sera longedecheduch er a rechad a Dios, ngmle blechoel el oeak a anghel. (Genesis 16:7-​11; 18:1-3, 22-​26; 19:1; Mengeteklel 2:1-4; 6:11-​16, 22; 13:15-​22) Ngike el mle ngar er a uchei el omelekingel a Dios a ngikel el di ta el Ngelekel, el okedongall el “Tekoi.” (Johanes 1:1) A Dios a milengedecheduch er a Adam ma Eba el oeak ingii el “Tekoi.”​​—Genesis 1:26-​28; 2:16; 3:8-​13.

3:17—Ngoeak a ngera el rolel e a chutem a meldebeakl, e kirel ngua ngera el klteketel a taem? Sel dellebeakl el mlo kirel tia el chutem a mle belkul a kmo ngkmal mo meringel a okedbechel a dellomel. A telemellel sel dellebeakl el chutem, er chelecha el lengar er ngii a tochedulik ma ilemull, a kmal blo lodengelii a ruldidelel a rsechel a Adam ma demal a Noah, el Lamek, a millekoi el kirel a “rengelel a chimad e le uchul e a Jehovah a dilebeklii a chutem.” (Genesis 5:29, NW) Uriul er a Ieleb, e a Jehovah a ulemekngeltengat er a Noah ma rengelekel el sechal, e uluuchais er a moktek er ngii el mle soal a bo lokekii tia el chutem. (Genesis 9:1) A dellebeklel a Dios er tia el chutem a mlo diak er sel taem.​—Genesis 13:10.

4:15—Ngmilekerang e Jehovah a “lilia cholangch er . . . a Kain”? A Biblia a diak lolekoi el kmo ngmlo er ngii a olangch er a bedengel a Kain. Sel olangch a bai mle tekoi el ble lodengelii e mlo oltirakl er ngii a rechad el ullekebai er tir el mo melaitechei e omekoad er ngii.

4:17—A Kain ngngiluu a bechil er ker? A Adam “a mlo oungalek er a rengalek el sechal ma redil.” (Genesis 5:4, NW) Ma leuaisei e a Kain a ngiluu a ta er tirke el ochedal ma lechub a ta er a ngelekel a ruchedal el mo bechil. Uriul, e a Llechul a Dios el mo er a rengelekel a Israel a dimlak lekengei er a chebechiil er a delongelel a chad ma ochedal.​—Levitikus 18:9.

5:24—Ngoeak a ngera el rolel e a Dios a ‘ngiluu a Henok’? A rechad a ulsiik rolel a kodellel a Henok, engdi Dios a dimlak lekengei er ngii el mo chuarm er a chimorir a recherroel. A apostol el Paulus a milluches el kmo: “A Henok a mlengai me lak lesa kodall.” (Hebru 11:5) Tiang a diak lebelkul a kmo a Dios a ngiluu el mo er a eanged, me ngmillemolem el kiei er isei. A Jesus a mle kot el chad el mo er a eanged. (Johanes 3:13; Hebru 6:19, 20) A Henok er a le “mlengai me lak lesa kodall” a belkul a kmo a Dios a rirellii el ua lilsa ues er a ulaoch e sola e ngiluu a klengar er ngii er a ledirk ble leuaisei. Ma lengar er choua itia el blekeradel, e a Henok a dimlak lecharm, ma lechub e “lesa kodall,” er a chimorir a recherroel.

6:6—Ngoeak a ngera el rolel e a Jehovah a “uluuchel ra rengul” e le ngmilebii a chad? Ngar er tiang e sel tekoi er a Hebru el mloiuid el kmo “uluuchel ra rengul” a melutk el mo er a ngeldechel a uldasu ma lechub aike el tekoi el lolatk el mo meruul. A Jehovah a cherrungel me nguaisei ngdimlak lemecheuid e lomeob er a chad. Engdi, ngmla er ngii a ngeldechel a uldesuel el kirel sel chelebirukl el telecheroll er a uchei er a Ieleb. A Dios a ngildechii a uldesuel el ua le ngike el Ulemeob er a klechad el mo ua le ngike el olekngemed er tir e le ngkmal mle chetil a chelebirekelir. E le ngulsobelterir a rebebil el chad me tia olecholt el kmo a ouuchel el reng er ngii a di mo er tirke el mlo chebirukl a omerellir.​—2 Petrus 2:5, 9.

7:2—Ngerang a luluusbech el omeketakl er a klekakerous er a delongelel a klikiid ma diak leklikiid el charm? A chuchetemel a klekakerous a millutk el mo er a usbechel el kirel a tenget el ngar er a omengull el diak el kirel aike el mle sebechel mo kall ma lechub e ngdimlak lsebechel el mo kall. A techel a charm a dimlak le kellir a rechad er a uchei er a Ieleb. A dedu el kmo “ngklikiid” ma “diak leklikiid” el kirel a kall a mlo er ngii er sera le bo er ngii a Llach er a Moses, e ngii a mlo diak er sera lebo lemerek a Llach. (Rellir Ar Apostel 10:9-16; Efesus 2:15) Me nguaisei, a Noah a mle medengei aike el mle ungil el kirel a tenget er a omengull el mo er a Jehovah. Me sera letobed er a arhe, e a Noah a di mle mereched el “tileketekii a altar el mora Rubak, meng ngilai a derta ra ikel klikiid el charm ma suebek el charm el mellenget el mo delaol tenget el ngara altar.”​—Genesis 8:20.

7:11—A ralm el mlo uchul sel Ieleb el mlo er ngii er a beluulechad el rokir ngmla er ker el mei? Ngar er sel ongeru el blsechel a omebelel a beluulechad, ma lechub e ng “sils,” e ngmlo er ngii a oketmeklel a “milidiul” el kirel tia el chutem, e ngmlo er ngii a ralm “el ngar cheungel ma ralm el ngar bebul.” (Genesis 1:6, 7) A ralm el “ngar cheungel” a di mla ngar er ngii er tia el chutem. E a ralm el “ngar bebul” a kmal klou el ralm el mla er ngii er a bebul a chutem, el ngii a “mekloul daob.” Aika el ralm a uliitii er a chutem er a sils er a Noah.

A Suobel el Kired:

1:26. E le rechad a ulebeob er a teletelel a Dios, me ngsebechir el olecholt aike el blekerdelel a Dios. Me ngulterekokl e ngkired el melasem el omekeroul choua ike el blekeradel el ua bltikerreng, ma klechubechub, ma blekokeuii, ma ungilreng, ma kllourreng, el ochotii a blekerdelel a Dios el ngike el ulemeob er kid.

2:22-24. A Dios a kiltmeklii a chebechiil. A okul a chebechiil a diak a ullebengelel e chedaol, e a bechiil el sechal a bdelul a telungalek.

3:1-5, 16-​23. A deurreng a ultuil er kid el kongei er a omengederederel a Jehovah er a chelsel a klengar er kid.

3:18, 19; 5:5; 6:7; 7:23. A tekingel a Jehovah a blechoel el di klemerang.

4:3-7. A Jehovah a mle dmeu a rengul er a tengetengel a Abel e le ngmle melemalt a rengul el chad er a klaumerang. (Hebru 11:4) Engdi ngar er a kuk bitang, el ua lullecholt er a blekerdelel, ngmle ngesonges a klaumerang er a Kain. A urerel a mle mekngit, el mui er a chelechei, ma kltui, ma koadelchad. (1 Johanes 3:12) Ma lmuut el tang, ngdimlak lemera el melatk el kirel a tengetengel e ngbai di mirruul er ngii el ua lemlak a belkul. Ma tenget er odanges er kid el mo er a Jehovah ngdiak bai le kirel modars el ngar er a rengud el rokir el obengkel a melemalt el uldasu ma ungil el omeruul?

6:22. Altang uluusbech a betok el rak el meruul er a arhe, engdi Noah a riruul a rokui el tekoi el ledilu Dios. Me nguaisei a Noah ma telungalek er ngii a silobel er a Ieleb. A Jehovah a mengedecheduch er kid el oeak a llechukl el Tekingel e meskid a ulekrael el oeak a cheldebechelel. Ngmo uchul a klungioled a dorrenges e dolengesenges er ngii.

7:21-​24. A Jehovah a diak lolekngemed er a remelemalt el obengterir a remekngit.

A KLECHAD A SOISEB ER A BECHES EL BLEKERADEL

(Genesis 8:1–11:9)

Ma lekea sel beluulechad el mla er ngii er a uchei er a Ieleb, e a klechad a siliseb er a beches el blekeradel. A rechad a mocha sebechir el menga tech engdi ngkirir el omekiai a rasech. Ma Jehovah a milsterir a blals er a kodall e le koad el chad a uchul e kiltmeklii a telbiil er a orrekim, el tilbir el kmo ngdiak lluut el mo er ngii a Ieleb. Tirke el tede el ngelekel a Noah a mlo uchelir a bek el bedengir a rechad, engdi ngike el ngelekel a ngelekel a ngelekel el Nimrod a mlo “ngike el merael a chisel el chad el omalech a charm el omtok er a Jehovah.” A rechad a millatk el mo meleketek er a beluu el ngklel a Babel ma turm me bo lorael a chisir, er a bai bo le meterakl el mekekii tia el chutem. Engdi ngdimlak lsebechir el mo oltaut er a uldesuir e le Jehovah a milengeuid a omelekingir me te mo keterakl el mo er a beluulechad el rokir.

A Ker er a Biblia a Mlonger:

8:11​​—A lsekum a rokui el kerrekar a miltemall er a Ieleb, e a belochel ngngiluu a llel a olive er ker? Ngar er ngii a eru el rolel. E le kerrekar el olive a kmal mesisiich el kerrekar, me ngmle sebechel el melemolem el ngar er a chelsel a ralm er a betok el buil er a uriul er a Ieleb. Me sera lorael el mo meched a ralm, e a kerrekar el olive el mla er a chelsel a ralm a lmuut el mo ngar er a medirt el chutem e olduubech a llel. Ma lechub e sel llel a olive el lengiluu a belochel el mo er a Noah a dirrek el mle sebechel el mengai er a cheberdil el dilubech er a uriul er a bocha lemeched a ralm.

9:20-​25​​—Ngera ma Noah a dilebeklii a Kanaan? E le Kanaan a a locha rirellii a mengelengalek el omeruul el mo er a demal a demal el Noah. Altang a demal a Kanaan, el Ham, a milsa ngii el tekoi, engdi dimlak lolasem el lolekebai er ngii e ngbai uluuchais er a rechad el kirel aike el dilubech. Engdi, tirke el teru el ngelekel a Noah, el Shem ma Jafet, a dilekedekii a demerir. Tiai a uchul e te mlukngeltengat, engdi Kanaan a meldebeakl, ma Ham a chilarm e le uchul a terached a mlo er a ngelekel.

10:25​​—Ngmilekerang a chutem a mlo “obii” er a sils er a Peleg? A Peleg a kiliei er a 2269 el mo er a 2030 B.C.E. Ngmla er a “sils er ngii” e a Jehovah a rirellii a klou el omingel a tekoi er a longeuid er a omelekingir tirke el milleketek er a Babel e mirrideterir me te mlo er a bek el merekelel a beluulechad. (Genesis 11:9) Me nguaisei, “a chutem a mlo obii” er a sils er a Peleg. (NW)

A Suobel el Kired:

9:1; 11:9. A omerellir a rechad a diak lsebechel el tomellii a moktek er a Dios.

10:1-​32. Aike el teblo el liecheklel a uldidellel a rasech er a kebliil er uchei ma uriul er a Ieleb​—el 5 ma 10 el klou el bliongel​—a omech er a klechad el rokui el mo er ngike el kot el chad, el Adam, el oeak tirke el tede el ngelekel a Noah el sechal. A rechad er a Assiria, ma Kaldea, ma Hebru, ma Siria, ma bebil er a kebliil er a rechad er a Arab, a uldidellel a rsechel a Shem. E a rechad er a Ethiopia, ma Egipten, ma Kanaan, ma bebil er a kebliil er a rechad er a Africa ma Arab a uldidellel a rsechel a Ham. A rechad er a Indo-Europe a uldidellel a rsechel a Jafet. A rokui el chad a kauchad, e tir el rokui a mechell el di osisiu er a medal a Dios. (Rellir Ar Apostel 17:26) Tia el klemerang a kirel el mo er ngii a le rellii er a osenged ma omerellel el mo er a rebebil.

A Tekingel a Dios a Ngar er Ngii a Klisichel

Sel kot el telengtengil a babier er a Genesis a ngar er ngii a di ta el melemalt el omesodel a uchelel a reksi er a klechad. Ngar er a chelsel aike el llel, e kede ngmai a klemedengei el kirel a moktek er a Dios el kirel a klechad el ngar er tia el chutem. Ngkol ua ngera el omelisiich el me er kid sel desa el kmo a omerellir a rechad, el tirke el uai a Nimrod, a diak lsebechel el olekebai er a otutel.

Sel omonguiu er a Biblia er kau er a bek el sandei el mengetmokl er kau el kirel a Theocratic Ministry Skuul, molatk er aike el tekoi el ngar er a eungel sel suobel el kmo “A Ker er a Biblia a Mlonger” a mo ngosukau el mo medengei a belkul a bebil er a meringel el bades er a Biblia. Ma ike el tekoi el ngar er a eungel “A Suobel el Kired” a mo olecholt el kmo ngmekerang e mo sebechem el ngmai a klungiolem er a omengiuem er a Biblia er sel sandei. E dirrek, e ngsebechel el bo lousbech el ngar er a cheldecheduch er a Service Miting el kirel aike el ousbech er a ongdibel. A Tekingel a Jehovah a mera el di ngar e sebechel melisiich a klengar er kid.​—Hebru 4:12.