Skip to content

Skip to table of contents

Modechelakl El Kirel A Llemalt

Modechelakl El Kirel A Llemalt

Modechelakl El Kirel A Llemalt

“Te ngeltengat tirikel modechelakl el kirel a llemalt.”​​—⁠MATTEUS 5:​10.

“ITIAKID a uchul ma kmlechell, e uchul e ak mlei ra belulechad, el kirel kuchotii a klemerang.” (Johanes 18:37) Sera lolekoi aike el tekoi a Jesus, e ngmla er a medal a Pontius Pilatus, el chad er a Rom el Gobenor er a Judea. A Jesus a dimlak lolilt el mo er isei ma ka lulengemedaol er ngii a Pilatus. Ngbai, ngmla er isei e le tirke el mengeteklel a klechelid er a Rechijudea a mle klsuul el oltelechakl er ngii el meruul a mekngit me ngkirel el okodall.​—⁠Johanes 18:​29-31.

2 A Jesus a mle ungil el medengei el kmo a Pilatus a mla er ngii a klisichel el mo ngubetii ma lechub el mo mekodir. (Johanes 19:10) Engdi tiang a dimlak lolekebai er ngii el mo bekeu el ouchais er a Pilatus el kirel a Renged. Altang ngmle kdekudel el kirel a klengar er ngii, engdi ngiluu sel techall el mo omerk er a klumech el mo er ngike el kot el ngar er a bab el merredel er sel beluu. Altang mlo ungil el ousioning, engdi Jesus a mludechem e mlo okodall, el mlad el kirel a klaumerang er ngii el ngar er a teluo el kerrekar.​​—⁠Matteus 27:​24-​26; Markus 15:15; Lukas 23:​24, 25; Johanes 19:​13-​16.

Ngsioning ma lechub e Ngmartyr?

3 A rebetok el chad er a chelecha el sils a omdasu el kmo, a martyr a kmeed el osisiu a belkul el ua itirke el kdekudel el chad, el chimis a omerellir. Tirkang a tirke el kongei el mo mad el kirel a klaumerang er tir, el ileakl a klaumerang er tir el kirel a klechelid, e tir a blechoel el motetelechakl el kmo te terrorist ma lechub e te kdekudel el chad er a buai. Engdi, tia el tekoi el martyr a mengai er sel tekoi er a Griik (el marʹtys) e ser a taem er a Biblia e tia mle belkul a kmo “sioning,” el chad el olecholt er a klemerang, el ua sel lengar er a kourt, el kirel aike el oumerang. Ngdi uriul e tia el tekoi a mlo belkul a kmo “a chad el tongetengii a klengar er ngii el kirel a ocholt,” ma dirrek el ousioning sel letengetengii a klengar er ngii.

4 A Jesus a mle martyr el loltaut er sel kot el belkul tia el tekoi. El ua lullekoi el mo er a Pilatus, e ngmlei “el kirel kuchotii a klemerang.” Ngmle kakerous a uldesuir a rechad el kirel aike el tekoi el lulsaod a Jesus. A rebebil er a delongelir a redi chad a kmal mlo mechas a rengrir er aike el tekoi el lulerrenges ma lulles, me te mlo oumerang er a Jesus. (Johanes 2:23; 8:​30) Oumesingd el chad er a seked e ileakl tirke el mengeteklel a klechelid a dirrek el kmal mlo mechas a rengrir, engdi ngmla er a mekngit el rolel. A Jesus a ullecholt el mo er tirke el diak loumerang el chedal el kmo: “A belulechad a diak el sebechel louketui er kemiu, e ngdi ouketui er ngak, e le kulecholt el kmo ngmekngit chomerellel.” (Johanes 7:⁠7) E le ngullecholt er a klemerang, ma Jesus a ngiluu a cheldechuderreng er a remerredel er sel renged, el mlo uchul a kodellel. Nguaisei, ngii a mle “blak a rengul e klemera locholt (marʹtys).”​—⁠Chocholt 3:⁠14.

“Kemiu a Mo Muketui rar Chad”

5 A Jesus a dimlak ldi lengii a chuarm er a meringel el odechelakl e ngbai ulemeklatk er a ruubengkel el kmo a osisiu el tekoi a mo duubech el mo er tir. Ngar er a uchelel a omesiungel, e a Jesus a dilu er a rulerrenges er ngii el ngar er sel Cheldechedechal el Ngar er a Rois el kmo: “Te ngeltengat tirikel modechelakl el kirel a llemalt, le rengedel a eanged a kloklir. Kom ngeltengat ar chad a loltuub er kemiu el kirek, el oldechelakl er kemiu e lolekoi a bek el blekeradel el mekngit el bedul kemiu el di klsuul. Moldeu, e lodeu a rengmiu, e ngklou chomeksaul el bo mnguu era eanged.”​—⁠Matteus 5:​10-12.

6 Uriul, er sera loldurch er tirke el 12 el apostol, e a Jesus a dilu el tir el kmo: “Mkekerengemiu rar chad; e te mo oterekeklemiu er chongedechedechaol, me te mo mengelebed er kemiu ra blil chongdibel er tir, e kemiu a dirrek el mechetakl el mor mederir ar ulab a uldekial chomerreder mar king el ngak a uchul, el kirel me bo mocholt el mor tir mar Chisentail.” Engdi ngdiak ldi le tirke el mengeteklel a klechelid a mo oldechelakl er a redisciplo e lemerekong. A Jesus a dirrek el millekoi el kmo: “Ar udam a mo kaotutakl el kirel a kodall, mar chedam a mo oltutakl rar ngelekir, mar ngalek chomtok rar demerir mar derrir el kirel a kodall; me kemiu a mo muketui rar chad el rokui el ngeklek a uchul. E ngdi ngikel outekangel el mo tmurk ra ullebongel a mo suobel.” (Matteus 10:​17, 18, 21, 22) A reksi er tirke el Kristiano er a chelsel a kot-el-dart-el-rak a ochotii a klemerang er aike el tekoi.

A Record er a Ducherreng el Ngar er a Blakerreng

7 Ngdi mle mereched er a uriul er a kodellel a Jesus, e a Stefanus a mlo ngike el kot el Kristiano el mlad el ochotel a klemerang a uchul. Ngii a mle “mui ra grazia ma klisiich, a riruul a mekloul ongasireng ma cholangch ra delongelir ar chad.” A recherroel el chedal a klechelid a “mlo diak el sebechir el mtekengelii a llomeserreng ma Reng el longedecheduch.” (Rellir Ar Apostel 6:​8, 10) Te kmal mlo mechechei er ngii, me te chilteklii el mo er a Sanhedrin, sel ngar er a bab el kourt er a Rechijudea, me ngmla er a mederir a rultelechakl er ngii e milsterir a kmal mesisiich el ocholt. Engdi, ngar er a ullebengelel, e a recherroel a Stephanus a milekodir ngika el blak a rengul el sioning.​—⁠Rellir Ar Apostel 7:​59, 60.

8 Uriul er a kodellel a Stefanus, “e ngdilubech a kloul odechelakl el bedul a eklesia ra Jerusalem; me te melterakl el rokui el mora renged ra Judea ma Samaria.” (Rellir Ar Apostel 8:⁠1) Ma odechelakl ngtirrebengii a klsioning er a Rekristiano? Ngkmal dimlak, e le a cheldecheduch a ouchais er kid el kmo “tirikel melterakl a merrael el meliuekl lomerk a tikingel a Dios.” (Rellir Ar Apostel 8:⁠4) Te millatk el di ua apostol el Petrus er sera ledu el kmo: “Ngkired loltirakl ra Dios ra bai doltirakl rar chad.” (Rellir Ar Apostel 5:29) Altang mla er ngii a odechelakl, engdi tirke el blak a rengrir e bekeu el disciplo a uluutekangel el oltaut er a urerir el lolecholt er a klemerang, alta e te mle medengei el kmo tiang a mo uchul a lmuut el betok a ongarm el mo er tir.​—⁠Rellir Ar Apostol 11:​19-21.

9 Nguaisei, a meringel el ongarm a di millemolem. A kot, e kede mesuub el kmo a Saulus​—⁠el ngike el kilengei er a kodellel a Stefanus​—⁠”a dirke mle blak a rengul lorrouk e omekoad rar Ubengkel a Rubak, e mlora ngarbab el priist el olengit a babier el mora ikel blil chongdibel ra Damaskus, el kirel a le betik rar chad er tial Rael e lrengedeterir el cheteklterir el mora Jerusalem, el diak le kakerous ar sechal mar dil.” (Rellir Ar Apostel 9:​1, 2) E sola, e a bekord er a rak er a 44 C.E., “e a Herodes el king a ulemekringel rar bebil chad ra eklesia, me nguldersii a chimal er tir. Ma Jakobus, el ta ra Johanes, a lulekodir ra saider.”​—⁠Rellir Ar Apostel 12:​1, 2.

10 E ngar er seikid el mo er a ullebengelel a babier er a Rellir Ar Apostol e ngngar er ngii a ulterekokl el record er a ongarm, ma omengelebus, ma odechelakl el luluutekangel er ngii tirke el blak a rengrir el chad el ua Paulus, el ngike el uleldechelakl e ulebult el mo apostol, e dirrek el mlokoad el ua martyr er a chimal ngike el Merredel er a Rom el Nero er a bekord el 65 C.E. (2 Korinth 11:​23-​27; 2 Timoteus 4:​6-8) E orekil, el ngar er a babier er a Chocholt, el milluches el ngar er a ullebengelel a kot el dart el rak, e ngike el chuodel el apostol el Johanes a mle kelebus el ngar er sel iungs el Patmos “el tikingel a Dios ma chochotel a Jesus a uchul.” A Chocholt a dirrek el mesaod er “sera le mekoad a Antipas, el blak a rengul locholt er ngak”, el mlokoad el ngar er a Pergamus.​—⁠Chocholt 1:9; 2:⁠13.

11 Aika el rokui a olecholt el kmo a tekingel a Jesus el mo er a redisciplo er ngii a kmal klemerang el kmo: “A lsekum toldechelakl er ngak, e toldechelakl er kemiu.” (Johanes 15:20) Tirke el blak a rengrir el kot el Kristiano a mle kltmokl el mo chelebangel er a kot el ngar er a uchei el skeng, el kodall​—⁠el ngar er a ringel, ma odechelakl er a tebelik el charm, ma lechub a kuk bebil er a rolel​—⁠me bo lsebechir el oltaut er a ngerechelir el mla er a Rubak el Jesus Kristus: “Me ko mo ochotek ra Jerusalem, ma Judea el rokir, ma Samaria el mo lmuut ra bek lullebongel ra belulechad.”​—⁠Rellir Ar Apostel 1:⁠8.

12 A lsekum a ngii di el chad a omdasu el kmo choua ike el ongarm el mlo er a ruubengkel a Jesus a di mla er ngii er a irechar e merekong, e ngkmal cheleuid a uldesuel. A Paulus, el ua dulemes el kmo nguluutekangel a betok el ringel, a milluches el kmo: “Tirikel rokui el ngara Kristus Jesus el sorir el meluu ra Dios ra chelsel a klengar er tir a modechelakl.” (2 Timoteus 3:12) El kirel a odechelakl, e a Petrus a dilu el kmo: “Kemiu a kmal mlokedong el mo uaisei, ma Kristus el mlukringel el kiriu a milechere kerebai el momakes loltirakl a ultil chochil.” (1 Petrus 2:21) Seikid el taem el me lmuut er a chelecha el “uriul sils” er tia el mekngit el blekeradel er a beluulechad, e a rechedal a Jehovah a melemolem el mo muketui e mukringel el ngar er a rokui el renged. (2 Timoteus 3:⁠1) Ngar er a bek el merekelel a beluulechad, el ngar er a bek el bedengel a gobelment, e a Resioning er a Jehovah a mengarm er a odechelakl, el derta el chad ma cheldebechel el dirrek.

Ngera Me Te Mluketui e Mlodechelakl?

13 Altang a oumesingd er kid er a chelecha el sils a oldeu er a rengud er a ilmokl el mo omerk er a klumech e kldibel el ngar er a budech, engdi ngkired el melatk er sel uleklatk er a Biblia el kmo a “teletael er tial belulechad a mo nguemed.” (1 Korinth 7:31) A ngii di le ngera el tekoi a sebechel el kmal di mereched el mengodech e a lak lekltmokl a uldesued, ma uldesuel a rengud, ma klereng er kid, e ngsebeched el beot el mo mesibas. A leuaisei, kede mekerang e omekerreu er kid? A kot el ungil el rolel a domekerreu er kid a bo lebleketakl a rengud er a uchul e a rebetik a rengrir er a budech el oltaut a llach el Kristiano a mluketui e mlodechelak.

14 A apostol el Petrus a milsaod er tia el tekoi el ngar er sel kot el babilengel, el lilechesii er a bekord el 62-64 C.E., er sera taem e a Rekristiano el kiliei er a chelsel a Renged er a Rom a chilarm er a ongarm ma odechelakl. Ngdilu el kmo: “Kemiu el betik ra renguk, lak bo le rrau a rengmiu er sel omengarm el ngar kemiu el ua ngau el mengarm er kemiu, el ua le ngar kemiu a ngodech el tekoi.” A losaod er a tekingel, e a Petrus a millemolem el kmo: “Lak a ta er kemiu lomekoad, malechub e lorechorech, malechub e loruul a mekngit, malechub e longesechusem er ngii ra tikingir ar chad, me bo lecharm; ngdi cho mKristiano me bo mcharm, e ngdiak ko merur, e bai kobkellii a Dios er ngiil ngakl.” A Petrus a ullecholt el kmo te mlo chuarm, el diak el kirel a mekngit el omeruul, e ngbai kirel a kmo e le tir el mle Kristiano. A lsekum e te mle ngar er a “chouaisel mengelengalek lomeruul” el ua rechad el meliuekl er tir, e te mlo ouetkeu er tir. Engdi a mera er ngii, te mlo chuarm e le te millasem el oltaut er a ngerechelir el ua ruultirakl er a Kristus. Me tia el blekeradel a di osisiu el kirir a mera el Kristiano er a chelecha el sils.​—⁠1 Petrus 4:​4, 12, 15, 16.

15 Ngar er a betok el beluu er a beluulechad, e a Resioning er a Jehovah a loldanges er tir er a buai el kirel a kltarreng ma klaingeseu er a delongelir el mocholt a lengar er a convention er tir ma ike el ureor er a okedecherul a blai er a omengull, ma kirel a honesty ma blakerreng er tir, ma kirel sel kmal ungil el blekerdelir ma klengar er a telungalek er tir, el mo lmuut er a ungilbesul el oketmeklel a bedengir ma blekerdelir. * Ma ngar er a kuk bitang, e a urerir el loruul el ngar er a chelsel a ultok el ngar er a 28 el beluu er a taem er a omelechesel tia el suobel, e a rebetok el Sioning a chuarm er a odechelakl er a bedengir ma telemellel a kloklir el klaumerang er tir a uchul. Ngera ma Resioning er a Jehovah, el chad a medengelterir el ungil a blekerdelir, a chuarm er a ultok ma odechelakl? E ngera ma Dios a mechei choua ike el tekoi me ng ngar er ngii?

16 A kot e ngar er a uchei er a rokui, e ngkired el melatk er a tekoi er a Osisechakl 27:11NW el kmo: “Bo lemellomes a rengum, e rungalek, me modeuir a renguk, me bo lsebechek el onger er ngike el oltuub er ngak.” Chochoi, e le ngdilubech isel tekoi er a irechar el kirel a omengedereder er a eanged me tia el chutem el rokir. Alta e a kmal betok el ocholt er tirke el lullecholt a blakerreng er tir el mo er a Jehovah er aike el mereko el betok el dart el rak a ngar er ngii, engdi Satan a dimlak lemeterob el oltuub er a Jehovah el ua ike el lurruul er a sils er ngike el melemalt a rengul el chad el Job. (Job 1:​9-11; 2:​4, 5) Me ngulterekokl, a Satan a mengal el mocha blak a rengul el oltaut er a tekingel, e le chelecha el bla lemedalem a Rengedel a Dios, e ngar er ngii a reblak a rengrir el chedal tia el Renged ma ruumtechei er ngii el ngar er a beluulechad el rokir. Tirka te mo melemolem el blak a rengrir el mo er a Dios er a chelsel a bek el ringel ma ongarm el mo er tir? Tiang a ker e a derta el mesiungel a Jehovah a di tir el mo onger er ngii.​—⁠Chocholt 12:​12, 17.

17 Sera louchais er a redisciplo er ngii el kirel aike el tekoi el mo duubech er a “ullebongel ra taem ra belulechad,” e a Jesus a ullecholt er a ta er a uchul ma Jehovah a mecherei a odechelakl me lebo er a remesiungel. Ngdilu er tir el kmo: “Ar chad a mo . . . choteklemiu el mor mederir ar king mar ulab a uldekial chomerreder, el ngklek a uchul. Itia mo techelliu el mo olecholt er ngak.” (Matteus 24:​3, 9; Lukas 21:​12, 13) E ngii el Jesus a ullecholt er a klemerang er a medal a Herod ma Pontius Pilatus. Ma apostol el Paulus a dirrek el mlo er a “mederir ar king mar ulab a uldekial chomerreder.” Ngoeak a ulekrael er a Rubak el Jesus Kristus, e a Paulus a ulsiik a rolel el mo olecholt er a klemerang el mo er ngike el kot el ngar er a bab el merreder er sel sils er ngii er a ledu el kmo: “Ma kuusbech el mora kaiser.” (Rellir Ar Apostel 23:11; 25:​8-12) Me ngdi osisiu er a chelecha el sils, a meringel el blekeradel a mlo uchul a ungil el sioning el mo er a remerreder ma mo er a buai. *

18 E orekil, a doutekangel a ongarm ma ringel a sebechel el mo uchul a klungioled. Ngoeak a ngera el rolel? Ngike el disciplo el Jakobus a ulemeklatk er a rekldemel el Kristiano el kmo: “Rudam er ngak, mousbech el kmo ngdeourreng cho mosiuekl a bek el bedengel chomengarm, e ko medengei el kmo, chomengarm ra kloumerang a mekdbechii a ducherreng.” Chochoi, a odechelakl a sebechel mekbechesur a klaumerang er kid e smisichii a ducherreng er kid. Me nguaisei, ngdiak bo demedakt er ngii, ma ka dosiik a diak lemelemalt el rolel a chiis er ngii ma lechub el torbengii. Kede bai oltirakl er a omengelechel er a Jakobus el kmo: “Mo mcherrengelii a urerel a ducherreng, el kirel me bo mcherrungel el diak a tellemall ma ngelsonges er kemiu.”​—⁠Jakobus 1:​2-4.

19 Altang a Tekingel a Dios a ngosukid el mo medengelii a uchul me tirke el blak a rengrir el mesiungel a Dios a mlodechelakl ma uchul e a Jehovah a milecherei me le ngar er ngii, engdi tia diak lerellii a odechelakl el mo beot er kid el outekangel er ngii. Ngera sebechel el smisichid el mo outekangel? Kede mekerang a bo dechelebangel a odechelakl? Kede mo mesaod aika el meklou a ultutelel el tekoi el ngar er sel ongingil el suobel.

[Footnotes]

^ Momes er a Ongkerongel er a December 15, 1995, er a pages 27-​9; ma April 15, 1994, er a pages 16-17; ma Awake! er a December 22, 1993, er a pages 6-​13.

^ Momes er a Awake! er a January 8, 2003, er a pages 3-11.

Ngsebechem el Mesaod?

• Ngoeak a ngera el rolel e a Jesus a mle martyr?

• Ngerang rirellii a odechelakl el mo er tirke el Kristiano er a chelsel a kot-el-dart-el-rak?

• El ua lulsaod a Petrus, ngera ma rekot el Kristiano a mlodechelakl?

• Ngera uchul ma Jehovah a mecherei a odechelakl el mo er a remesiungel?

[Study Questions]

1. Ngera ma Jesus a mlo er a medal a Pontius Pilatus, e ngerang dilu a Jesus?

2. Ngmilekerang a Jesus, me ngmlo uchul a ngerang?

3. Ngera mle belkul sel tekoi el “martyr” er a taem er a Biblia, engdi ngera belkul er a chelecha el sils?

4. Ngoeak a ngera el rolel e a Jesus a mle martyr?

5. Ngar er a uchelel a omesiungel, e ngerang ngdilu Jesus el kirel a odechelakl?

6. Ngera el uleklatk a lebilsterir tirke el 12 el apostol a Jesus er sera loldurch er tir?

7. Ngera dilubech ma Stefanus a mlo martyr?

8. Te milekerang a redisciplo el ngar er a Jerusalem er sera lebo er ngii a odechelakl er a uriul er a kodellel a Stefanus?

9. Ngera el odechelakl a millemolem el kirir a ruubengkel a Jesus?

10. Ngera el record er a odechelakl a debetik el ngar er a babier er a Rellir Ar Apostel ma Chocholt?

11. Ngmilekerang a omerellir a rekot el Kristiano a ullecholt er a klemerang er a tekingel a Jesus el kirel a odechelakl?

12. Ngera ma odechelakl el mo er a Rekristiano a diak ldi le tekoi er a reksi e lemerekong?

13. Ngera kirir el melatk er ngii a remesiungel a Jehovah er a chelecha el sils el kirel a odechelakl?

14. Ngerang dilung a Petrus el kirel a uchul ma odechelakl a mo er a Rekristiano?

15. Ngera el ketouch el tekoi a desang er a omerellir a rechad el mo er a Resioning er a Jehovah er a chelecha el sils?

16. Ngera isel kot el ngar er a uchei el uchul e a Dios a mechiteterir a rechedal me lechermii a odechelakl?

17. Ngera mle belkul a tekingel a Jesus el kmo “itia mo techelliu el mo olecholt er ngak”?

18, 19. (a) Ngerang a mo klungioled a bo doutekangel a ongarm? (b) Ngera el ker a bo donger er a ongingil el suobel?

[Pictures on page 18]

Tirke el Kristiano er a kot-el-dart-el-rak a chilarm, el diak el kirel a klengit, e ngbai kirel a kmo tir a Kristiano

PAULUS

JAKOBUS

JOHANES

ANTIPAS

STEFANUS